Pauls hundeblog

Niina Svartberg kommer tilbage!

2012-01-27T20:11:00.000+01:00

Igen er hektisk uge, men heldigvis næsten kun på den positive måde.

Søndag deltog jeg på sidste runde af Connis Helhed og detaljer med Lille Bjørn, og det blev en fantastisk god træningstime. Fællesdækken i skjul gik fint (op til 1:30) og fællessit flot (1:05). Jeg forsøgte helt ekstraordinært alle 6 skifter i en LP3 stillingsskift, og Liller Bjørn rykkede sammenlagt næsten en hundelængde på 6 skifter, dvs. det var 2 af dem der virkeligt kostede. Det positive var at alle skifter blev taget på 1. kommando. Så lavede vi noget flot løb under gang, en super næseprøve og nogle fine indkald med stå. Rigtigt god time.
Mandag stod den igen på LP-undervisning på mine tre LP-hold
Tirsdag skulle jeg have trænet rally, men desværre blev jeg involveret i et trafikuheld, og eftermiddagen gik med 2 timers meget kold ventetid på at Falck skulle bugsere bilen på værksted :-( Heldigvis ingen personskader, jeg slap med en forstuvet tommelfinger.
Onsdag trænede jeg rally med Lisa mfl. 21 skilte, og vi havde aftalt at det var højrehandling hele vejen – så sideskift-skiltene skulle udføres som dobbelt sideskift, så hundene kom tilbage på højre side. Det gik rigtigt godt både for Lisa & Louie og mig & Megan. Megans og min største udfordringer var slalom og at stå ved keglen! Jeg skal have Megan lidt tættere på højre side, men hun går ellers ualmindeligt flot.
Lille Bjørn udførte alle skiltene på nær sideskift, hvor jeg fandt på noget andet, og det gik også rigtigt godt.
I går torsdag stod den så på den ugentlige træning hos Johanna.
Max udvikler sig virkelig meget og han er bare en drøm at arbejde med. Fællessit og fælledæk bliver stille og roligt bygget op. Lineføringen gik vildt godt, jeg fik nogle meget flotte ord med på vejen om øvelsen, og jeg synes da også selv det går ret godt – men alligevel!!! Stillingsskiftet dæk-sit, som jeg har kæmpet lidt med, fungerer nu fint på 2-3 meter, han sitter lynhurtigt og lige. Apporteringen er den store udfordring, for han dæmpede helt tydeligt da den skindomviklede apport kom frem, så den forsvandt igen efter nogle mislykkede forsøg på at få hans interesse for den. Inden afslutningen arbejde jeg med pole (gå rundt om pind) og fik den overført til et bordben og fortsatte med ”omkring” hvor Max skal løbe omkring en pind og tilbage til mig. Det synes jeg er smart (har lært den af Helle Damkjær) til at få fuld fart på hunden, og den kan bruges når vi skal arbejde med indkald med stop mv. Så skulle vi slutte af med indkald, en af Max’ superøvelser … troede jeg. Indtil han løb omkring mig og tilbage til Johanna!!!! Ups.
Hjem til aftensmad og tilbage med Lille Bjørn. Lille Bjørn er ualmindeligt optaget af underlaget, bryder sig ikke om Lones Selma, og var på dupperne i samfulde 5 kvarter. Men når han skulle arbejde, så arbejdede han!
Fællessit 2 x 1:00. Fællesdæk 1:40 som det længste i skjul, og med mange forstyrrelser. En rigtig flot fri ved fod, med temposkift og vendinger og alle på stedet øvelser. Nogle flotte stillingsskift. Nogle knivskarpe stå og dæk under gang. Og så det løse. En træningsaften over det sædvanlige, og det skal der efterhånden en del til!!
Da jeg kørte hjem efter sidste hold torsdag kunne jeg ikke lade være med at glæde mig over den ufattelige luksus det er at have tre hunde at træne med: Megan, Lille Bjørn og Max, og det er fantastiske at arbejde med hver på deres måde.
I dag fredag fik jeg så en herlig mail fra Niina Svartberg. Hun vil gerne holde et kursus i Danmark torsdag den 11. og fredag den 12. oktober!! Jeg havde skrevet til hende, at hvis weekender ikke var mulige så var hverdage et godt alternativ, så sådan blev det. Jeg har booket Herringløse Agilitycenter de to dage, og har allerede 6 tilmeldinger ud af 8 mulige med hund. Og hvis du ikke har læst om det, er det fordi det ikke er opslået :-) Jeg holder det i Lysholdt Consulting regi, og det udbydes til en snæver deltagerkreds med hund. Der er plads til 8 deltagere uden hund hver af dagene, og de udbydes for 375 kr. pr. dag inkl. morgenmad og frokost. Dem kan du tilmelde dig ved at skrive en mail til mig.
Weekenden ser ud til at blive meget stille træningsmæssigt. Jeg skal mødes med Lisa mfl. i morgen tidlig og træne rally, men ellers er intet planlagt!

En travl uge

2012-01-21T22:24:00.004+01:00

Rallyskilte i skøn uorden :-)

Der går længe imellem at jeg kun opdaterer min blog ugentlig, men det har godt nok også været en travl uge på mange fronter. Arbejdsmæssigt, hundetræningsmæssigt og i Sydkystens Hundeskole.
Søndag harvde jeg tre rallyhold om formiddagen. Så kørte jeg hjem og fik frokost., Og tilbage til hallen med Megan og Lille Bjørn, så vi kunne træne efter Connis LP-hold. Det var en af de mest fantastisk træningssessioner jeg har haft overhovedet. Megan var flyvende i højrehandling og diverse championmomenter, og ALT fungerede fantastisk. Lille Bjørn var næsten lige så god, vi arbejdede med springapport, fremsending, dæk-stå og sit-stå.
Mandag underviser jeg tre LP-hold fra kl. 17, så der er ingen tid til egen træning.
Tirsdag tog jeg i hallen med Max og Megan, og trænede 15 minutter med hver. Med Max var det nærmest et katalog over øvelser, som vi arbejder med aktuelt eller har arbejdet med for et stkke tid siden, og han var bestemt ikke rusten :-) Så fri ved fod, spring, fastholdelse af dæk, sit og stå, dæk-sit, sit-dæk hulahop , target, pole, setup, in the box og front. Det var bevidst jeg havde det hele på, jeg ville bare have der skete noget hele tiden, og se hvordan han arbejdede – og det gjorde han med fantastisk energi. Megan og jeg arbejder intensivt med højrehandling, championøvelser og især fremsending til kegle – og sjovt nok bliver det bedre og bedre!
Onsdag blev en dag udover det sædvanlige, da der midt på dagen kom en mail med en kollektiv opsigelse fra tre instruktører i Sydkystens Hundeskole, hvoraf den ene samtidig trak sig fra bestyrelsen. Opsigelsen var ikke helt uventet, så der var naturligvis gennemført risikoanalyse nogen tid inden og overvejet alternativer med resten af bestyrelsen og forskellige rådgivere. Herunder var der planlagt forskellige aktiviteter afhængig af hvordan opsigelsen kom til udtryk. Bundlinjen var, at bestyrelsen var fuldtallig mindre end tre timer efter, og at der er hyret instruktører til de opslåede hold, som de tre instruktører ikke gennemfører – så for kunderne vil effekten heldigvis være begrænset. Det er dejligt med et professionelt netværk, der virkelig stiller op når der er brug for det :-)
Om eftermiddagen trænede jeg med Lisa og Louie, vi har fokus på championklasse, så det er masser af svære øvelser og kombinationer samt masser af højrehandling. Jeg skal virkelig have fokus på Megans højreposition, for der er en tendens til at hun kommer for langt frem, og det giver problemer i fri ved fod elementerne fx slalom og spiral.
Lille Bjørn var også med og vi fik trænet æresplads (sit foran – ikke hadeøvelse længere), og selv om underlaget er en udfordring stadigvæk går han faktisk rigtigt godt. God og fokuseret træning og meget præcis feedback fra Lisa, dejligt!
Torsdag var der efter et ganske kort forløb en rigtigt god arbejdsmæssig nyhed: en konsulentkontrakt frem til 30. april 2012, med start fredag kl. 8:00 :-) Heldigvis havde jeg også dér kunne foretage den nødvendige planlægning, så opgaven kan udføres sammen med den kontrakt, jeg har i forvejen.
Og så var torsdagen også dagen hvor LP-træningen hos Johanna gik i gang igen. Max på det første hold, hjem og bytte hund (og spise aftensmad), og så Lille Bjørn på det tredje hold. Perfekt!
Max’ adfærd er præcis den jeg har trænet ham til (Who trained that chicken?) og jeg er ikke sikker på at jeg er helt tilfreds med min indsats indtil nu … Det følgende er mine egne kommentarer til status, ikke Johannas skal jeg huske at nævne: Han er enormt godbidsfikseret, og tilbyder adfærd meget hurtigt. Så jeg arbejder virkelig med at fastholde positioner. Jeg har været meget konsekvent med klikker i venstre hånd og belønning i højre, så Max trækker skævt i fx front og stillingsskiftet dæk-sit. Ved springet vil han meget gerne springe hele tiden, så jeg skal virkelig arbejde med at fastholde positionen og kun belønne for den. Ikke belønne for dækker og spring, som kommer i ét væk. Endelig havde jeg brug for råd, for Max vil ikke tage træ i munden. Johannas forslag var skind om apporten, jeg prøvede det i dag – og Max tog apporten i munden! Og holdt den. Vi arbejder videre derfra :-)
Lille Bjørn og jeg arbejdede med en lang række momenter, hvor jeg specielt hæftede mig ved:

At han kravlede lidt frem i fællesdækken i starten, og at han rejste sig direkte da jeg gik i skjul. Jeg fik naturligvis belønnet passende undervejs, men det er virkelig noget vi skal arbejde med – at ligge dæk mellem fremmede hunde.
Tilgangen til dirigeret apport er fornuftig, vi har kort afstand til de udlagte apporter og laver udgang til kegle helt normalt. Lille Bjørn følger dirigeringen og jeg klikker idet han løber tilbage med apport i munden. Jeg skal øge sværhedsgraden ved at lægge apport op ad mur, lægge håndklæder mv., så Lille Bjørn bliver udfordret men altid véd, at der er en apport
Lille Bjørns stå og dæk under gang er fantastiske!!
Indkald med stå. Jeg har ikke haft fokus på hans udgangsposition, så jeg tillod nogle trippende udgangsståer, hvorefter jeg kaldte på ham og forventede en skarp stå på kommando … Nu dækker jeg ham af og kalder og stopper, og det fungerer fint på kort afstand, og vi bygger op.

Fredag – nyt arbejde startede med heldagsworkshop, briefing fra 800-915, derefter workshop til 1630 og så hjem og klæde om.
Og så var vi på Kokkeriet, inviteret af gode venner, og fik et overdådigt måltid med tilhørende vinmenu. Jeg får nok skrevet noget på min madblog om dette en af dagene, men ingen tvivl om at stedet fortjener sin Michelin-stjerne!
I dag lørdag stod den så på Think-Plan-Do hos Conni, officielt med Lille Bjørn, men jeg har også Max med. Conni er fantastisk til at skabe fornyelse af arbejdet med LP-øvelserne. I dag var det bl.a. spring med forhindringer: et almindeligt LP-spring, et fly og en papkasse. Og vi kunne konstatere, at kommandoen spring generelt ikke er generaliseret tilstrækkeligt. For hundene springer ikke bare over fly eller papkasse på spring-kommando … Vi arbejdede med Plads på forskellig vis og fremsending med to felter ved siden af hinanden.
Lille Bjørn var meget påvirket af et par af de andre hunde i hallen, så det er rigtigt godt at få trænet med dem og meget tæt på dem.
Jeg havde Max inde under plads-arbejdet, og trænede også med ham på spring, fri ved fod og fastholdelse af dæk.
Conni er idérig, pædagogisk, skarp, god til at give feedback. En træner efter mit hjerte!
Efter træningen hos Conni stillede jeg to rallybaner klar til morgenens tre rallyhold, hvoraf de to slutter – suk, dem kommer jeg til at savne.
Så er planen at jeg skal hjem til frokost, tilbage til hallen og træne på Connis Helhed og detaljer med Lille Bjørn kl. 14-15, og så er der 1. bestyrelsesmøde i den nye bestyrelse i Sydkystens Hundeskole umiddelbart efter.
Bestemt ikke en kedelig uge!!!

Small Is Beautiful

2012-01-14T20:52:00.000+01:00

To lykkekasser fra Vinslottet i Greve

Det er ikke mængden af egen hundetræning, der tynger mig i øjeblikket. Og det er bestemt ikke noget problem for mig, så længe den egentlige træning så er effektiv.
I onsdags kørte jeg til hallen kun med Max og Megan, og primært for at lege med dem, løbe vildt rundt, kaste med bolde og andet legetøj osv. Det var herligt syntes vi alle tre :-)
Indimellem trænede jeg lidt med Max: fri ved fod, spring og fastholden af positioner i dæk, stå og sit. Specielt fri ved foden er jeg meget tilfreds med.
Der har slet ikke været tid til træning torsdag og fredag, men så mødtes jeg i morges med Anita og Django til træning. Den effektive træningstid for mit og Lille Bjørns vedkommende var begrænset, men kvaliteten var helt i top – perfekt!

Først trænede vi de to skifter sit-stå og dæk-stå på 12-13 meter, og de er blevet ret flotte.
Så en anelse indkald med stop, men legetøjet jeg kastede med var slet ikke interessant.

Da Anita kom fik jeg øffet lidt om at Lille Bjørn var meget mere interesseret i underlaget end i at arbejde, og hun svarede som en anden Niina Svartberg, at det var fordi jeg tillod det. Ups, godt at blive mindet om …

Anita blev forsynet med klikker til Stå, sid, dæk under gang – det er ved at blive en rigtig stabil øvelse – og det gik rigtigt godt i alle skifter (belønnet særskilt), og vi tog en ekstra dæk, fordi Anita mente at Lille Bjørn selv rejste sig, når jeg gik forbi ham og skulle have ham med. Og naturligvis lå han perfekt da jeg gik forbi ham UDEN at tage ham med :-) Anita, som om nogen har fulgt udviklingen af denne øvelse, synes det er det flotteste hun har set Lille Bjørn præstere, så det er rigtigt godt!
Så skulle jeg prøve en mini-dirigeret apport. Det er en dum øvelse at træne alene, fordi det, at føreren lægger apporterne, bliver en del af billedet for hunden. I miniudgaven havde jeg 3 meter til keglen, og apporterne blev lagt på halv afstand. Og mit hovedkriterium var at Lille Bjørn løb den rigtige vej og samlede op. Og forudsætningen er at han markerer den rigtige apport når den lægges. Så klik/godbid for at se når apport lægges. Og klik for at samle den rigtige apport op direkte. I venstreapporten tøvede han lidt da han blev dirigeret, men han valgte den rigtige - og det blev belønnet!!
Endelig tog vi fællesøvelserne, og det er ved at blive to favoritøvelser. Lille Bjørn skulle sidde på et sted, hvor han var stoppet og snuset under Stå, sid, dæk under gang, og der var er par dyk under øvelsen, men han sad godt et minut med mig på 20 meters afstand.
Fællesdæk: 2 minutter i skjul, klik/godbid, 1:35 i skjul, klik/godbid, afslutning i dæk klik/masser af godbidder.

Meget effektiv træning og meget tilfreds fører.

I eftermiddags har jeg dels fået styr 24 flasker vin i to lykkekasser, jeg købte i går, dels gjort rallybaner klar til de 3 rallyhold jeg har i morgen. Hundene er med, når jeg ordner rallyskiltene, og sjovt nok bliver der trænet lidt, for der er masser af muligheder, der lige popper op. Primært Max arbejder jeg med i de situationer, for han er meget opmærksom og hele tiden klar til at løse opgaver!

Abstinenser

2012-01-10T19:25:00.000+01:00

Det ER Megans bænk, den plejer at stå i haven, men er udlånt til hallen :-)

Søndag formiddag er jeg instruktør på tre rallyhold. Mandag aften er jeg instruktør på tre LP-hold. I alt 33 kursister over godt 7 timer. Det er ren terapi for mig. Jeg elsker at undervise, og alle deltagere uden undtagelse er naturligvis meget seriøse, og der sker udvikling hele tiden. En særlig fornøjelse har det i denne runde været at opleve nogle deltagere fra et let øvet hold, som bare er SÅ klar til rally, og et par deltagere fra et tidligere LP-begynderhold hvor der nu er 100 % kontakt mellem hund og fører. Specielt en fører som bogstaveligt talt har brugt hele træningstimer på ikke at kunne arbejde med sin hund, fordi den havde fokus på alt andet, og nu er der pludselig den mest fantastiske kontakt og arbejdsiver. Det er bare skønt at opleve.
I dag kom jeg så tidligt hjem fra arbejde og jeg kunne bare mærke ABSTINENSERNE … Jeg har jo brugt så meget tid de sidste par dage på at arbejde med andre der træner deres hunde, så nu skulle jeg bare arbejde med mine egne. Der har heldigvis et hul på 1½ time i hallen, så træningsplanen blev lige hevet frem, alle tre hunde kom op i bilen og af sted til Greve.
Jeg gjorde klar til noget LP, og først kom Lille Bjørn ind. Han er bestemt den af hundene jeg har sværest ved at arbejde med på det underlag, så det skulle der lige kæmpes lidt med, men så fik vi også nogle rigtigt gode forløb. Lidt fri ved fod, stillingsskift nu på 12 meter, springapport som er blevet meget mere stabil, fremsending - meget svært på det underlag, fordi han går i snus, så target måtte igen frem. Og endelig arbejdede vi lidt med indkald med stop. Specielt udviklingen af stillingsskiftet er jeg meget tilfreds med, stabiliteten i springapporten og så fremsendingen, når han først er kommet over snuseriet.
For at være sikker på at jeg kunne styre mig havde jeg sat stopuret på nedtælling, Lille Bjørn fik 15 minutter effektivt. Så byttede jeg til Max, og uret blev sat på 10 minutter. Vi arbejdede med spring, felt, dæk, næseprøve (han vil ikke tage den i munden, så jeg venter lige med fortsat træning der), balje og pole om pind og om balje. Jeg gør mig virkelig umage med at gøre det afvekslende, med meget korte pas af hvert moment, og leg indimellem.
Så blev det Megans tur, og jeg satte uret på 10 minutter igen. Med hende arbejdede jeg med forløb på højre side, hvor hun skal lave stillingsskifter, ind foran, bagom, bakke osv., og kriteriet er at alt skal ske på første kommando. Vi arbejder på at få spin og twist på kommando. Og vi arbejdede med sideskift foran og bagved. Og sidst men ikke mindst trænede vi med et virvar af kegler, hvor jeg arbejder med at pege den ud, hun skal løbe frem til. 9 ud af 10 var gode, jeg skal arbejde videre med det, men jeg TROR at Megan forstår at hun skal løbe lige frem i den retning jeg peger …
Så var de 10 minutter allerede gået, så efter lidt leg tog vi 5 minutter til, hvor vi specielt arbejdede med Move (sidelæns bevægelse ved siden af, som skal bruges til 1 skridt til højre i rally), og hold da op, det fungerer allerede på venstre side. På højre side vil hun gerne trække bagud, men det begynder at ligne den færdige øvelse. Så legede jeg med hende (bold), luftede alle hundene, og vi lige klar til at køre hjem.

Marie, Susanne og en masse herlige børn med hunde

Så kom Susanne og Marie, som til aften bl.a. skulle starte deres Barn og hund hold. Jeg blev nødt til at se starten af det hold, og det var en dejlig oplevelse. For det første var der ro under introduktionen, en enkelt lille piben, men børnene havde kontakt med deres hunde. Og da de betingede klikkeren kunne man bare se, at det var børn der virkelig havde lyst til at arbejde med hundene, og hvor hundene ville samarbejde. Jeg glæder mig til at høre hvordan det udvikler sig. Jeg gætter på at Susanne og Marie allerede overvejer hvordan de skal tilbyde en fortsættelse af dette hold, som kører over 6 gange.
Nogle dejlige timer i hallen og mine abstinenser helt væk for i dag :-)

Søges: Mere præcis og fokuseret fører

2012-01-06T17:05:00.002+01:00

I går deltog jeg i et rally kursus for Ekspert & Champion med Anja Christiansen og Johanna Allanach. Da jeg oprindeligt tilmeldte, regnede jeg med at tage Lille Bjørn med og evt. også Megan, men det endte med at jeg kun tog af sted med Megan, hvilket jeg bestemt ikke fortrød.
Johanna og Anja figurerer begge på min top 10 for 2011. Johanna behøver ikke nogen nærmere præsentation her. Anja nok heller ikke. Jeg kender hende fra dengang vi gennemførte klikkerinstruktøruddannelsen, og hun er svær at undgå at lægge mærke til hvis man interesserer sig bare en lille smule for hundesport, og ikke mindst HTM og freestyle på topniveau. Fra et kursus for næsten præcis et år siden kender jeg hende også som en meget kompetent instruktør.
Så Johanna og Anja sammen, det er næsten garanti for succes. Det blev det absolut også.
Mine resultatmål med Megan i år er at få pinde i championklasse, at hun skal blive DKRSCH og så gøre en god figur ved DM i rallychampionklassen.
Som en del af mit Excel-ark med træningsplaner og træningsdagbog ligger der et faneblad pr. hund pr. klasse med resultater. For Megan viser en sammentælling af hendes 23 champion-resultater for 2011 følgende fordeling:

Meget svingende resultater må man sige. Så der er virkelig brug for at få noget input til at få øget præcision og fokus. Og ikke overraskende var det præcision og fokus det handlede om, i den feedback jeg fik - hos føreren! For Megan er fantastisk præcis og fokuseret når hendes fører optræder som fører og støtter hende.
Johanna og Anjas program var meget ambitiøst, og der blev reduceret lidt her og der, men at arbejde i godt 4 timer med én hund er nok også passende :-)
Programmet var:

Grundig præsentation og introduktion af indlæring af fire øvelser: Tyskervending, Bakke foran, 1 skridt til højre og spring. Derefter cirkulerede Anja og Johanna så vi fik hver deres kommentar til den øvelse vi ønskede input til. I bakke foran var min største udfordring at få Megan til at stå stille foran inden hun påbegyndte bakningen, en ret vigtig detalje som der nu er styr på. Og så aftenens helt store overraskelse: 1 skridt til højre. Jeg har simpelthen ikke været opmærksom på at hunden skal bevæge sig sidelæns i den øvelse, så der er virkelig noget nyt at arbejde med; vi fik meget fin og detaljeret introduktion til denne øvelse fra Anja og hun hjalp godt med startindlæringen.
Vi arbejdede i to grupper med to forskellige rallyrelaterede hukommelsesspil.
Introduktion af yderligere øvelser: de fire sideskiftsøvelser, fremsending til kegle samt bakke ved siden af. Megan og jeg har store udfordringer med fremsendingen; vi har fået en række tips af Johanna, som vi skal prøve af. Og så fik jeg lige bekræftet at Megan er fantastisk til at skifte side, specielt foran er totalt lækkert.
De to grupper skiftede side og arbejdede med det andet hukommelsesspil.
Endelig gik vi to gange den samme championbane (hvis vi ville, og det ville jeg), og fik henholdsvis Johannas og Anjas tilbagemelding umiddelbart efter. De to instruktører var – ikke særligt overraskende! – meget enige. Megan er dygtig, kan udføre alle øvelserne meget præcist; der hvor det kikser er, når føreren ikke fastholder hendes kontakt (tillader hende at miste fokus), og der hvor føreren ikke i god tid fortælle hende hvad hun skal gøre.

Jeg vil ikke sige at det var overraskende, men det gør indtryk når to kapaciteter siger det, og bekræfter bare mine egne konklusioner: Hvis vi skal op og nå de helt store resultater, så skal jeg være meget mere præcis som fører, så Megan kan være klar til at udføre momenterne, når de skal udføres. Jeg skal ikke stoppe op, og så overveje om hun skal sætte sig, bakke, ind foran og sidde/stå eller noget fjerde, det skal hun være klar til, for så gør hun det meget flot og præcist.
Johanna og Anja er meget gode til at forklare øvelser og beskrive indlæringen. De er gode til at give direkte og præcis feedback og anvendelige råd til at komme videre med. De har masser af humor. Og samlet er der bare en fantastisk stemning, når 15 nørder og to instruktører arbejder med hundene i en sjov og udfordrende disciplin.
Tak til jer begge for en dejlig aften.

Lille Bjørns debut i LP3

2012-01-03T23:27:00.000+01:00

Hvad ville jeg have lavet i denne uge, hvis vi ikke havde haft hallen???

I går startede jeg 3 LP-hold, i dag var der 3½-times nørdarrangement, på torsdag skal jeg på kursus i rally hos Johanna og Anja og søndag formiddag har jeg 3 rallyhold. Cirka 15 timer i hallen på en uge :-)
Dagens nørdarrangement var efter intens mailkorrespondance i går aftes blevet til et rent LP-arrangement, og pga. afbud var der "kun" 6 deltagere. Det var nørdprøve classic! 6 ekvipager: Majbrit med Kooiker Louis i LP1, Charlotte med Chesapeake Laika i LP3, Dil med Border collie Joythi i LP3, Heidi med Weimaraner Flair i LP3, jeg selv med Norwich terrier Lille Bjørn i LP3 og Trine med labrador Wicked i Eliteklasse. Bortset fra Majbrit og Dil skulle ingen igennem et fuldt program, og alligevel kunne vi bruge 3½ time uden at der var nogen spildtid. Prøverne blev gennemført omhyggeligt, der var detaljerede prøvekritikker til alle (også i Eliteklasse) og der var god tid til grundig og ærlig feedback både i forløbet og samlet til sidst da vi havde ”præmieoverrækkelse”. Og masser af tips til videre træning.
Det var virkelig et vidunderligt arrangement, med 6 nørder der brænder for deres sportsgren, og synes det er det naturligste i verden at opholde sig 3½ time i en kold hal mens stormen suser, og arbejde med deres hunde :-)
Det var Lille Bjørn debut i LP3. Som altid var jeg ikke interesseret i point, men i at se en arbejdsglad hund, og hold da op, det havde jeg bestemt – en meget tilfredsstillende start med bjørnemand i denne svære klasse.
Her er de enkelte øvelser med mine egen kommentarer samt dommer Charlottes bedømmelser og kommentarer.

Fællesdæk: Jeg havde valgt ikke at gå i skjul, jeg ville klikke efter 2½ minut og belønne og så i skjul. Lille Bjørn rejste sig efter 1:39, jeg valgte at dække af på afstand, klikke og belønnede efter 2:30, gik tilbage i skjul, og frem efter 4:00 sammen med de andre. Klik og beløn, og så korrekt afslutning. 0 point, men alligevel en succesøvelse!
Fællessit: Jeg tæller altid inden i under fællesøvelserne, når jeg ikke kigger på ur, og jeg synes der gik uendelig langt tid i denne øvelse. Der var nogle der skulle i skjul og det tog ekstra tid i begge ender, så samlet sad Lille Bjørn i mindst 1:30, men han sad bare så flot!! 10 point.
Fri ved fod: Jeg havde bedt om at få den kortere end normalt, men med alle momenter. Charlotte: Mister H i omkringvendinger. H momentvis ukoncentreret. Enkelte gø og snusen. Et par enkelte skævsidninger. 6 point.
Stillingsskift: Jeg havde bedt om tre skifter. Charlotte: H følger med. Korrigeres. 1. stillingsskift 2 kommandoer [dæk-stå]. 2 næste skift flotte [stå-sit, sit-dæk]. Sætter sig op før kommando til sidst. 7 point.
Apportering: Havde jeg valgt fra.
Springapportering: Meget flot. 10 point. Jeg fik lov at lave øvelsen om, i første omgang ramte Lille Bjørn springet med apporten og tabte den.
Stå, sid, dæk under gang: 1. og 3. super. 2. position indtages lidt sent, uro da fører kommer tilbage, skæv plads.
Indkald med stå: Havde jeg valgt fra.
Fremsending: Lille Bjørn stoppede og snusede to gange, så jeg fik lagt target ud. Med target fik vi denne bedømmelse: Skæv plads, kommer lidt langt fra fører. 9 point.
Næseprøve: Lidt rodet søg. F bruger håndtegn indledningsvis. 9 point.
Helhedsindtryk: Dejligt arbejdsivrig hund, som indimellem distraheres. Stor glæde. 9 point.

Det er skønt at se, at en masse af det vi arbejder med virker!! Og først og fremmest at Lille Bjørn kan bevare glæden under sådan et relativt langt forløb. Og hvor er det rart ikke at skulle give ham line på hele tiden :-)
Tak til alle de andre nørder for en fantastisk aften.

Et fantastisk år

2011-12-31T23:38:00.001+01:00

Årets sidste solopgang

Hvis jeg kort skal opsummere 2011 har det været et fantastisk år.
Privat har jeg fortsat min skønne Kirsten – som jeg måske burde værdsætte endnu mere end jeg gør til daglig!
Jeg har en dygtig og dejlig søn Christian, som har fået lejlighed og er faldet godt til i sit nye arbejde.
Vi er alle sunde og raske.
Jeg har haft flere rigtigt spændende arbejdsopgaver, og mit firma går godt.
Hundemæssigt går det fantastisk, og det kan læsere af denne blog jo løbende følge med i. Gamle Otto lever i bedste velgående. Megan konkurrerer på topplan i rally championklasse, og det er kun førerens begrænsninger der gør at hun ikke når de absolutte topresultater. Lille Bjørn har været årets stjerne med en RØM-titel i rally og sin første pind i ekspertklasse samt en LP2-titel. Max er kommet til os i august, og er den skønneste hund, som jeg glæder mig til at udstille og konkurrere med mange år frem.
Hundetræningsmæssigt har det været et exceptionelt år. Fast træning hos Johanna Allanach, kurser hos Åsa Eriksson, Helle Damkjær, Camilla Johannessen, Nette Stormlund mfl. og og ikke mindst Niina Svartberg.
Så jeg vil glæde mig over et fantastisk 2011 og drømme om et mindst lige så skønt 2012.
Tak til alle jer, som jeg har været sammen med i 2011. Jeg ønsker alle et nytår, hvor de når de mål, de har sat sig.

Forstyrrelser

2011-12-30T22:41:00.000+01:00

Mine to rally specialhold syntes ikke at det gav mening med fri mellem 18. december og 8. januar, så det resulterede i to ekstra træningsomgange den 25. december og den 29. december. Sidstnævnte havde Conni og jeg aftalt at dele, så jeg tog første del, og hun anden del.
Jeg havde været til en stor og lækker frokost hos min niece om eftermiddagen, og deltog derfor ikke i fællesspisningen mellem de to dele, men trænede med Lille Bjørn og Megan.
Lille Bjørn fik den forstyrrelse jeg havde bestilt, nemlig lækre Venus (løbetid 15. dag), og det kunne nok være det fik hans fokus. Men jeg fik kontakt indimellem, og når vi kom lidt på afstand gik han flot. Da vi trænede på en af Connis baner var han meget fokuseret på underlag og distraktioner (serpentiner), og jeg var virkelig i tvivl om hvorvidt jeg skulle belønne ved umiddelbar kontakt eller ej – jeg gjorde det ikke, Conni var ikke enig, og jeg er stadig i tvivl om jeg gjorde det rigtige.
Med Megan kom jeg ud i præcis det samme, jeg skal virkelig overveje graden af forstærkning, når der er konkurrence om opmærksomheden …
I dag fik jeg så en direkte opfordring hjemmefra: ”Skal du ikke ud og træne i hallen?”. Øh, det havde jeg ikke planlagt, men et vink med en vognstang er da til at forstå, et opslag på Facebook, og så var Dil og jeg sammen i hallen. Jeg havde taget Max, Lille Bjørn og Megan med, og ville starte med Max.
Inden vi kom i gang kom Lilli og Frank med deres lækre Leica (Border Collie 11 uger), så det blev til en længere snak om hvalpetræning mv., og Max og Leica fik løbet rundt, forstyrret Joythi, og stormet rundt på parkeringspladsen omkring bilerne. Da Lilli, Frank og Leica kørte blev Max lagt til at hvile sig :-)
Så gik jeg en rallybane med Megan. Det er tydeligt at der er nogle momenter der ikke fungerer, ikke fordi Megan ikke kan, men fordi jeg kører for lange forløb og ikke giver tydelige signaler. Jeg noterede i træningsdagbogen: ”Jeg skal nok være meget skarpere på korte sekvenser og præcise kommandoer.”
Så blev det Lille Bjørns tur. Vi gik rallybanen – ok, men en anelse for tændt, og en del fokus på underlaget i starten.
Dernæst forsøgte jeg en dramatisk forøgelse af kriterierne i stillingsskift: dæk-12 meter-sit-stå-dæk og afslutning. Han rykkede lidt frem i stå (jeg afbrød ikke), lidt frem i dæk (jeg afbrød ikke), og rejste sig i afslutning :-( (jeg afbrød). Det var for meget … Så tog jeg dæk-sit på 12 meter (perfekt), sit-stå på 12 meter (perfekt) og dæk-stå på 12 meter (perfekt).
Fællesdækken gik ikke. Lille Bjørn havde rejst sig da jeg kom i skjul, Dil mente det var Joythis usikkerhed der havde smittet. Jeg tog umiddelbart derefter 2:05 synligt (ingen problemer), men da jeg gik i skjul rejste han sig efter 0:25. Så jeg sluttede synlig og med korrekt afslutning i dæk. Det var godt at jeg sænkede kriterierne, og godt at få testet usikkerheden.
Da vi var alene arbejde jeg med lidt detaljer i dirigeret apport, springapport og indkald med stå.
Endelig kom Max ind igen. Vi arbejde med stillingsskift og spring. Han er også meget interesseret i underlaget, så jeg skal virkelig arbejde med at få hans kontakt.
Og ja, alle hundene skal kunne arbejde også, med diverse forstyrrelser, så det er meget sundt at blive mindet om at der fortsat er behov for at træne dette …

O ciucciariello

2011-12-28T21:32:00.000+01:00

Østers og champagne, luksus på en almindelig onsdag

Efter mandagens bonustræning kom tirsdag og atter en arbejdsdag. Men jeg var blevet fristet til at træne med Anita og Susanne, og det blev til 1½ times træning om formiddagen.
Da jeg opsummerede træningen, dvs. talte med Anita om den og derefter skrev træningsnoter, blev jeg klar over et meget vigtigt område, jeg har udviklet mig på. Ikke alene er jeg i et større tidsperspektiv meget mere opmærksom på omfanget af træning, jeg er det også i den enkelte træningssession. Jeg havde Max og Lille Bjørn med, og tror højst jeg trænede 10 minutter med Max og 15 minutter med Lille Bjørn. Og det føltes rigtigt og godt.
Med Max små momenter i tandvisning, fællesdæk, fri ved fod, spring, stå samt introduktion til søgedelen af næseprøven.
Med Lille Bjørn var det stillingsskift, holde apport, dæk og sit under gang samt fællesdæk. I stillingsskift lavede vi hvert af de seks skifter som en separat øvelse på 10 meter, og de fire var perfekte, og de to tæt på (dvs. de levede op til mine kriterier). Derudover lave jeg afdækning, ud på 10 meter, sit, dæk, og tilbage ved siden af Lille Bjørn. Aldrig har jeg trænet alle momenter på så kort tid og så effektivt :-) Det sidste lavede jeg for at teste afslutningen, jeg kan se at de enkelte skifter er ok, så nu vil jeg dels arbejde med kombinationer af skifter (2 skifter + belønning hvis begge ok), dels med afstand (øges til 15 meter).
Dæk og sit under gang var med Anita som prøveleder og klikkeransvarlig – Anita og jeg har diskuteret kriterier på et detailniveau, som er to nørder værdigt, så vi kan klikke hinanden meget præcist! Dæk under gang startede jeg med lille håndtegn, og gang 2 og 3 uden håndtegn, og det var bare knivskarpt.
Sit under gang, gik mindre godt. Der kom indtil flere dækker, så jeg måtte sætte farten ned og så kom der en flot sit. Konklusion: hold de to momenter adskilt træningsmæssigt.
Vi sluttede med en fællesdæk. Citat fra min træningsdagbog ”Direkte i skjul 2:00 frem, k/g og så i skjul 1:30 frem og k/g. Korrekt afslutning, med masser af værsgoer fra Susanne, og han bliver liggende!!”. Oversat til almindeligt sprog: Jeg gik direkte i skjul, var der i 2 minutter (det længste endnu), kom frem, klikkede, belønnede Lille Bjørn i dækposition, gik tilbage i skjul, kom frem efter 1 minut og 30 sekunder. Klikkede og belønnede. Gik væk igen (5 meter), gik ind bag ham, gik frem til ham, Susanne sagde værsgo flere gange og jeg klikkede og belønnede hami dæk og gav ham fri og legede med ham.
Fællesdæk og stillingsskift var de øvelser som jeg for en måned siden synes var de mest udfordrende i forhold til LP3, det synes jeg bestemt ikke længere. Næste fokusområder er dirigeret apportering og indkald med stå :-)
Overskriften? Det er originaltitlen på det, der på dansk blev Æselsangen, et kæmpehit for Four Jacks i 1958 i Knud Overgaards oversættelse, og med det i denne sammenhæng meget sigende omkvæd: ”Så bare bare bare ta' det roligt/og gi' dig god tid, vi når det nok.”

Bonustræning

2011-12-26T21:07:00.000+01:00

Morgenhimlen 2. juledag

I går morges kl. 9 havde jeg fem deltagere med syv hunde fra de to meget entusiastiske rally specialhold samlet til julemorgentræning. Alle var friske og udhvilede og de tog udfordringerne i stiv arm.

Jeg havde lavet tre baner med 7-9 skilte i hver, og de kunne efter ønske højrehandles. Alle ekvipager skulle gennem hver af de tre baner. Derefter blev der skiftet nogle skilte ud og suppleret, og voila, så var der en svær championbane med 23 skilte og en overflod af stationære øvelser. Der var mulighed for at skifte til højrehandling undervejs, hvis man ønskede det.
Der var en masse flot førerarbejde, og en masse glade hunde – med dygtige førere der huskede at belønne undervejs! Det var jo træning :-)
Skiltene lod jeg stå, da jeg alligevel var den næste der skulle til træning i hallen i morgen tidlig.
I dag, lige over middag, blev jeg lidt rastløs, og tænkte at jeg da lige så godt kunne udnytte at skiltene stod fremme. Jeg lagde en kort meddelelse på Facebook, og en god times tid senere var vi fire der trænede sammen i hallen i godt 1½ time. Meget hyggeligt! Alle skulle naturligvis prøve rallybanen først :-)
Jeg gik først den samlede bane med Megan; vi startede med højrehandling, så der kun blev nogle få skilte med venstrehandling. Det gik rigtigt godt, men som altid var der nogle detaljer, jeg skulle tænke over. Jeg har forsøgt at reducere mængden af kommandoer (specielt kropskommandoer/håndtegn) undervejs, men jeg skal naturligvis hele tiden være sikker på at fortælle Megan, hvad jeg forventer at hun gør. Jeg fik nogle uventede tilbud om bakning, når jeg stoppede, og ja – når jeg stopper skal jeg naturligvis fortælle om hun skal sidde, stå, bakke eller andet. I LP ville jeg forvente at hun satte sig uden at få andet at vide, men det skal jeg være mere specifik med i rally. Så nu siger jeg, hvad jeg ønsker: plads, stå, dæk, bak når jeg stopper, for så opstår der (forhåbentlig) ingen usikkerhed.
Derefter gik jeg banen med Lille Bjørn. Det er længe siden jeg har gået en længere bane med ham, og han var virkelig ovetændt i starten, og tilbød alt muligt (den røgede pølse duftede nu også rigtigt godt!!!). Men efter nogle få skilte kom der flow i det, og han gik en meget flot banegennemgang med nogle enkelte belønninger undervejs.
Så gik vi over til LP-træningen, hvor jeg kun havde nogle enkelte momenter jeg ville træne med Lille Bjørn: fremsending og 4-stillingsskifter. Fremsendingen har drillet lidt for nylig, fordi Lille Bjørn gik i snus undervejs, så jeg havde valgt en anden strategi. Han var med ude og se target blive lagt, vi gik 15 meter væk og han blev sendt ud – fuld fart frem, flot stop og afdækning. Så fjernede jeg target, gik 20 meter ud og ny fremsending: superflot, flot afdækning ud og belønne, jeg gik lidt tilbage og gik rundt om ham, drejede et par gange og tilbage og beløn. Ikke mere felt for i dag.
Så de fire stillingsskifter: dæk-stå, sid-stå, stå-sit og stå-dæk. To gange indtog han ikke et skifte på første kommando, jeg brugte håndtegn og svag verbal kommando. Jeg tror ikke han kunne høre mig. For da jeg sagde det lidt højere var der ingen slinger. Specielt dæk-stå og sid-stå er superflotte (på 10 meter), mens stå-sit og stå-dæk er en anelse mindre skarpe (men indenfor mine kriterier). Det er virkelig gået godt frem med disse øvelser.
Så var det Megans tur igen, hvor vi specialtrænede fremsending til kegle; jeg arbejder med at stille flere kegler, få Megan til at markere den rigtige, og så sende hende ud til den. Det fortsætter vi med, for det er ikke nemt …
Endelig var der stemning for fællesøvelser og Lille Bjørn kom på banen igen.
Vi startede med fællessit, hvor jeg har haft problemer med selve starten (signal om at Lille Bjørn skulle blive), men i dag fungerede det perfekt, jeg klikkede efter 1:10, belønnede, og efter yderligere et stykke tid gik jeg tilbage til en korrekt afslutning! Perfekt.
I fællesdæk gik jeg for kun anden gang direkte i skjul, efter 1:15 frem og klikke og belønne, så igen i skjul i 1:30; her var det lidt spændende, for Lille Bjørn lå og skævede til Yatzy, og logrede undervejs, men han blev liggende! Efter 1:30 kom jeg frem og klikkede og belønnede, og efter yderligere et stykke tid lavede vi samlet afslutning, hvor jeg sluttede med Lille Bjørn i dæk. Perfekt!!!
En rigtig skøn afslutning på en bonustræningsomgang.

Ét juleønske (Andrea)

2011-12-24T15:21:00.002+01:00

Andrea

Jeg lokkede Christian, som er hjemme i julen, med ud i hallen ved middagstid.

Jeg har et rallyhold i morgen kl. 9, og stillede forskellige baner op og testede dem med Megan.

Det blev også til lidt træning med Max.

Julestemningen har lidt svært ved at indfinde sig, og det gælder for mange kendte og ukendte hundevenner. I skrivende stund er 392 medlemmer af en Facebook-gruppe ”Andrea”.
Baggrunden er denne, citeret fra Nette Stormlund på Facebook i går aftes: ”Gik på Fælleden med hundene ... 4 i snor, 2 løse foran. Løs rottweiler kom løbende bagfra. Ingen af os hørte noget før den overfaldt Andrea. Hun blev tumlet rundt med og skreg og skreg :O((( Jeg råbte af den, men ingen ejer var at se. Så kom den mod os, stirrede på Gimli, og jeg brølede af den og sparkede til den (ikke engang særligt hårdt). Det næste der sker, er at jeg bliver løftet op i luften, smidt ned i mudderet og brølet ind i hovedet, at jeg faneme ikke skal sparke hans hund. Han vil smadre mig......osv. Han holder mig fast på skulderen og trykker mig gentagne gange hårdt ned i jorden. Mine briller slås også af ... de er væk. Da han giver slip, argumenterer jeg imod ... HANS hund er løs, DEN angriber, men jeg bliver bare svinet til. Beder om hans navn ... og så løber han. Da jeg får samlet mig op, er Andrea væk ...”
Mange har ledt efter Andrea, og hun er heldigvis set i live, men hun er ikke forenet med sin familie endnu.
Vi er mange som kun har det ene juleønske: At Andrea kommer hjem til sin familie i god behold.

Tilføjet 24.12.2011 kl. 19:51. Andrea ER kommet hjem til Nette og resten af familien. En fantastisk dejlig nyhed juleaften.

Eftertænksom hundetræning

2011-12-22T22:47:00.003+01:00

Skrivebordet med Vickys fantastiske billede af Lille Bjørn

Hunde og hundetræning er min altoverskyggende hobby.

Jeg har trænet hund seriøst siden 2004, og sprang ud som lydighedsnørd i 2007. Indtil i år har det været med Megan i ubetinget centrum. Først i Spaniel Klubben (dressurprøver), siden i DKK sammenhæng med først LP, siden rally. Jeg var en total novice i træningssammenhæng og har gjort utallige fejl træningsmæssigt med Megan, men er heldigvis blevet meget klogere :-)
Jeg har gået på talrige kurser hos mange dygtige trænere (og også mindre dygtige, set i bakspejlet), jeg har uddannet mig som klikkerinstruktør, jeg har gået 22 dage hos Bob Bailey og trænet høns. Jeg var med til at starte Sydkystens Hundeskole og underviser i LP, rally mv. helt flere gange om ugen. Jeg er stadig en nørd, og elsker det.
Jeg er også blevet meget mere eftertænksom og overvejende i forhold til min træning. Da jeg trænede med Megan var det virkelig meget af tiden noget med, at jo mere jeg trænede, jo bedre føltes det. Det kan godt være det virker på nogen hunde, men det virker ikke på alle, og bestemt ikke på Megan.
Da Lille Bjørn kom ind i billedet i 2007 – og det var før jeg sprang ud som lydighedsnørd! – begyndte jeg naturligvis også at træne med ham, og læserne af denne blog har kunne følge med i op- og nedture i denne sammenhæng. Han har været tæt på pensionering som 2-årig og som 3½-årig.
2011 blev året hvor Lille Bjørn træningsmæssigt og resultatmæssigt kom til at træde frem i første række. Han og jeg har virkelig fundet vores gode måde at arbejde sammen på, så vi begge får noget ud af det, og det er sjovt at træne og konkurrere. Og så er resultaterne fulgt med. I forhold til hvordan og hvor meget jeg træende med Megan, da vi arbejdede med LP3, er det helt anderledes. Vi træner meget mindre, vi træner momenter, og vi træner mere afvekslende. Jeg gør mig umage med at læse Lille Bjørn, og sikre at han er på! Ikke at det er ham, der bestemmer – hvis vi er midt i et moment, og han hellere vil snuse (sex med sekretæren), så får han pænt men bestemt at vide, at det er ikke nu han skal dyrke den interesse. Modellen: nu skal du se, hvis du laver dette moment for mig, i stedet for snuse, så vanker der en ekstra god belønning.
Det er nyt, det føles godt, og det føles rigtigt. Det betyder at jeg godt kan være en time på træningspladsen, måske træne 15 minutter samlet, og så synes det har været effektivt. Jeg har naturligvis træningsplan med, men det er en bruttoplan, og hvis der er en øvelse jeg tænker, at den passer måske alligevel ikke i dag, så springer jeg den med god samvittighed over.
Så kommer Max eller Megan måske ud og træne lidt, hvis jeg har dem med.
Med Megan træner jeg rally og tricks. Jeg træner sjældent mere end 10-15 minutter samlet med hende, og det fungerer fantastisk. Vi har etableret et rigtigt godt samarbejde, meget bedre nu end da vi arbejdede intensivt med LP. Jeg har gennem 40 LP-prøver opbygget en historie med hende, hvor LP måske ikke er verdens sjoveste disciplin, og en del af unoderne havde jeg i begyndelsen med i rallyringen. Så det er nok betegnende at de absolut mest tilfredsstillende LP-prøver jeg har været oppe til nogensinde har været de tre LP2-prøver med Lille Bjørn i år. Den glæde han udstråler når vi arbejder sammen er fantastisk forstærkende for mig. Og karakteristisk nok har jeg i år oplevet den ubetinget største prøveoplevelse med Megan, det var dagen efter DM da vi gik rally i Allinge og fik 99 point. Den følelse jeg havde, da vi gik i gang og under hele banegennemgangen arbejder jeg på at genskabe under træningen, og jeg kan fornemme at den kommer oftere og oftere. Det er en rigtigt god fornemmelse.
Med Max lagde jeg hårdt ud med to ugentlige hvalpehold, og jeg har naturligvis en masse ambitioner med ham. Da jeg trænede med ham i går aftes, efter at have trænet med Lille Bjørn, reflekterede jeg over tidsperspektivet i mine ambitioner med ham. Han er ½ år, jeg er 59 år. Hvis alt går vel skal jeg træne og konkurrere med ham de næste mindst 10 år. Jeg har ikke behov for at vise, at han kan få en eller anden titel inden han bliver så og så gammel. Jeg HAR prøvet at gå op til LP-prøver uden at hunden var klar. Jeg har prøvet – lidt for mange gange – at gå til rallyprøve med Lille Bjørn, hvor han bestemt ikke var klar. Jeg har bestemt ikke behov for at gentage nogen af tingene.
Jeg hygger mig gevaldigt med at træne med Max, vi træner pt. mest tricks mv., og der er også nogle lydighedsmomenter. Men jeg har ikke sat dato på hvornår vi skal til en prøve – jo jeg har sat nogle datoer oppe i hovedet og i kalenderen, men det er ikke dem der styrer, om han skal op. Han skal op, når han og jeg er klar til det.
Så det betyder, hvis jeg skal opsummere:

Træning af alle tre hunde fortsætter i henhold til de fastlagte træningsplaner
Det er lysten, der driver værket – det skal være SJOVT at træne og konkurrere, og tiden er ikke og skal ikke blive en styrende parameter for, hvornår vi går til prøve
Vi tilmelder os prøver efter behov, dels for at få prøveerfaring (prøver, der ikke betyder noget), dels for at bestå (prøver, der betyder noget)

Og resultaterne skal nok komme. Selv om de i virkeligheden ikke betyder ret meget. Jeg har disse resultatmål for de kommende år:

Max:

Udstillingscertifikater
Bestå rally begynder
Blive RBM
Bestå LP1
Blive LP1
…

Lille Bjørn

Få pinde i rally ekspertklasse
Blive DKRCH
Bestå rally championklasse
Bestå LP3
Blive LP3
Blive DKLPCH

Megan

Få pinde i championklasse
Blive DKRSCH

Årets lydige spaniels 2011

2011-12-18T17:02:00.002+01:00

I år har mit firma Lysholdt Consulting A/S for tredje gang sponseret en konkurrence om årets lydige spaniels. I 2009 og 2010 var det kun i LP-klaserne, i år for første gang også rallyklasserne.
Resultat for 2011 er følgende:

LP1
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Danish Millennium´s Tommey (Frodo). Fører Camilla Kiørboe. 444,5 point.
Nr. 2 Amerikansk Cocker Spaniel Bardo's Truly Dirty Dancing. Fører: Jette Frederiksen. 394 point.
Nr. 3 Engelsk Springer Spaniel Trollängens Custom-Made (Kellie). Fører: Susanne Jervin. 324,5 point.

LP2
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Trollängens Up-To-You (Maddie). Fører Susanne Jervin. 603,5 point
Nr. 2 Engelsk springer spaniel Fru Hansens Dame Julie (Julie). Fører Vibeke Hansen. 568 point
Nr. 3 Amerikansk Cocker Spaniel Bardo's Truly Dirty Dancing. Fører: Jette Frederiksen. 488,5 point

LP3 og Eliteklasse
Ingen spaniels har deltaget.

Rally begynder
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Punakha's Zara (Chelsea). Fører: Marie Veje Gormsen 195 point
Nr. 2 Cocker spaniel Hunterfull Forbidden Fruit (Bonus). Fører: Dorte Lauritsen 192 point
Nr. 3 Amerikansk Cocker Spaniel Truly Yours Joe Kool (Louie). Fører Jette Frederiksen 192 point

Rally øvede
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan). Fører Lone Sommer 195 point
Nr. 2 Engelsk Springer Spaniel Sieger's Aida (Nushka). Fører Anne Ingevold 190 point
Nr. 3 Cocker spaniel Hunterfull Forbidden Fruit (Bonus). Fører: Dorte Lauritsen 190 point

Rally ekspert
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Sieger's Aida (Nushka). Fører Anne Ingevold 195 point
Nr. 2 Engelsk Springer Spaniel Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan). Fører Lone Sommer 194 point
Nr. 3 Engelsk Springer Spaniel Trollängens Custom Made (Kellie). Fører Susanne Jervin 188 point

Rally champion
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Happy Lean's Brown Sugar (Megan). Fører Paul Lysholdt Rasmussen 194 point

Den samlede resultatliste kan ses her.
Kæmpestort til lykke til alle de dygtige ekvipager. Pokalerne er bestilt og uddeles når jeg modtager dem.
Det er sidste år jeg sponsorer disse pokaler. Megan er efterhånden blevet 8½ år og bliver nok vores sidste spaniel. Selvom jeg fortsat konkurrerer på højt plan i rally med hende, er mit fokus dog fortsat LP – med hhv. Lille Bjørn og Max. Så det giver ikke rigtigt mening fortsat at støtte spaniels.
Jeg håber på at Spaniel Klubben vil tage over og indføre officielle konkurrencer i LP- og rally som så mange andre specialklubber.

Lille Bjørn mod nye mål

2011-12-15T14:49:00.001+01:00

Nedenstående er en artikel skrevet til Norwich Terrier rubrikken i Terrier Nyt og offentliggjort i Terrier Nyt nr. 6, december 2011.

Lille Bjørn i fri ved fod (http://www.bjerringfoto.dk/ - Vicky Bjerring)

Siden Lille Bjørn (Wessex Paddington) var i fjernsynet (se tidligere nummer af TN) i forbindelse med deltagelse i rallyprøven på Bornholm den 20. maj, har han bestemt ikke ligget på den lade side. Udover at træne rally og tricks arbejder vi også med LP, og i september og oktober har vi været til tre LP2-prøver. Den 11.9 blev det til 172½ point og en 2. præmie (0 i næseprøven), 25.9 blev det til 163 point og igen en 2. præmie (0 i fællesdæk) og så den 15.10 lykkedes det: 190 point og 1. præmie og dermed titlen LP2.
Der er stadig masser af detaljer at arbejde med (det er der ALTID i LP), men Lille Bjørn er blevet rigtig stabil og først og fremmest lyser glæden ved at gå til prøve ud af ham! Han er den eneste Norwich terrier der går til LP-prøver (og rallyprøver for den sags skyld) i Danmark, og at se den lille hund med den evigt logrende hale på banen får både mig og tilskuerne i godt humør.

En rallyekspert i aktion (Charlotte Lia)

Et par timer efter at LP2-titlen var i hus gik vi op i rally ekspertklasse, og der fik han 98 point ud af 100 mulige og dermed sin første pind i klassen; tre pinde hos mindst to forskellige dommere udløser en rallychampiontitel (DKRCH), og den titel er vores næste mål indenfor rally.
I LP stræber vi bestemt også videre end LP2, meget videre … Jeg er så heldig at gå til træning med Lille Bjørn hos en af de allerbedste instruktører i Danmark, Johanna Allanach, og det gør at vi virkelig får arbejdet fokuseret med detaljer samtidig med at glæden ved at træne alsidigt og varieret bevares. For det er helt afgørende for at lykkes, at Lille Bjørn bliver ved med at synes det er sjovt.
Derudover har jeg været så heldig at kunne deltage på kurser i oktober med to af de helt store kapaciteter på LP-området: Niina Svartberg og Helle Damkjær.

En kommende Elitehund? Lille Bjørn flankeret af Niina Svartberg og fører (http://www.grafiko.dk/ - Camilla Johannessen)

Niina Svartberg er en international kapacitet som bl.a. er kendt for sine bøger ”Lyckas på tävling” (om konkurrencepsykologi og mental træning for personer der dyrker hundesport) og, sammen med sin mand Kenth Svartberg ”Med sikte på 10:an” om lydighedstræning med sigte mod Eliteklassen. Hun er også kendt som en meget dygtig LP-udøver og blev tidligere i år nr. 2 individuelt ved VM i lydighed i Paris med sin Toller Skoj. Gennem Sydkystens Hundeskole havde jeg for længe siden indgået en aftale med hende om et 2-dages lydighedskursus den 1. og 2. oktober, og der havde jeg naturligvis Lille Bjørn med. På vej til kursets anden dag spurgte Niina mig om mine mål med Lille Bjørn. Jeg svarede LP2, rallychampion og måske lydighedschampion. Hvorfor ikke Eliteklasse, spurgte hun? Det havde jeg ikke lige et godt svar på. Niina mente det var en rigtig god idé OGSÅ at træne ham til Eliteklasse, for med ambitionen om at min border terrier Max (pt. 4½ måned) skal gå i Eliteklasse, er det da smart at træne dér først med sin anden lydighedshund.

Lille Bjørn i springapporten (http://www.grafiko.dk/ - Camilla Johannessen)

Den 22. og 23. oktober var jeg så på kursus med den Helle Damkjær, en af de bedste danske lydighedsudøvere, og fast inventar på det danske lydighedslandshold i mange år. Og en meget dygtig instruktør. Hun kan bestemt også se potentialet i Lille Bjørn. Hun skrev disse flotte ord efter kurset, hvor jeg havde Max med lørdag og Lille Bjørn søndag: ”Dine hunde elsker dig og elsker lydighed og så er resten jo en leg. At Lille Bjørn så er så vel socialiseret og dejlig en lille fyr med charme, selvtillid og lækkert hår,... der gerne vil huske os alle på det, det er i mine øjne en vidunderlig luksusudfordring for dig. Det er SÅ flot førerarbejde og veletableret samarbejde du har med din to små charmetrolde”.

Paul Lysholdt

Tre hunde

2011-12-14T21:58:00.000+01:00

Mandag havde jeg første runde af nogen jeg lidt kækt kaldte et eksperimentalhold: et specialhold i LP fællesøvelser. 5 tilmeldte og desværre et afbud på dagen, men vi fik virkeligt talt om fællesøvelser fra mange synsvinkler: tryghed, kriterier, koncentration, motivation, belønning, forkommandoer, opgaver under øvelsen, signaler, forstyrrelser osv. Og så fik vi trænet godt ½ time fællesøvelser i diverse formationer forskellige steder i hallen, og jeg tror ikke nogen af deltagerne er i tvivl om, at man sagtens kan træne disse øvelser i længere tid uden at det bliver kedeligt for hverken fører eller hund.

Efter holdet fortsatte vi med lidt fri træning, jeg havde Megan med og trænede kun højrehandling med noget godt oksekød, og det er bare noget af det bedste træning jeg kan mindes med hende! Hold da op hvor var hun på, totalt tændt og meget præcis. Hun er måske ikke så synlig i min blog længere, men jeg træner med hende, og jeg elsker det; hun er bare så skøn at arbejde med, når jeg, motiverer hende ordentligt.
I dag havde jeg sat Anita og Camilla Dindorp stævne i hallen, og jeg havde på forhånd sat mine egne kriterier med Lille Bjørn lidt lavt. Hundene havde haft store kødben den halve dag, og Lille Bjørn virkede godt nok mæt, så jeg havde lavet en meget begrænset træningsplan.
Først noget springapportering, hvor jeg arbejder på at få mere stabilitet i øvelsen. Elementerne fungerer hver især godt, men der er nogle momenter der halter indimellem når de sættes sammen. At komme i plads og holde på apporten driller lidt (trænes særskilt), og at tage springet retur med apporten er ikke altid den foretrukne vej. Og underlaget var også i dag meget tiltrækkende. Men jeg var ganske tilfreds med den samlede træning af dette forløb.
Så skulle Anita dirigere og klikke mig i fri ved fod og det gik lidt haltende i alm. gang (en del snus), jeg skal øve mig på fodplaceringen i venstre vendinger, i langsom gang gik det nogenlunde ok, og i løb kunne Lille Bjørn ikke følge med :-) Det lækreste oksekød er ikke tilstrækkelig motivation for en mæt Lille Bjørn.
Men det var bestemt fantastisk til fællesøvelserne. Jeg hæver løbende og hurtigt kriterierne i disse to øvelser og det går bare fremad. Lille Bjørn lå ved siden af Nova, 1 minut synlig, 1 minut i skjul, så 35 sekunder i skjul (Nova havde rejst sig og Camilla var tilbage hos hende) og så 1:15 synlig, samlet lidt over 5 minutter, meget flot. Fællessitten: 30, 50 og 35 sekunder. Der var en enkelte potebevægelse lidt fremad i den første sit, og lidt bevægelse af hovedet, men hold da op hvor er han også rigtigt god i denne øvelse efterhånden.
Det var en god måde at slutte træningen med Lille Bjørn på.
Jeg ville have haft Max med, men pga. kødbenene havde jeg valgt det fra. Så hjemme igen trænede jeg lidt dæk og bliv liggende med Max i garagen, og det skrider godt fremad.
Hvor er det dog skønt med tre dejlige hunde at arbejde med.

Et fantastisk hundeår

2011-12-11T20:44:00.000+01:00

Lille Bjørn i rally den 20. maj 2011 (foto: Charlotte Lia)

Året er ikke gået endnu, men jeg kan helt sikkert allerede konkludere at det har været et fantastisk hundeår. Jeg hyggede mig forleden med at bladre igennem årets blogs, og det var da til at blive i et godt humør af :-)
De helt store begivenheder har været Megans deltagelse i DM i rally, Lille Bjørns gennembrud som LP- og rallyhund og naturligvis at hundeflokken er udvidet med Max.
Da jeg elsker at rangordne har jeg naturligvis forsøgt mig med en top 10:

At få Niina Svartberg til Danmark var et scoop. Hendes foredrag om Konkurrencepsykologi og mental træning var fantastisk inspirerende og hun gav mig det afgørende skub i forhold til at tænke Eliteklasse med Lille Bjørn
Lille Bjørn har haft et fantastisk år. En ting var at han blev KLBCH (det regner vi ikke rigtigt for noget), men at han pludselig kunne gå en fuld rallybane med logrende hale og blive RØM, at han kunne gå LP2 med gejst først i Herfølge, så i Fensmark og med kulmination i Køge, hvor han både fik sin LP2-titel og sin første pind i rallyekspertklasse var det mest tilfredsstillende jeg har oplevet som lydighedsudøver.
Johanna Allanach er min absolut foretrukne træner. Så at det hele flaskede sig så jeg både kunne komme til at træne med Max og med Lille Bjørn hos hende var stort. Jeg fik også lokket hende til at gennemføre en Masterclass, som var meget udforende og inspirerende.
Helle Damkjær er et andet af mine helt store idoler og at gå på to kurser hos hende i år, først med Lille Bjørn og siden med Max og Lille Bjørn var bare topmålet af inspiration.
Max blev min kommende stjerne, og det var bare fantastisk at hente ham og begynde at arbejde med ham.
Megan er ikke i samme grad i fokus som tidligere, Lille Bjørn er bestemt den hund jeg har mest fokus på lige nu. Men at vi kvalificerede os til DM i rally championklasse og klarede os nogenlunde var meget tilfredsstillende, og at vi dagen efter kvalificerede os til DM 2012 med vores livs rallyprøve var bestemt også en god oplevelse!
Og så var der bare så mange andre spændende kurser i år, så det er lidt tilfældigt med de sidste 4 placeringer på listen, men Anja Christiansen og Sofie Eggert Hjorth HTM- og Freestyle kursus fik mig virkeligt tændt på den disciplin, og jeg træner det stadig, men med det gennembrud jeg har fået med Lille Bjørn i LP og rally og Megan i rally er det skubbet lidt i baggrunden pt.
Et fri ved fod kursus er da nørdet? Ja, som stort set alt andet jeg laver i hundesammenhæng. Nette Stormlund holder nogle fantastiske kurser med fokus på fri ved fod, og Lille Bjørn og jeg fik virkelig inspiration til udviklingen af denne øvelse.
Camilla Johannessen, som – forhåbentlig kun midlertidigt – har trukket sig som instruktør i Sydkystens Hundeskole, holder nogle fantastiske LP-kurser. Hun fokuserer vildt på underlige detaljer (positivt ment!) og Lille Bjørn og jeg udviklede os rigtigt meget på et kritisk tidspunkt af vores samliv :-)
Jeg er allerede kommet til nr. 10, og der er så meget jeg gerne ville have nævnt, men jeg bliver nødt til at nævne kurset med Åsa Eriksson også hvor Lille Bjørn og jeg igen igen fik input til hvordan vi kan udvikle os til stjerner i LP-ringen.

Der sker stadig lidt på hundefronten

2011-12-09T17:23:00.000+01:00

Bloggen er ikke opdateret siden i lørdags, det har vist været en lidt død uge hundemæssigt tænkte jeg.
Nå nej, det havde det havde alligevel ikke, da jeg tjekkede kalenderen og træningsdagbogen.
Søndag afsluttede jeg dels et Let øvet hold, dels et LP-hold i Sydkystens Hundeskole. Alle tre trofaste på Let øvet starter på rallybegynder efter nytår, det glæder jeg mig rigtigt meget til at opleve! LP-deltagerne udgjorde et luksushold på tre, og det er alle trofaste kursister som også kommer igen næste år.
Derefter var det første træningsrunde på to rally specialhold. Jeg har tidligere haft nogle rallyhold, men vi synes ikke der har været så stor interesse for den type hold på det sidste. Men på baggrund af en konkret forespørgsel opslog jeg så dette specialhold, som blev overtegnet på ganske få timer, og det næste hold blev ligeledes hurtigt overtegnet. Jeg skriver som regel opsummeringer til kursisterne efter hver træningsrunde, dels for at de har nogle huskepunkter til deres træning, dels af hensyn til dem, der ikke kan komme. Denne første gang fik deltagerne en ordentlig smøre om nogle grundlæggende principper:

Kontakt fra starten (helt som fri ved fod)
Hvordan støtter man undervejs (undgå fx at udvande hundens navn ved at bruge det hele tiden)
Belønningsstrategi (aldrig fuld bane uden belønning). Hunden skal både til træning og til prøve have en forventning om, at der til hver en tid kan komme en belønning, så den bevarer opmærksomheden.
Hvis man ikke synes man kan belønne nok, så er det for svært. Gør det lettere for hunden. Hvis man fx ikke har kontakt med hunden i en slalom, så prøv at gå lige ud.

Udover sat arbejde med en minibane med prøvesetup (kantbånd, æresplads, nummerskilt osv.) var der forskellige svære skilte, der blev introduceret.
Jeg har længe gået og pønset på et minikursus i fællesøvelser, og mandag slog jeg ét op. Der er kommet fem tilmeldinger og kurset gennemføres over de kommende to mandage.
Mandag aften var jeg i hallen med Max og Lille Bjørn og trænede med Denise & Becca. Med Max arbejdede jeg med forskellige øvelser fra Foundation-kurserne, jeg tænker ikke ret meget på lydighedsmomenter, de skal nok komme. Med Lille Bjørn var fokus fællesøvelser og stillingsskift.
Onsdag var jeg i hallen med Lille Bjørn og trænede med Anita & Osseau. Fællesøvelserne skrider virkeligt godt fremad: fællessit 2½ minut synlig og 1 minut i skjul og fællessit 1 minut synlig. Vi har udfordringer med den dirigerede apport og indkald med stop, så jeg skal sænke kriterierne. Men generelt synes jeg det skrider fantastisk fremad med Lille Bjørn. Han er stadig den fantastiske energifyldte og utålmodige terrier, men han begynder virkelig at blive til at regne med i øvelserne. Vores afsluttende næseprøve onsdag var fantastisk!
I dag blev det til lidt træning i stuen med Lille Bjørn (stillingsskift) og i haven og på stranden med Max (omkring stolpe, fastholde positioner, indkald) og det er bare en fornøjelse. Specielt indkald på stranden i blæsevejret og i fuldmåne (se foto) var fantastisk. Max løb løs sammen med Megan, og jeg kaldte flere gange på ham på lang afstand, og han kommer med 100 km/t. Jeg arbejder lidt med at han skal i plads, men det er mest leg, når han kommer direkte tilbage.
Weekenden står for døren: I morgen skal Lille Bjørn (og måske Max) på del 2 af Connis Think-Plan-Do-kursus, og søndag står den på undervisning på de to rally specialhold.
Jeg har også tilmeldt nogle flere prøver, så det ser ud til at 2012 heller ikke bliver specielt kedeligt hundemæssigt jf. min kalender.
Så der sker bestemt meget på hundefronten.

Max’ første udstilling

2011-12-03T19:56:00.001+01:00

Vi havde håbet at kunne udstille Max på en officiel udstilling som baby, men der var ingen på Sjælland, så vi måtte ”nøjes” med et skue, og valget faldt på DKK Kreds 2’s juleskue i Rishøjhallen, fordi den ligger dejligt tæt på os. Og det blev vi ekstra glade for i dag. Når vi alligevel skulle af sted havde vi valgt at tilmelde Lille Bjørn også, og vores hunde skulle op som nr. 37 og 46 i ringen.
Vi var i hallen kvart over elleve og de var kun kommet til hund nr. 13 i vores ring, så vi tog hjem og fik kaffe og var tilbage i god tid lidt i 13, og puha, de var kommet til katalognummeret lige før Lille Bjørn og Max’ nummer var de kommet forbi :-( Jeg styrtede ud i bilen efter Lille Bjørn, og væltede direkte ind i ringen, men heldigvis er han jo en rutineret herre så det gik fint.
Så fik vi lov – jeg havde spurgt pænt – om Max alligevel måtte komme ind, og det fik han lov til. Det var lidt kikset førerarbejde for at sige det pænt, at komme ind i ringen med en debutant uden opvarmning eller noget, men Max er heldigvis vant til andre hunde, og det glatte gulv generede ham ikke, så han gik rigtigt pænt og stod flot. Og fik en meget flot kritik af dommer Rudi Brandt: ”5½ måned, velproportioneret og udmærket type og helhed, God størrelse, typisk hoved og udtryk, korrekt bid, flot hals, prima overlinje, af passende længde, typiske vinkler fremme og bag, velkroppet for alderen. Bevæger sig effektivt rundt i ringen, prima pels og farve, herligt temperament.”
Klokken var blevet lidt over 13, hold da op det gik stærkt med de to hunde. Og store ring var først efter 15, så vi tog hjem igen og fik frokost. Da vi tog af sted til Rishøjhallen igen i god tid inden 15 blev Lille Bjørn hjemme. I hans kritik stod bl.a. ”ville fremstå skarpere i silhuetten hvis han var nytrimmet”, hvilket vi var helt enige i, så det gav ingen mening at tage ham med i BIS champion :-)
Max var lidt trykket i den lille, tætpakkede hal, men lidt ros og nogle godbidder hjalp en del, og han præsenterede sig godt i store ring, og gik pænere end mange af de andre hunde. Jeg troede vi blev sendt ud efter introduktionsrunden, men det var en misforståelse, så vi kom tilbage i ringen. Næste gange vi blev sendt ud måtte det være alvor, men igen blev jeg kaldt tilbage, det viste sig at vi var blevet placeret som nr. 6 (ud af 28 tilmeldte babyer)! Det var en dejlig overraskelse :-)
Med lidt mere træning skal Max nok præsentere sig endnu skarpere i udstillingsringen. Vi synes selv han ser ret godt ud, men det er rart en dommer synes det samme.
Vi har ingen fotos fra selve udstillingen, men ovenfor sidder han og Kirsten lige indenfor indgangen og venter på at det skal blive vores tur til at komme i store ring.

Træning og inspiration

2011-12-02T22:59:00.000+01:00

Med kun 15 minutters kørsel til en træningshal er det nemt at blive fristet til at træne lidt for sig selv om aftenen. Men det er nu lidt sjovere når man er flere, og jeg er så heldig at have indtil flere der er friske på at stille op til lidt træning af og til. Og alle sammen nogen som jeg gerne lytter til og bliver inspireret af.
I onsdags mødtes Anita & Osseau og jeg & Lille Bjørn til 1½-times træning, og det var ualmindeligt givende. Osseau og Lille Bjørn er stort set lige gamle, de er begge på vej mod den første LP3-prøve (måske skal de ligefrem debutere samtidig til april?), Anita og jeg har en del fælles udfordringer i øvelserne – og så tænker vi meget ens træningsmæssigt. Så vi kan give hinanden virkelig god feedback, og vi kan nemt klikke for hinanden. Jeg synes det er meget givende at få andre til at klikke for en:

Det betyder at man kan støtte sin hund 100 % og vide, at hvis der skal belønnes, er der en anden der markerer det
I nogen øvelser er det vanskeligt eller nærmest umuligt at klikke selv, uden at det indebærer at man gør noget uhensigtsmæssigt, fx drejer hovedet i fri ved fod
Og for at de forrige punkter skal kunne lade sig gøre, skal man være i stand til at beskrive meget præcist hvad ens kriterier er – minderne fra Teaching workshop med Bob Bailey vælter frem :-)

Inden Anita kom, havde jeg arbejdet med fremsending (2 flotte på 20 meter + 1 afdækning på 20 meter), springapport (opvarmning med fastholdelse af apport + 1 perfekt springapportering med skævt kastet apport) samt stillingsskiftet sit-stå med ekstern belønning (3, 5, 7 meter).
Specielt fastholden af apport er blevet fantastisk, jeg har ikke helt vænnet mig til det endnu …
Da Anita kom tog vi fællesøvelserne. I fællessit (samlet 4 minutter) rejste Lille Bjørn sig to gange; det ser grangiveligt ud som om han bare glemmer hvad øvelsen går ud på, jeg må virkelig overveje det med at give ham en opgave (Niina Svartberg). Men vi fik 1:10 med synlig fører og belønning og 2 x 0:25 i skjul, 1 gang med verbal belønning og 1 gang med godbid. Fællessit (samlet 2 minutter) blev til 0:30 og 0:40; det begynder at ligne noget.
Så gik vi i gang med at hjælpe hinanden med diverse punkter fra træningsplanen:

I fri ved fod kommer Lille Bjørn lidt for langt frem i almindelig gang, men over kortere stræk (5-6 meter) går det ret godt. I langsom gang bliver han meget mere fokuseret. Jeg skal huske at variere træningen af denne øvelse meget, så det ikke bliver for monotont.
I dirigeret apport udviklede jeg mine kriterier undervejs, jeg var lidt i tvivl om hvad jeg egentlig ville belønne. Setup er at jeg står med Lille Bjørn i plads, de tre apporter bliver lagt på cirka halv afstand af færdig øvelse, og jeg drejer på stedet derefter og går et enkelt skridt tilbage for at dirigere. Konklusionen på mine oevervejelser blev at 1) Lille Bjørn skulle følge dirigeringen, 2) tage den rigtige apport, og klikkes på tilbagevejen. Jeg skal overveje at indføre et markeringssignal, for Lille Bjørn ser på mig, ikke på at apporterne bliver lagt, og hvad hvis det nu er græs, så han faktisk ikke kan se dem …
Endelig arbejdede jeg med sit under gang, hvor mit nye signal Ned bestemt ikke virker. I langsom gang satte han sig hvis jeg hjalp lidt, det gik meget bedre hjemme.

Og masser af ny inspiration til træningen er undervejs! Nu begynder kalenderen for 2012 at blive udfyldt med spændende kurser. Senest har jeg både tilmeldt et rally- og et trickskursus hos Anja Christiansen og Johanna Allanach, og et 2-dages kursus på Canis Clickercamp med Kathy Sdao: Cues & Behavior Chains Explained. Der skal noget til at slå 2011 kursusmæssigt, men 2012 har fået et lovende indhold allerede.
Weekenden kommer sjovt nok til at stå i hundenes tegn. I morgen skal Lille Bjørn og Max udstilles på DKK Kreds 2’s juleskue i Rishøjhallen, det bliver Max’ udstillingsdebut. Og søndag har jeg fornøjelsen af fire hold i træk i Sydkystens Hundeskole – først afslutning på Let Øvet og LP-hold, og derefter første træningsrunde for de to rallyspecialkurser.

Parting is such sweet sorrow

2011-11-28T22:56:00.002+01:00

Tiden flyver af sted og i dag var der allerede afslutning på de to hold jeg går på hos Johanna Allanach: Foundation 2 med Max og LP1/2 & Tricks med Lille Bjørn.
Max har i alt været af sted 14 gange, fra han var 8 uger til han nu er 5½ måned. Det har været intensive, udfordrende, sjove og ekstremt lærerige timer. Johanna har et uudtømmeligt repertoire af øvelser, som hun introducerer meget pædagogisk og med oplæg til forskellige indlæringsteknikker; og så hjælper hun alle kursisterne med lige præcis deres problemer, giver dem alle feedback og forstærkning, så de bliver opmuntret til at fortsætte – jeg kan se hvordan alle hundene har udviklet sig, og det skyldes formentlig at førerne også har lært er masse :-)
Max har udviklet sig fra en lille hvalp til en stor hvalp, og jeg oplevede helt klart ved træningen i dag, at han er blevet meget mere moden. Det er tre uger siden vi havde næstsidste runde træning, og det var endnu nemmere at holde hans fokus i dag, og han ville gerne arbejde hele tiden. Jeg har lært at holde pauser som en del af træningen, bl.a. fordi hans mavekapacitet stadig er begrænset, men også fordi det er rart at kunne hvile under en træningssession.
Dagens øvelser var Dumbo (bagben på balje), løfte bagben, baglæns slalom, fastholde position eller fastholde noget andet samt rulle. Det er helt klart mig, der har de store udfordringer ved indlæringen, for hvis jeg gør det rigtigt, så kan han øvelserne på et splitsekund. Baglæns slalom kom bare helt af sig selv, med nogle gode klik, og pludselig kunne jeg gå 2-.3 skridt bagud og han flugte bare med. Fastholden, her brugt jeg ”Hoved”, hvor han trykker sit hoved ned i min hånd, og selvom Johanna stod ved siden og kiggede på og snakkede fastholdt han trykket. Dumbo fik jeg startet med at få ham i en setup med en kasse mellem mine ben, så han var nødt til at stille sig med bagbenene på kassen, og jeg fik klikket godt nogle gange, men belønnet ret dårligt: Max er bare så hurtig, så jeg skal faktisk være på vej med godbidden inden jeg klikker, for at kunne belønne ordentligt. Man kan bare se hvordan hans hjerne arbejder på højtryk, og han er bare skøn at arbejde med.
Som afveksling trænede vi indimellem nogle af de andre øvelser., vi har arbejdet med fx Balje, pole om balje, front, dæk, left, right, pole, setup og slalom. Max arbejder som en drøm, tilbyder adfærd hele tiden, og har et stort repertoire, så jeg skal virkelig være på dupperne for at holde fokus på det vi træner på et givent øjeblik. Fundamentet til at arbejde seriøst med LP er lagt, og Max og jeg glæder os til 19. januar, hvor LP-træningen hos Johanna går i gang. Jeg har på enhver måde fået den drømmehund til LP-træning som jeg havde drømt om, det er KUN op til mig at udnytte hans enorme potentiale.
Det samme gælder bestemt også for Lille Bjørn. Vi har været superheldige med at komme på Johannas tricks/LP-hold i forlængelse af Max’ træning, og timingen har været perfekt i forhold til de 1- og 2-dages kurser vi har været på, og de prøver vi var tilmeldt. Jeg har den mest fantastiske følelse når jeg arbejder med Lille Bjørn, og en dag som i dag, hvor stort set alt lykkedes – er glæden ubeskrivelig!!! Apporten, som vi virkelig har kæmpet med, begynder nu at være en favoritøvelse: Lille Bjørn holder fast i apporten, jeg kan skubbe til den, og han holder fast. Jeg kan bukke mig ned og tage fat i apporten, og han holder fast. Dette er sket på de tre uger der er gået siden Johanna bemærkede at jeg brugte en apport med for stor diameter, og jeg skiftede til en mindre (tak Denise!!!)…
Så havde vi fællesøvelser, hvor jeg stadig skal arbejde med at kunne belønne og få ham til at fastholde positionen. Og så have et klart afslutningssignal, så han ikke rejser sig og selv afslutter (både fællesdæk og fællessit). Men specielt sitten var jeg ovenud tilfreds med: nabohundens fører stod meget tæt på sin hund, og Lille Bjørn sendte lange blikke over mod føreren, som belønnede noget mere end jeg gjorde. Men han blev siddende, og holdt øje med mig en del ad tiden, og fik nogle belønninger passende steder undervejs.
I næste runde demonstrerede jeg så håndtering af næseprøvepinden, som jeg havde lavet lidt søg med indimellem. Lille Bjørn lavede et flot søg – selvom han blev forvirret af den måde Johanna havde lagt de 7 pinde ud på – tog den rigtige perfekt op, kom ind i plads med den, og jeg kunne tage den fra hans mund. Dette var bare et KÆMPESTORT øjeblik – det kan lade sig gøre!!!! Ikke mere næseprøve den aften :-) Jeg skal arbejde med vanskeligere oplæg, så han ikke bliver forvirret når de ligger anderledes end normalt, og så bliver det såmænd også en favoritøvelse.
Indimellem arbejdede vi med positioner under gang, stillingsskift og indkald med stop, og det går fremad over en bred front. Men jeg valgt selv at sige stop, da Johanna spurgte om vi ville have en tredje runde. For jeg havde bare ikke lyst til mere ovenpå den stribe af successer.
Hos Johanna har jeg virkelig fået fokus på alle de detaljer jeg har kæmpet med i forskellige LP-øvelser, og fået dem systematisk håndteret en efter en. Jeg glæder mig vildt til at fortsætte til januar, og jeg glæder mig til det bliver alvor og Lille Bjørn skal debutere i LP3.
Tusind tak Johanna for din fantastiske energi og kreativitet og din vedvarende inspiration!

No Sex Please, We're Working

2011-11-27T20:34:00.001+01:00

Megan i baggrunden, Otto med Jonathan og Max med Cecilie

Inden dagens to hold i Sydkystens Hundeskole havde jeg sat 15 minutter af til at træne med Lille Bjørn: fremsending, springapportering, fastholden af apport og fremsending til kegle.
Gulvtæppet i hallen er vildt tiltrækkende, og det gad jeg bare ikke acceptere mere, jf. bloggen om Sex med sekretæren. Så jeg afbrød straks og startede forfra. Og fik nogle meget fine udløb til felt. Det samme skete ved springapportering. Lille Bjørn er begyndt at knaldapportere. Så pt. kører jeg fast med kast apport og belønning for at blive siddende; han sprang derefter og gik i snus. Afbrydelse. Næste gang: han sprang, apporterede og løb uden om springet tilbage, afbrydelse. Tredje gang: spring, apport, spring tilbage og smed apport, ok og belønning. Så arbejdede vi særskilt med fastholden af apport og det går rigtigt godt, han kan holde fast, jeg kan skubbe til den, og han slipper kun på slipkommando. Han kan sidde med den i plads, og jeg kan bukke mig og røre den, han slipper kun på kommando. Endelig prøvede jeg fremsending til kegle med target og det gik strygende.
Så var han demohund på Let øvet holdet (succes!).
Og da LP-holdet kom, skulle jeg vise Anita hvor langt vi var nået med apporten, og det hele gik op i hat og briller fordi Lille Bjørn lige skulle puste sig op overfor alle hunde på vej ind og på vej ud. Så han kom ud i bilen.
Som afslutning på LP-holdet kom han tilbage i hallen, vi fik vist fremsending til kegle. Godt med kritiske kursister, som kunne kommentere demoen :-) Ok, jeg kunne være lidt skarpere i kriterierne, men målet er at han står lige bag ved keglen med front mod mig.
Og så springapportering. Jeg belønnede for at blive siddende, han sprang han apporterede, han sprang tilbage og han satte sig, med apport i munden. Jeg bukkede mig og rørte ved apporten og han slap på kommando – stor succes! Dog bemærkede de kritiske kursister at Lille Bjørn havde rejst sig da jeg bukkede mig ned :-( Træerne vokser ikke ind i himlen.
Om eftermiddagen var der hyggeligt familiebesøg og Jonathan og Cecilie fik lov at gå med Max, Lille Bjørn og Otto i det skønneste solskinsvejr.

To glade hunde

2011-11-27T12:45:00.000+01:00

Totalt fokuseret Lille Bjørn (foto Camilla Johannessen, http://www.grafiko.dk/)

Det ultimative kriterium, når jeg laver noget med hundene, er naturligvis, at de gør det jeg forventer af dem med glæde. Både med Megan og Lille Bjørn har jeg haft en lang læreproces før denne ret banale erkendelse stod rigtigt klar for mig; men det giver en helt anden ro i forhold til både træning og konkurrencer.
Til Border Collie Klubbens rallyprøver i går havde jeg bestemt to glade hunde, og de gjorde det bedste jeg kunne forvente af dem. Lille Bjørn kunne ikke gøre for at jeg sprang et skilt over, og så havde vi et par ommere. I ærespladsen (sit foran) gik det superflot, han sad til den anden ekvipage kom til næstsidste skilt, men den tidligere hadeøvelse er ved at være der :-) Annie, som med Tira blev 3. vinder med 95 point, kommenterede hans sitter, som ikke alle er lige skarpe – for hans naturlige siddeposition er ikke nødvendigvis en korrekt LP-sit, så derfor skal jeg have kastet et kritisk blik på den. Selvom vi fik IB for første gang i Ekspertklasse var det en god prøve for mig.
Megan i ekspertklasse gjorde det også godt. Jeg havde på forhånd sagt til nogle træningskammerater at dette var en af de prøver Niina Svartberg ville betegne som ikke vigtig resultatmæssigt, fordi jeg havde trænet specielt på starten af prøven. Og fokus, den logrende hale, og den afslappede fører blev fuldt ud opfyldt. Måske fik jeg slappet for meget af: jeg udførte et skilt forkert med Megan - sit foran venstre rundt, skal laves spejlvendt ved højrehandling, og det gjorde jeg ikke. Og så løb hun ved fremsending til kegle ud til en kegle i forbindelse med en spiral, ikke til den "rigtige". Glimrende punkt til træningslisten; for Megan løb jo til en kegle i den retning jeg pegede, bare ikke den rigtige. Vi endte med 74 point.
Så hvad kan jeg lære af sådanne to prøver:

Hundene kan hvad de skal kunne
Jeg skal lære at gennemføre alle skilte
Jeg skal udføre det der står på skiltene
Jeg skal træne sit med Lille Bjørn
Jeg skal arbejde med at pege på kegler til fremsendingen …
Og så er Lille Bjørns kontakt fantastisk som man kan se af fotoet foroven!

Hold dig til planen

2011-11-25T21:30:00.001+01:00

Dette har intet med hundetræning at gøre :-) Det er et foto taget ud gennem et glasparti, og "snemanden" synes jeg er en spændende effekt, og aldeles utilsigtet.

Onsdag var der afslutning på denne runde af to LP-hold i Sydkystens Hundeskole, dels et ”almindeligt” LP-hold, dels et LP-stjernehold.

Alle seks fra LP-holdet og én fra LP-stjerneholdet var friske på en generalprøve som afslutning. Vi nævner det som en, mulighed i kursusbeskrivelsen, og de fleste synes det er sjovt under uhøjtidelige former at prøve af, hvor man står henne i forhold til den næste LP-klasse. Og egentlig er det uhyggeligt let at skabe en prøvelignende situation: et ringbånd på tværs af hallen, lidt instrukser til de kursister, som ikke var oppe, om at de godt måtte træne uden for ringen, lidt opfordringer til at klappe, bedømmelsesskemaer – uha, det var tydeligt at der kom nerver på hos flere af deltagerne :-)
Selv om Mette og jeg i LP1, og jeg i LP2, udfyldte bedømmelsesskemaer og gav karakterer, og der var ”officiel” præmieoverrækkelse til sidst, var det ikke det vigtigste … For mig var det vigtigste at opleve hvor meget de enkelte egentlig kunne (ofte mere end de selv havde troet), og hvor lidt der skal til, før de er helt klar til at gå op til prøve. En gang imellem skal man bare prøve af hvor langt man er!! Og nogen er naturligvis helt klar.
LP-stjerneholdet er et drømmehold! Alle deltagerne er garvede LP-folk, og mine spæde forsøg på at køre et fast program blev tidligt manet til jorden :-) Så det faste program er nu 1) fællesøvelser – og altid med individuelle kriterier og 2) nogle runder med træning af valgfri momenter pr. ekvipage. Alle har nogle momenter de kæmper særligt med, og naturligvis skal de have lov til at have fokus på dem.
I dag havde jeg lovet Annette Olesen og tre af hendes LP-venner fra Bornholm, at de kunne træne i hallen, og da Annette gerne ville træne med andre, var vi pludselig fire nørder og fire bornholmere der trænede sammen et par timer. Meget meget hyggeligt! Jeg havde nogle meget præcise planer for min egen træning, men var lige ved at blive fristet til at tage Lille Bjørn med i nogle fællesøvelser (det stod ikke på planen), men heldigvis – tak Charlotte! – besindede jeg mig, og nøjedes med at være prøveleder!
Jeg havde stillet en lille rallybane op med otte skilte, og min plan var at hente Lille Bjørn, varme ham lidt op, og så gennemføre ”banen”, som bare var nogle tilfældige skilte, og belønne ham efter et antal skilte. Det gik forrygende og han var bestemt helt i hopla, som han skal være. Vi lavede forskellige variationer igennem banerne, og alt var som det skulle være. Så trænede vi én af de svære øvelser, ærespladsen sit ved siden af fører, mens Susanne og Tulle gik igennem banen, og det gik fantastisk!
Så var det Megans tur. Igen lidt opvarmning, og så den stille, rolige og positive start, som jeg har skrevet om tidligere. Og igen gik det strygende. Megan var lidt overivrig indimellem (positivt!), og arbejdede skønt. Susanne Jervin gav noget rigtig fin feedback i forbindelse med min ”højre-plads”, som jeg kalder whisky. Jeg skal bruge en anden armstilling end i plads … og vupti, så søgte Megan over til højre i stedet for til venstre på min verbale kommando (jeg holdt hænderne foran mig i stedet for ned langs siden).
Jeg tror max jeg havde Lille Bjørn og Megan på i 10 minutter hver, og det var præcis planen.
I morgen står den på årets to sidste rallyprøver i Sorø, og vi er så klar som vi kan blive!

You can't control what you can't measure

2011-11-21T23:21:00.002+01:00

Citatet er af Tom DeMarco og oprindeligt møntet på ”Controlling software projects”. Men det passer jo fint på alt muligt andet, herunder hundetræning. Allerede inden jeg startede på Hund & Trænings Klikkerinstruktøruddannelse førte jeg træningsdagbog, og det er blevet en god vane synes jeg selv.
Den blev udbygget og forfinet dels i forbindelse med klikkerinstruktøruddannelsen, dels i forbindelse med kurserne hos Bob Bailey. Specielt sidstnævntes tilgang til at træningen skal være effektiv, så derfor skal den være gennemtænkt og planlagt, så træningen i vidt omfang kan være mekanisk, og man i princippet træner med en tjekliste, og så hakker af for om det enkelte moment er gået godt (=kriterium opfyldt), eller ikke godt (=kriterium ikke opfyldt).
Jeg har en generel LP-træningsplan og en generel rally-træningsplan, og så er der en udgave af hver af planerne for de hunde, som det er aktuelt for. Lille Bjørn har således både en LP-træningsplan og en rally-træningsplan. Dagbog og træningsplaner er rent praktisk lavet i Excelark med et faneblad til hver træningsplan og et for den samlede dagbog.
Ovenstående viser et udsnit af den aktuelle LP-træningsplan for Lille Bjørn. Nogle vil sige det er lidt nørdet, men ok, her er betydningen af kolonnerne:

LP: den LP-klasse øvelsen/momentet introduceres i (der står stadig momenter fra LP1 og LP2, fordi de ikke er færdige)
Øvelse: øvelsens navn
Moment: moment i øvelsen
Niveau (kunne også have heddet kriterium): typisk noget med tid eller afstand
%: Succesrate (alle med succesrate = 100 er filtreret fra i udskriften). Hvis succesrate er 80 eller over hæves kriteriet
Kommentar: Her gør jeg noter ved træningen. Felter med gult er dem jeg på forhånd har besluttet at træne ved dagens træning.
Moment ok: Her skriver jeg ”Ja” hvis momentet er ”færdigt” (= 100 % på alle niveauer)
Øvelse ok: Hver skriver jeg ”Ja” hvis øvelsen er færdig (=alle momenter indenfor øvelsen er færdige)

Det kan umiddelbart lyde overvældende, men det er altså ret nemt i praksis:

Jeg gennemgår træningsplan for den hund/den disciplin jeg vil træne, og markerer dagens øvelser med gult. Og udskriver planen
Jeg noterer stikord på planen under træningen.
Jeg opdaterer træningsdagbogen med oplysninger om træningen (dato, sted, stikord om resultatet af træningen)
Jeg opdaterer træningsplanen, så jeg kan se hvor der har været udvikling. Hvis Succesrate kommer på 100 udskrives momentet ikke næste gang

Selvfølgelig træner jeg også ”færdige” momenter, og jeg træner også masser af småting uden at det står i træningsdagbogen, men ovenstående er en hurtig beskrivelse af hvordan min træning ofte tilrettelægges. Med tre hunde, som trænes i forskellige discipliner, giver det mig overblik og grundlag for at fokusere på de detaljer, jeg gerne vil arbejde med.
Og hvordan gik så dagens træning med Lille Bjørn?
Den gik fantastisk!! Jeg havde aftalt at mødes med Marie og Susanne - jeg siger ikke hvor :-) – og fik arbejdet med specielt følgende:

Fællesdæk: I alt 4 minutter, heraf 15, 10 og 30 sekunder i skjul. Det var første gang jeg rigtigt arbejdede med det, og han lå så flot.
Fællessit: I alt 1:20 minutter, med klik efter 18, 15 og 20 sekunder.
Apportering: Fastholden af apport til slip, nu kan han holde den længe (8 sekunder) og jeg kan skubbe til den
Springapport: Lidt sjovt forløb. Han løber udenom springet hvis jeg står for langt væk, han knaldapporterede et par gange, og løb en enkelt gang forbi springet tilbage. Men i sidstnævnte situation opdagede han selv, at der var noget forkert og sprang derfor frem og tilbage med apporten og i plads! Og så fik vi lige en tæt på perfekt: Apport kastet, klik/godbid for at blive siddende, flot apportering og spring og afslutning, og jeg kunne tage apporten i hånden!!
Stå, sid, dæk: Stå er knivskarp, ned er også ok flere gange (jeg går langsommere), og dæk træner vi stadig under bakning.
Fremsending: 10 m uden target 2 gange. Flot stå. Afdækning. Og så ud omkring ham og 2 vendinger og 4 vendinger og belønning. Der var belønning mellem hvert moment, men det begynder bestemt at ligne en færdig øvelse.
Næseprøve: Perfekt!! Susanne lægger, Lille Bjørn sidder ved siden af, jeg vender, jeg belønner for at han bliver siddende da jeg vender tilbage, han løber ud, tager den rigtige efter korrekt søg, jeg klikker og han løber direkte ind og sætter sig korrekt i plads med pinden i munden!

Indimellem trænede jeg lidt fri ved fod og nogle rallyskilte med maksimal forstyrrelse: Susanne og Yatzy trænede lige op ad os. Lille Bjørn gøede vildt af Yatzy, men så snart jeg bad om kontakt fik jeg den, og han arbejdede 100 % fokuseret.
En fantastisk træningsaften.

En halv dag i hallen

2011-11-20T14:45:00.000+01:00

Hold da op hvor kan man nå meget på 4 timer i en træningshal!
Jeg havde en aftale med Houdini og mor 8:30, og de havde en halv enetime. Grundlæggende kontakt, fingertarget og dæk.
Så var det tid til Øvet holdet, der var næsten totalt afbudsramt. Men de to, der kom, fik bestemt arbejdet meget med deres hunde - og lille Houdini kunne også være lidt med. Indkald, lineføring mellem 9 kegler, gå tur med hund i line mellem forstyrrelser, dæk og fasthold position, samt 6 stationære begynder rallyskilte. Det var første gang holdet var i hallen, og det gav lidt udfordringer, men generelt masser af kontakt og intensitet. Og sikken nogle flotte indkald; her lavede Houdini sit livs første indkald og så til topkarakter! En border terrier hvalp på 10½ uge kan løbe meget stærkt :-)
Dernæst var det LP-holdets tur, også der med afbud, så jeg havde lokket (det var ikke svært!) Susanne Jervin til at træne med. Vi arbejdede med fri ved fod/lineføring, fællesøvelser, spring, indkald, fremsending og næseprøve. Også her var der kraftig interesse for gulvtæppet, så der skulle arbejdes ekstra meget for at få hundens opmærksomhed. Det er interessant at se, at hundene naturligvis glemmer alt om underlaget, hvis de arbejder med noget, som de synes er sjovt – det kender jeg selv rigtigt godt fra alle tre hunde, og LP-holdets unge hanhund viste det så tydeligt i feltet, der er en favoritøvelse: Der betyder underlaget intet, i modsætning til i nogle af de andre øvelser.
I forlængelse af dette havde Susanne og jeg aftalt at træne lidt LP, og da hun passer Yatzy Jensen, en af de border collier som Lille Bjørn ikke elsker (så er det pænt sagt!), var det oplagt at træne sammen med Susanne og ham. Det gik naturligvis fint, fællesdæk (1½ minut, 20 meter), fælles sit (20 sekunder, 15 meter) og ingen interesse for hinanden. Jeg fik også arbejdet med springapporten og fremsendingen. Fremsendingen har voldt problemer i hallen, fordi Lille Bjørn simpelthen stopper og snuser, men med target fra start fik vi nogle hurtige udløb, target væk og en fin afdækning. Godt. Derefter arbejdede vi med springapporten, hvor jeg har sat kriteriet med afstand fra springet på listen over ting, der skal arbejdes med. Når vi kommer op i nærheden af de tre meter vil Lille Bjørn gerne løbe uden om springet. Og hvis apporten kastes for langt og han ikke umiddelbart ser den, når han lander, vil han gerne tage et tilbagespring. Spændende at arbejde med træningsmæssigt! Apportkommandoen skal gerne betyder at han henter en apport hver gang (også i dirigeret apport). Og så går det virkelig fremad med at holde den lille apport!!
Og så til allersidst: Som en ekstra bonus havde Susanne aftalt ringtræning med Marie og Vega, og den var jeg straks med på, så Max og jeg fik nogle områder vi skal arbejde med inden skuet 3. december: at fremmede rører ved ham (ikke mindst munden), gang med udstillingsline (jeg havde kun LP-line med), opstilling med hovedtarget samt manipulering af venstre bagben mens hans hoved er i ro.
Klokken var blevet godt 12:30 - en herlig hundeformiddag!

Think – Plan – Do

2011-11-19T19:44:00.000+01:00

I dag deltog Lille Bjørn og jeg i dag 1 af Conni Hansens Think – Plan – Do kursus for Sydkystens Hundeskole.
Med to fuldtegnede kurser har Conni ramt plet med konceptet, som er ligeså simpelt som det er genialt: det der gør, at man udvikler sig træning med sin hund, er at have fokus på detaljerne.
Jeg skriver det lidt anderledes end Conni udtrykte det, men meningen er den samme: øvelserne består af en række delmomenter. Hvert delmoment skal fungere, før man sætter det sammen med andre delmomenter, for til sidst at få en sammenhængende øvelser der fungerer.
Ud fra vores aktuelle LP-træningsniveau fik vi et skema med en kolonne for hver øvelse i den pågældende klasse. For hver af øvelserne skulle vi markere om vi vurderede det som nemt, rimeligt eller svært at bringe os fra det nuværende niveau til det nødvendige konkurrenceniveau. Jeg krydsede her følgende af som svære – dvs. øvelser hvor jeg anser det for sandsynligt at der skal lægges den største indsats for at udvikle os til at være LP3/LPE-klar: fællesdæk, stillingsskift og udlagte apporter.
For hver af de svære øvelser fik vi et mere detaljeret skema, hvor øvelser var nedbrudt i momenter, som hver især var nedbrudt yderligere til delmomenter, se eksemplet foroven. "Oftest perfekt" betyder, at hunden lever op til mine kriterier. "Tids til at sætte sammen" (de grå rubrikker), betyder at det pågældende delmoment nu af mig anses for tilfredsstillende og kan sættes sammen med andre delmomenter. Hvis det "Ofte er ok" er det tit godt, men ikke tit nok. Delmomenter sættes først sammen, når de er klar til det.
Jeg arbejdede mig gennem listen med Lille Bjørn, for at få styr på hvor vi var – og den første gode oplevelse var at jeg kunne gentage disse skifter ret meget, uden at han mistede gejsten.
Som det fremgår af skemaet skal jeg arbejde med skiftene stå-dæk og stå-sit, og det arbejdede vi derfor særskilt med. Conni bemærkede at Lille Bjørn fokuserer rigtigt meget på min godbidshånd, så vi blev enige om at arbejde med ekstern belønning til disse to skifter. Så det er fokus til næste træningsrunde om tre uger.
Det er en dejligt struktureret tilgang til træningen, som er lige efter mit hoved. Og helt foreneligt med min nuværende træningsplan og træningsdagbog :-)
Efter kurset havde jeg booket hallen til noget rallytræning med Megan, og det gik fantastisk. Jeg fik skabt samme stemning som i Allinge den 28. august, og Megan og jeg gik det bedste rally jeg kan mindes til træning.
Fantastisk dag!

En hel hal

2011-11-18T17:39:00.000+01:00

I denne uge har jeg ikke været i hallen tirsdag ...
Det er fantastisk at have ”sin egen hal” at undervise og træne i :-)
Onsdag havde jeg mine to LP-hold.
Torsdag havde jeg en enetime med en nybagt border terrier ejer med sin 10 ugers hvalp. Jeg havde Max og Megan med, og udover at få introduceret ejeren til klikkertræningens velsignelser, blev der også leget en del. Skønt for alle hundene, og dejligt med to sociale hunde, som uden videre kan løbe sammen med en hvalp. Derefter trænede jeg rally med Annie og Majbrit. Megans højrepositioner er ved at blive ret gode synes jeg, og nu hvor jeg er blevet bedre til at sænke kriterierne, når der opstår usikkerhed, og bruge klikkeren, så kommer der et helt andet fokus fra hende.
I dag tog jeg ud med Lille Bjørn og vi trænede 45 minutter i hallen helt alene. Sikken en luksus, og det kan jeg godt blive ret afhængig af. Vi holdt ingen pauser, og Lille Bjørn var bare på (næsten) hele tiden. Ok, der er noget i det gulvtæppe som kan distrahere voldsomt, så det arbejder vi med, men det meste af tiden er han rigtigt meget på. Jeg huskede at sænke kriterier, hvor der var behov for det, jeg tog target frem til fremsendingen for første gang i lang tid, og blev belønnet med nogle fantastiske udløb. Stillingsskiftene sit-stå og dæk-stå får vi afstand på (5 meter), fastholden af apporten udvikler sig stille og roligt. Det ser rigtigt godt ud.
I morgen står den på dag 1 af Connis Think-Plan-Do, og på søndag har jeg først ½ enetime, og derefter henholdsvis Let Øvet hold og LP-hold. Og derefter skal Susanne og jeg træne sammen.
Det er bare så skønt med den hal!!!

Gang i træningen

2011-11-14T23:01:00.000+01:00

Jeg har de sidste dage opdateret træningsplanerne for Megan og Lille Bjørn, og etableret den første for Max. Træningsplanen omfatter for de enkelte øvelser/momenter: status, mål, og de konkrete træningselementer i den kommende periode. Hver træning dokumenteres i træningsdagbog, og planen justeres i overensstemmelse hermed. Det lyder af meget, men når det først er indarbejdet går det ret nemt. Grundfilosofien er enkel jf. Bob Baileys Think-Plan-Do: Vi ønsker at vores træning skal være så effektiv som muligt, så derfor skal vi inden vi træner tænke over hvad vi vil opnå, planlægge hvordan vi vil gøre det, og så gennemføre det på en måde, så vi kan konstatere (måle) om vi bevæger os i den ønskede retning.

Til aftenens træning med Anita, Annie og Susanne var jeg meget bevidst om hvad jeg ville træne, og holdt mig (næsten) til planen.
Med Megan var fokus på det at være på fra start i rally. Der var sat kantbånd op, opstillet en bane med 7 skilte, og så skulle jeg gå i gang som om det var den afgørende konkurrence ved DM. Det var rigtigt interessant at få feedback på hvad der skete, for der skete præcis det, som sker ved konkurrencer – Megan begyndte at dæmpe fra skilt et. Jeg gik lidt videre og fik kontakt, udførte et par øvelser, og Megan var on off. Forskellen på hendes adfærd er naturligvis (!) at jeg opfører mig forskelligt. Hvis jeg går med god energi og udstråler selvtillid, så er hun totalt på, hvis jeg viser usikkerhed, går lidt langsomt og koncentreret, så slår hun fra. Jeg kan mærke at jeg koncentrerer mig, når vi skal lave sideskift foran og bagved. Når vi skal lave indkald og bare gå, så behøver jeg ikke koncentrere mig, og går mere naturligt afslappet. Og hvis jeg sætter mit tempo en anelse ned, så er det nemmere for Megan at følge mig.
Til næste rallytræning på torsdag har jeg nogle ting der skal afprøves, for at arbejde konstruktivt på ovenstående. Rigtigt god træningsseance i dag og super feedback!
Jeg prøvede også at gå en rallybane med Lille Bjørn (det var ikke en del af planen), og han var godt nok rigtigt meget på – han gik vildt stærkt, da vi prøvede første gang, og jeg var nødt til at afbryde. Han skal bestemt varmes mere op når han er i det humør. Og så skal han også vænne sig til det gulvtæppe, for det virker ualmindeligt fristende på ham …
Fokus med Lille Bjørn var i dag fællesøvelserne og fri ved fod.
Tira var bestemt ikke kommer i løbetid – Lille Bjørn synes hun var den mindst interessante af de andre hunde i dag :-) - så Lille Bjørn lå fællesdæk mellem Maddie og Osseau, og det var en ren fornøjelse. Samlet små 4 minutter med to belønninger undervejs, og han lå bare rigtigt pænt også i afslutningen. Dygtig hund!
I fællessit lagde han sig efter 20 sekunder (han så at Maddie lagde sig, og lavede en copy!), fik belønning efter 15 sekunder, lagde sig en gang til, og sluttede med 10 sekunder og ok afslutning. Jeg skal arbejde med selve starten (det står også i planen), for hvis jeg siger noget, når jeg går, lægger han sig. Så jeg skal sige ingenting efter at han er kommet i plads – hvilket jo også er korrekt, jeg skal bare vænne mig til det.
Anita dirigerede mig i en fri ved fod, og havde fået min klikker og en løs beskrivelse af, hvornår der skulle klikkes. De første 5 skridt talte ikke, derefter skulle der kommer et forløb på 5-6 skridt som var ok. Det blev bygget op til et længere forløb. Lille Bjørn var stadig virkelig tændt, og var lidt for langt fremme i noget af almindelig gang, men i løb blev det rigtigt pænt, og det endte også pænt i almindelig gang. Så den skrappe afslutning: alle 2-skridtøvelser og vendinger med klik for de ok, og ingen for de andre – men heller ikke afbrydelse. 2 skridt til venstre og på stedet venstre om gav skæve pladser. Og det samme gjorde 2-skridt fremad, fordi jeg ikke holdt blikket rigtigt. Og der skal også arbejdes med 2-skridt bagud. Lille Bjørn blev var meget tændt i denne kombination, og det er et af mange fokusområder, for vil skal gerne kunne udføre sekvenser af disse øvelser uden belønning (beskrevet i træningsplanen). Jeg er blevet meget bevidst om at holde blikket mod fokuspunkt lidt foran mig, og jeg har fuld tillid til at Lille Bjørn er hvor han skal være.
Jeg havde egentlig besluttet at stoppe træningen, men blev draget af feltet, og det gik ikke så godt. Lille Bjørn fandt diverse spændende snusepunkter ved hver fremsending, så jeg skulle måske være stoppet. Men principielt er det jo ikke hunden, der skal styre afslutningen, og jeg oplevede ham ikke som træt, kun som meget mere fokuseret på underlaget. Det endte med en nogenlunde ok fremsending på 5 meter, men noget rod var det. Jeg skal lige have tænkt over dette til næste træningsrunde.
En rigtig god træningsaften, hvorf jeg fik arbejdet præcis på de punkter, jeg ønskede, og fik nogle rigtigt anvendelige punkter at arbejde videre med. Og når selskabet er supergodt, så bliver det ikke meget bedre!

Nye mål

2011-11-09T17:08:00.000+01:00

Jeg skrev i min blog 31. december 2010 om fire konkrete mål for 2011:

Lille Bjørn skulle blive KLBCH. Han har fået sine to sidste certifikater, det sidste 20. marts.
Lille Bjørn skulle blive RØM. Han fik de to sidste pinde, den sidste20. maj.
Megan skulle kvalificere sig til DM i rallylydighed i Championklasse, det gjorde hun den 2. april.
Megan skulle ende i top 3 ved DM 27. august. Det gjorde hun ikke, hun blev nr. 7.

3 ud af 4 er jeg godt tilfreds med.
Jeg skrev 31. december at det var temmelig tilfældigt at det var ved nytårstid at de nævnte mål var sat, det var fordi grundlaget for dem var lagt der.
Jeg burde nok have justeret dem tidligere, men nu er det så tiden til at sætte de næste mål, denne gang for 2012. Nogle af dem har været formuleret tidligere i bloggen, men nu bliver de samlet. Rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritet!

Lille Bjørn skal være DKRCH
Lille Bjørn skal have titlen LP3, se denne blog for detaljer
Lille Bjørn skal bestå championklasse i rally
Megan skal være DKRSCH
Megan skal ende i top 3 ved DM i championklasse i rally
Max skal have certifikat på udstilling
Max skal være LP1
Max skal være RBM

Alle målene er resultatmål. Underforstået er naturligvis at alle hunde skal være topmotiverede til prøverne og udstillingerne, så resultatet helliger overhovedet ikke midlet.
For hver af hundene ligger en træningsplan, den for Lille Bjørn er mest færdig, de to andre arbejder jeg på.

Something old, something new

2011-11-08T20:43:00.002+01:00

Søndag var lige en tur tilbage i tiden.
Tænk Camilla og jeg mødtes til træning i Jersie :-) Hun havde lige planlagt 30 intensive minutter med tre DcH-øvelser, og vi fik talt lidt om strategi i forhold til de to af dem. 19. november og officiel prøve er tæt på!!!
Derefter trænede Megan og jeg ½ time, kun os to. Det er længe siden jeg har trænet så længe med hende, og vi kom godt omkring diverse fremsendinger, slalom, bakning foran og ved siden af osv. Mest på højre side. Og så lidt sideskift. Jeg arbejder virkelig meget med at belønne intensivt for kontakten; når der opstår fejl at tænke på hvordan jeg ville agere hvis det var Lille Bjørn – og gøre ligesådan, og at være langsommere og tydeligere i mine signaler. Jeg kan stadig ikke forvente at Megan kan læse mine tanker, så signaler om hvad jeg beder hende om, gør en ret stor forskel … Jeg begynder at lære det.
Derefter havde jeg mit luksus LP-hold, inden turen gik til København med Kirsten til en frokost på Café Europa og en Europatallerken (se foto!).
Sikken en dejlig første del af søndagen!

Mandag var vi desværre allerede nået til næstsidste runde af Foundation 2 med Max, og tricks/LP med Lille Bjørn :-(
Jeg er rigtig glad for at mange af øvelserne med Max er nogen, der ikke lægger hindringer i vejen for LP, hvis de ikke lykkes helt godt. I går var det specielt ottetallet (gå i ottetal om to mursten), som drillede igen. For hulen da, jeg har lært to høns det samme, men Max er det sværere med … Så jeg skal virkelig arbejde med at klikke intensivt for lynhurtige småbevægelser i den rigtige retning, på et punkt hvor han gerne vil vende om i ottetallet. Den skal jeg have til at lykkes hjemme! Det samme med den næste, hvor vi skal lære hunden at løfte et bagben. Vi fandt hurtigt ud af at Max ikke er kilden, så kilde-stratgien er død. Jeg prøvede i stedet at anvende target, og klikke for venstre bagben på target – det blev for svært for mig: jeg skulle holde i halsbåndet, iagttage ben, holde klikker og have godbid klar, samtidig med at Max gjorde alt muligt med resten af kroppen. Puha, den skal trænes hjemme i laboratoriet. Og endelig er der et ekstremt vigtigt fokusområde: Max elsker at arbejde med hovedet nede, ikke fordi han snuser, men fordi det er hans måde at arbejde på – så der skal jeg virkelig arbejde for at få hovedet op.
Lille Bjørn var ualmindeligt på i går, og vildt interesseret i underlaget, ikke bare fordi jeg tabte godbidder, men det var bare rigtigt spændende. Og dermed endnu en anledning til at konstatere, at jeg sagtens kan få ham til at arbejde, for selvom der skulle lidt mere end normalt til nogle gange, så ville han godt når jeg ønskede det.
Han laver nogle fantastisk stå under gang, sitten er godt på vej. Stillingsskiftene sit-stå og dæk-stå er rigtigt skarpe på 2-3 skridts afstand. Hans fællessit udvikler sig pænt, og i fællesdækken kan jeg nu belønne ham når jeg kommer tilbage, uden at der kommer mere end et lille spjæt med bagkroppen fra ham. Men han rejste sig på et tidspunkt meget pludseligt, Johanna kunne se en bevægelse og pludselig rejste han sig. Interessant, det er det samme jeg har oplevet til prøver og til træning før.
Og så dagens store aha. Jeg begyndte med prøve at få Lille Bjørn til at holde fast i apporten, uden den store succes. Så lavede vi en flot springapport. Perfekt, indtil det øjeblik jeg bukkede mig ned for at tage apporten. Han lavede nogle superflotte LP2-spring. Da Johanna kom så hun på hvordan jeg arbejdede med at få ham til at holde på apporten, og så kom den: apporten er for stor for Lille Bjørn, selve det stykke han skal holde om er ubehageligt for ham at gabe over; han ville gerne udføre andre øvelser, bare ikke prøve at tage apporten. Min hjemmeopgave til om tre uger: mindre apport og han skal kunne holde fast, mens jeg rører ved den.
Til aften kom der så lige en sms fra Johanna: ”Har du fundet en LB størrelse apport???” Nej, det havde jeg ikke, men jeg gik ned og tjekkede lageret. Den jeg brugte mandag var 3 cm i diameter, men jeg havde en på 2,4 cm. Hold da op! Den ville han sørme godt holde, og den kan jeg godt røre ved, når han holder den, og jeg kan bukke mig ned og tage den når han sidder foran mig. Jeg huskede at stoppe efter ca. 10 gange! Jeg prøver at finde en endnu mindre til i morgen, måske 2 cm, svarende til en næseprøvepind, eller endnu mindre.

Lille Bjørn på dupperne

2011-11-05T21:59:00.000+01:00

I torsdags havde jeg fødselsdag og i den anledning gav jeg kage på min arbejdsplads gennem de sidste snart to år. En af de ansatte har en søster, som har Bosses Bageri, og jeg havde lavet en aftale om at der skulle leveres et par ganske særlige kager til eftermiddagskaffen. Og jeg skal love for at de var noget særligt :-) På billedet ses en af de to kager, der som prikken over i’et havde fået Vicky Bjerrings pragtfulde foto af Lille Bjørn med apporten printet i marcipan. Det vakte behørig og berettiget beundring.

Aftenen blev fejret med Kirsten og Christian på L’éducation Nationale, hvor jeg fik

Ballotine de foie gras, viande de grisson, poire pochée au vin rouge épicé (Roulade af foie gras, lufttørret oksekød fra Alperne og pocheret pære i krydder-rødvin) samt

Suprême de faisan farçi à la Bourguignonne, purée de betteraves et blé au persil (Fasanbryst farseret à la i Bourgogne (m. snegle og rødvinssauce), rødbedepuré og hvedekerner m. persille). Et fantastisk måltid med lækre vine til.

I dag stod den så på LP-kursus med Birgitte Brüel gennem Sydkystens Hundeskole. Jeg havde åbent sagt, at jeg kun deltog fordi holdet ikke var fyldt op. Jeg er netop gået seriøst i gang med LP3-træningen med Lille Bjørn og med dugfriskt input fra kursus med Niina Svartberg 1-2.10 og Helle Damkjær 22.-23.10 samt ugentlig træning hos Johanna Allanach, mangler jeg ikke ligefrem ideer til det videre arbejde :-)
Fra Birgittes indledning noterede jeg specielt hendes fokus på det psykiske aspekt – det skal være tydeligt at man som fører tror på, at man er fantastisk, og at øvelserne skal lykkes. Så kropssprog, ansigtsudtryk, smil!!, signalerer dette og man skal aldrig aldrig vise i en konkurrencesituation at man ikke er tilfreds med hunden.
Der var tre officielle træningsrunder, men da flere deltagere var gået tidligt hjem blev der lige lidt bonusomgange til Lille Bjørn og mig.
I første runde arbejdede Lille Bjørn og jeg med stillingsskift. Og den korte udgave er, at vi skal starte forfra med denne øvelse, hvilket da også indgår i min træningsplan for ham.
I anden runde arbejdede vi med dirigeret apportering. For første gang nogensinde skulle Lille Bjørn prøve en LP3-apportering, og hold da op, det ser lovende ud! Han stod pænt ved keglen, han fulgte dirigeringen selvom han ikke havde set apporterne blive lagt (han kiggede kun på mig), han løb ud til apporten og tog den op med en ekstra kommando, og styrtede tilbage til mig. Vi arbejde med nogle gentagelser, og det gik strygende. Det at holde fast ved afslutningen er et andet af vores fokusområder, det fik vi et par nye ideer til: bytte apporten med en anden apport og fravælge frikadelle for apport. Der var ingen af dem der strøg ind på Lille Bjørns liste over foretrukne bytter i dag, men det er nogle ideer der inspirerede til nogle andre måder at opøve fastholden på. Det jeg blev mest imponeret over, udover de flotte apporteringer og det hurtige tilbageløb var Lille Bjørns vedvarende energi, han ville gerne arbejde med apporten samtlige 15 minutter!
Før tredje runde fik Lisa & Louie og Lille Bjørn & jeg en fri ved fod med forstyrrelser, hvor vi skulle gå parallelt og ret tæt op ad hinanden. Lille Bjørns fokus og koncentration er fantastisk, og bortset fra nogle enkelte distraktioner (noget i gulvtæppet) gik han superflot, inkl. nogle nydelige to-skridtsøvelser.
I tredje runde arbejdede vi med fremsending, og Lille Bjørn spurterede flere gange ud i feltet fra 20 meter. Men så var det tydeligt at dampen gik lidt af ham, og jeg besluttede at stoppe. Hold da op en energi fra den lille herre ved 1530 tiden!
Til allersidst fik Lille Bjørn så en mulighed for at arbejde med fællesdæk mellem to border collie hanner. Uha, hvor farligt. Han knurrede også en del af farlige Chief og Tiger, men da vi først gik i gang med øvelsen var han meget fokuseret, og jeg var ret imponeret over hvor flot han holdt positionen. Det var faktisk kun Birgittes frikadeller som kunne få ham ud af position; på dagen var de bedre end det fantastiske lammekød jeg havde med :-)
Tak til Birgitte for en veloplagt, engageret og entusiastisk præstation og en masse stof til eftertanke!

Vild med Max

2011-11-01T23:29:00.001+01:00

I dag er Max fyldt 20 uger, og har været hos os i de 12.
Han faldt naturligvis hurtigt til i hundeflokken, og bortset fra Otto, som helst vil være sig selv, har han det fint med både vores egne hunde (ikke mindst Megan!), og med alle andre hunde han har mødt på sin vej. Og det er ikke så få :-) Trods sin unge alder har han allerede oplevet en masse. Fx har han i hundesammenhæng været med Megan til DM på Bornholm, han har været til LP- og rallyprøve i Køge, han har været på kursus hos Helle Damkjær som deltager!!. Han har gået 12 gange Foundation hos Johanna og 6 gange hvalpehold hos Marie, og han og jeg synes at det er rigtigt sjovt at træne sammen! Så han er heldigvis blevet en hund som MEGET gerne vil med, når jeg skal køre, for det kunne jo være noget træning som gav en masse belønning til ham. En arbejdsivrig og velsocialiseret ung herre.
Han er meget nem at have herhjemme. Han har naturligvis en hvalps enorme energi og appetit på livet, og nogen gange kører han bare på som en anden Duracell kanin. Og så kan han også være totalt afslappet, ligge stille i arm og blive nusset og kælet. Christian, som elsker Otto over alt på jorden, er også faldet fuldstændig for Max og kan naturligvis se en masse af Otto i ham - det er jo Ottos oldebarn ...
Og så er Max – og det er jo ret vigtigt for mig – en fornøjelse at arbejde med. Han er meget kvik i pæren, og opfatter de mindste tegn, så jeg skal virkelig være omhyggelig med kropssprog og signaler. Han lærer lynende hurtigt, og nogen gange er jeg bare alt for langsom i forhold til den adfærd han tilbyder. Så jeg skal virkelig sørge for at være klart med klikker og godbidder når jeg træner med ham. Ikke noget med at vente på kontakt, for den er der bare fra første sekund!
Jeg har jo meget begrænset erfaring hvad angår antal hunde, jeg har trænet. Max er den første hund, jeg har trænet seriøst, fra den dag vi fik ham. Han er også den første hund, der har gået til den optimale træning i forhold til mine mål fra dag 1 – og ja, han er også den første hund jeg har haft så høje forventninger til og mål for fra starten. Og så er det i sagens natur også den første hund jeg har, hvor jeg føler at jeg er nogenlunde klædt på til at træne optimalt. Og hold da op, på de 12 uger er han kommet meget længere, end jeg havde turdet drømme om. Da Lille Bjørn var i hans alder var vi endnu ikke begyndt at gå til organiseret træning, og Max er allerede to tredjedele henne i sit tredje hold.
Jeg har virkelig fået den hund, som jeg har drømt om og ønsket mig – og det er nu helt op til mig at få det maksimale ud af Max, for han er på enhver måde den skønneste hund, jeg kan forestille mig.

En sørgelig besked

2011-10-30T21:22:00.002+01:00

Klar til skovtur

Lidt i midnat i går aftes fik vi den sørgelige besked at Anna (Border to Border Anna Bella), Emmys eneste datter, var død kun 11½ år gammel. Minderne væltede frem om den forfærdelige fødsel Emmy var igennem. Vi føler virkelig med Jane og familie, som har mistet en dejlig hund. Og trods sorgen havde overskud til at sende en dejlig mail, hvor de bl.a. skrev ”Men tak for en dejlig skøn hund, vi har haft så mange dejlige timer med hende igennem årene, og hun vil blive husket for altid som verdens nemmeste og kærlige hund.”
I dag gik turen først til Jersie, hvor jeg trænede lidt med Megan. Hun bliver altså ikke glemt, selvom der ikke står så meget om hende længere i bloggen :-) Jeg har lagt en træningsplan for hende for de næste 4 måneder, der gerne skulle resultere i, at vi bliver noget mere stabile til rallyprøverne. Og at jeg får etableret bare tilnærmelsesvis så godt samarbejde med hende, som jeg har med Lille Bjørn og Max …
Derefter havde jeg mit lille lækre Let Øvet hold, hvor alle arbejder med krum hals på næsesøg, hulahopringe, baljer og targets – og blev introduceret til rally. Og nu har de alle bedt om at næste træningsgang bliver med fokus på rally!!!

Find bjørnen :-)

Jeg skyndte mig hjem for at bytte Megan ud med Kirsten, Lille Bjørn og Max, fordi vi skulle til Hareskoven til den halvårlige skovtur med Norfolk- og Norwichterriere med ejere.
Der var sørme mange! Vi talte 18 Norwicher, noget færre Norfolk, og så lidt blandet :-)
Vi gik en dejlig tur i skoven inden vi sluttede med kaffe og øl udenfor Bryggeri Skovlyst. En herlig tur i fint vejr.

To herlige Norwich-hvalpe

Derefter var vi lige omkring Lizzie (kennel Wessex´) for at se hendes hvalpekuld – dejlige hvalpe, og godt vi ikke lige er på jagt efter en :-)

What happened?

2011-10-27T21:50:00.001+02:00

Dyb koncentration før fremsending (foto: Camilla Johannessen, http://www.grafiko.dk/)

Den 20. juni 2009 præsterede jeg mine to dårligste lydighedsprøver nogensinde. Det skrev jeg en blog om, som jeg netop har genlæst. Konklusionen fra dengang ”Det betyder at Megan går på pension i LP sammenhæng når året er omme, at træningen med Lille Bjørn bliver mere på hyggeniveau, og at jeg nu sætter jagten ind på en hund, som for første gang vælges med henblik på lydighed!”

I dag er jeg da rigtigt glad for, at det ikke gik som jeg skrev :-) Megan gik sit livs LP-prøve den 12. september 2010 og er blevet en rigtigt dygtig rallyhund. Og Lille Bjørn har udviklet sig til en arbejdsivrig og dygtig rally- og LP-hund, som på kort sigt skal blive rallychampion og lydighedschampion og på længere sigt skal gå i Eliteklasse i LP.
Jeg tror nok jeg har fået flettet nogle argumenter fra juni 2009 ind, når jeg har skullet overbevise Kirsten om at det var meget vigtigt med næste hund (Max) … Og hun kommenterede da også forleden, at jeg egentlig ikke havde behøvet Max nu, når det først var nu jeg for alvor skulle i gang med Lille Bjørn.
Hvad er der sket?
Først og fremmest er jeg blevet meget klogere. Gennem træning, inspiration fra en masse fantastiske trænere, ved at deltage i mange kurser, læse en masse bøger, ved selv at undervise i hundetræning, gennem en masse prøveerfaring osv. har jeg bare lært så meget. Det er helt åbenbart for alle der oplever mig til prøver, at jeg er blevet en meget bedre hundefører, og at jeg støtter Lille Bjørn meget bedre end jeg nogensinde har støttet Megan.
Der er INTET hokus pokus i det. Jeg har arbejdet med de grundlæggende momenter i træningen med Lille Bjørn. Jeg har arbejdet systematisk med at opbygge forløb, hvor det var uforudsigeligt for ham, hvornår han fik en belønning, så hans forventninger har givet energi i hans arbejde. Jeg har arbejdet meget med belønning for at følge mig, når jeg gik stiv og robotagtig (resultat: flot følge i fri ved fod), og jeg har samtidig - og uden konflikt i forhold til det forrige - arbejdet med sekvenser af adfærd i rally, hvor jeg har kunnet belønne verbalt undervejs.
En af mine kursister spurgte for nylig: ”… kan jeg lokke dig til at fortælle lidt om det at træne LP og Rally samtidigt …. Jeg tænker på hvad man skal være opmærksom på i forhold til træningen. Der er jo stor forskel i hvordan man må agere sammen med hunden på banen. Og hvordan takler hunden forskellen på den lidt strikse LP adfærd og så den lidt mere positive Rally adfærd.”
Og svaret er vel ganske enkelt, at der ikke er forskel træningsmæssigt. Vi arbejder med sekvenser af adfærd, og på et eller andet tidspunkt i sekvensen vanker der en belønning. Jeg har arbejdet meget med at variere adfærden, så vi træner også en masse tricks sammen med LP- og rallymomenter. For prøvemæssigt er det jo det samme, det er en stribe adfærd der skal udføres efter et bestem regelsæt. I rally har vi på den ene side den ulempe, at der er rigtigt mange øvelser i træk, hvor der ikke kan gives topbelønning (godbidder), men på den anden side er der utallige muligheder for at give verbale belønninger undervejs – og ja, det er bare et spørgsmål om træning, at hunden lærer at en masse verbale belønninger i sidste instans udløser en endnu større belønning (godbidder eller leg).
Simple, but not easy.

JEG er en million for mine hunde

2011-10-23T20:09:00.000+02:00

Jeg skrev i fredags en blog om planlægning. I dag er det nærliggende at citere den ofte brugte vending ”selv den bedste planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld”.
Denne måned har hundemæssigt fået en masse ting til at falde i hak på en måde, som havde krævet mere end almindeligt heldig planlægning: kurset med Niina Svartberg, den ugentlige træning hos Johanna Allanach, Lille Bjørns LP2-titel og kurset med Helle Damkjær har været en ren foræring i forhold til arbejdet med Lille Bjørns træningsplan (og for den sags skyld også Max'). Og udover at være et dagligt værktøj vil planen også blive brugt aktivt i forbindelse med Conni Hansens Think-Plan-Do kursusforløb hos Sydkystens Hundeskole, som begynder den 19. november.
I dag blev det ekstra tydeligt, at der er masser at arbejde med, da vi havde dag to af kurset med Helle Damkjær. Vi var i dag kun 6 deltagere, og de blev udnyttet til et lidt ændret setup:

Der blev opstillet en prøvering med kantbånd, telt, spring, felt, kegler mv.
Lidt tanker fra gårsdagen under morgenmaden
Fællesøvelser à la LP3, først fællesdæk, så fællessit
Derefter havde vi hver især udvalgt 3 øvelser, som vi gennemførte i prøveringen. Efter hver ekvipage kommenterede Helle det hun havde set
Frokost
Vi trænede hver i sær en udvalgt øvelse og fik kommentarer fra Helle
Afslutning

Fra morgenmaden og i løber af dagen har jeg noteret to generelle huskepunkter:

Det er VIGTIGT at træne med forstyrrelser herunder at fremprovokere forstyrrelser, for ellers møder vi dem første gang i en prøvesituation, og det er ikke smart, hvis vi kunne have trænet det. Som en del af denne træning bør vil melde os til prøver, som alene har til formål at fungere som træning, de er ikke ”vigtige”, som fx kvalifikation til DM eller VM … så vi er LIGEGLADE med pointene.
Jf. bloggen i går er det VIGTIGT at vi har præcise kriterier, og fortælle hunden når den lever op til dem og når den ikke gør. Hvis noget er ”godt nok”, så er det fordi vi har sat det som kriterium. Skal hunden fx bare være indenfor feltet, eller skal den stå i et kvadrat på 1 x 1 meter midt i feltet? Føreren bestemmer, og belønner ud fra dette. Hvis hunden ikke lever op til kriteriet skal vi på en positiv måde vejlede den, fx ved at flytte den ind i feltet eller stille den i den ønskede position.

I løbet af dagen fik jeg arbejdet med Fællesdæk, Fællessit, Fri ved fod, Springapport, Næseprøve og Stå, sid og dæk under gang.
Den vigtigste lære for mig i dag var at jeg skal arbejde med at Lille Bjørn kan fastholde sine positioner, uanset om det er dæk, sid eller stå. Han vil meget gerne forlade alle positioner for at få belønninger, så det SKAL jeg bare have fokus på. Og jeg skal have arbejdet med spring.-kommandoen, så Lille Bjørn faktisk springer på den (han begyndte at løbe udenom springet da han skulle tilbage med apporten). Og jeg skal arbejde med søg i græs mv., så Lille Bjørn søger næsepinde, og ikke alt muligt andet interessant (kegler, godbidder, apporter mv.)
Både under mine egne gennemgange og under de andres noerede jeg en masse spændende ideer til inspiration i min egen træning, og alt det jeg umiddelbart kan bruge kommer med i den træningsplan, jeg skal bruge til Think-Plan-Do-kurset.
Titlen på bloggen?
Egentlig have jeg kaldt den ”Hvilken fest er den bedste fest?” Lille Bjørn ville rigtigt gerne feste med tilskuerne og med Helle, så jeg skal være virkelig på dupperne for at han vælger MIN fest, for ellers får vi da ikke trænet ret meget.
Men så skrev Helle til mig: ”Jeg glemte at skrive at jeg har overskriften hvis du skal skrive blog i dag: JEG er en million for mine hunde. Dette fordi det nok er det aller, allervigtigste du har fået med dig siden jeg så dig med Megan for allerførste gang. Dine hunde elsker dig og elsker lydighed og så er resten jo en leg. At Lille Bjørn så er så vel socialiseret og dejlig en lille fyr med charme, selvtillid og lækkert hår,... der gerne vil huske os alle på det, det er i mine øjne en vidunderlig luksusudfordring for dig. Men HUSK at sige til Kirsten at du har fortjent et klik og en meget lækker godbid - du kan jo tage en af Lille Bjørns for det lød lækkert det du havde i lommen :-D Det er SÅ flot førerarbejde og veletableret samarbejde du har med din to små charmetrolde”.
En kæmpestor tak til Helle for en pragtfuld tilbagemelding ovenpå et fantastisk kursus!!!

Max inspiration

2011-10-22T20:16:00.001+02:00

Max og næseprøve (foto: Annie Larsen)

I 2009 var Megan og jeg på kursus hos Helle Damkjær. Dygtig hund – dødkedelig fører hed min blog fra dag 1 …
I marts i år var jeg på et tilsvarende kursus med Lille Bjørn, blogindlægget fra dag 2 hed Sex med sekretæren.
Det har begge været overvældende kurser med masser af inspiration og en masse stof til eftertanke. Og som man kan ane ud fra titlerne på blogindlæggene har det bestemt ikke været kedeligt :-)
I dag var turen så kommet til Max. Nørdklubben havde arrangeret et weekendkursus med Helle, og jeg havde aftalt med Helle at jeg tog Max med i dag og Lille Bjørn i morgen.
Helle holder hver gang et oplæg om sin træningsfilosofi, og hver gang er oplægget opdateret. For naturligvis bliver Helle (også) klogere og klogere, og bliver bl.a. inspireret – ligesom os andre – ved at gå på kurser hos dygtige trænere og lydighedsudøvere.
Fra oplægget i dag har jeg noteret følgende:

Føreren skal have knivskarpe kriterier. Enten er øvelse/moment udført så det skal belønnes, eller også er det ikke. I sidstnævnte tilfælde er det VIGTIGT at kunne korrigere uden at rynke panden. På en positiv måde skal hunden have at vide, at det ikke var det, den lige gjorde, der kunne udløse en belønning. Eventuelt kan man guide den til det rigtige.
Man kan (og skal) også træne ”fejlsituationer”, så man kan håndtere det i prøvesituationer. Fx at hunden står uden for feltet, og kan dirigeres ind. At hunden kan stoppes på kommando også uden for en ”normal” lydighedssekvens, fx hvis den er på vej mod forkert apport. Kommandoerne skal med andre ord være generaliserede, så hunden reagerer på dem også uden for den normale kontekst.
Tænk over kommandoer, fx om sid under gang og sid under stillingsskift er samme kommando eller to forskellige.
Overvej hvad kommandoen ”Bliv” betyder og om den er nødvendig.
Belønningskontrol. Hunden skal kunne arbejde selvom føreren har belønningen i hånden/synlig. Den skal vide, at først belønningslyden udløser adgang til at få belønningen

Max arbejdede i dag med følgende tre øvelser:

At holde plads-positionen. Massiv belønning for at sidde i plads og holde kontakt til mig. Det er helt ok på dette stade at hjælpe ved at fører rykker ind til hund, så den får det rigtige billede. Øvelsen skal gradvis generaliseres så der sker forstyrrelser: en anden lokker med godbidder, går/hopper/danser omkring, udføres lørdag formiddag i indkønscenteret osv.

Max i felt (foto: Annie Larsen)

Fremsending, hvor vi – da Max bestemt ikke er tændt på legetøj (det skal der arbejdes med!) – anvendte skål med godbid som target, og efterhånden fik nogle meget hurtige udløb, også når skålen var væk.
Introduktion til næseprøve, hvor vi prøvede to forskellige teknikker.

Et stort antal næseprøvepinde, først med godbidder lagt nogle steder, så hunden skal finde dem. Derefter med godbid gemt under næseprøve med førers fært. Og derefter klik for at hunden markerer næseprøve med førers fært.
En række næseprøvepinde, hvor én ligger på godbid. Hund stopper og tager godbid. Derefter lægges godbid under pind med førers fært. Og endelig er der kun den med førers fært, hvis hunden stopper op ved den (= genkender fært), klikkes og belønnes.

Umiddelbart virkede den anden bedst, men det skal jeg eksperimentere med.
Nogle andre detaljer jeg noterede til afprøvning:

Toneleje af ”plads” i fri ved fod kan anvendes til at signalere fx langsom gang/løb
Ordet plads = belønningssignal
Tempo i indkald ved at lære hunden at løbe om fx pind på afstand, og få fart på i tilbageløbet. Og så, til LP3/LPE-indkald, kun arbejde med stop/dæk, hvis hunden har tilstrækkelig fart på, aldrig hvis den sænker farten.
Mursten som den midterste "apport" i dirigeret apport, så hunden vænner sig til at der ligger noget der, og finder ud af at den ikke skal gå på synet

Masser af inspiration til både træningen med Max og Lille Bjørn.
I morgen er vi på igen, og så er det Lille Bjørns tur.

Planer

2011-10-21T21:05:00.001+02:00

Lille Bjørn, Max og Megan i haven i eftermiddags

Hvis jeg skulle vælge ét ord, som karakteriserede mit professionelle arbejde (projektledelse), ville det være Planlægning. Projektledelse handler om så meget, men noget fundamentalt er at lægge en plan, gøre den operationel, følge op på den, justere den osv. Og sikre at målet nås.
Bevidst og sikkert langt hyppigere ubevidst består de flestes hverdag af planlægning på mange forskellige niveauer.
I forlængelse af kurset med Niina Svartberg først på måneden og formuleringen af målet ”Lille Bjørn i Eliteklasse” har jeg naturligvis tænkt en del over, hvordan dette mål skal realiseres. Så jeg har formuleret en plan for hvordan målet skal nås.
Først og fremmest skal en plan have et specifikt mål – det skal objektivt kunne konstateres om målet er nået eller ej. ”Lille Bjørn i Eliteklasse” er et ret løst mål. Skal Lille Bjørn bare deltage i en prøve i Eliteklasse, eller skal der være et specifikt mål med hans deltagelse?
Så et bud på et konk ret mål er: ”Lille Bjørn skal stille op til tre prøver i Eliteklasse, og ved mindst en af prøverne åbne point i mindst 5 øvelser.”
Planen har et udgangspunkt (en baseline), som er en (objektiv) konstatering af udgangspositionen (as is).
Her er et bud på mit og Lille Bjørns udgangspunkt:

Lille Bjørn er netop blevet LP2
Lille Bjørn er totalt motiveret af godbidder
Lille Bjørn er meget nem at ”læse”: hvis halen er oppe vil han arbejde, hvis halen er nede vil han ikke
Status på LP2 øvelserne (rød = dårligst i øvelsen, grøn = bedst i øvelsen)

Status på LP3 øvelserne:

Fællesdæk: Lille Bjørn er usikker, tydeligt dæmpende signaler, kan ligge ca. 1½ minut med synlig fører
Fællessit: Er ny øvelse for ham, han kan sidde i 15 sekunder med fører 10 meter væk.
Fri ved fod: Meget flot følge i LP2, men masser af skæve pladser i 2-skridtsøvesler og vendinger. Bliver utålmodig i lange forløb.
Stillingsskift: I skifter til stå rykker han frem hvis jeg er mere end 1 meter væk, i skiftene fra stå rykker han frem, i dæk-sit og sit-dæk udfører han skiftene korrekt på 5 meter, men ikke så hurtigt.
Dirigeret apportering. Står flot ved udgang til kegle, flot stop ved kegle, følger dirigering sikkert, glad for apport på 5-6 meter. Holder apport indtil fører bukker sig. Har aldrig været sendt til kegle.
Springapportering. Udgangspunkt tre meter fra spring og træapport: superflot, og holder apport ved afslutning til fører bukker sig. Har aldrig taget metalapport.
Stå, sid, dæk. Stå skarp, sid ok to uf af tre gange, dæk træg.
Indkald med stå. Er vi begyndt på i mandags.
Fremsending. Løber sikkert ud på 12-13 meters afstand. Vi har aldrig prøvet på 20 meter.
Næseprøve. Søger ikke fra side. Vil gerne smage på næseprøver. Sikker i at finde den rigtige. Holder ikke ved afslutning.

Plan for at nå fra udgangspunkt til mål:

Detailplan for udvikling af hver af de 10 øvelser fra nuværende stade til LP3/Elite (LP3 hvis det er nødvendigt som mellemstep). Fx i springapport: introducere metalapport som særskilt moment. Arbejde særskilt med fastholden af træapport. Arbejde særskilt med fastholden af metalapport.
Plan for aftrapning af godbidder som belønning

Dette vil så udmønte sig i en række delmål (milepæle), hvor jeg konstaterer om der sker udvikling i forhold til planen. Eksempler på delmål:

Hver enkelt af de 10 øvelser kan gennemføres til mindst 8 på LP3-niveau under træning
To færdige LP3-øvelser til mindst 8 under træning uden at belønne med godbidder imellem dem
Præmiering til LP3 med anvendelse af godbidder med anvendelse af godbidder mellem hver øvelse
Præmiering til LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver anden øvelse i øvrigt
1. præmie i LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver anden øvelse i øvrigt
1. præmie i LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver tredje øvelse i øvrigt
DKLPCH med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse, efter stå, sit, dæk og til sidst
LPE gennemføres
LPE gennemføres med point i mindst 3 øvelser
LPE gennemføres med point i mindst 5 øvelser

Det er blot eksempler, og jeg har ikke helt præcist fastlagt planen for Lille Bjørn. Det vigtige er at jeg er i stand til at konstatere at der sker en udvikling.
Fx kan jeg overveje, om det er nødvendigt at udfase godbidder allerede i LP3. Og svaret er: ja, det har jeg besluttet. For i forhold til slutmålet kan jeg ligeså godt gå i gang med det nu. Hvis målet var DKLPCH og derefter MÅSKE LPE, så ville jeg vælge en anden plan.
Udgangspunktet (forudsætningen) for det hele, er at Lille Bjørn bevarer sin glæde´ved at arbejde.
Og hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg elsker at lave planer :-)

LP3-træning

2011-10-16T20:30:00.000+02:00

Lille Bjørn og jeg hvilede ikke længe på laurbærrene efter præstationerne i går :-) I dag gik turen til Herfølge, hvor jeg i første omgang skulle sørge for noget praktik og byde velkommen til endnu et begyndersporhold med Vibeke Gyldenkærne som instruktør. Et hold med 4 spaniels, en skotsk terrier og en retrieverblanding – og de var vist mere end tilfredse, de har straks efterspurgt et fortsætterhold til foråret.
Så havde jeg en aftale med Trine & Wicked og Helle & Flair om at træne LP. Vi var fantastisk heldige med vejret; solen skinnede der var vel 8-10 grader, og så bliver det altså ikke meget bedre at træne i.
Vi trænede et par timer med passende pauser, og jeg fik masser af god feedback til igangsætningen af træningen mod næste LP-resultatmål med Lille Bjørn: LP3. Noget af det jeg HAR lært er at jeg ikke skal forcere træningen, så jeg tror jeg i alle de momenter vi arbejdede med sørgede for det blev til succeser, uden at det var givet på forhånd.

Fællesdæk: Over et forløb på 5½ minut lå han 1:15, 1:30 og 0:40, fordi ca. 1:30 har været hans kritiske grænse. Det gik fint.
Fællessit: Byggede jeg gradvis op til 0:15 på 10 meter.
Fri ved fod går jeg ikke videre med før jeg har overvejet strategien (og der skal bestemt være hjælper på).
Stillingsskift. Nogle få skift med bagudbelønning, jeg skal have arbejdet med at han bliver skarpere til at opfatte værsgo som tegn til at han må tage belønningen. Ingen tvivl om at det giver nogle flot skift til stå. Jeg skal også have set på farten i de andre skifter.
Springapportering. Første gang kastede jeg apporten så langt, at han ikke kunne se den, og han tog derfor et tilbagespring uden apport. Så fik jeg lært at kaste den i passende afstand på den anden side af springet, og det blev superflot. To forsøg hvor vi stod 3 meter fra springet og han blev til han fik springkommandoen, lavede flotte optag og endte flot i plads med apporten fast i munden. Nu er det kun afleveringen jeg skal arbejde med.
Stå, sid og dæk valgte jeg fra i dag, også her skal der bestemt være hjælper på.
Indkald med stå. Det var en glansøvelse da vi gik på klikkerinstruktøruddannelsen, og jeg kunne straks genkende det flotte stop. Jeg skal have arbejdet meget fokuseret på at styrke det, og at variere med almindelige indkald.
Fremsending: Jeg har øget afstanden til 13-14 meter, og det kræver lidt tilvænning når jeg ”viser” feltet. Jeg prøvede det et par gange før Helle & Trine kom, og forsøgte en enkelt gang med dem som tilskuere. Først løb han flere gange hen til en spændende plet (”sex med sekretæren”), men jeg hentede ham tilbage til udgangsstillingen og sendte igen, han løb og stoppede lige uden for feltet. Is i maven og ja: et øjeblik efter løb han helt ind!! Dygtig dreng, der virkelig har forstået hvad øvelsen går ud på.
Næseprøve. 10 meter. Første gang løb han ud til en madskål der stod på sidelinjen, jeg gik lidt tættere på pindene og sendte igen, og så strøg han ud, smagte på en pind, tog den rigtige og kom flot tilbage i plads lidt for langt tilbage. Stor jubel og ikke mere næseprøve i dag.

Et par dejlige træningstimer og en glad og arbejdsivrig hund hele tiden – naturligvis!

Senere kom Camilla til Herfølge for at gå et par spor, og hun havde dette foto med, som jeg har bestilt for at blive mindet om hvad jeg har aftalt med Niina Svartberg – Lille Bjørn skal i Eliteklasse.

En fantastisk dag i Køge

2011-10-15T20:58:00.000+02:00

Anita og Max

I dag stod den så på rally- og LP-prøver i Køge, arrangeret af Dansk Collie Klub. Som altid var det meget velorganiseret, og da de samtidig havde fået sørget for det mest fantastiske vejr var rammerne på plads.
Jeg havde tilmeldt Lille Bjørn i LP2 og i rally ekspertklasse samt Megan i rally championklasse.
Prøvearealet ligger mindre end 10 minutter fra os, og da der var 9 LP1-hunde før LP2, besluttede jeg at tage ned med Max ved 8:30-tiden og aflevere resultatbøger og tjekke området. Der var flere nørder som slet ikke havde hilst på Max, og som nu fik chancen, bl.a. Anita, som det kan ses på billedet.
Ved 10-tiden blev Max kørt hjem og Lille Bjørn og Megan hentet.
Lille Bjørn og jeg er virkelig på bølgelængde efterhånden :-) Hans opvarmning består I at vi går lidt rundt på arealet, derefter sidder han på skødet af mig og får lidt godbidder – og så er han klar.
Vi begyndte med LP2. De officielle bedømmelser fra LP-prøven kan ses her .
Der er nogle af øvelserne der halter lidt, Vi var heldige med pointene i fællesdæk og jeg måtte bruge en taktisk ”bliv” i stillingsskiftet sit-stå. Jeg håber ikke mine kursister læser dette, for helt godt er det ikke, men i en snæver vending kan det være nødvendigt …
Men der er også en stigende stabilitet i mange øvelser. Vi har nu været oppe tre gange i LP2 siden 11. september, og kun fået 2 nuller.
Vi endte samlet med 190 point og en 1. præmie, en god afslutning på LP-året. Vi går nu i træning mod LP3.
Et par timer senere i dag skulle Lille Bjørn op i ekspertklasse i rally. Samme opvarmningsprocedure som til LP, og så gik vi bare noget det må være tæt på vores livs banegennemgang. Jeg er blevet trukket for to gange ”hund går ind i førers bane” og endte med 98 point og 5. vinder. Det var Lille Bjørns første pind i ekspertklasse.
Jeg elsker at arbejde med Lille Bjørn- vi har udviklet os ufatteligt meget sammen det sidste halve års tid, og det er bare en fornøjelse at gå til prøve med ham. Han er totalt fokuseret og vil så gerne arbejde. Der er stadig masser af detaljer at arbejde med specielt i LP, men nu er det bare et spørgsmål om tid og træning, før vi realiserer vores mål om at kunne gå op i LP3.
Jeg fik opvarmet Megan rigtigt dårligt og kom helt skævt i gang med banen, og glemte at smile og ”være som når jeg går med Lille Bjørn” :-( Så at få 89 point var lidt mere end jeg forventede. Men jeg skal bestemt arbejde fokuseret på at analysere, hvad der sker de første 30 sekunder af rallyprøven, for noget går helt galt …
I morgen går den målrettede træning mod LP3 i gang, og Lille Bjørn og jeg har sat to nørder stævne i Herfølge, for at få noget fokuseret træning

Glade hunde = glad fører

2011-10-08T20:45:00.000+02:00

I mandags var det sidste runde af træningen hos Johanna (Foundation med Max og Tricks med Lille Bjørn) i denne omgang, men heldigvis starter næste runde allerede på mandag igen :-)
Det er noget ganske specielt at træne på de to hold. Johanna er altid meget inspirerende, men på disse hold sker der endnu mere – er det synergi?! Jeg kom sent fra arbejde, pakkede bilen lidt huhej, og når træningen så går i gang glemmer jeg alt det trivielle og har fokus på de to skønne hunde, jeg er så heldig at kunne arbejde med denne aften. At Johanna naturligvis havde læst min blog nævner jeg bare i forbifarten, så hun var straks klar med forslag til igangsætning af nogle af mine øvelser, bl.a. dirigeret apportering.
Tirsdag sluttede jeg dels hvalpetræningen hos Marie i Sydkystens Hundeskole, dels undervisningen sammen med Marie på et andet hvalpehold samt mit eget Begynderhold for voksne hunde. Det har været rigtigt godt at træne to hold sideløbende med Max, Foundationholdet og et ”almindeligt”-hvalpehold. Jeg må dog erkende, at jeg er nødt til at prioritere min indsats, så jeg har besluttet ikke at fortsætte i Sydkystens Hundeskole med Max, for det giver en tiltrængt tirsdagsfridag i kalenderen.
Onsdag gik jeg i gang med to nye runder LP-træning, og for første gang i hallen i Greve. Det er skønt at have sin egen hal, og det første hold kunne oveni købet have fællesøvelser udendørs, hvorefter vi kunne gå ind og fortsætte træningen da det begyndte at regne.
I dag gik turen så til Andelslandsbyen i Holbæk, hvor Islandsk Fårehundeklub havde arrangeret rallyprøver. I lighed med sidste år havde jeg sponseret tre præmier. Sidste år … Jeg skrev i min blog dengang om en prøve i det mest fantastiske vejr, Megan som vandt ekspertklasse og Lille Bjørn som stoppede ved tredje skilt i øvet klasse. I dag var vejret ganske anderledes, det begyndte hurtigt at regne og banen blev ret smattet. Med Niina Svartbergs foredrag i frisk erindring var det nærliggende at konstatere: der er ikke noget at gøre ved omstændighederne, udnyt det som en god træningsmulighed!
Megan var anden hund i championklasse, og selv om jeg godt ville have haft lidt mere kontakt gik hun nydeligt, og endte som 2. vinder i championklasse med 91 point og fik dommer Pia Hansens præmie som gladeste hund i championklasse. Den betyder mere for mig end pointene, meget mere.
Det begyndte at regne, og da ekspertklassen gik i gang regnede det pænt. Vi skulle op som nr. 5, og vi kunne se flere af ekvipagerne før os have problemer med underlaget. Det var ret tydeligt at der var nogle hunde som absolut ikke ville arbejde under de omstændigheder, men hvor førerne nærmest tvang dem igennem. Jeg bad Anita og Amanda om, hvis de oplevede at jeg prøvede noget tilsvarende med Lille Bjørn, at råbe ”stop for satan” til mig. Det blev der heldigvis ikke anledning til. Lille Bjørn var ikke vild med at sætte sig i det smattede underlag, men han arbejdede glad hele banen igennem. Han gik ualmindeligt godt synes jeg. Vi mistede en øvelse, hvor han ikke satte sig rigtigt og mistede ærespladsen (sit ved siden af fører), og endte med 73 point og 4. vinder i et felt på 20+ hunde, hvoraf mange måtte opgive på den glatte bane. Rigtigt tilfredsstillende.
Derefter havde Anita og jeg aftalt at træne lidt LP, og sørme om det ikke holdt tørvejr den lille halve time vi trænede. Anita dirigerede os igennem nærsten en hel LP2 (kun spring manglede), og det gik meget fornuftigt:

Fællesdæk – Lille Bjørn lå 1½ minut
Fri ved fod – jeg prøvede virkelig at holde fokus på punktet 2-3 meter foran mig, og Lille Bjørn var bare så god. De gange hvor jeg drejede mig, fordi jeg TROEDE han hang, var han bare lige ud for mig
Apportering – han knaldapporterede, det kører vi lige kampagne på
Stå – Sid under gang – hmmm, han drejede igen, og jeg skal huske at afpasse mit tempo, det er altså LP2 vi skal op i, ikke Eliteklasse
Fremsending – flot!
Stillingsskift – husk basistræningen af dæk-stå!!!
Indkald – flot!
Næseprøve – diskrimineringen er flot, men han skal have en ekstra kommando for at komme ind …

Alt i alt en ganske fornuftig træning.
Jeg nåede lige hjem og fik arbejdet 1½ time, inden jeg kørte med Max og Megan op til præmieoverrækkelsen.
Tak til Islandsk Fårehundeklub for et fint arrangement!

Lille Bjørn i Eliteklasse

2011-10-02T20:58:00.002+02:00

Niina, den kommende Elitehund og Paul (Foto: Grafiko.dk)

På vej til kursusstedet i morges spurgte Niina mig om mine mål med Lille Bjørn, som jeg jo havde med i dag. Jeg spurgte med et smil om hun mente opgavemål eller resultatmål, vel vidende at hun spurgte til resultatmål. Jeg svarede LP2, rallychampion og måske lydighedschampion. Hvorfor ikke Eliteklasse, spurgte hun? Det havde jeg ikke lige et godt svar på. Niina mente det var en rigtig god idé OGSÅ at træne ham til Eliteklasse, for med ambitionen om at Max skal gå i Eliteklasse, er det da smart at træne dér først med sin anden lydighedshund.
Niina har naturligvis helt ret. Jeg har ikke tænkt tanken, fordi den virkede uendeligt fjern. Men som han går i lydighed nu, og med en bevidst og struktureret planlægning af udviklingen, er Eliteklassen naturligvis ikke uopnåelig.
Så dermed blev overskriften på dagens blog født.
Samtidig skete der også noget oppe i mit hoved. For det første ændrede jeg de øvelser, jeg ville have Niina til at se på når Lille Bjørn og jeg skulle på. For det andet bad jeg hende sig lidt mere om overgangen fra LP1-3 til Eliteklasse ved starten af dagens kursus. Kort opsummeret: I Danmark må man som vist eneste sted i verden (bortset fra en begynderklasse i England) belønne med godbidder under prøven – det betydet en dramatisk forandring når man skal i Eliteklasse, hvis man ikke har været opmærksom på det inden. I LP1-3 er der flere øvelser hvor man må bruge håndtegn, dobbeltkommandoer mv., som man ikke må bruge i Eliteklassen. Hvis man er bevidst om dette fra starten, og undgår dem (eller hurtigt udfaser dem), vil overgangen til Eliteklase blive meget lettere.
Vi startede dagen med fællesøvelser. Lille Bjørn sad flot i sitten (lagde sig en gang?) og havde også en ok dæk (rejste sig en enkelt gang). Jeg forsøgte at være tydelig i mine ”hov, det var ikke de jeg ønskede”-signaler og var specielt opmærksom på Lille Bjørns dæmpende sigmaler i fællesdæk (slikken sig om munden, sitren i højre forpote) – hvis jeg ikke fik klikket inden klikkede jeg et godt stykke tid efter; jeg accepterer små dæmpende signaler, men skal bestemt længere tilbage i kriterier end i dag (jeg véd Johanna læser med!).
I mine og Lille Bjørns første 15 minutter med Niina arbejdede vi med følgende:

LP2 apportering. Jeg fik klikket ham for at blive siddende efter to knaldapporter, og derefter gik det fantastisk. Han endte faktisk helt i plads med apporten sikkert i munden, holdt 4.5 sekunder før jeg klikkede og belønnede.

Lille Bjørn i springapport (Foto: Grafiko.dk)

Springapport. Prøvede vi for første gang, og allerede anden gang var det ret flot. Han springer flot, tager apporten fint, flot tilbagespring og kom pænt ind i plads. Meget lovende. De to apporteringsøvelser var interessante øjenåbnere, for Lille Bjørn kan faktisk endnu mere end jeg troede.
Dagens helt store øjenåbner var fremsendingen, hvor jeg flot øgede afstanden til 10+ meter samtidig med at han blev sendt mod tilskuerne og ”farlige” Yatzy. Jeg er for dårlig til at belønne ham væk fra mig, og det skal jeg arbejde med. Lille Bjørn vil så gerne tilbage til mig, men så snart jeg får belønnet væk fra mig, kom der mere skred i øvelsen. Og vi fik lavet lidt flere gentagelser end jeg troede var muligt.

Fra de øvrige ekvipagers gennemgange noterede jeg bl.a. følgende forhold, som jeg skal have med i træningen:

Pas på med under træning at reagere direkte på ”dommer”/”prøveleders” kommando, det kan give den konsekvens at hunden reagerer på kommandoen. Så vente nogen gange
Hunden skal trænes i at holde øje med føreren. Så prøv nogle gange at holde øje med hunden, og når den så kigger væk, så giv den kommando, og ”ærgerligt” hvis de ikke reagerer. Det vil bidrage til skærpet opmærksomhed hos den rutinerede hund.
Flyt feltet hele tiden under træning. Når hunden har været ude i det giver det ikke mere træningsmæssigt at sende den samme sted hen, så flyt feltet.

I vores 2. gang 15 minutter arbejde vi med:

Næseprøve. Vores første forsøg var vildt. Vi lavede det som i Eliteklasse: 10 meter, jeg havde pinden i 5 sekunder, og Niina rørte alle de andre pinde. Men det blev for meget. Da vi mindskede afstanden og med et par kommandoer løb Lille Bjørn ud til pindene, tog efter noget søgen den forkerte, og kom flot tilbage med den. Jeg valgte (og er også bagefter enig med mig selv og Niina om at det var rigtigt), ikke at afbryde for at han tog den forkerte, men roste ham for den flotte aflevering af den forkerte pind (men ingen godbid) – det var et godt forsøg. Derefter lavede han et rigtigt flot korrekt søg, opsamling og aflevering. Det ser godt ud, og skal naturligvis træningsmæssigt opdele i en søge del (belønne på vej tilbage med den rigtige), og en holde fast afleveringsdel.
Stå, sid, dæk under gang. Jeg startede med stå med håndtegn, det blev hurtigt faset ud, og der blev klikket på det punkt hvor jeg var længst fra Lille Bjørn (klik, vende om og kaste godbid). Derefter det samme med sit og endelig med dæk. Lovende start på de tre momenter.

Samlet var det en fantastisk lærerig weekend med masser af inspiration til både mentaltræning og konkret træning med hund. Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde med Niina Svartberg, og jeg håber rigtigt meget at vi kan få hende til Danmark igen næste år, til endnu en inspirerende træningsweekend.

Niina Svartberg

2011-10-01T22:27:00.000+02:00

Kursus med Niina Svartberg (foto: Camilla Johannessen)

I denne weekend havde Sydkystens Hundeskole inviteret Niina Svartberg til Danmark. Jeg må indrømme at jeg har glædet mig rigtigt meget til at møde Niina live. Jeg kender hende fra Lyckas på tävling og Med sikte på 10:an , og hun blev tidligere i år nr. 2 ved individuelt VM i Lydighed, som det seneste af en række fantastiske resultater på lydighedsfronten. Så hun kan både teorien og anvende den i praksis.
Vi havde planlagt følgende med hende:

Fredag aften et foredrag om Konkurrencepsykologi og mental træning i Solrød.
Lørdag og søndag kursus i Lydighed for 8 førere med hunde og 12 deltagere uden hund.

Selvom der er en hel dag endnu af kurset er forventningerne allerede indfriet og overtruffet for denne weekend! Niina er en meget dygtig formidler og hendes foredrag fredag på næsten 3 timer var veldisponeret og med en masse spændende pointer. Jeg har noteret på to do-listen, at jeg skal genlæse Lyckas på tävling! Men her nogle stikord fra foredraget:

Ligesom vi træner vores hunde til at blive dygtigere skal vi også træne os selv i at blive dygtigere
Vi skal træne vores koncentration, så vi bliver bedre og bedre til at koncentrere os længere og længere tid
Vi skal have selvtillid = det er mit ansvar når det går dårligt, men også mit ansvar når det går godt
Vi skal tænke konstruktivt, dvs. fokusere på det vi kan påvirke, ikke alt det vi ikke kan gøre noget ved
Vi skal træne forstyrrelser af fører: Hvor god er jeg til at tilpasse mig forholdene?
Vi skal træne med henblik på konkurrence, hvor det er første forsøg der tæller – til træning mislykkes det måske første gang, og vi gentager og det lykkes og roser hunden. Men vi skal lave setup, så hunden får succes første gang, og belønnes for det
Hvis hunden ikke er koncentreret fx i de første skridt af fri ved fod, så er det vores opgave at træne netop dette, så det lykkes første gang - ikke samle hunden op, når vi er i gang
Vi skal have konkurrencerutiner, så er vi bedre til at koncentrere os (tænk fx på en tennisspillers mange rutiner)
Hund og fører skal begge være koncentrerede samtidig. Hvis hunden sidder i plads og har fokus på fører, så skal fører også være koncentreret – ellers skal hunden have fri
Koncentration er bl.a. fokus på opgaven (som du kan påvirke), i modsætning til resultatet fx hvor mange point dommeren giver for en øvelse (det kan du ikke påvirke)
Vi skal være koncentrerede om vores øjenkontrol (hvor holder jeg blikket fx i fri ved fod)
Vi skal træne overgang mellem øvelserne, som er en vigtig del af konkurrencesituationen
Hver situation er udsendt for at jeg skal øve mig – er den konstruktive tilgang i forhold til at tænke, åh nej, det regner, det sner, dommeren kan ikke lide mig, min hund kan ikke lide huden ved siden af osv.
Føreren skal også arbejde med mål for følelser – hvordan vi jeg have det når jeg går ind på banen.
Vi præsterer bedst, når der 50:50 chance for succes – hvis chancen for succes er større kan vi slappe for meget af, og hvis chancen for succes er mindre kan vi være opgivende – spændingen ved ikke at kende resultatet på forhånd gør det spændende
Konkurrenceattitude: Hvilke tanker vil jeg have i hovedet når jeg går til prøve? Hvilke tanker hjælper mig?
Tag banen i besiddelse, du har betalt for det! Dommeren og prøvelederen er bare nogle der er der for at hjælpe dig, men det er din og din hunds bane, så opfør dig som om du ejer den – for det gør du i den periode du er oppe!!

Hold da op en masse guldkorn (og der var mange mange flere).
I dag lørdag var der så første dag af kurset.
Efter en præsentationsrunde kom Niina med et kort oplæg, hvor jeg bl.a. hæftede mig følgende:

Vi træner normalt momenter, som sammensættes til øvelser, som sammensættes til en helhed = en fuld prøve i konkurrencesammenhæng
Ved træning (og i konkurrence) er det vigtigste for hunden antallet af belønninger, så hvis vi giver fx rigtigt mange godbidder ved træning, som vi ikke må til konkurrence, så har vi skabt to forskellige verdener. Fx: vi belønner efter hvert 2-skridts øvelse under træning, men forventer til konkurrence at hunden skal kunne udføre dem alle plus en fuld fri ved fod i øvrigt uden belønning. Dette skal bygges op under træningen
Jo længere forløb vi gennemfører til træning, jo bedre kvalitet af belønning. Hvis du får 1.000 kr. for at arbejde en dag, vil du så også synes 1.000 kr. er ok for en måneds arbejde?
Hvis du har problem med 1. forsøg, så afbryd, lav en anden øvelse, og træn derefter et nyt 1. forsøg på den første øvelse
Motivation og koncentration hænger uløseligt sammen
Hunden arbejder for sin egen skyld, ikke for førerens
Man skal konsekvent afbryde ved fejl, og fortælle hunden at det ikke er ok
Tavshed er godt = du udfører noget som jeg som fører synes er ok
'Føreren skal ikke kræve at hunden udfører øvelserne, hunden skal ville det!

Derefter fik hver af de 8 ekvipager 2 x 15 minutter til at arbejde med netop deres problemstillinger og få Niinas (og indimellem tilskuernes!) kommentarer og ideer. Hvis der er nogen der tror det er kedeligt ”bare” at se på, så tager de fejl. Det er meget lærerigt at se de andres øvelser, høre deres overvejelser, høre Niinas feedback og råd, og opleve hvordan problemer pludselig vendes på hovedet og førerne får nogle værktøjer, der straks giver synlige resultater.
Jeg har været så heldig at en af de andre førere ikke ønsker at deltage med hund i morgen, så Lille Bjørn og jeg har straks overtaget pladsen – og jeg har da nogle udfordringer jeg glæder mig til at præsentere for Niina.

Når træningen kører

2011-09-28T23:05:00.000+02:00

En pragtfuld tirsdag morgen på Solrød Strand

Mandag havde jeg den skønneste træningsaften med først Max, derefter Lille Bjørn på Johannas Foundation/tricks-hold. Når jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo!) er Max let at distrahere, men når jeg gør mig umage (og det gør jeg jo!) så får jeg opmærksomhed, og masser af adfærd at arbejde med. Vi kom rigtigt godt i gang med at kravle under hulahopring, slalom (shapet!) og feetup. Hans indkald er lynende hurtigt, og hans dæk er blevet flot. Han er bare så lækker at arbejde med.
Det samme kan bestemt også siges om Lille Bjørn. Han vil rigtigt gerne prøve de nye øvelser (giver masser af godbidder!!), som at bakke op af bræt (start på at stå på ”hænder” op ad mur) og lave 8-tal gennem hulahopring. Jeg ville rigtigt gerne have input til to LP-fokusområder: stillingsskiftet dæk-stå samt fællesdæk, og jeg fik en masse ideer, som jeg nu arbejder videre med; ja, back to basic, ingen genveje her.
Tirsdag på Maries hold var Max om muligt endnu bedre at arbejde med. Marie blev forsinket da hun var vidne til en trafikulykke, så jeg startede holdet med indkald, og brugte Max som demohund. Naturligvis svigtede han ikke, han stormede i en lige linje hen til mig. Og sådan kørte det bare: masser af kontakt, en flot start på fri ved fod, flere runder på baljen (og nogle gode belønninger efter lidt råd fra Marie), ægte leg med ham, (det plejer han ikke at ville, når der er godbidder i farvandet) og vi kom godt videre med dæk-stå. Der var masser af distraktioner, men Max vil gerne arbejde, hvis han får noget for det - og det gør han!!!
I aften skulle vi ind og spise på Les Trois Cochons, så det blev til lidt, meget fokuseret træning inden vi tog af sted. Først højrehandling med Megan (højreplads). Og så fællesdæk, dæk-stå og bakning med Lille Bjørn. Jeg tog med god samvittighed ind til en fantastisk middag.

En fantastisk LP-oplevelse

2011-09-25T18:18:00.000+02:00

I dag var Lille Bjørn og jeg oppe i LP2 i Fensmark (DKK Kreds 10). Jeg havde for en gangs skyld været fornuftig og holdt fokus på den ene prøve, selvom der også var rallyprøver.
Så Lille Bjørn og jeg tog alene af sted. Efter 6 LP1-hunde var der fællesøvelser i LP2 med alle 8 hunde, og derefter gik vi i gang som den første af de 8 hunde i LP2.
Resultaterne kommer nedenfor (det blev ”kun” til en 2. præmie), men den følelse jeg havde indeni før, under og efter prøven var ubeskriveligt dejlig. Lille Bjørn var bare så glad, fokuseret og opmærksom – så er det bare evigt sjovt at gå til prøve. Jeg har talt op at jeg har været til LP-prøve 47 gange, og jeg kan ikke mindes at jeg har haft den fantastiske fornemmelse tidligere. Jeg har haft prøver der gik godt, men den fornemmelse af at samarbejdet bare kører og kører og kører, og Lille Bjørn der bare blev ved og ved og ville yde mere hele tiden, den var altså til at blive høj af.

Dagens resultater:

Fællesdæk: 0/20: Går tilbage til fører efter 1 min 30 sek.
Fri ved fod: 16/20: Flagrer lidt i følget og i nogle vendinger. Et par skæve pladser ellers fint
Frem og tilbagespring : 18/20: Et par skæve pladser, ellers fint
Apportering: 15/30: Knaldapport. Taber og samler med kommando
Stå og sit: 16/20: Hænger lidt i starten. Ekstra sit kommando, skæv plads.
Fremsending: 30/30: Fint
Stillingsskift: 24/30: Ekstra positionskommando. Rejser sig da fører går ind til hund
Indkald fra dæk: 19/20: Lille skæv plads, ellers fint
Næseprøve-søg: 16/20: Smider ved fører og går ikke plads
Helhedsindtryk: 9/10: Pænt førerarbejde. Fører støtter sin hund rigtigt godt. Dejlig arbejdsglad hund, hvor der mangler lidt sikkerhed og præcision.
I alt: 163/220, 2. præmie.

Der er ikke så meget at sige, bortset fra fællesdæk og apportering var det cirka vores niveau. Stor tak til Susanne Jervin som har optaget det hele på video:

Fællesdæk:

Start af fri ved fod:

Resten af programmet:

En normal hundeuge

2011-09-21T21:02:00.000+02:00

Efter en hundefri weekend bliver det igen en travl hundeuge (og også arbejdsmæssigt, men det er en anden sag).

Mandag stod den på de to timer hos Johanna. Max arbejdede virkeligt godt, tog bl.a. to runder på baljen, og var igen på på en god måde. Underlaget i ridehallen begynder at blive ret interessant, og jeg skal arbejde lidt mere med at fastholde hans interesse. Godt!
Lille Bjørn var igen en stjerne, og det var på min rangliste en af de allerbedste timer jeg har haft. I en af runderne valgte jeg en fri øvelse, nemlig stå under gang, som har naget mig et stykke tid. Lille Bjørn fastholder ikke positionen, hvad er det som går galt? Det så Johanna straks: Jeg har klikket for at han gik med (efter vendingerne), eller for at jeg kom helt tilbage ud for ham – det har så haft den sideeffekt, at han gerne vil gå, idet jeg er næsten tilbage, for så kommer der jo en godbid. Når jeg beskriver det sådan er det nemt at se fejlen: Jeg skal naturligvis belønne for at fastholde positionen mens jeg bevæger mig væk/tilbage den ene og den anden vej … Det gav hurtigt resultater, så vi klør på.
I går på Maries hvalpehold gik det nogenlunde – Max var meget interesserede i det nyslåede græs, og var noget mindre koncentreret end normalt. Vi fik trænet lidt target, stå, dæk og balje, men med 10 minutter igen stoppede vi, der var ikke mere tilbage.
Begynderholdet for voksne hunde, som jeg også underviste i går, udvikler sig rigtigt spændende. Deltagerne har selv ønsker til indholdet – og det kan jeg godt lide. I går var der fokus på næsearbejde, apport, in the box og balje. Der er et par kandidater til lydighed på det hold, de arbejder meget seriøst og man kan se resultaterne!
I dag havde jeg planlagt træning af egne hunde i haven, ca. ½ time i alt med fokus på nogle få momenter pr. hund. Max: balje, target, stå og dæk. Lille Bjørn: stå under gang, stillingskift (dæk-stå og sit-stå) samt næseprøve. Og endelig Megan: fri ved fod på højre side, sideskift og højrehandling af bakning i forskellige variationer. Efter sådan en ½ time fører jeg nu disciplineret dagbog, og reflekterer over den enkelte hunds performance (og dermed mit førerarbejde). Det skal der som altid tænkes over. Der er ingen tvivl om at jeg pt. er en bedre fører for Lille Bjørn end for de andre. Jeg vil gerne lige god for dem alle sammen …
I morgen står den på næstsidste runde af mit skønne LP-hold, fredag har jeg en enetime, lørdag morgen tager jeg til Sorø med Megan og deltager i OEC-støtterallyen, og lørdag eftermiddag træner jeg i Jersie med tre andre – fokus er på Lille Bjørn og nogle udvalgte LP2-øvelser, inden søndagens prøve med ham i Fensmark.
Ellers er der flere spændende aktiviteter på hundefronten. Forhåbentlig går planerne med at leje en hal for det næste halve år til Sydkystens Hundeskole på plads i denne uge, og vi er klar til at udbyde en lang række kurser samt udleje hallen til andre interesserede.
30. september til 2. oktober får vi igen i Sydkystens Hundeskoles regi besøg af Niina Svartberg til foredrag om "Konkurrencepsykologi og mentaltræning" fredag og kursus i konkurrencelydighed i weekenden. Der er stadig ledige pladser til foredraget og til weekendkurset (dog uden hund).
Og endelig skal det nævnes at den revitaliserede Nørdklub har fået tilpasset ambitionsniveauet med den planlagte prøve den 28. april 2012. Det har været en rigtigt sund øvelse at diskutere hvad vi ville med Nørdklubben og med prøven.

Hundefri weekend

2011-09-17T19:49:00.000+02:00

Nej, vi havde ikke fri fra hundene, men der var planlagt NUL hundeaktiviteter.
Vi havde for længe siden (jeg havde bare glemt det) besluttet at vi skulle ind til Torvehallerne, så jeg gik glip af Camilla og Emmas uofficielle debut i DcH.
Men Torvehallerne var godt nok et besøg værd, og det bliver bare et sted vi kommer til at handle fast!

Først gik vi en orienteringsrunde, så fik vi morgenkaffe og morgenbrød på Fougaz og så var vi rundt og handle. Bl.a. købte vi lidt af hvert fra hav.dk, som man kan se på billedet. Det rakte rigeligt til frokost og aftensmad sammen med nogle forskellige oste og noget silderogn
Jeg havde noget hjemmearbejde, der skulle klares, men fik også trænet lidt med Lille Bjørn. Bl.a. næseprøven. Jeg tror simpelthen jeg har glemt at resette ham i den øvelse. Efter en smutter lavede han to flotte søgninger med i alt 14 pinde, og usvigeligt sikkert fandt og apporterede han den rigtige.
Der er et par øvelser vil skal have arbejdet lidt med inden næste søndags LP2 i Fensmark, så det håber jeg lige der bliver mulighed for.

Max 3 måneder

2011-09-14T21:44:00.000+02:00

I dag fylder Max 3 måneder og har været hos os i 5 uger og 1 dag. Og som det passer sig føles det som om han har været her altid.
Han er den første af vores hunde der har haft en decideret træningsplan inden han kom hjem til os, og han har allerede været på 5 x Foundation hos Johanna, 3 x hvalpehold hos Marie og han er blevet socialiseret til den store guldmedalje bl.a. på turen til Bornholm i forbindelse med DM.
Så jeg har en hund på tre måneder som er meget arbejdsivrig, ualmindeligt glad for godbidder, som han arbejder ihærdigt for at få, og med stor udholdenhed når vi træner. Hvis jeg er afvekslende er han gerne på en hel time.

Den videre træning er også planlagt, foreløbig med deltagelse i Foundation II og forhåbentlig et let øvet hold i Sydkystens Hundeskole. Og så skal han med på kursus den 22.-23. oktober hos Helle Damkjær, arrangeret af Susanne Bach for Nørdklubben. Jeg har spurgt Helle hvad hun ville sige til at jeg kom med en hund på 4 måneder, og hun har svaret ”det er da en super god ide at tage lille Max med. Så kan vi se på de ting jeg træner med så ung en hund mhp eliteklassen (engang). Selv har jeg jo netop nu en lille en på den alder og jeg har fået så meget ud af mine nye tiltag med så ung en hund. Så tag ham endelig med.” Så det glæder jeg mig rigtigt meget til. Både Megan og Lille Bjørn og ikke mindst jeg har fået så fantastisk meget ud af tidligere kurser med Helle, så jeg er sikker på at det bliver lærerigt, inspirerende og sjovt.

Vi får ikke taget ret mange billeder af ham, så I må nøjes med fotos af vores aftensmad i dag og et par fotos fra aftenturen med hundene :-)

Lille Bjørn og LP

2011-09-13T23:32:00.000+02:00

I forbindelse med Spaniel Klubbens LP- og rallyprøver i søndags i Herfølge skulle jeg for første gang i et år op i LP, og for første gang i over to år op i LP med Lille Bjørn. Det blev en rigtig god oplevelse. På forhånd havde jeg sat succeskriteriet til en 3. præmie, men som prøven skred frem begyndte det at lugte af mere, og jeg kan dårligt være utilfreds med at det ”kun” blev til en pæn 2. præmie med disse bedømmelser fra Marianne Jensen:

Fællesdæk: 17/20: Rejser sig og rodet afslutning
Fri ved fod: 16/20: Dejligt opmærksomt følge. Ekstra kommando samt skæv plads.
Frem og tilbagespring: 20/20: Nydeligt
Apportering: 24/30: Håndtegn idet hund sendes frem, samt lidt kort kast og lidt rodet afslutning
Stå og sit: 17/20: Ekstra kommando plus lidt urolig stå samt skæv plads ved afslutning eller fine positioner
Fremsending: 28,5/30: Dobbelt kommando ved afslutning ellers fint
Stillingsskift: 24/30: Hund bevæger sig noget frem + noget rodet afslutning
Indkald fra dæk: 17/20: Et lidt løst følge + rodet afslutning, ellers fint indløb
Næseprøve-søg: 0/20: Hund finder desværre ikke korrekt genstand
Helhedsindtryk: 9/10: Dejligt arbejdsivrig hund som viser at den kender øvelserne. Flot støtte fra fører. Kun sidste præcision og sikkerhed mangler på dagen.
I alt: 172,5/220, 2. præmie.

Det er en af de mest tilfredsstillende LP-prøver jeg har været oppe til. Lille Bjørn var virkelig på på den gode måde, og hans energi og evigt logrende hale er da kun til at blive i godt humør af – også tilskuerne nød det kunne jeg forstå!
Der var nogle enkelte detaljer der kunne have været bedre, men generelt gik Lille Bjørn cirka det bedste han kunne i forhold til hvor vi er træningsmæssigt.
Det er første gang han ligger en fuld fællesdæk på 2 minutter. Hans fri ved fod var den bedste jeg har gået overhovedet til en prøve (Megan har fået venlige 8½ én gang). Frem- og tilbagespring var lige i øjet. Apporteringen var med en dum førerfejl i starten og en næsten perfekt afslutning. Stå/sit under gang var på niveau. Fremsendingen var tæt på perfekt. Stillingsskiftet var over forventning. Indkald fra dæk en anelse under. Næseprøven ærgerlig – men Lille Bjørn var ret træt og søgte slet ikke. Og at få 9 i helhedsindtryk hos Marianne er jeg meget meget glad for. For jeg er ikke i tvivl om, at det er udtryk for at fører og hund har gjort det godt sammen.
Jeg har virkelig fået blod på tanden på at arbejde videre med Lille Bjørn i LP.
I går aftes tog vi så lige 1½ time tricks hos Johanna, og Lille Bjørn var bare helt på igen igen.
Hold da op hvor er jeg glad for at arbejde med ham.

Spaniel Klubbens LP- og rallyprøver den 11. september 2011

2011-09-10T20:04:00.000+02:00

Så skulle alt være klar til Spaniel Klubbens årlige LP- og rallyarrangement i morgen.
Megan og jeg mødte 7:45 ved Køge-Herfølge Jagtforening, dels for at sætte det første læs af rekvisitter af i klubhuset, dels (og ikke mindst) for at få græsset på prøvearealet slået. Som man kan se af dette billede:

er det tydeligt, at der var behov for at græsset blev slået.
Vi har fået slået et areal, så der skulle kunne være 2 rallyringe og 1 LP-ring samt noget udenoms, hvor græsset er nyslået.

Hjemme igen var vi ude og handle, og da vi kom hjem var det frokosttid. Jeg havde fået nogle helt friske æg i forbindelse med træningen i går (tak Gitte!) og de 6 blev brugt til en rejeomelet, mums:

Så skulle Lille Bjørn lige testes. Torsdag morgen ville han ikke spise noget, et sikkert tegn på at han ikke var rask. Han havde kastet lidt op, og virkede meget uoplagt. Fredag morgen var status uændret, han ville ikke engang med på morgenturen. I løbet af eftermiddagen fik han det bedre og ville gerne spise lidt, og fik havregrød til aftensmad; han var klart friskere. Her til morgen virkede han helt frisk, men jeg ville være sikker på at han var klar, så vi gennemførte det meste af en LP2 i haven i eftermiddags. Det så fornuftigt ud, så Lille Bjørn er med i morgen :-)
Max? Han er bare fuld af energi og det er godt nok ikke meget han sover. Her er han fanget på et af de sjældne tidspunkter hvor han slapper helt af!

Efter dagens rallyprøver er der flere der har skrevet for at få hundene flyttet til vores prøver i morgen, så papirerne er så opdaterede, som de kan blive.
Vi udnyttede det gode vejr til en gang grillmad, dem har vi virkelig været underforsynet med i år.

I morgen senest 7:30 er Megan, Lille Bjørn og jeg klar i Herfølge, vi glæder os til en fantastisk dag med masser af flot LP- og rallyarbejde.

Masser af detaljer

2011-09-09T21:26:00.000+02:00

Tirsdag var Max til sin anden træningsrunde på Maries hvalpehold i Sydkystens Hundeskole. Jeg kom naturligvis med alt grejet inkl. hulahopring og stok, og blev mødt med en kommentar om at det ikke var Johannas hold :-)
Men jeg bruger naturligvis Johanna-øvelser som afveksling.
Det er rigtigt godt at få trænet på græs også, for det er åbenbart en meget større distraktion en ridehusunderlaget, så jeg må sænke kriterierne i fremsendingen.
Træningen var en ren fornøjelse, men jeg har noteret en række punkter til observationslisten:

Max er MEGET fokuseret på godbidder, så i kontaktøvelsen arbejder jeg særskilt med at han ser mig i øjnene (fravælger godbidder i højre og venstre hånd)
Introduktion af legetøj var han helt ligeglad med da jeg gjorde det. Men Marie ville han godt lege med … Vi fandt ud af, at når jeg leger, ser han kun efter godbidderne. Så det arbejder jeg med på tidspunkter hvor jeg ikke har godbidder …

Og så kommer der bare så mange tilbud fra Max, så vi fik lige moveon freeshapet ved et tilfælde!
Jeg skal virkelig være påpasselig med mine signaler, for Max ser alt, og reagerer på det. Hvad mere kan jeg ønske mig?
I forlængelse af dette hold kører Marie og jeg et hvalpehold, og jeg har et begynderhold for voksne hunde. Det er herligt at se folk kæmpe på en god måde med at få kontakt til hunden, få gang i baljeøvelsen, få introduceret næsepinden osv. Og først og fremmest der sværeste af alt: vente på at hunden selv tilbyder noget :-)
Torsdag har jeg mit skønne LP-hold. Der er stor spredning, og det betyder at det er en god mulighed for at se detaljer på mange forskellige indlæringsstadier. Lige fra hunde der skal lære at springe på kommando, til hunde der skal sidde roligt med apporten i munden efter springet. Osv.
I eftermiddags havde jeg en enetime med en snart debuterende LP1-er, og efter en lille generalprøve arbejdede vi med to øvelser, der drillede lidt. Stillingsskift, hvor hunden pludselig ville hente til føreren i sitten, men hvor de endte med at kunne indtage skiftet på 5-6 meters afstand. Og så fællesdækken, som virkelig drillede; og det gav lejlighed til at lægge en præcis slagplan for at opbygge denne øvelse fra grunden, med fokus på de to kriterier: tid og afstand.
Ellers har der været rigtigt mange detaljer med Spaniel Klubbens LP- og rallyprøver på søndag. Heldigvis har jeg min uundværlige tjekliste, som dog manglede ét vigtigt punkt, som jeg heldigvis kom i tanker om i forgårs: græssets længde! Så i morgen kl. 8:00 står jeg nede ved arealet og en mand hyret til formålet sørger for at et passende areal slås til prøverne! I sidste øjeblik, men vi når det!
Vejrudsigten er med os og jeg tror og håber vi får en fantastisk dag!

En fantastisk dag!

2011-09-05T22:31:00.000+02:00

Der er god dage og der er mindre gode dage.

I går var en af de mindre gode – og indrømmet, på en ultimativ skala var den ikke dårlig, men jeg havde bare håbet på mere.
Jeg skrev på Facebook:
”En forglemmelig dag i Tjæreby. Lille Bjørn 78 point i Ekspertklasse (mistede bak + 3x3 + 3x1), men fik for første gang æresplads! Megan 81 point i Championklasse (mistede højrebak + 3x3), det rakte til 3. vinder. Kæmpe til lykke til Johanna og Spooky som blev 2. rally super champion med sejr i dag med 99 point. Og så har jeg mistet Megans rallyresultatbog :-( Øv. Mest tilfredse var Christian som fik Megans præmie, 24 dåser Harboe Classic :-)”
Jeg måtte virkelig minde mig selv om det jeg siger til andre der går til prøve: fokusér på det positive fremfor det dårlige.
For Lille Bjørns vedkommende var det helt klart positivt at han fik ærespladsen (dæk foran) for første gang, og det endda med bravour. Han lå bare totalt roligt, det var en fornøjelse. Johanna fulgte hans banegennemgang fra ringside, og er helt sikker på at det ikke var bakken vi mistede, men en anden øvelse, og jeg er blevet overbevist. Og det gør mig også glad, for vi har arbejdet en del med bakken, og kun at miste 3 point på den er ok. Megans prøve var ikke ok, hun var meget ukoncentreret, og Johanna fangede mig lige da jeg gik fra banen med spørgsmålet ”Var du tilfreds med Megan?”, svaret var nej, og så fik jeg besked på ikke at belønne hende, men lave nogle øvelser med hende som jeg kunne belønne hende for. Godt.

Til gengæld var dagen i dag en absolut fantastisk hundetræningsdag. På en skala fra 1-10 vil jeg give den mindst 11 :-)
Max og jeg er nået halvvejs igennem Johannas Foundation hold. Og hold da op hvor er Max bare skøn at arbejde med. Han er meget opmærksom, meget hurtig og jeg skal virkelig være skarp med klik og belønning – men så får jeg også meget præcis adfærd hos ham. Jeg husker at holde lidt pauser indimellem, men han kan uden videre køre igennem en hel time, det er kun hans mave der sætter en begrænsning. Vi har afstand på inside (hulahopring), arbejder med at fastholde position og at få tempo i fremsendelsen. I spin arbejder vi med at fastholde positionen med ryggen mod fører. Clock (med uret om pind) er vi kommet godt i gang med. Setup er han helt vild med og vi går nu også fremad hvor han fastholder positionen. Ind imellem trænede vi left/right, balje (nu sker der virkelig noget!), in the box (fastholde ståen) og indkald. Det er en GAVE at have en så arbejdsivrig hund og en skarp træner til at inspirere og kommentere!!!
Lille Bjørn og jeg fortsatte på tricksholdet, og han er også en fornøjelse at arbejde med. Så snart snoren kommer af er han på, og vi holdt stort set ikke en pause i de 5 kvarter der blev trænet. Lille/stor, som jeg jf. sidste uges blog har omdøbt til small/big, kæmper vi med, og hvis vi skal have has på den er lidt men daglig træning nødvendig. Hulahopringen drønede han ud i (jeg bruger felt som kommando), og jeg er i gang med at freeshape pole (mod uret på indersiden af ringen). Setup elsker han og nu blev den kombineret med at se til venstre; hans freeshapede venstrekik hænger bare ved, så nu skal vi også have højrekik samt se op og se ned. Endelig arbejdede vi med wall: target på væg, som hunden skal dutte på og fastholde duttet; det er rigtigt interessant belønningsmæssigt, fordi klikket typisk vil afbryde adfærden og hunden vil fjerne duttet for at få belønningen … så vi arbejdede med at time det så vi kastede en godbid, der skulle ramme lige over target samtidig med hundens snude rørte target, og splitsekundet inden skulle klikket gerne falde :-)
Indimellem fik vi også arbejdet med pole (om pind) og in the box. Lille Bjørn har bestemt ikke glemt sin ungdomslæring!!!
Det er meget meget længe siden jeg er kørt så tilfreds fra en træningsaften. Hold da op hvor har jeg to skønne hunde at arbejde med – plus en tredje derhjemme, men det er jo en helt anden sag :-)
Og så fik jeg besked fra Kisser Pyrmov om at Megans resultatbog var fundet, det var bare en perfekt afslutning på dagen.

Masser af træning

2011-09-03T19:55:00.000+02:00

Lille Bjørn elsker tomater!

I tirsdag begyndte en stribe nye hold i Sydkystens Hundeskole. Jeg var involveret i tre af dem. Først et hvalpehold med Max, med Marie som instruktør. Det var første time Max skulle arbejde på græs, og det gav lidt udfordringer, som vi dog hurtigt kom over. Vi arbejdede med kontakt, fingertarget, stå-sit og indkald, og trænede Johanna-øvelser indimellem. Direkte i forlængelse af det hold har Marie og jeg sammen et hvalpehold. Og endelig har jeg et begynderhold for voksne hunde. Det var lidt af nød, at jeg på tog mig de to hold, men det glemmer jeg altså i det øjeblik, hvor vi går i gang. Jeg kan blive helt blød indeni når jeg ser hvor ihærdigt folk arbejder med deres hunde, og de fantastiske fremskridt der kan ske på bare en time. Betingningen af klikkeren og den åbenbaring dette fantastiske redskab er til hundetræning er herlig at iagttage!
Megan var med som demohund, og Lille Bjørn hyggede sig i en plantekasse med tomater, som han elsker!
Torsdag har jeg mit LP-hold, hvor hovedemnet var fri ved fod: starten, en vending, og nogle to-skridtsøvelser. Og igen igen var det kontakt, der var nøgleordet. Hundene kan langt mere end mange førere tror, bare der er kontakt. Der er et par, som snart skal debutere i LP, og der har vi virkeligt fokus på at de ikke giver klartegn uden at have kontakt med hunden, og ikke give en kommando uden af have kontakt med hunden. Og så fungerer en masse øvelser bare flot.

Fredag var jeg ude med fire klassekammerater, og ikke hvem som helst :-) Annikki, Bente, Margrete, Thomas og jeg begyndte i 1. klasse på Sankt Knud Lavard Skole 1. september 1959, så det var et 52-årsjubilæum der blev fejret. Jeg havde valgt l’Education Nationale som mødested, og det var som altid et hit. Selv nød jeg deres eminente skaldyrsfad med Sancerre til.

Lørdag morgen nød de fire hunde og jeg en sjældent smuk morgen på Solrød Strand.

Derefter gik turen til Kirke Hyllinge. Lille Bjørn og jeg var tilmeldt et kursus med Åsa Eriksson, arrangeret af Sydkystens Hundeskole på Hasselgaard Træningscenter. Der var 8 tilmeldte ekvipager, heriblandt 5 nørder med 6 hunde. De fleste havde også været på kursus hos Åsa før, bl.a. jeg selv, så vi vidste hvad vi gik ind til.
Hver ekvipage var af Åsa Eriksson på forhånd bedt om at komme med tre punkter, de særligt ville arbejde med, og jeg havde skrevet:

At bevare gejsten over et længere forløb.
Apportering: Det at tage og holde fast (ditto med næseprøve).
At fastholde positioner (fx plads som udgangsposition).

Jeg fik i detaljer arbejdet med hvordan jeg får Lille Bjørn i position, og hvordan jeg med 100 % konsekvens skal belønne ham i præcis den ønskede position. Og naturligvis virkede det, og inden jeg havde set mig om har jeg nu en hund, som jeg kan belønne på en måde, så han bliver siddende. Det byggede vi videre på i fastholdelsen af apporteringen; dvs. først skulle jeg demonstrere en færdig LP2-apportering, og det var tæt på at den var perfekt. Det var kun lige afslutningen der var lidt kludder med, det var hans flotteste apportering nogensinde tror jeg! Det gav rigtigt god mening at arbejde med selv det at holde og holde apporten helt ind i plads, og holde den i munden til jeg stille og roligt kunne tage den. Det har vi nu også nogle gode teknikker til. Og så gik Lille Bjørn naturligvis også en flot fri ved fod, da han skulle demonstrere dét, og jeg fik talt med Åsa om hvordan vi bygger videre på dette til længere stræk.
Mange direkte anvendelige teknikker, meget hyggeligt selskab, og vi fik det allerskønneste træningsvejr. En fantastisk kursusdag!

Valg af kommandoer ...

2011-08-29T22:28:00.002+02:00

Max fotograferet af Annie Larsen

Efter en hektisk hundeuge som blev afsluttet med DM lørdag og kredsprøver i Allinge søndag, står jeg foran endnu en hektisk hundeuge.

Den startede i dag med først tredje runde Foundation hos Johanna med Max, og så har jeg været heldig at få en plads på Johannas tricks øvede hold med Lille Bjørn.
Jeg havde VIRKELIG mange godbidder med til begge to. Det er en udfordring i sig selv, for Lille Bjørn får tit dårlig mave efter en træningsrunde med mange godbidder, og Max' mave er i sagens natur endnu mindre. Men bittesmå stykker kogt kyllingebryst blandet med training bites brækket ud udgør en blanding, som begge hunde vil arbejde rigtigt godt for, og hvor der kan belønnes en del uden at det bliver alt for meget de får i maverne.
Jeg er virkelig påpasselig med at holde pauser i træningen af Max, men hans energi er fantastisk og han kan faktisk arbejde godt i hele timen.
I dag var øvelserne left/right, inside/outside (med hulahopring), spin (vende 180 grader og stå med front fra fører) og baljeøvelsen. Det går hurtigt med Max, og jeg skal virkelig være omhyggelig med timing, belønning og at hæve kriterierne. Baljeøvelsen har vi haft lidt problemer med, men jeg synes vi fik lidt af et gennembrud ved at få belønnet præcist i forhold til hans hofte, så jeg tror den er lige ved at være der :-)
Så blev Max sat ud i bilen og Lille Bjørn hentet.
Johanna har til aften skrevet på Facebook: ”Ja, jeg venter jo spændt på dagens blog opdatering.....”. Jeg er helt sikker på at hun venter at jeg skal skrive noget om overvejelser i forbindelse med valg af kommandoer …
Nå, men først dagens fire øvelser:

Lille/stor-konceptet, hvor hunden skal lære at vælge fx et lille låg i stedet for et større. På et tidspunkt skiftes det lille ud med et, der er endnu større end det andet, som dermed bliver det lille, som hunden skal vælge.
Venstre/højre (left/right), første skridt som på hvalpeholdet, men vi skal også arbejde med det på større afstand og hunden skal bevæge hovedet til højre og venstre mellem vores ben (look right, look left) osv.
Sid pænt, hvor hunden skal sidde med forbenene løftede.
Foot-touch til hånd, hvor hunden skal sætte et af bagbenene på førerens hånd (svarende til snudetouch mod hånd).

Vi er kommet godt i gang med alle øvelserne. Dog er der en kommando som jeg var mindre heldig med, for nu at sige det pænt …
Som udgangspunkt vælger jeg de samme kommandoer som Johanna anvender, så længe det ikke konflikter med at jeg bruger samme kommando til noget andet i forvejen. Så lille og stor var glimrende og oplagte valg. Indtil Johanna, da hun iagttog Lille Bjørns ikke helt sikre reaktioner på min kommando "lille", spurgte mig hvad jeg kaldte min hund. Lang pause … ”Lille Bjørn” hviskede jeg. Jeg skifter signal til small til næste gang!

DM i rally

2011-08-28T22:52:00.000+02:00

Nr. 7 ved DM (foto: Martin Hasager)

Fredag gik turen til Bornholm, hvor der lørdag var DM i rally og LP, søndag rally og LP i DKK Kreds 8, begge dage på Allinge Stadion. Jeg fulgtes med Susanne Jervin, boede ved siden af Lisa Juul på den ene side, og Trine Dyrgaard, Martin Hasager og Linda Sørensen på den anden. Tak for meget hyggeligt selskab :-)
Megan var kvalificeret i rally championklasse, hvor der deltog i alt 14 hunde. I alle rallyklasser blev de kvalificerede hunde bedømt af enten Frank Kuhfeld (ekspert og champion) eller Pia Hansen (begynder og øvet). De 10 ekvipager med flest point gik videre til en finale på en ny bane, og blev bedømt af den modsatte dommer. Alle deltagere blev placerede, de sidste 10 ud fra gennemsnittet af de to banegennemgange.
Megans første banegennemgang var jeg langt fra tilfreds med. Første skilt (Hund snur rundt) måtte jeg lave om, fordi jeg ikke havde kontakt med Megan, og så er det lidt op ad bakke. Jeg præsterede oveni købet af gå til højre i en 270 grader venstre om (men opdagede det heldigvis), og havde flere andre ommere. Langt under niveau og jeg frygtede at DM-deltagelsen dermed var slut. Men nej, vi kom blandt de sidste 10 (jeg fik dagen efter at vide at vi havde fået 85 point).
I finalen gik det meget bedre. Hvilket det også gjorde for alle de andre, så vidt jeg kunne bedømme, så der var ikke så meget at gøre. Vi endte med sammenlagt 89 point (gennemsnittet af 85 og 93 point) og fik en 7. plads. Og det er jeg mere end tilfreds med! Det var et ret skrapt felt, og en placering som nr. 7 kan vi absolut godt være bekendt synes jeg.

Nr. 2 ved kredsprøven med 99 point (foto: Annie Larsen)

Søndag var der så rally- og LP-prøver i DKK Kreds 8. Championklasse var første klasse, igen med Frank Kuhfeld som dommer, og jeg besluttede nogle få minutter før vi skulle op en ny måde at starte på. I stedet for at varme Megan op som jeg plejer lavede vi først ingenting, og et par minutter før start stillede vi os lige uden for banen, på startstedet, arbejdede med kontakt, og nogle få øvelser (move-on, setup, backup og plads). Og så startede vi stille og roligt, og med fuld kontakt og det fortsatte og fortsatte. Jeg følte virkelig at Megan og jeg gik vores livs prøve. Vi endte da også med flotte 99 point og 2. vinder, slået med nogle få sekunder af Ditte Wolsted og Kenzie, som dermed blev de første rallysuperchampions - meget velfortjent til en superdygtig ekvipage. Selvom vi ikke fik den eftertragtede pind, skulle kvalifikationen til DM 2012 være sikret med dette resultat!
Dagen sluttede med åben klasse rally, hvor jeg deltog med Megan, og også gik med Susannes Kellie. Begge dele gik godt, selvom to championskilte kiksede med Kellie (tunnel og Hund snur rundt). Jeg føler mig ganske klar til at gå med Kellie i Ekspertklasse den 11. september :-)

Det var virkelig fantastisk at opleve hvor godt Megan og jeg kan gå, og ekstra dejligt at få positiv feedback fra Marianne Jensen og Palle Bergsø, som fulgte rallyprøverne som tilskuere efter at have dømt LP.
Desværre må vi køre inden præmieoverrækkelsen for at nå færgen, så jeg kender ikke resultaterne.
Alt i alt en fantastisk weekend, med masser af flot lydighedsarbejde, nogle glimrende resultater og fantastisk hyggeligt selskab.

Max og Dolly

Og så skal jeg da huske at nævne at Max også var med, og bestemt kunne have vundet DM i mest nuttede hunde på Allinge Stadion :-) Han hilst på talrige mennesker og hunde, og har taget det fantastisk. Den eneste han mødte, som var på cirka samme størrelse, var Margit Asmilds puddel Dolly, og de hyggede sig fint de to.

Planer

2011-08-24T21:40:00.000+02:00

Megan til rallyprøve 21. august (Foto: Lonni Gulmark Prirsching)

Træningen de kommende måneder er ved at falde på plads. Som nævnt skal jeg selv undervise på et hvalpehold og et begynderhold for voksne hunde om tirsdagen i Sydkystens Hundeskole, og jeg har LP-hold torsdag. Fra oktober regner jeg med at køre to LP-hold indendørs om torsdagen, de sidste detaljer skulle gerne falde på plads snart.
Max deltager dels på Johannas Foundation-hold, dels på Maries hvalpehold. Så har jeg netop fået mulighed for at tilmelde Lille Bjørn på et trickshold hos Johanna lige i forlængelse af Foundation, og begge hold fortsætter et stykke ind i november.
Lille Bjørn får fornøjelsen af Åsa Erikssons LP-kursus den 3. september, 16. oktober skal Lille Bjørn på rallychampionkursus hos Conni Hansen, Max skal på LP-kursus hos Helle Damkjær 22.-23. oktober og 6. november skal Megan på fri ved fod kursus hos Nette Stormlund. Jeg har gået på de "samme" kurser før, men bortset fra kurset med Åsa er det "nye" hunde jeg har med. Jeg er specielt spændt på kurset med Helle, som bliver Maxs debut på et weekendkursus.
Med nogle LP- og rallyprøver planlagt er kalenderen for resten af 2011 ved at være godt besat med hundeaktiviteter
Jeg skal deltage i foredrag og kursus (uden hund) hos Niina Svartberg i Sydkystens Hundeskole 30. september og 1.-2. oktober, det er måske det jeg glæder mig allermest til af efterårets arrangementer …
Og så fristede Johanna mig lige over evne, da hun sendte et link til et seminar med Ken Ramirez til april 2012. Jeg ER tilmeldt!

Det blev kun til en lille smule træning i dag. Max har, med en del hjælp fra Megan, gravet et fint hul i plænen. Han er begyndt for alvore at løfte ben når han tisser. Det er en ung herre der er fremme i skoene :-)

Engagement en masse

2011-08-23T22:56:00.000+02:00

Et rigtigt dårligt foto af to af stjerneinstruktørerne i Sydkystens Hundeskole: Marie Veje Gormsen og Susanne Jervin

I går var Max og jeg til anden gang Foundation træning hos Johanna. Max er meget hurtigt opfattende, så jeg skal virkelig være på dupperne – yes! Dagens øvelser var baljeøvelsen, setup, tandvisning, In Da Box og indkald. In Da Box fangede Max straks, og jeg arbejder nu med afstand og at holde position (stå). Baljeøvelsen gik lidt sejere … Generelt gør Max meget hurtigere fremskridt, det er tydeligt at der er sket rigtigt meget med ham den sidste uge. Johannas engagement er uforligneligt! God og præcis feedback, ideer at arbejde videre med og masser af forstærkning til eleverne. Godt!!!!

I dag startede Megan og jeg dagen på Hasselgaard Træningscenter med Annie, Sidsel og Majbrit og trænede rally i en time inden vi alle skulle videre på arbejde. Vi fik rigtigt arbejdet med sideskift, dobbeltspring, bakninger, tunnel, sære slalomer og spiraler osv. God måde at starte dagen på, og Megan var virkelig skøn at arbejde med. Og dejligt at træne sammen med andre der er mindst lige så engagerede i nørdede rallydetaljer.
Megan kom med på arbejde, og jeg havde hende ude til to korte træningspas med fokus på sideskift og fremsending til kegle. En ren fornøjelse at arbejde med hende.
Til aften stod den på teori i Sydkystens Hundeskole, hvor Marie og Susanne havde fælles teori for to hvalpehold og to begynderhold for voksne hunde. Jeg er med som deltager på et af Maries hvalpehold med Max, er medinstruktør på Maries andet hvalpehold og underviser derefter på et begynderhold for voksne hunde.
Det er første gang jeg oplever Marie og Susanne sammen som undervisere og det var godt. Rigtigt godt. Fantastisk godt. Teorien handler om vores træningsmetoder, herunder information om klikkertræning, indlæringsprincipper og lidt praktisk om træningen. Marie stod for det meste af gennemgangen, mens Susanne og Kellie supplererede og demonstrerede. Og de fungerede alle tre fantastisk sammen. De kom rundt om alt væsentligt, svarede flot på alle spørgsmål og engagementet og entusiasmen lyste ud af dem alle.
Jeg er ikke helt upartisk, men jeg synes det var en verdensklasse introduktion til positiv træning med brug af klikker og jeg er meget meget stolt af at have Marie og Susanne med i instruktørgruppen i Sydkystens Hundeskole!

Rallyprøver i Lille Skensved

2011-08-21T20:23:00.000+02:00

LP1 LP2 RBM RØM DKRCH Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan),

I dag gik turen til Lille Skensved, hvor Megan, Lille Bjørn og jeg skulle deltage i intet mindre en Fundraising til OEC 2011. OEC er The Open European HTM & Freestyle Championships 2011, det afholdes i Danmark 22.-23. oktober. Dagens dobbelt rallyprøve - Frank Kuhfeld og Johanna Allanach dømte i de to ringe, og man kunne gå op til to prøver med hver hund – var et støttearrangement, hvor alt overskud går til OEC.
Jeg havde valgt kun at gå op med hundene i en klasse hver, og det var jeg bestemt glad for på dagen, for det blev godt varmt, og en prøve var passende for begge hunde. Vi var tilmeldt hos Johanna Allanach.
Lille Bjørn var dejligt på i ekspertklassen. Han hang en anelse i starten, og virkede lidt træt til sidst, men han var glad, havde god kontakt, og vi skulle ikke lave øvelser om. De tre indledende skilte var fristende 8-tal, bakke 3 skridt ved siden af fører og spring, de gik flot, bakningen var hans bedste til en prøve til dato. Ærespladsen – sit foran – gik ikke; han lagde sig meget hurtigt, så vi brugte resten af prøven til at træne øvelsen. Og sørme, hvis jeg står og snakker med ham, kan jeg få ham til at sidde. Måske 1½ minut nåede vi op på. Vi fik 85 point med -10 i æresplads, og vores bedste resultatet i ekspertklasse til dato.
Megan var oppe som niende og sidste hund i championklasse, og selvom hun hang lidt, og kom lidt ud af position i dobbeltslalom, var hun godt på. Vi endte med 95 point og 2. vinder, det er jeg meget tilfreds med. Juniornørd Amanda debuterede med Osseau i klassen og blev 3. vinder med 91 point! En fornem debut, til lykke med den!
Ellers hæftede jeg mig specielt ved at Flickan blev DKRCH med to x 97 point i dagens to gennemgange i ekspertklasse. Stort til lykke til Lone Sommer og dejlige Flickan, som dermed blev den tredje engelske springer spaniel med DKRCH-titlen.
Fra Varde kom der flere gode resultater fra nørdvenner. I LP2 kvalificerede Conni & Zcarlet sig til årets LP2 hund, og det samme gjorde Susanne & Maddie. Maddie fik 199½ ved prøven i dag, og sluttede dermed 5 point foran nr. 6 i konkurrencen, så det var virkelig i sidste øjeblik det resultat kom hjem.

Max i København

2011-08-20T19:31:00.000+02:00

I dag skulle Max for første gang til København. Vi parkerede i Børsgade, og gik over til Amagertorv for at besøge Café Europa, hvor vi kunne sidde udendørs i det pæne vejr. Bagefter gik vi op ad Strædet og lidt rundt inden vi endte ved bilen igen efter cirka 2 timer.

Max fik mødt masser af busser, biler, turister, cykelrickshaws osv. Og tog det hele med overlegen ro. Og han mødte masser af mennesker, der meget gerne ville hilse på ham og fik lov til det. Da vi fik morgenmad sad/lån han under bordet eller på skødet, og både tjenere og forbipasserende hilste på ham.

I Ecco-butikken på Strøget tiltrak han straks 3 kvindelige ekspedienter, som var helt vilde med ham, og den ene - en japaner - fik lov at holde ham – hun har en gravhund på 16 år i Japan, og savnede den :-)

Hjemme igen fik de tre store hunde kødben mens Max fik sit første okseøre. Det er næsten ikke til at se at han har haft fat i det :-)
Ellers gik eftermiddagen med at ordne hunde (Megan og Lille Bjørn), træne lidt (Megan, Lille Bjørn og Max) samt i øvrigt slappe af.
På et tidspunkt lod jeg alle fire hunde være i haven med Kirsten, lukkede lågen, gik via indkørslen ud i garagen og lukkede døren der, og trænede på hjemmeopgaven på Foundation-holdet: klikke og belønne med én hånd; det er ikke så nemt, så jeg eksperimenterer stadig med forskellige teknikker og to forskellige klikkertyper. Da jeg kom tilbage i haven blev jeg mødt af fire intense par hundeøjne og Kirsten sagde, at en anden gang kunne jeg godt gå ned på stranden og træne, for alle hundene havde stået og pebet mens jeg trænede. Suk, jeg troede jeg havde været diskret …
I morgen går turen til Lille Skensved, hvor Lille Bjørn og Megan skal op i rally, for Megan sidste prøve inden DM på næste lørdag.

Struktur på hverdagen

2011-08-19T20:13:00.000+02:00

Det er dag ti Max er hos os, og det er gået fantastisk. Selv Lille Bjørn har accepteret ham, så de kan bl.a. ligge sammen med kødben ved siden af hinanden uden problemer.
Efter at jeg er begyndt at træne med Max har jeg lovet mig selv at genoptræne træningsdagbogen, og nu er den allerede blevet en del af min daglige rutine. Ikke alene for Max, men også for Megan og Lille Bjørn.
Det er kun Max jeg går til organiseret træning med, og træningen af Megan og Lille Bjørn har på det semeste ikke været specielt skemalagt. Men det bliver der i nogen grad lavet om på nu – ikke sådan at der ikke kan ske spontan træning, men jeg vil gerne have en nogenlunde struktur over ugen, så jeg er sikker på at få trænet i et fornuftigt omfang med alle hundene.
Min foreløbige kalender for resten af året hundemæssigt kan ses i kalenderen på min hjemmeside. Der kommer uden tvivl mere på, bl.a. planlægger vi i Sydkystens Hundeskole noget indendørs LP-træning fra oktober, og Max skal selvfølgelig også på kurser efter Foundation/hvalpehold. Og der kommer også nogle nørdtræningsarrangementer. Osv.
Men bundlinjen er at jeg er nødt til at have en fast struktur, for at sikre at Megan og Lille Bjørn får den fornødne træning. Megan i rally og mit ”hemmelige” Freestyle-projekt. Og Lille Bjørn ligeledes i rally samt i LP2, hvor han nu er tilmeldt tre prøver i år. Da Spaniel Klubbens arrangement 11. september blev åbnet for alle racer blev han naturligvis straks tilmeldt :-)

I dag trænede jeg lidt med Max, Lille Bjørn og Megan i den rækkefølge i indkørsel og have, og her er et foto fra haven da jeg er i gang med Megan: Kirsten, Otto, Lille Bjørn og Max ser på, og jeg skal hilse og sige at Max meget gerne ville ud og være med! Han er totalt madglad og elsker at træne, og jeg er omhyggelig med at gøre det i mindre doser pt., men det lover bestemt godt.
Næste uge bliver ualmindeligt meget i hundenes tegn. Mandag Foundation træning med Max. Tirsdag nørdtræning om morgenen med Megan (og måske Lille Bjørn) og om aftenen teori for hvalpehold mfl. i Sydkystens Hundeskole (som kursist!). Onsdag er intet planlagt endnu. Torsdag underviser jeg selv i LP og jeg regner med at Megan skal med og vi lige skal have en sidste omgang træning inden vi fredag tager til Bornholm for at deltage i DM lørdag og kredskonkurrencer søndag.

Erfaring og engagement

2011-08-18T12:37:00.003+02:00

Max nyder frokost i det grønne

Det er bestemt ikke gået ubemærket hen at Max er flyttet ind hos os. Også hos kunden, hvor jeg i øjeblikket har min gang i forbindelse med deres flytteprojekt, er der blevet plaget om at jeg tog Max med på arbejde. Og i tirsdags var det så dagen. Han blev afleveret inkl. alt udstyr hos Rikke (en af hvor tidligere hvalpekøbere), og hun havde helt styr på ham resten af dagen. Han er blevet kælet og kysset af et utal af mennesker, og har taget det hele med ophøjet ro. Frokosten blev indtaget i det grønne i det fine vejr, og der blev lavet lidt søgearbejde :-)
Tirsdag aften afholdt Sydkystens Hundeskole et foredrag om Kamp- og muskelhunde ved Sussi Frisch, Amagerlands Træning og Adfærd. Foredraget var oprindeligt arrangeret, fordi instruktørerne i Sydkystens Hundeskole har ønsket mere specifik viden om håndtering af disse racer i forhold til vores almindelige hold – ikke fordi vi ser mange af dem, men viden skader jo ikke ligefrem.
Sussi gav en masse spændende input på en meget engageret måde. Hun véd en masse om hundene, og har arbejdet med træning af dem i praksis i mange år. Og erfaring og engagement er en rigtig god cocktail.
Jeg hæftede mig specielt ved Sussi Frischs beskrivelse af kamphundes begrænsede sprog i forhold til andre hunde, og at de ikke gør meget for at forstå modparten (”normalt” hundesprog). Dette og mange andre forhold gør, at man som fører og instruktør, skal være ekstra opmærksom på håndtering af disse racer.

I går havde jeg sat Susanne Jervin stævne i Jersie til noget eftermiddagstræning, og vupti stod vi 4 nørder og trænede. Lisa og Susanne bedømte Lille Bjørn og mig i en LP2, og som Lisa sagde, de havde ikke været venlige i bedømmelserne :-) Hvad vi bestemt heller ikke ønsker. Jeg var mere end tilfreds med Lille Bjørn, som fik følgende bedømmelser:

Fællesdæk (0), rejste sig efter 50 sekunder, blev dækket to gange yderligere, men blev på pladsen til jeg kom tilbage.
Fri ved fod (7½), lidt hæng og flere skæve pladser og langsomme sitter
Frem- og tilbagespring (9½), skæv plads
Apportering (8), ekstra pladskommando og smider apport
Stå-sid (8), ekstra kommandoer (bliv ved tilbagegang), følger lidt hurtigt
Fremsending (7½), ekstra kommandoer til fremsending og ekstra til indkald
Stillingsskift (8), ekstra stå og rykker lidt frem
Indkald (7), rejser sig ved andet drej
Næseprøve (0), tager den forkerte
Helhedsindtryk (8)

Samlet 142½ og en 3. pr.
Derefter bedømte jeg Susanne og Maddie i en LP2 og Lisa og Louie i en LP3, inden jeg og Kellie og jeg og Megan gik en rallybane. Herlig og hyggelig træning.

Om aftenen var jeg af Erik Ussing blevet lokket til Sorø, hvor jeg blev valgt til dirigent på Border Collie Klubbens generalforsamling. Det var bestemt en af de allermest fredsommelige generalforsamlinger jeg har oplevet, og det var helt rart.
Efter generalforsamlingen holdt Christina Ingerslev et foredrag om typiske adfærdsproblemer hos Border Collien. Christina er meget vidende, meget erfaren og meget engageret, og jeg synes det var et ualmindeligt spændende foredrag hun holdt. Meget koncentreret, der var stof til mange foredrag i det materiale, og det kan jeg godt lide :-) Jeg skal absolut ikke prøve at gengive noget af foredraget, men jeg hæftede mig specielt ved at en række af de problemer i forbindelse med Border Collien, som blev præsenteret og diskuteret, bliver samlet i en form, så den kan gøres tilgængelig på klubbens hjemmeside; opdrættere og andre kan så henvise til beskrivelsen, så potentielle Border Collie ejere får bedre viden om nogle af de sider af racen, som de måske umiddelbart tænker på. Godt og seriøst.

Første skoledag

2011-08-15T21:21:00.000+02:00

I dag var det Max’ første skoledag. Han skulle starte på Johannas Foundation hold i Ringsted. Jeg har jo tidligere gået på Foundation med Megan som voksen, men at skulle starte med en hvalp er naturligvis ganske anderledes.
Johanna sørger for meget pædagogiske lister med bl.a. ting man skal have med, så jeg linede det hele op på et have bord:

Trækkelegetøj
Godbidder (to slags)
Hulahopring
Target
Klikker
Vand og vandskål

Jeg lagde billedet på Facebook, og et splitsekund senere fik jeg at vide at der manglede en papkasse, og næste gang skal vi også have en balje med :-)
Der er i alt 8 hvalpe på holdet - og det bliver rigtigt godt! Max er den mindste på holdet, og den næstyngste – og jeg var da lidt spændt på hvordan hans første træningstime ville forløbe. Det gik naturligvis fantastisk. Han fik hilst på en masse søde hvalpe, han fik set nogle meget store heste (dem skal han nok vænne sig til), og så fik han – med passende pauser undervejs - prøvet at træne godt en time. Han var meget træt til sidst, men der er også rigtigt mange nye indtryk.
Dagens øvelser var: Touch (håndtarget), left/right (snurre om sig selv venstre eller højre om), tandvisning, setup (indtage position mellem førerens ben) og indkald. Max er meget opmærksom og meget lærenem, så jeg skal virkelig være på dupperne for at få klikket og belønnet fornuftigt. Dette bliver en kærkommen anledning til at gå genoplivet træningsdagbogen, som har ligget på hi i et par år efterhånden.
Hjemmeopgaven til næste gang er at klikke og belønne med én hånd (på tid). Det er nødvendigt til fx håndtarget (klikke og belønne med den hånd, der ikke er target), og det kræver lidt træning at gøre det godt.

Friweekend

2011-08-14T19:46:00.000+02:00

Der var hverken træning eller prøver i weekenden, så vi kunne rigtigt gå og hygge derhjemme og have fokus på skønne lille Max.

Max spiser frokost

Det er gået fantastisk hurtigt med at få de daglige rutiner tilpasset, eller måske er det netop de daglige rutiner der har gjort det nemmere?! Han går i seng samtidig med mig og står op samtidig med mig. Han får morgenmad og aftensmad samtidig med de andre + ekstra frokost + lidt natmad.
Han er med på den korte morgentur inden jeg går på arbejde, og ja – det føles allerede som om han altid har boet hos os :-)

Max med sit lillebitte kødben, og Lille Bjørn med noget lidt større :-)

Hundene har trænet os til at forvente noget når vi kommer hjem efter at have handlet, og i går fik Max et lille kødben, mens de andre fik noget større guffer.

Stegt flæsk med persillesovs

I går aftes stod en på en af sommerens skønne spiser: stegt flæsk med persillesovs.

Fire slags tomater af egen avl

I dag fik vi plukket nogle af tomaterne, lige pludselig vælter de frem, så der kommer til at indgå tomater i maden de kommende dage.

Det går godt indbyrdes mellem hundene. Sådan nogenlunde da. Otto er bare sig selv, og Max har fundet ud af, at han ikke vil lege. Max forsøger ihærdigt at få Lille Bjørn til at lege, men det vil Lille Bjørn bestemt ikke, han virker godt gammeldags fornærmet over at en anden hund har overtaget pladsen som den mindste i huset.
Megan derimod vil gerne lege og her er et totalt nørdet klip: næsten 6 minutter med Max og Megan der leger!!!!

Der har også været forskellige opgaver i regi af Sydkystens Hundeskole. Der er flere af holdene i Solrød der er overtegnet, så vi har oprettet et par til. Der er stadig nogle få folk vi må skuffe, men heldigvis ikke så mange som vi først havde troet. Jeg har i processen tilbudt at tage et begynderhold for voksne hunde. Det har jeg ikke prøvet før, men det bliver spændende at arbejde med større hunde, der næsten ikke er trænet.

Regnvejrstræning og hygge i haven

2011-08-12T20:12:00.000+02:00

Silende regn i Solrød

Torsdag stod den også på vedvarende regn i Solrød. Det er godt nok ikke tit hundeluftning i haven sker iført paraply, men i går var et af tilfældene :-)

Regnfuld hvalpetræning i Jersie

Jeg startede en ny runde LP i Jersie for Sydkystens Hundeskole, og det regnede det meste af tiden, men det blev naturligvis taget med godt humør.

Max iagttager Megan med kødben

Fredag kom jeg tidligt hjem. Jeg smuttede til Mosede med Megan og Lille Bjørn for at hente nogle muslinger til aftensmaden, og derefter gik vi tur ved Mosede Fort.

Max er faldet godt til

Tre hunde klar til leg

Hjemme igen nød vi lidt sol i haven, mens hundene hyggede og der var flere tilløb til leg!

Otto, Lille Bjørn og Soffi

Efter aftensmaden gik jeg tur på stranden med de tre gamle hunde, og sørme om vi ikke mødte Lene med border terrieren Soffi. Da hun så hundene sagde hun: "Nå I har fået ny border … for det er da ikke Otto vel???" Jo gamle Otto på snart 13½ holder sig rigtigt godt, og kan sagtens gå for at være en ung hund :-))))) Og så kunne jeg da afsløre at vi havde fået et ny border terrier for tre dage siden!

Jeg har ingen hundeplaner for weekenden! Men mandag er den store dag hvor Max skal starte på Foundation hos Johanna – og 1. skoledag er jo en stor dag i alle børns liv. Far er nok den der glæder sig mest, men jeg er sikker på at Max vil elske træningen.

Rallynørdprøve 10. august 2011

2011-08-10T21:28:00.000+02:00

Solrød Strand i går aftes

I forlængelse af en uofficiel rallybegynderprøve i Sydkystens Hundeskole var vi fire nørder og en gæst som havde arrangeret en rallynørdprøve med øvet klasse (3 ekvipager), ekspertklasse (3 ekvipager) og championklasse (3 ekvipager). Det småregnede lidt den sidste times tid, men som man har kunnet læse i en tidligere blog kan dette bestemt ikke ryste vandhærdede nørder.

Susanne og jeg skiftedes til at være dommere, og ind imellem var Susanne også tidtager, selvom hun pludselig mistede interessen for det, da Max og Kirsten besøgte træningspladsen :-)
I dag prøvede jeg virkelig at arbejde med Lille Bjørn og Megan som jeg ville gøre til en prøve, og det gik ganske glimrende. Lille Bjørn fik 94 point i ekspertklasse (uden æresplads og med lidt belønninger undervejs), mens Megan fik 95 i championklasse. Megan var ikke på i starten og jeg mistede hende inden en tyskervending, som vi måtte lave om, men jeg var bestemt meget tilfreds med begge hunde.

Solrød Strand i går aftes

Derefter prøvede jeg at gå nogle skilte med Susannes Kellie. Hold da op en skøn hund at arbejde med!! Totalt opmærksom og jeg kunne gå lange flydende forløb med hende uden problemer. Vi har aftalt at jeg skal prøve at gå en ekspertklasse for alvor med Kellie – det glæder jeg mig virkelig til!

Max 8 uger

2011-08-09T19:44:00.001+02:00

Så blev det dagen hvor Max blev 8 uger og skulle hentes hos kennel Borderhouse (Tinna Grubbe). Det er tredje hvalp vi køber dér. Emmy i 1995, Otto i 1998 og nu Max. Max er, som nævnt tidligere Ottos oldebarn, så det var ikke svært at lokke Christian til Solrød til aften :-)

Max og søskende havde været ude en del af eftermiddagen, og så ret træt ud da vi skulle af sted sidst på eftermiddagen. Vi afprøvede lige hans nye halsbånd inden vi kørte hjem, og det passede perfekt. Selvom han var træt holdt han sig vågen det meste af vejen til Solrød.
Hjemme gennemførte vi en trinvis præsentation af de andre hunde.

Først Otto, som ikke er vild med andre hunde, men han snusede allernådigst til sit oldebarn, og blev rost meget for det. Så mistede han interessen for Max.
Derefter Megan, som der naturligvis ikke var problemer med. Hun snusede til ham og ville have ham til at lege :-) Det var han ikke klar til lige på det tidspunkt.
Endelig Lille Bjørn, som snusede interesseret, og så vankede der godbidder.

De tre gamle fik mad af Kirsten i haven, mens Max fik sit første måltid foran sammen med mig.

Derefter gik de alle fire i haven, og Max fik lov til at snuse til at af de mange kødben.

Under aftensmaden sov han lige ved Christian, og mens dette skrives ligger Max og Christian sammen i sofaen.
Velkommen Max – vi glæder os til mange skønne år sammen!

Rallykursus i Andelslandsbyen Nyvang

2011-08-07T20:16:00.000+02:00

Deltagere efter endt kursus (foto: Anita Jakobsson)

I dag gik turen til Andelslandsbyen Nyvang, hvor Conni havde arrangeret et rally specialkursus for Sydkystens Hundeskole. Vi var 6 deltagere som naturligvis fik en intensiv og lærerig dag.

Vi prøvede at være hunde ...

Det var et blandet hold, med nogle øvede, nogle eksperter og tre champions, og Conni sørgede for både detailtræning og banegennemgange for alle.
Hvis jeg skal være ærlig var jeg gået lidt død i det med at træne rally med Megan op til DM, men nu har jeg fået nogle punkter som jeg definitivt skal arbejde med: balje med uret (vi kom godt i gang), og meget skarpere plads på højre side, og i det hele taget handling på højre side – herunder mere bevidst brug af håndtarget.

Lille Bjørn på kattemad (foto: Annie Larsen)

Og – ikke mindst i forhold til Lille Bjørn – blev jeg på overbevisende måde mindet om vigtigheden af at variere kvaliteten af godbidder. For han gik bedre og bedre efterhånden som han lærte Connis snaskede kattemad at kende :-)
Og naturligvis havde vi fantastisk vejr hele dagen!
Tak Conni for et superinspirerende kursus!

LP-prøver 6. august 2011

2011-08-06T20:11:00.003+02:00

I dag havde jeg en fridag helt uden planer af nogen art, og med en LP-prøve i ”baghaven” var det nærliggende at lade sig friste, især når jeg vidste at Annie og Tira skulle debutere i LP3. Så Megan og jeg drog til Bernermarked i Ølsemagle, cirka 4 kilometer fra os, for at følge LP-prøver i Berner Sennen Klub Kreds Sjælland.

Naturligvis mødte jeg fru Übernörd på pladsen, hun skulle op med Peia i LP3, og Winnie med Cody, som har trænet privat hos Conni, skulle debutere i LP3. Det viste sig at netop de to og Annie og Tira blev dagens sidste tre ekvipager, så Megan og jeg fik en lang dag ud af det :-)
Med 39 tilmeldte hunde var det en ret stor prøve, og jeg fik set en masse godt hundearbejde, lidt LP1, lidt mere LP2 og en masse LP3.
Der var 10 LP3-hunde og en masse rigtigt flot LP3-arbejde at beundre, bl.a. tre Gawain-hunde som fik hhv. 264 point (Lisbet & Zindy), 259½ (Dina & Venus) og 259½ (Christina & Tempo). Dagens mest imponerende ekvipage efter min opfattelse var Australian shepherd Zion og fører Pernille Sørensen, som fik 259½ point. Deres fri ved fod var til at få gåsehud af, og der blev klappet helt vildt bagefter, også dommer Marianne Jensen klappede :-) Det er tredje gang Pernille og Zion er oppe i LP, 2. gang fik hun 216½ som hun er kvalificeret til DM i LP2 med. Den ekvipage kan nå så langt det skal være!!!
Marianne Jensen dømte 5 hunde i en ring, og Hans Ove Pedersen 5 hunde i en anden ring. De 3 hunde med 259½ point var alle oppe hos Marianne og blev placeret således: 1: Christina & Tempo (10 i apport), 2: Pernille & Zion (9½ i apport) og 3: Dina & Venus (9 i apport).
Winnie og nørderne var i den mere beskedne ende resultatmæssigt i dag.
Annie og Tira debut i LP3 gik nogenlunde. Jeg hæftede mig ved følgende: en fantastisk fællessit, nogle meget flotte stillingsskifter, en perfekt sit under gang, en superflot fremsending til felt og en glimrende næseprøve. De fik vist 133½ point; de var decideret uheldige i flere øvelser, så det skal nok blive til noget.
Conni & Peia fik 222 point (med et nul i indkald). Og Winnie & Cody fik en drømmedebut i LP3: 233 point og en 1. pr.
Annie, Winnie og jeg mødes igen i morgen, hvor vi skal til rallykursus i Andelsbyen hos Conni :-) Det bliver garanteret heller ikke kedeligt.

Simple, but not easy

2011-08-03T21:27:00.000+02:00

Solrød Strand onsdag aften

I går havde jeg fået lov til at være substitut på sommerhvalpeholdet i Sydkystens Hundeskole, og det var en skøn oplevelse :-) En broget flok førere og hunde, en masse energi og entusiasme og vilje til at lære noget. Det er virkeligt sjovt at være instruktør på sådan et hold. Der er stadig mange ting at holde styr på for førerne med klikkere, liner, godbidder og en masse konkurrence om hundenes adfærd. Men der er mange der er kommet rigtigt langt og har meget fin kontakt - herligt at se.
Bagefter var vi allerede nået til sidste runde af sommer LP-holdet, og det er bestemt også et meget inspirerende hold. Fra nogen der måske vil prøve LP engang til deltagere der dyrker LP3 på højt niveau. Det er forskellige detaljer der bliver arbejdet med på de forskellige niveauer, men basalt er det præcis det samme som at undervise på hvalpeholdet: find ud af hvad for en adfærd du er ude efter, klik når den er der, og beløn så det giver dig en fordel. Hæv kriterierne når succesraten er over 80 %. Det bliver måske sagt med andre ord, men det er essensen :-) Og det er simple, but not easy, hvad enten man er nybegynder eller garvet – det er bevægelsen, ikke slutpositionen vi klikker for – det arbejdede vi virkelig intensivt med på begge hold.
Derefter var der med kort varsel arrangeret noget specialtræning i fællesdæk, for et par hundeførere der havde haft nogle dårlige oplevelser i fællesøvelserne i Vejen. Eksempel på problem: hunden følger med føreren stort set med det samme, føreren vender sig idet det første skridt tages for at holde hunden tilbage – konsekvens: vi får opbygget en uhensigtsmæssig kæde.
Eksempel på løsningsmodel: Føreren går fra hunden som om der ingen tvivl er om at den vil blive liggende, instruktøren klikker inden hunden når at tænke tanken at den skal gå med. Vi forsøgte dette med en af hundene, og hurtigt (3-4 starter) kunne føreren komme ud på fuld længde vende sig og jeg kunne klikke og belønne. Med nogle gentagelser i andre sammenhænge tror jeg på, at vi igen ser en sikker hund i denne øvelse.

Ikke i Vejen

2011-07-30T21:52:00.001+02:00

Dagpåfugleøje

Torsdag-søndag er der international udstilling, internationale LP-prøver, rallyprøver mv. i Vejen. I et svagt øjeblik havde jeg næsten lovet at deltage som sekretær i udstillingsringene, men heldigvis kun næsten, for der var ikke rally champion nogen af dagene, og det ville jeg så have kombineret med.
Da jeg ydermere havde rigeligt at se til i mit flytteprojekt var det er rigtigt godt valg ikke at tage til Vejen. Til gengæld har jeg modtaget nyheder via sms og telefonopringninger, med flotte resultater og kedelige begivenheder i skøn blanding. Jeg glæder mig til at læse blogs med alle detaljerne når deltagerne kommer hjem :-)
Og jeg vil allerede nu gerne gøre opmærksom på Anne Kews blog ”Om jeg gider”

Skaldyrsfad - en udsøgt delikatesse!!!

Torsdag aften, første torsdag siden marts, hvor jeg ikke har haft hundehold, havde jeg inviteret Kirsten og Christian ind på en af vores foretrukne restauranter, L’education Nationale, hvor Christian og jeg fik deres fantastiske skaldyrsfad med østers, knivmuslinger, jomfruhummer, rejer, mandelmuslinger, havsnegle, hjertemuslinger, krabbeklør og venusmuslinger. Et glimrende alternativ til et par hundeprøver – og naturligvis et udtryk for en prioritering, jf. Berit Bildes blog ”Det har vi ikke råd til …”

Sommerfuglebusk

I dag havde taget en ren slapperdag. Vi handlede hurtigt i Køge, og ellers har den stået på afslapning hjemme i det skønne, varme vejr. Okseører til hundene, meget lidt træning, nyde haven - og så er jeg i fuld gang med at sluge Jean-Christophe Grangés Forbarm dig.

Rallytræning

2011-07-27T21:14:00.000+02:00

Der har ikke rigtigt været fokus på Megan og Lille Bjørn træningsmæssigt i denne uge.
I mandags havde vi instruktørmøde i Sydkystens Hundeskole. Temaet var: Hvad underviser vi i på hvalpeholdene? Der er 3-4 instruktører der underviser på hvalpehold, og det er vigtigt at vide hvad de forskellige instruktører underviser i og hvordan de gør det – bl.a. fordi den enkelte deltager skal have et fundament for at gå på de kommende hold, muligvis (og ofte) med en anden instruktør. Og så virker det naturligvis fornuftigt hvis indlæringsmetoder og færdigheder om ikke er identiske så dog er genkendelige fra det ene hold til det andet.
Jeg har også et par gange undervist på hvalpehold, men jeg er meget tryg ved at andre instruktører tager disse hold. Og fra sidst i august får jeg jo selv fornøjelsen sammen med Max at starte på Maries hvalpehold :-)
Tirsdag stod den på sommertræning i Sydkystens Hundeskole, hvor jeg har LP-deltagerne. I forlængelse af denne træning havde jeg arrangeret en uofficiel LP1-prøve for tre LP1'er og det var VIRKELIG en fornøjelse at opleve. De tre fik hhv. 138, 148½ og 171½ point, de to første med 0 i hhv. fællesdæk og næseprøve, så det var bestemt rigtigt dejligt flotte præstationer. Det bliver godt at opleve dem til rigtige LP-prøver snart! Jeg havde oprindeligt besluttet at lave en LP2 med Lille Bjørn i forlængelse af dette. Men … hvor smart er det lige at han venter 2½ time i bilen inden jeg kan tage ham ud og varme ham op og så gennemføre en LP2? Så jeg tog ham simpelthen ikke med, så risikerede jeg ikke at gøre noget, jeg ville fortryde.
I dag var det så tid til træning med Megan og Lille Bjørn. Vi var en fjerdedel af Nørdklubben der mødtes til en nørdrallyprøve i Jersie. Der var to eksperthunde og tre championhunde så jeg havde opbygget en bane bestående af fem delbaner med hver 4-5 skilte med alle de øvelser jeg selv kæmper med. Bortset fra slalom og spiral var der vist ingen begynderøvelser, og der var en del championskilte inkl. sideskift, så banerne kunne gås enkeltvis, i kombination og med hhv. højre- eller venstrehandling. Megan gik som en drøm i begge omgange, med passende belønninger undervejs. Hun var faktisk ualmindeligt tændt, og jeg huskede dels at smile, dels at afpasse mit tempo, så jeg ikke gik forceret. Det føltes rigtigt godt.
Lille Bjørn var virkeligt på dupperne. Annie kommenterede, at det var rat at høre at der var andre end IF’er der gøede :-) Men når jeg fik hans fokus, og det havde jeg det meste af tiden, var han virkeligt godt på, og lidt hoppen og lidt gøen kan jeg leve med, når det er fordi godbidderne er FOR gode :-)
Anita tilbød at være streng dommer for de tre championhunde til sidst, men alle førerne var fornuftige og sagde nej tak – deres hunde havde præsteret det de skulle i denne træningsomgang.
En dejlig træningsaften i det skønneste sommervejr med tre mednørder, hvad kan man forlange mere?

Max II, Kristiansminde og underlige DM-regler

2011-07-24T20:46:00.002+02:00

Søndag morgen den 24. juli kl. 7:30. Der burde være liv på stranden, men det var godt nok begrænset i dag, da jeg gik morgentur med hundene. Det er dejligt for hundene, for så kan de alle løbe løs, men afspejler også at vejret ikke helt svarer til vores forventninger på denne årstid … 13 grader, gråt og blæsende kunne være en efterårsdag og ikke dansk højsommer.

Derefter gik turen til Tølløse, for at se på Max og hans søskende. Der er masser af liv i huset med 7 voksne hunde og 11 hvalpe (to kuld). Der er mange besøgende, og masser af aktivitet med hundene. Vi så alle hvalpene ude i det begyndende regnvejr, og kunne konstatere at 6 ugers batterier holder 40 minutter. Så faldt alle hvalpene i vores kuld (det yngste) sammen og sov :-)

Vi har fastholdt vores valg af hund, men der er godt nok to som både udseendemæssigt og temperamentsmæssigt er så lig hinanden, at det næsten kan være det samme at vælge. Det er Max (regner vi med) til højre.
Vi var lige hjemme og vende, så tog jeg med Lille Bjørn og Megan til Kristiansminde Plejecenter, hvor vi var 6 nørder der gennemførte et 45 minutter langt program for plejehjemsbeboerne - med rally, LP, brugsarbejde, agility, jagtarbejde, og tricks. Pga. vejret var beboerne inde og opvisningen ude – og udover en rallybanegennemgang med Lille Bjørn havde jeg fornøjelsen at skulle speake til en masse flot hundearbejde. Det var god hundetræning med forstyrrelser en masse. Og beboerne var virkeligt imponerede og der var masser af klappen af de fine præstationer. Bagefter kom hundene ind til en større runde fri klapning og "godbidder og klap for at se søde ud", så både Megan og Lille Bjørn fik klaret aftenmaden for i dag.
Under kaffen og kagen bagefter blev vi spurgt, om vi kunne fristes til at lave et Lucia-optog den 13. december, og jeg fornemmer at vi sagde ja :-)))))

Og nu til noget helt andet. Jeg hørte underlige rygter om at LP (og rally?) resultater opnået efter den 30. juni ikke påvirkede en eventuel DM-udtagelse.
I Reglement for kreds DM i lydighed står: ”Ved Danmarksmesterskaberne kan man ikke deltage i en klasse der er lavere end den højeste hunden har bestået med en 1. præmie i, uanset hvor hunden har været til prøve.”
I Reglement for Danmarksmesterskaber i Rally-lydighed står ”Består man inden DM’s afholdelse en højere klasse uanset hvor hunden har været til prøve, bortfalder kvalifikationen i den lavere klasse.”
Det synes jeg er ret klare regler.
Jeg har bl.a. skrevet følgende i min mail til DKK: ”… [er] det rigtigt at man godt kan være kvalificeret til og inviteret til DM, men på basis af resultater opnået efter 30.6 og inden 27.8 kan miste kvalifikationen. Fx at en rallyhund kan være kvalificeret i begynderklasse, men er blevet rallychampion inden 27.8. Eller en LP-hund der er kvalificeret i LP1, men er blevet lydighedschampion inden 27.8.”
Jeg har fået dette svar: ”For LP gælder det at resultater opnået efter d. 30 juni 2011 gælder til dm 2012. så en oprykning efter denne dato har ingen indflydelse på dm 2011. For rally er jeg ikke sikker på om det forholder sig sådant, men mener at reglerne er de samme. Spørg evt Hanne Madsen DKK ”.
Det betyder altså at reglementets formulering ”Ved Danmarksmesterskaberne kan man ikke deltage i en klasse der er lavere end den højeste hunden har bestået med en 1. præmie i, uanset hvor hunden har været til prøve.” ikke er særlig præcis. For en hund kan være kvalificeret i LP1 inden 30.6 og inden 27.8 blive LP2, LP3, DKLPCH og DKELCH – ja der er 7 LP-prøver, som er åbne for alle racer i den periode – og fortsat være kvalificeret til DM i LP1. Det lyder fuldstændig vanvittigt, og den eneste grund jeg kan forestille mig til at det håndteres på den måde er, at det er administrativt lettere. For hvis en hund er tilmeldt DM og får en højere titel inden DM, skal den have pengene retur og en reserve skal indkaldes.
Kunne man forestille sig en letvægtskamp i boksning, hvor en af deltagerne var en weltervægter – som var letvægter da han kvalificerede sig? Eller andre seriøse sportsgrene, hvor man kan deltage i et DM i en lavere rangerende klasse bare fordi man på kvalifikationstidspunktet var på det niveau? Jeg kan ikke udelukke det, men jeg anser det for meget lidt sandsynligt.
Og det sportslige går da noget fløjten. Hvis jeg gik op i LP1 og blev besejret af hunde med højere titler ville jeg ærligt talt føle at det var unfair konkurrence.

Perspektiv

2011-07-23T21:49:00.000+02:00

Vi havde gæster i går aftes, og jeg tror den var omkring midnat før vi hørte om eksplosionerne i Oslo. I dag er tragediens omfang vokset i ufattelig grad – den kyniske og feje nedskydning af mere end 100 unge på den norske ø Utøya er ubegribelig i sin ondskab, og jeg kan ikke rumme den ufattelige sorg dette indebærer. Jeg tror de fleste kan forholde sig til med fornuft og følelser til en brøkdel af dette. Men at mindst 85 mennesker er døde, mange kritisk sårede, på helt uforståelig baggrund, sætter bare vores hverdag i perspektiv i uhyggelig grad.
Jeg følger ivrigt med i Tour de France, og har været med til at glæde mig over Thor Hushovd og Edvald Boasson Hagens fantastiske succes, som har sat Norge på den anden ende. Hvordan kan man cykle dagen efter denne tragedie i ens hjemland? ”Jeg er knust efter tragedien i Norge. Det sætter alt, vi gør her, i perspektiv. Men jeg vil fortsætte med at køre - for det norske folk. …” siger Thor Hushovd i en pressemeddelelse. Og det jo præcis hvad det handler om. Selvom vi ikke kan rumme det og selvom det lige i øjeblikket virker meningsløst, så går verden videre.
Midt i tragedien var det en stor glæde at opleve en ung, moden og afbalanceret reaktion fra DSU’s formand Peter Hummelgaard Thomsen, som uden at pege fingre af nogen appellerede til at den hadske tone i den politiske debat blev dæmpet, bl.a. fordi den kan skabe grobund for det vi har oplevet i Norge. Danmark fortjener ham som statsminister en dag!

Min verden gik også videre, med noget som i den store sammenhæng virker totalt ligegyldigt.

Vådt grej skal tørres, men det er ikke rigtigt blevet vejr til at tørre udstyret i, så rallyskilte og holdere, kegler mv. er stillet til tørre rundt omkring. I dag var jeg nødt til at håndtørre en del af udstyret, fordi vi er 6 nørder der har lovet at sørge for en times hundeopvisning for beboerne på Kristiansminde Plejecenter, hvor Charlotte Lia kommer med Spot som besøgshund. Vi laver i morgen eftermiddag et blandet program med LP, rally, agility, jagtarbejde, brugsarbejde og tricks. Vi får noget god træning med anderledes forstyrrelser og først og fremmest får beboerne forhåbentlig en god oplevelse, med masser af muligheder for at klappe og fodre hundene bagefter.

Der er kun 17 dage til Max skal hentes, så i dag var vi hos Østrand for at købe halsbånd og line til ham – vi har besluttet at han IKKE skal nøjes med noget brugt. Vi fik også købt nye tæpper til burene, som Megan og Otto straks skulle teste.
Max har fået sin egen side på vores hjemmeside.
Og så er han kommet behørigt på hundekalenderen.
Vi henter ham tirsdag den 9. august og mandag den 15. august starter han på Foundation hos Johanna – en MEGET stort tak til Johanna for den perfekte timing!!! Den 23. august skal jeg på obligatorisk teori hos Sydkystens Hundeskole og 30. august begynder jeg på et hvalpehold hos Marie.
Jeg glæder mig VILDT meget til at træne med Max. Som jeg i øvrigt skal op og besøge i morgen i Vipperød, sidste besøg før han skal afhentes.

Meget våd nørdprøve

2011-07-21T23:03:00.001+02:00

I dag havde 14 ud af 16 nørder sat hinanden stævne i Herfølge for at gennemføre 14 LP- og 11-rallyprøver.
Vi havde tre ringe, og vi måtte erkende at det var for stort. Når man skal op med sine hunde, dømme, skrive osv., så bliver det bare for meget og for rodet og for lidt fokuseret på det, det egentlig handler om: at gå op til en prøve med sin hund i en prøvelignende situation. Så fremover vil vi arrangere nogle mindre prøver med fokus på rally, LP1/LP2 eller LP3/Elite.
Det fremmede heller ikke alle hunde og føreres arbejdsiver at det regnede cirka konstant i de fire timer vi var på arealet, så eftersnakken blev noget kortere end den plejer, for der var mange der helst bare ville hjem og tørre hundene og sig selv.
Jeg havde – i strid med principper jeg ellers har fastlagt på basis af hårde praktiske erfaringer – valgt at tilmelde begge hunde både i rally og i LP, og det var ikke godt.
Jeg startede med Megan i rally championklasse, og hun havde masser af energi og god kontakt og vi fik tilfredsstillende 91 point. Så gik vi videre til fællesøvelserne i LP3. Hun rejste sig efter 20 sekunder i fællesdækken, men med assistance fra prøveleder og dommer blev hun dækket af indtil flere gange. 0 point for det. Til gengæld lavede hun en vidunderlig fællessit til 10 point.
Derefter havde jeg udvalgt nogle eliteøvelser, som jeg gennemførte med Charlotte som dommer og Camilla som prøveleder.

Stå, sid og dæk under gang: Megan stod flot i alle tre positioner. 0 point.
Fremsending - fjerndirigering - indkald fra dæk. Megan kom ikke frem til keglen. Jeg prøvede til sidst med en almindelig fremsending til feltet, som heller ikke gik. Og, feltet var svært at se, men jeg troede ikke det ville volde så store problemer. 0 point.
Spring over forhindring og apportering efter metalgenstand. Jeg ventede lææænge på at få lov til at tage apporten, jeg troede faktisk at Camilla havde glemt at hun skulle give kommando til dette, men det viste at Megan havde sat sig meget langsomt. Vi fik 8 point for dette.
Næseprøve og apportering. Megan kom ind med den rigtige næseprøve, men havde desværre lige fået løftet en forkert. 0 point.
Fjernkontrol. Jeg stoppede efter 2 skifter, for Megan var slet ikke med. 0 point.

Så var jeg oppe med Lille Bjørn i rallyekspertklasse. Jeg belønnede en enkelt gang undervejs. Vi fik ikke bakken, vi mistede ærespladsen, der var et par øvelser der blev lavet om, og nogle ikke helt ok sitter, så vi endte med IB.
Jeg sprang det meste af hans LP2 over. I fællesdækken lå han 1 min 40 sek i silende regn, flot. Frem- og tilbagespring blev udført, da jeg fik kortet afstand til springet nede, dog med noget skæv plads. Apportering, med en del animering og ekstra kommandoer, endte med apporten næsten på plads. Fremsending blev udført på parkeringspladsen og efter flere forsøg endte han i feltet.
Det var dumt at arbejde med LP2, og jeg besluttede at stoppe her.
En LP2 under ”almindelige” vilkår var det jeg gerne ville have haft fokus på med Lille Bjørn i dag, og så var det lidt meget dumt inden at starte med Megan i rally og LP og en rally med Lille Bjørn, i silende regnvejr. Hvad hulen tænker føreren på????? Jeg fandt Bob Baileys skilt frem ...

Max

2011-07-17T21:58:00.001+02:00

Status i dag på hundefronten:

Otto, border terrier, 13 år, har aldrig været trænet til andet end grav, udstillingsstjerne, har en masse fine titler og en masse afkom
Megan, engelsk springer spaniel, 8 år, har trænet lydighed mv. i 5 år, læs mere om historien her
Lille Bjørn, Norwich terrier, 4 år, har trænet lydighed mv. altid

Jeg er flere gange blevet spurgt hvorfor jeg havde en Norwich terrier, når jeg var så interesseret i LP. Og svaret er, at han blev købt før jeg blev LP-nørd.
De sidste par år har jeg været gennem en rivende udvikling på hundefronten. 22 dage med Bob Bailey, klikkerinstruktøruddannelse hos Hund & Træning samt en masse kurser i øvrigt. Jeg har været med til at starte Sydkystens Hundeskole, er formand for den, og har i løbet af de sidste par år være underviser på hvalpehold, rallyhold og en masse LP-hold.
Den Paul der var med til at vælge Lille Bjørn for fire år siden har en helt anden ballast i dag.
Jeg har i mindst et par år været meget optaget af ”den næste hund”, som skulle udvælges efter alle kunstens regler – og naturligvis med henblik på at kunne blive en LP-hund på topniveau.
LP-hund på topniveau = border collie er der mange der tænker, inkl. mig selv. Ved det netop afholdte VM i lydighed var der 95 hunde med i LP, 73 var border collier. 14 ud af top 20 var border collier. Så en border collie kunne være et fristende valg. Og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg HAR undersøgt forskellige interessante muligheder i den sammenhæng.
Et andet for mig oplagt valg var en engelsk springer spaniel. Jeg ELSKER racen. Megan er en rigtig crossover hund, som har været udsat for en fører, som må have været – og sikkert stadig er! – meget forvirrende for enhver hund. Megan har virkelig været en forsøgshund. Når hun alligevel er blevet lydighedschampion og rallylydighedschampion, så må vi gøre noget rigtigt. Og det ville jeg rigtigt gerne prøve af ved at træne en engelsk springer rigtigt fra hvalp af. Jeg var også skrevet op til en hvalp, men der skal to til en tango, og med tre hunde i huset var yderligere en i form af en engelsk springer spaniel ikke en option.
Hvad så? Ja, jeg kunne også spørge mig selv: Hvad taler imod en border terrier? Terriere er selvstændige hunde, ja, og det kræver nok noget mere at træne dem, ja, men Lille Bjørn gør det da meget godt. Border terriere … vi har da haft nogle stykker i huset, og kender rigtigt mange, og helt ærligt – med noget målrettet træning kan de nå langt.
Konklusionen er blevet, at næste hund bliver en border terrier.
Vi har naturligvis haft nogle udvælgelseskriterier, men for at gøre en lang historie kort har vi valg en hvalp efter kombinationen Borderhouse Kondor x Sweeping Slow Fox. Borderhouse Kondor er efter Borderhouse Ella Fitzgerald som er efter vores Otto, så det er Ottos oldebarn. Det har ikke været et afgørende kriterium, men det har ikke trukket fra ved udvælgelsen :-)))))
Det er en han, han skal hedde Max, han er tilmeldt de første to hvalpekurser – og vi glæder os ret meget til den 9. august, hvor han bliver 8 uger og vi skal hente ham!

De unge

2011-07-17T11:04:00.003+02:00

Torsdag sluttede de tre LP-hold i Sydkystens Hundeskole i denne omgang, de fortsætter som to hold fra den 11. august. Det er virkeligt fascinerende at følge de enkelte ekvipager på disse hold, for der sker udvikling hele tiden. Nogle gange er der momenter der kommer lidt ud af et sidespor, og så finder vi nye teknikker. Der kommer mønstre, som absolut ikke er tiltænkt, som kræver lidt omprogrammering. Men netto er, at der sker fremskridt, og at det samlet set er synligt. Og at de enkelte førere nærmer sig et af målene, at være klar nok til den næste LP-prøve, som i flere tilfælde er den første :-) Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der skete for mig, da jeg var oppe til den første LP-prøve, og pludselig blevet grebet af det. Der er et par af deltagerne jeg godt kan forestille mig vil opleve det samme :-)))
Fredag havde Annie og Tira inviteret til nørdtræning med efterfølgende grilning hjemme hos dem i Jægerspris. Det blev til en skøn eftermiddag og aften hos Tira, hendes mor og far og deres nr. 5 (Nanna), som også fotograferede. Vi skålede i noget Asti for at fejre Tiras rallychampionat (det kan da ikke gøres ofte nok!), vi gik en tur til stranden, og så stod den på lidt rally- og LP-træning.

Lille Bjørn i rally (foto: Nanna)

Lille Bjørn vil gerne træne mere ... (foto: Nanna)

Lille Bjørn træner dæk. De andre sit, dæk, sit, dæk, sit :-) (foto: Nanna)

Megan i stillingsskift (foto: Nanna)

Lørdag var vi inviteret til Præstø for at fejre at Peter er blevet 30 år og er udnævnt til premierløjtnant. Det var det mest fantastisk vejr, så hele aftenen blev nydt i haven med skøn grillmad og dejligt selskab. Mingus på snart 3 måneder var en del i centrum, men der var en hård konkurrent i form af Smilla på 9 uger :-)

Solnedgang set fra Hestehaven mod Frederiksminde

Vi havde naturligvis også en gave med til Smilla

Dette foto blev lagt ud på Facebook med teksten "Det nyeste familiemedlem!", og det væltede ind med lykønskninger og spørgsmål :-)))))

Peter med sin faster og nogle spændende kager!

Endelig træning igen

2011-07-13T21:53:00.000+02:00

Tirsdag stod jeg for LP-delen af sommertræningen i Sydkystens Hundeskole. Der er små 20 hunde opdelt på LP, rally, tricks og hverdagslydighed, og der er fest og stemning på træningspladsen. Jeg har en fin blanding af hunde der har deres første LP-prøve til gode, og nogle garvede LP3’er og på godt en time når vi vidt omkring. I går var der fokus på fremsending, apport, fællesøvelser, spring og næseprøve. Gitte var mødt med en højløbsk Era, fordi hun skulle træne lidt bagefter, og hun lånte Lille Bjørn, så han fik en times bonustræning.
5 ud af 6 kursister kendte jeg i forvejen, og også den sjette var et godt bekendtskab  Så der var en masse succesoplevelser, både for de nye, hvor der er tydelige fremskridt, og for de garvede, hvor Tira efter en træningspause pga. mors ferie bestemt ikke havde glemt øvelserne :-))))
Det ”nye” bekendtskab har ikke tidligere arbejdet med DKK’s lydighedsprogram men med DGI’s. LP2 fremsending og apportering var ikke noget problem, og da næseprøven blev introduceret og fungerede i en tæt på færdig øvelse inden for max 5 minutter må det siges at være en ekvipage med STORT potentiale.
I dag havde Mette, Susanne og jeg – alle instruktører i Sydkystens Hundeskole – sat hinanden stævne i Jersie, og det blev til 1½-times god træning af diverse øvelser, som vi hver især ønskede fokus på.
Med Lille Bjørn arbejdede jeg med:

Fri ved fod – nogle korte pas, med masser af intensitet
Apportering – med et håndtegn, og en glad førerstemme, var der pludselig en masse energi i denne øvelse!!
Fremsending – superflot tempo, men igen skal der et håndtegn til hjælp
Stillingsskift – timingen af klik ved ståen skal jeg lige overveje …
Indkald – han gik for tidligt to gange, så jeg trænede flere pas hvor han bare skulle blive liggende, uanset hvordan jeg gik

Med Megan

Stå, sid og dæk under gang – jeg træende stå og dæk, som begge var flotte
Fremsending – meget flot udløb til kegle, og Megan følger dirigeringen til felt flot

En rigtig god træningsomgang.
Efter lidt afrunding var der gået et par timer, og alle kunne tage hjem med god samvittighed.
Der er GODT at være i gang med træningen igen :-)

Forstærkning

2011-07-10T21:56:00.001+02:00

Foto: Nette Stormlund

Nette afsluttede et rallyhold på Amager i dag, og havde annonceret en uofficiel rallyprøve i den anledning. Jeg fik fornøjelsen at dømme, og det var virkelig en fornøjelse!
Der kom lidt afbud, men 6 dygtige ekvipager gennemførte en rallybegynderprøve fuldstændig som en rigtig prøve. Der var en afmærket bane, der stod dommertelt, der var tilskuere osv. Der var officiel præmieoverrækkelse til sidst med præmier (ok, de var vist lidt flottere end til en almindelig prøve) og dommerkommentarer.
Når jeg dømmer ved den slags arrangementer lader jeg altid tvivlen komme ekvipagerne til skade! Jeg vil meget nødigt risikere at dømme for mildt, så ekvipagerne bliver overraskede over bedømmelserne til en officiel prøve. Men der er naturligvis mange situationer der er på grænsen, og så forklarer jeg, hvorfor jeg dømmer som jeg gør, og hvordan de kan risikere at blive dømt.
Men uanset hvad, alle 6 ekvipager bestod, og de 5 fik 90 point og derover.
Derefter stillede jeg en anden begynderbane op, som de også alle gennemførte og bestod, og med flottere resultater! 2 x 97 og 1 x 99 er ret flot :-)
Samlet gennemgik de to baner der opfyldte de officielle regler for begynderbaner, og prøvede 27 ud af 31 skilte. Jeg tror de er vel rustede til en officiel rallyprøve …
Det er et arrangement som dette der bekræfter mig i, at det er sjovt at være hundetræner. Det er ekvipager der har udviklet sig ved at arbejde med deres hunde på en positiv måde, og pludselig (!) opdager at de er klar til at gå en officiel prøve. Jeg er ikke i tvivl om, at flere på dagen var under deres normale niveau, men de gik alle flot, havde god kontakt med deres hunde, og fik nogle lærerige minusser for førerfejl. Og de minusser er meget bedre til en uofficiel prøve end til en officiel :-)))
Jeg håber de alle har fået blod på tanden til at deltage i en officiel prøve.
Derefter fik jeg noget introduktion til bakning af Nette. Jeg var gået lidt død i den øvelse med Lille Bjørn, men fik en masser godt input, og er i gang med at arbejde med dem. Tak Nette!
Så kunne jeg glæde mig over at Niina Svartberg, som skal holde foredrag og kursus for Sydkystens Hundeskole 30. september – 2. oktober, fik sølvmedalje ved verdensmesterskabet i lydighed i Paris i dag. Hun var den jeg heppede mest på, nu der desværre ikke var nogen danskere i finalen.
Og så er der lige Nørdklubben. Jeg har fået mulighed for at bruge arealerne ved Køge-Herfølge Jagtforening i juli, hvor der ikke er noget skydning, og skrev i går ud om et LP-/rallyarrangement. Og inden jeg havde set mig om var der 12 tilmeldinger til LP og 4 til rally. Nørder holder ikke ret meget sommerferie!

Hundedage

2011-07-08T21:24:00.000+02:00

Jeg tror nok hundene føler sig lidt forsømte, for det er ikke meget jeg har fået trænet med dem på det sidste. De får deres 5-10 minutter næsten hver dag, men jeg vil godt træne lidt mere end det :-)

Jeg fører en kalender, så Kirsten kan se, hvornår jeg er "ude til noget” (95 % er hunderelateret), og da jeg opdaterede den i går med juli og august kom der da lidt på …
På søndag skal jeg dømme ved en uofficiel rallyprøve på Amager, som afholdes i forbindelse med afslutning af et af Nettes rallyhold – hvor der også blev åbnet for at andre kunne melde til prøven, for at opleve hvordan det er at gå til prøve. Jeg har forberedt to begynderbaner, og glæder mig til at se en masse glade hunde og førere. Efter prøven har jeg bestilt lidt specialundervisning hos Nette, så Lille Bjørn og jeg kan få helt styr på bakningen.
Mandag skal Kirsten og jeg se et kuld border terrier hvalpe. Ikke et helt tilfældigt kuld. Otto er oldefar til dem, og jeg håber at få en han fra kuldet.
Tirsdag skal jeg sammen med Marie og Susanne stå for noget sommertræning i Jersie. Der er godt nok mange der har tilmeldt sig, så vi opdeler i tre grupper med fokus på henholdsvis tricks/hverdagslydighed, rally og LP. Jeg regner bestemt med at have et par hunde med, så vi kan træne bagefter.
Onsdag skal Megan, Lille Bjørn og jeg deltage i noget træning med nogle af de andre instruktører i Sydkystens Hundeskole. Vi er – når jeg selv skal sige det – syv ret dygtige instruktører, og vi kan selvfølgelig få en hel masse ud af at træne sammen.
Torsdag har jeg to LP-hold i Jersie, det er afslutningen på denne omgang træning. Der fortsættes efter sommerferien.
Og fredag er der så et Nørdarrangement, hvor vi skal op og besøge Annie og Tira. Annie har vist også en mand, og jeg har hørt at nogle af de andre nørder også har ægtefæller/kærester, og måske får vi nogen af dem at se … Den står på træning et par timer og så fælles grilning.
Lørdag er det endnu ikke noget hundemæssigt på programmet, Men vi skal til 30 års fødselsdag hos nevø Peter i Præstø hos hans forældre ... og de har i dag fået en labradorhvalp – og den glæder vi os rigtigt meget til at møde!

Amatør

2011-07-06T21:46:00.001+02:00

I dag bliver amatør ofte brugt som et nedsættende udtryk om en, der ikke udfører sine opgaver godt.
Jeg bruger ordet i den oprindelige form (afledt af latin: Amare – at elske), som betegnelse for en person der gør noget, fordi hun eller han kan lide det, og ikke har det som profession (er professionel).
Jeg kom til at tænke på dette da vi i sidste uge havde instruktørmøde i Sydkystens Hundeskole. Og bl.a. diskuterede de kommende hold, vi ville udbyde.
Vi har tidligere gjort en del ud af at der var mulighed for at gennemføre et forløb hos os. Fx hvalpehold --> let øvet --> øvet --> LP-begynder. Men vi har erkendt, at disse detaljerede, skemalagte forløb også kunne dræbe lysten til at undervise hos instruktørerne – som alle er amatører.
Så vi blev simpelthen enige om, at det er vigtigt at vi kun påtager os hold, som vi selv brænder for. Og at vi kun påtager os så mange hold, at vi selv synes det er sjovt at være på træningspladsen. Kursisterne skal kunne mærke, at vi er på dupperne, ikke at vi er på træningspladsen, fordi det er noget, vi er tvunget til.
Det betyder også, at hvis nogen vil holde en pause fra undervisningen, så er det bare ok. Der er ingen der bliver presset til ”bare” at tage et hold.
Det betyder omvendt også, at vores kursister kan være sikre på at møde oplagte og engagerede instruktører HVER gang. Vi underviser, fordi vi synes det er sjovt, vi gør det af lyst – og vi glæder os hver gang vi skal ud til træningspladsen.
Jeg er stolt over at være formand for Sydkystens Hundeskole med syv skønne amatører som instruktører.

Glæde

2011-07-05T20:29:00.000+02:00

At gøre noget ubeskriveligt
Helt uden grund
Uden hoved og hale
Rende rundt som sindssyg
Hive i håret og flyve
Favne fødderne og hoppe
Oppe og nede
Bumpe og støde
Ganske unødvendigt
Men dog omhyggeligt
Med fuld energi
Og alle kræfter
Giver hele kroppen
Lutter glæde
Men svær at leve af
Sådan er den
Dansen
Ren natur

Jeg blev i rigtigt godt humør da jeg læste ovenstående digt i morges. Først i 17. linje bliver det afsløret at det handler om dans, det kunne næsten have været en beskrivelse af noget hundetræning :-)
Den forløbne weekend var absolut ikke med hundene i centrum. Både lørdag og søndag var lange arbejdsdage i flytningens tegn, og heldigvis gik alt godt. Når der sker en stor forandring, som en flytning til et nyt domicil er, er der naturligvis blandede følelser. Men jeg kunne bogstaveligt se glæden i folks øjne, da det over weekenden og i går gik op for dem, hvilke fantastiske rammer de nu har fået for deres arbejde. Hold da op en entusiasme i forbindelse med det meget omfattende flytte- og indretningsarbejde i weekenden. Jeg er sikker på, at alle kunne have fundet gode alternativer at bruge tiden på, end at anvende nogle ualmindeligt varme dage på at være på arbejde. Men alle smilede og var glade, og allerede mandag begyndte en næsten normal arbejdsdag på den nye adresse.
Jeg havde Megan med både lørdag og søndag. Hun fik set hele huset, fandt naturligvis noget wienerbrød, blev klappet og nusset, fik nogle hjemmelavede godbidder og hyggede sig gevaldigt. Det meste af tiden lå hun i buret, men vi fik også trænet en række korte pas, og det gik supergodt. Det bedste var at en af rengøringsfolkene søndag – jeg vidste ikke at hun havde set os træne – efter en af træningssessionerne sagde, at det var dejligt at se hvor glade både Megan og jeg var når vi trænede …
Nu begynder mere normale arbejdsdage igen, torsdagsundervisningen gennemgøres med tre LP-hold som sædvanlig, og jeg går i gang med mere systematisk træning af både Megan og Lille Bjørn igen.
Og så skal jagt da lige huske at fortælle om digtet ovenfor, at det er skrevet af Gao Xingjian, som fik Nobelprisen i litteratur 2000. Digtet hedder Dans, er oversat af Anne Wedell-Wedellsborg og blev bragt i Politiken i dag.

Store flytteuge

2011-07-01T20:54:00.001+02:00

Det har virkelig været en uge i mit flytteprojekts tegn. Onsdag flyttede den første afdeling, en række andre afdelinger flyttede i går, og i dag og over weekenden flytter de sidste funktioner. Flytningen sker samtidig med en at en masse ombygninger og istandsættelser finder sted, så der er stadig mange håndværkere i gang, og timingen er afgørende. Gulvet skal være klar fredag aften, så vi kan flytte materialer ind på det lørdag morgen. Det lille lager skal være tømt, så vi kan flytte materialer ind i det. Det store lager skal være tømt lørdag aften, så gulvmanden kan komme i gang søndag morgen. Osv. Hektisk og meget spændende. I modsætning til de IT-projekter, som jeg normalt arbejder med, er der meget synlige resultater i et byggeprojekt :-)
Flytteprojektet har haft konsekvenser for hundetræningen … Jeg havde i god tid aflyst de første to LP-hold i går, det sidste regnede jeg med at kunne nå i god tid, og det kunne jeg også. Der er selvfølgelig kompensationstime til de aflyste hold.
LP-stjerneholdet, som jeg godt tør kalde mit yndlingshold, blev gennemført og jeg elsker virkelig det hold. Vi arbejder med detaljer, diskuterer om det er detaljer den enkelte vil arbejde med og – håber og tror jeg – får skabt fokus på de afgørende elementer i forhold til den enkelte ekvipages udvikling.
Flytteprojektet harogså haft konsekvenser i forhold til diverse hunderelaterede aktiviteter. I dag gik jeg glip af en nørdeprøve og i morgen af et fri-ved-fod-kursus. Og på mandag Sjov Sommer. Ærgerligt, men det kan jeg godt leve med, når jeg er med til at få flytteprojektet sikkert gennemført :-)
Og så skal jeg da lige huske at nævne, at Megan og jeg fik den officielle invitation til DM i rally den 27. august, og vi har naturligvis straks tilmeldt os!!!

Hundefri weekend … NOT :-)

2011-06-26T20:29:00.000+02:00

Udsigt fra café Europa

Jeg havde slet ikke planlagt egne hundeaktiviteter i weekenden, men lidt blev der alligevel sneget ind.
Lørdag morgen tog Megan og jeg til Lyngby for at se LP-prøver. Vi ville primært gerne se Mette & O’Malley i LP1, Helle & Zulu i LP2 og Anita & Osseau i LP2. Det er herligt afslappende at komme til prøve uden at skulle op, selvom jeg nok fornemmede at Megan godt ville lave et eller andet … Men det er nok meget god træning at komme på en konkurrenceplads og ikke skulle til prøve.
O’Malley fik flotte 174 point, Zulu 193½ og blev 2. vinder og Osseau fik 174 og blev 5. vinder med et 0 i fællesdæk. Anita skrev på Facebook: ” tror Osseau havde en dårlig fører med i dag”, men det var altså kun i fællesdækken, i resten var hun god og der var 9 i helhedsindtryk.
I dag tog Kirsten og jeg til København, jeg tror nok meningen var at vi skulle på udsalg, men vi købte intet!!! Men vi fik lidt morgenmad på Europa og en lækker frokost på Bøf og Ost. Hjem turen gik via Amager, hvor Nettes Fri ved fod-kursus netop var slut, og naturligvis igen var blevet en succes. Der var to fra Bornholm, der var kommet til kurset, ret sejt!
Til aften fik jeg trænet lidt med hundene. Megan, højrehandling (skal være rigtig skarp), bakning på højre side og lidt af det løse for afvekslingens skyld. Med Lille Bjørn er der kampagne på stillingsskifterne sit-stå og dæk-stå, og på apportering (elske apporten).
Og så er vi 6 nørder der har lovet Charlotte Lia at præsentere noget hundeunderholdning på plejecentret Lokalcentret Kristiansminde, vi glæder os til at være med til at glæde nogle ældre mennesker med nogle glade og dygtige hunde. Jeg er blevet opfordret til at bruge denne anledning til at debutere med Lille Bjørn i freestyle, så vi går i skarp træning!!!

What happened?

2011-06-24T20:28:00.000+02:00

Store ring i Valbyhallen

Der er næsten gået en uge siden sidste blog, så her er lidt opdatering om hundeaktiviteterne i den forløbne uge.
Jeg har været på en del hundeudstillinger i tidens løb, men efter at jeg begyndte at interessere mig for LP og rally er det meget lidt, jeg har været på udstillinger. Lille Bjørn har været udstillet lidt, men ikke tilnærmelsesvis så meget som vores border terriere.
Sidste søndag blev Lille Bjørn udstillet på DKKs udstilling i Valbyhallen. Han fik en nydelig kritik, og blev bedste han nr. 3, og det er jo ok, men kan ikke bruges til noget. Norwich terriere blev bedømt tidligt, så inden kl. var 1130 var vi færdige og havde været en runde på det udendørs areal – terrierne blev udstillet indendørs. Vi tog hjem, og vendte tilbage kl. 16 og så de afsluttende konkurrencer i store ring. De var ret indforståede, for at sige det pænt. Der var en stribe afsluttende konkurrencer, der var speak i en hal med rigtig dårlig akustik, så som udenforstående var det meget lidt spændende at følge. Kirsten og jeg gik da BIS-bedømmelserne gik i gang, og Valbyhallen var også ved at være ret tom på det tidspunkt.
Jeg ville meget hellere have været i Albertslund og se LP, men DKK havde desværre valgt at lægge udstilling og LP/rally/agility på to forskellige lokaliteter denne weekend.
I går stod den så på de tre LP-hold i Jersie. Sankthansaften er ikke nogen undskyldning for ikke at træne. Vi havde det skønneste træningsvejr, og jeg så en masse flot hundearbejde. Jeg sender altid mail til alle deltagerne efter træningen, og i går fik den et andet snit: 3 positive iagttagelser om hver ekvipage … og det var ikke svært :-) 4 ud af 6 på det sidste hold skal til prøve i morgen i Lyngby, som jeg for første gang i flere år ikke selv er tilmeldt – jeg regner med at kunne snige mig derop og se prøverne om formiddagen.
Årets første instruktørmøde i Sydkystens Hundeskole afholdes på tirsdag. Det afgørende for at Sydkystens Hundeskole har en eksistensberettigelse er, at vi har nogle dygtige instruktører, og at vi behandler dem, så de har lyst til at blive hos os. En ting er en fornuftig aflønning. En anden at skabe et netværk for instruktørerne. I vores vision står bl.a. ” Bestyrelsen sørger for relevante fora, hvor trænerne kan udveksle erfaringer, netværke, få inspiration osv. Dette kan være i form af netværk (fysiske og virtuelle), kursusudbud eller andet. Eksempelvis trænersparring, hvor man mødes med dem, der træner de samme hold, for at udveksle undervisningsplaner, ideer til nye øvelser, snakker om problemer og evt. ens løsningsmodeller. ” Det er noget af det, som jeg selv synes det er meget meget spændende at arbejde med.
Vores Sjov Sommer arrangement nærmer sig. Vi havde udbudt to dage, men da der ”kun” er kommet 22 tilmeldinger er det endt med at vi sætter alle kræfter (=5 instruktører!) ind mandag den 4. juli, og forhåbentlig giver alle børn og hunde er hyggelig og lærerig dag.
Den 1. juli er der et nørdarrangement, og desværre har jeg måtte melde afbud. Det er midt i flytteugen, og så må den hårde prioritering sætte ind.
Endelig vil jeg nævne rallyprøverne den 11. september i Spaniel Klubbens regi i Herfølge. Johanna skal dømme (max 60 hunde) og lige nu er der kun to ledige pladser. 14 af de tilmeldte hunde er spaniels, og det er fantastisk!!! Og apropos spaniels, så har Anne Ingevold med sin gamle Nushka (Sieger's Aida), som er 11 år, kvalificeret sig til DM i rally øvet klasse. Et stort til lykke til Anne, jeg håber hun vil gøre mig selskab til Bornholm.

Herligt temperament og udstråling

2011-06-18T20:47:00.000+02:00

I dag gik turen først til Albertslund, hvor Megan skulle op i rally ved DKK’s arrangement.
Der var 6 tilmeldte i championklasse, og det blev en ganske tæt konkurrence med 87, 90, 93 og 3 x 95 point. Megan blev 2. vinder kun slået af Tira, som havde en hurtigere tid. Megan var som vanlig god, men jeg fik startet hende rigtigt dårligt og begik en dum fejl, og det er der ikke rigtigt råd til. Den dumme fejl kostede 3 point: sit-fører drejer –går et skridt-kalder hund i plads … det er rigtigt smart hvis føreren fortæller hunden at den skal blive siddende når han drejer, hvad jeg ikke gjorde :-(
Da jeg var færdig fik jeg et crash-kursus af Susanne Bach i hvordan jeg kunne (=burde/skulle) starte for at få Megan i omdrejninger. Puha ja, hun havde fuldstændig ret !!!
Men 95 point er Megans bedste resultat i championklasse, så jeg er godt tilfreds.
Jeg talte 10 ud af 16 nørder, der kan have været flere :-), og der blev opnået flotte resultater. Anita & Osseau fik deres 2. pind i rally, Annie vandt championklasse, Nette & Honey blev DKRLCH som 1.v. med 99 point og Nette & Casey blev 2.v. i LP1 med 170 point. Og så er der flere resultater jeg slet ikke kender.
Jeg skulle nemlig videre til Ravnsborghallen i Køge, hvor DTK afholdt udstilling. Norwich terrierne var blandt de sidste hunde, så jeg nåede også at vise Lille Bjørn. Han blev BH2, slået af en RET lækker svensk han, men den norske dommer Petter Fodstads kommentarer var alle pengene værd! Han er vild med Lille Bjørns udstråling, og den åbenlyse glæde der lyser ud af ham – hvilket absolut ikke er så normalt som det burde være i udstillingsringen. Den fulde kritik ”Herligt temperament og udstråling, bra hode, velplasert ører, noet vid i fronten, bra hals og toplinie, velvinklet bak, velkroppet, fin hale, uttmærkt pels, uttmærkt pelskvalitet, herligt at se en sån vågen och glad hund .”
Den er vi meget tilfredse med.

Der sker noget: Megan skal til DM!

2011-06-17T19:47:00.000+02:00

”Mit” byggeprojekt skrider frem med hastige skridt. Noget af de herlige ved sådan et projekt er at det er MEGET synligt, om der sker noget. Og med en planlagt indflytning fra den 29. juni og et væld af håndværkere i sving, er det synligt fra dag til dag, hvor store fremskridt der sker. Det føles godt.
Sådan havde jeg det også i går, da jeg satte gang i tre LP-hold, som kun kører over fire torsdage, inden vi slår over på sommertræning. Vejrudsigten var ikke den bedste, men bortset fra det sidste hold blev vi forskånet for regn, men til gengæld kunne vi dér fejre Annie & Tiras rallychampionat med et glas Asti :-)
De fleste af kursister er gengangere fra forrige runde (som sluttede sidste torsdag), andre har jeg haft på tidligere hold og enkelte er helt nye for mig. Det jeg virkelig bemærkede i går var at der hos rigtigt mange hunde var sket meget tydelige fremskridt i forhold til sidst, jeg så dem. Detaljer førerne har kæmpet med er kommet på plads, der er kommet flow i flere sammenhængende momenter, der er mere præcise klik osv. Der sker fremskridt! Og det er som instruktør det der nok tænder mig allermest: kursister der rykker!!
I dag fik jeg besked om at ét af årets mål med mine egne hunde var nået (målene er beskrevet i denne blog): Megan er kvalificeret til DM i championklasse i rally! Der er kommet ok fra DKK for at invitere deltagere med under 95 point, og da Megan har 94 point er den hjemme!
Så hermed er endnu et af spørgsmålene i quizzen for 2011 besvaret.
Billetterne og overnatning er bestilt og vi har også tilmeldt os rallyprøven 28. august. Vi glæder os til at vende tilbage til Bornholm. Kreds 8 er gør et fantastisk arbejde, og vi nyder at komme til deres veltilrettelagte arrangementer. Mit firma er da også sponsor for DM, vi har givet en pokal til hver af de 4 LP-klasser og hver af de 4 rallyklasser.