Rallydommer, LP-træning og MSP Foundation

I søndags dømte jeg 54 hunde ved Sydkystens Hundeskoles rallyprøver i hallen på Gjeddesdal Gods.

Der var mange gode præstationer og desværre også en masse mindre gode. De meget engagerede hjælpere kunne bogføre en del IB’er og det blev til 18 IB ud af 54 hunde, det er en del flere, end vi har oplevet før.

Så ingeniøren i mig har taget over og gennemgået bedømmersedlerne, for at finde et mønster.

Det er forskellige øvelser, der har været problemer med, men netto er at 14 ud af de 18 IB’er havde mindst 2 x 10'ere, 1 hund forlod banen, 1 fører valgte at forlade banen undervejs, 1 sprang et skilt over og 1 fører måtte stoppe, fordi hunden ikke ville gå videre.

Der var flere af de IB’ede, som gik rigtigt pænt.

Og jeg skal nævne, at det IKKE kun var de nye skilte, som deltagerne fik 10’ere på :-)

Der er ikke andet at sige, end at der må trænes lidt mere …

Topniveauet var fantastisk, ikke mindst i championklasse!

• Tina og Jay vandt championklasse med 100 point
• Lone og Panik fik deres DKRSCH med 98 point
• Annie og Tira blev 3.v. med 95
• Amanda og Osseau gik superflot og fik 91 og blev 5. v.

Ekspertklasse blev vundet af Annette og hendes Wheaten Simba med 100 point, øvet klasse af Signe og Sitka med 97 point og begynder af Merete og Kamelia med 94 point.

Tirsdagens LP-træning hos Susanne blev for mit vedkommende reduceret til halvtid pga. et kursus, jeg var midt i.

Jeg eksperimenterede med at have Max i snor mellem øvelserne. Jeg er stadig for stereotyp = forudsigelig, lige så snart jeg ændrer adfærd i fri ved fod øges hans opmærksomhed. De delmomenter, vi arbejdede med, var flotte – ikke mindst et verdensklasse stop i indkald. Men tilbagespringet var forsvundet fra repertoiret i dag …

Lille Bjørn og jeg har fortsat fokus på line mellem øvelser, korrekte startpositioner, hvor han bliver siddende, når jeg tager linen af, og det skaber en helt anden form for energi i ham (positivt!). Han laver det hele rigtigt pænt, vi skal have fokus på at træne med noget i munden og komme i plads med noget i munden.

De sidste tre dage har stået på et intensivt Managing Successful Programmes Foundation kursus, som blev afsluttet i eftermiddags med en certificering.

1 skridt tilbage og 2 skridt frem

Jeg har tænkt meget over både egen hundetræning og hundeundervisning på det sidste. Jeg elsker at undervise og jeg elsker at træne egne hunde.Jeg har også alt muligt andet, der skal passes; og som en person, hvis synspunkter jeg lytter meget til, skrev til mig: ”Når nu det første barnebarn er lige på trapperne kan det jo være at det går lidt ud over hundeaktiviteterne ;-)”

Ja, der skal prioriteres.

Så jeg har besluttet at drosle ned for hundeundervisningen; det bliver fra maj en ugentlig dag med rallytimer. Så bliver der to faste dage med organiseret LP-træning med Max og Lille Bjørn. Og så bliver der den løse selvtræning, Megan i rally, og sikkert en del uofficielle prøver i forskellig sammenhæng.

Jeg har besluttet at droppe agilityen med Max, før jeg egentlig kom i gang. Ikke fordi jeg ikke synes det er sjovt. Men efter en træningspause med Max og en ny start, må jeg erkende, at de problemer, jeg troede jeg kunne løse, ved at begynde at dyrke agility, intet havde med konkurrenceformen at gøre, men alt med mig selv.

Jeg tænkte rigtigt meget over det efter tirsdagens træning. Og igen til aften, hvor jeg i forbindelse med forberedelse af et af indlæggene på næste runde af Rallyinstruktøruddannelsen, genlæste mine noter fra kurser og foredrag med Niina Svartberg.

Bundlinjen er: ”When there's magic in the music, It's the singer not the song”.

Tirsdagens træning var første omgang af en ny runde hos Susanne Bach. Susanne havde forberedt et skarpt program, som kan opsummeres ganske kort:

• Med Max: kontakt i udgangsposition & overgang mellem øvelser
• Med Lille Bjørn: lige plads, line af og på (og holde positionen) , samt overgang mellem øvelser

Begge blev massivt belønnet gennem stort set hver deres time. Masser af kontakt, øget præcision, skarpere øvelser. Pibeflodhesten var et KÆMPEHIT, Lille Bjørn ville næsten ikke aflevere den igen.

Den største ros fik jeg efter Max’ time, hvor en af de andre kursister, som ikke var med på forrige runde, men har oplevet Max tidligere, i fuld alvor spurgte om det var Max. Hun mente det måtte være en anden hund, fordi hun ikke havde hørt en lyd fra ham!!! SÅ går det altså fremad.

Lille Bjørn gik som en drøm. Det med at tage linen af og på mens han holder positionen, burde jeg have arbejdet med for 6½ år siden, men nu er vi altså kommet dertil, og det gik lynhurtigt frem, og havde naturligvis den håbede bieffekt, at han nu også holder positionen når jeg skal tage apport og næseprøve. Vi arbejder videre, så vi også får lige pladser, og så begynder det at ligne noget.

Det kan godt være vi er gået et skridt tilbage, men vi kommer til at rykke meget hurtigt frem igen!!!

Det er ikke så svært, når man først får det lært

De tre bedst placerede i "min" begynderklasse 15. februar 2014

De nye rallyskilte blev offentliggjort på DKK’s hjemmeside sidst i august 2013. Der blev afholdt et informationsmøde på Fyn 2. oktober, hvor skiltene blev gennemgået. Der var livestreaming fra mødet så vi, der ikke kunne være med på Fyn, også kunne være med. De nye skilte blev taget i brug officielt 26. januar 2014 og i praksis ved 2 prøver 1. februar 2014, 5 måneder efter offentliggørelsen.

Sydkystens Hundeskole har – i lighed med mange andre hundeskoler – holdt informationsmøder om de nye skilte og haft træningstimer, som kun drejede sig om de nye skilte.

Jeg tilmeldte mig specielt prøven 1. februar 2014 i Sorø, for at kunne sige, at jeg havde været med, da de nye skilte kunne bruges i praksis for første gang.

I går dømte jeg (sammen med Lone Sommer) ved en dobbeltprøve, arrangeret af Nr. Broby Agilityforening, og havde for første gang lagt baner med nye skilte, banerne kan ses her.

Jeg dømte 24 ekvipager, Lone cirka det samme. En markant forskel i forhold til en tilsvarende prøve 1. december 2013 med 45 ekvipager til hver.

Hvorfor?

Det talte jeg med arrangørerne om, og den eneste ”gode” forklaring vi kunne finde på var ”de Nye skilte”. Der er tilsyneladende flere steder man oplever mærkbar tilbagegang i deltagertallet og formoder, at det skyldes ”de Nye skilte”.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at det er grunden. Men jeg kan ikke forstå, at det virkelig kan være årsagen. Jeg véd godt, jeg ikke er typisk rallyudøver: Jeg går til rally med alle mine 3 hunde, jeg underviser i rally og jeg dømmer rally. Men alligevel.

Jeg har konkurreret i rally siden 23. juni 2007, hvor Megan og jeg debuterede med uimponerende 73 point. I de over 6 år siden da, har der været minimale ændringer i regler og skilte. Jeg synes, det var skønt, at det kom nye øvelser og har sat en ære i at være klar til prøverne 1. februar 2014. Ja, der var øvelser vi ikke følte os helt klar til, men i bund og grund synes jeg ikke sværhedsgraden er øget nævneværdigt.

I begynderklasse: Hunden skal kunne snurre rundt mens føreren går, lave et sidestep til venstre, gå et 8-tal, stå når føreren stopper og bakke et skridt. Jeg vil påstå, at de fleste har lavet de øvelser eller noget tilsvarende i forbindelse med hvalpetræning eller et trickshold. Der er intet svært i det, det er bare nye øvelser i rally.

I øvet klasse: Der er sideskift, de kan være lidt drilske, men det er noget enhver agilityudøver bare siger ”nå” til. Der er et skridt til venstre, venstre om bliv og kald ind, to tyskervendinger, bakke 2 skridt og cirkel i gang omkring fører. Jeg vil ærligt indrømme, at et skridt til venstre og cirkel omkring fører, er øvelser, jeg har arbejdet lidt mere med end de andre, men igen: De er ikke urimelige. I cirkel omkring fører må føreren også sætte tempoet ned, så er det til at have med at gøre. Og så er der et af skiltene 3-11 der skal kunne udføres i løb eller langsom gang.

Stramningen er at der nu kræves 85 point til en pind. Det synes jeg, er en ganske fornuftig stramning. Der er ekvipager der er kommet hurtigt i ekspertklasse, og den er altså noget mere krævende, og så er det fint med en stramning, så det er lidt sværere at rykke op.

Ekspertklassen … Man skal kunne gå fra hunden i sit, dæk eller stå og kalde den til sig, det har formentlig ikke krævet ret meget træning hos nogen. Man skal kunne gå fra hunden i sit, dæk eller stå, hente en spand, samle hunden op, gå til næste skilt, gå fra hunden i sit, dæk eller stå og stille spanden og samle hunden op igen; der er forhåbentlig heller ikke nogen der synes, at det er en avanceret øvelse. Så er der spring, ro, spring, svarende til LP2-springet. Gå hen og læg dig, hvor hunden sendes til et felt på 1,2 m x 1,2 m fra højst 5 meters afstand. Og endelig sit, 1 skridt stå, 1 skridt sit, 1 skridt dæk. Igen, nogle nye øvelser, men ingen kan overbevise mig om, taget en for en, at der er noget svært i nogen af dem.

Championklassen har fået nogle ganske få nye skilte: to nye sideskifter (hund foran rundt og hund bagved rundt), som i forhold til de andre sideskifter ikke er ret svær. Sit under gang. Dobbelt spring – ro – og tilbagespring. Sit, 1 skridt bagud hunden bakker, 2 skridt bagud og hunden bakker.

Udfordringen er naturligvis, at man i championklasse skal kunne ALLE de nye skilte BÅDE på venstre OG på højre side. Men med mit kendskab til udøvere i championklasse, er det en sport i sig selv, at kunne øvelserne lige godt på begge sider :-)

Så, hvad er konklusionen på dette?

De nye skilte har været kendt i over 5 måneder. Der er ingen urimeligt svære eller krævende øvelser imellem. For de fleste hundeførere (og ikke mindst hunde!), vil det være en kærkommen variation i træningen, at arbejde med de nye øvelser.

Hvis du ikke allerede er i fuld gang med OGSÅ at træne de nye skilte, så er der uden tvivl en klub i nærheden, som kan hjælpe dig …

Der er bare ingen undskyldninger for ikke at tilmelde sig rallyprøver!

Rally er og bliver ved med at være en hundesport for alle hunde og førere!

Megan, rally og permutationer

Megan (foto: Charlotte Lia)

Megan fylder 11 år til juni, men heldigvis er hun ikke specielt mærket af alderen. Jeg træner ikke ret meget med hende længere, men når vi træner er det intensivt og med masser af energi. Hun elsker at træne og det hænger uden tvivl også sammen med, at det nu ikke er hverdagskost.

Vi træner kun rally og det er der uanede muligheder i. I dagen havde jeg aftalt selvtræning med en, der arbejder i begynderklasse, og så fik Megan og jeg trænet nye begynderskilte på højre og venstre side. Så havde jeg fokus på dobbeltspring ro, sideskiftene, og bakning i alle retninger både fra gang og fra ro.

Dejlig træning. Og når jeg gør umage, så er hendes kontakt fantastisk og hun arbejder meget præcist.

Vi er tilmeldt 7 rallyprøver dette halvår heraf 5 kredsprøver, og naturligvis er ambitionen at vi for fjerde år i træk kommer til DM i rally.

Der ER uanede muligheder i rally også for at sammensætte baner. Amanda spurgte for ikke så længe siden, hvor mange måder skiltene kunne sammensættes på, og det var da nok værd at kigge nærmere på.

Her har jeg lavet lidt udregninger på begynderbaner. Reglerne siger, at en begynderbane består af 10-15 skilte heraf max 5 stationære.

Der er 13 stationære skilte og 21 ikke-stationære, hvoraf de 7 må indgå to gange på banen.

Hvis vi for at forenklet regnestykket antager, at vi anvender de 21 ikke-stationære skilte max 1 gang pr. bane er regnestykket i princippet følgende.

• For hvert antal skilte på banen kan der være forskellige kombinationer af stationære og ikke-stationære. Fx kan der for en bane med 10 skilte være:
• 10 ikke-stationære
• 9 ikke-stationære og 1 stationært
• 8 ikke-stationære og 2 stationære
• 7 ikke-stationære og 3 stationære
• 6 ikke-stationære og 4 stationære
• 5 ikke-stationære og 5 stationære
• For hver kombination udregnes permutationer (måder at ordne på), eksempel med 7 stationære og 3 ikke stationære:
• De 7 ikke-stationære kan sammensætte på P(21,7) = 21x20x19x18x17x16x15= 586.051.200 måder
• De 3 stationære kan sammensættes på P(13,3) = 13 x 12 x 11 = 1.716 måder
• Dvs. at 7 ikke-stationære og 3 stationære kan sammensættes på 586.051.200x 1.716 = 1.005.663.859.200 måder.
• Det tilsvarende udregnes for hver kombination af skilte med 10, 11, 12, 13, 14 og 15 i alt
• Samlet ender vi med 1.204.068.870.673.910.000 mulige baner, altså godt 1,2 trillioner.

Hvad kan det bruges til? Ikke noget som helst, andet end at konstatere, at der er astronomiske muligheder for at sammensætte skiltene til nye baner.

Nørdtræning

Christina og Tempo i fri ved fod

Nørdklubben er aldrig officielt opløst. I praksis er meget af det, der foregik i nørdregi, nu blevet en naturlig del af Sydkystens Hundeskole, hvor syv af nørderne er instruktører.

Vi havde planlagt en klassisk nørdgeneralprøve i tirsdags, men med diverse gode undskyldninger kom der det ene afbud efter det andet, og vi endte med ”kun” at være fire deltagere: Charlotte, Christina, Susanne og undertegnede. Vi havde i alt 5 hunde med, som skulle gå en delvis LP1 (Susannes Berry), en delvis LP3 (Charlottes Laika samt Max), en hel LP3 (Lille Bjørn) og en hel Elite (Christinas Tempo).

Susanne havde lavet en lækker kyllingesalat, så vi startede med at spise. Selvom hallen er isoleret var der ret koldt, så vi gik hurtigt over til planlægningen af aftenens forløb. Som blev: Tempo, Lille Bjørn, Laika, Berry, Max.

Vi brugte i alt tre timer, og det var en af de hyggeligste og mest lærerige træningsaftener, jeg har været med til. Jeg fik ikke sagt det til Christina, men hun læser min blog, så hun får det her: Hold da op hvor samarbejdet mellem dig og Tempo og udvikler sig! Det er så lækkert at se på. En fuld elite uden nuller, næsten ingen lyd i fri ved fod, det er der virkelig muligheder i.

Lille Bjørn gik en fuld LP3. Der var rigtigt meget der fungerede godt, og en del der skal arbejdes med. Hovedtilbagemeldingen var: arbejd med de skæve pladser og med transport mellem øvelser … Noget af det rigtigt positive jeg hæftede mig ved var nogle gode apporter (jeg kan tage apporten fra munden), et superskarpt indkald og et fantastisk søg i næseprøven.

Max var sidste hund, og vi fik rige muligheder for at pille øvelser fra hinanden. Det generelle er, som jeg også har skrevet om tidligere, uforudsigelighed. Max er smart og har gennemskuet øvelserne, så hvis jeg ikke varierer træningen forudser han øvelsen og har ikke brug for en fører …

Så vi fik en masse nuller i første forsøg og en masse flotte point i andet forsøg. Bedste oplevelse var en fantastisk dirigeret apport, hvor han gik direkte på dirigeringen og lavede et flot optag – og hvor jeg valgte netop det tidspunkt til belønningen. Og en flot springapport og et flot indkald.

Jeg har fået mulighed for nogle fridage onsdag-fredag, og i går gav det anledning til en hyggelig tur til Køge i går, som endte på Kenti deli og café med formiddagskaffe og lækre kager til.

Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole – dag 1

Merete og 7 engagerede kursister

Ideen til at udbyde en rallyinstruktøruddannelse i Sydkystens Hundeskole opstod den 16. august 2013. Tanken har nok ulmet inden, men den eftermiddag talte Merete og jeg om den, og ideen blev hurtigt bakket op af resten af bestyrelsen. Det skal ikke være noget hemmelighed at vi har været meget spændte på, hvordan vores instruktøruddannelse ville blive modtaget. Hund & Træning udbyder også en rallyinstruktøruddannelse. Merete og jeg har begge gennemført en eller flere uddannelsesforløb hos Hund & Træning og har stor respekt for deres faglighed.

Når vi alligevel valgte at udbyde en uddannelse, med samme betegnelse som deres, var det naturligvis helt bevidst. Vores fokus er, som man kan læse i kursusbeskrivelsen, bl.a. at de kommende instruktører skal:

• Kende rallyreglerne
• Kende alle rallyskilte i alle klasser og vide hvordan de kan indlæres
• Vide, hvordan man opbygger flow: fra enkeltmomenter og enkeltøvelser til færdige baner
• Vide, hvordan man forbereder kursister på konkurrencesituationer
• Kunne opbygge kursusplaner for kursister på alle niveauer
• Kunne bedømme ekvipager på alle niveauer i henhold til DKK’s regler
• Kunne give feedback til ekvipager på alle niveauer

Vores målgruppe er derfor også meget specifik: Instruktører med dokumenteret erfaring i hundeundervisning og med kendskab til grundlæggende indlæringsteorier og –principper

Vi henviser meget gerne til Hund & Trænings rallyinstruktøruddannelse, som Karen Ulrich har beskrevet her.

Karen skriver bl.a. ”Vi er af den overbevisning, at man har lettere ved at formidle til andre, hvis man selv har arbejdet med den praktiske træning af de øvelser, man underviser i, og vi lægger derfor stor vægt på, at vores kursister kommer til at arbejde med de praktiske rallyøvelser med egen hund.”

Vi er bestemt ikke uenige, men det har vi bevidst valgt fra på vores uddannelse. Så, hvis man vil indlære rallyøvelser, er det altså ikke vores uddannelse, man skal vælge, men et af vores mange rallyhold.

I går var første undervisningsdag for det første hold i vores rallyinstruktøruddannelse. Jeg vil godt afsløre, at der er 7 deltagere, at vi har givet rabat på prisen, så det kun koster 4.500 kr. inkl. moms at gennemføre forløbet over 5 hele dage og at vi er to instruktører alle 5 dage.

De 7 kursister har i forhold til træning af egen hund generelt stor erfaring og også specifikt i rally: De 4 går i championklasse, de 2 i ekspertklasse og den sidste skal debutere i rally om 14 dage.

Vi fik en fantastisk dag og jeg kan love for at det var 7 trætte kursister og 2 trætte instruktører der tog hjem efter en intensiv dag.

Dagens emner var:

• Generelt om rally, hvor vi detaljeret gennemgik DKK’s rallyreglement
• Detaljeret gennemgang af alle 36 begynderskilte
• Gennemgang af indlæring af udvalgte øvelser i begynderklasse
• Indlæringsprincipper: Hvordan man får adfærd, timing, kriterier, frekvens, kvalitet af forstærkning samt planlægning. Målrettet mod rally og opbygning af forløb i rally.
• Planlægning af et begynderhold i rally

Vi fik en masse spændende diskussioner undervejs og det var en ekstra bonus, at næsten alle konkurrerer i rally i forvejen og dermed har prøvet mange af de situationer, vi taler om.

Næste gang skal vi:

• gennemgå alle øvede skilte, bl.a. skal hver kursist gennemgå tre skilte (hjemmeopgave),
• tale om indlæring af nogle af de nye momenter i forhold til begynderklasse,
• gennemgå pointgivning i detaljer, da det er en vigtig forudsætning for at kunne undervise i rally, at man véd, hvad der trækkes, for ved konkurrencer,
• bedømme en række ekvipager, der gennemgår begynderbaner og øvede baner
• tale om konkurrencer, træning imod dem, og den praktiske gennemførelse

Merete og jeg glæder os vildt meget!!!

PS: Hvis det skulle vise sig, at der er nogen, der bliver fristet af vores Rallyinstruktøruddannelse, kan vi love, at den vil blive udbudt igen til efteråret. Og helt ekstraordinært vil vi tilbyde, at man kan komme med på den igangværende runde: Hvis man kontakter mig indenfor en uge, så finder vi en dag, hvor vi kan gennemføre dag 1 for nye tilmeldte :-)

Lizzie Bauder (1934-2014)

Fra skue 19. april 2009 i Herfølge - Lizzie var som altid det naturlige centrum

 

Vi lærte Lizzie at kende i april 2007, da vi søgte råd om valg af en Norwich terrier tæve. Vi mødte hende i hendes hyggelige hjem i Værløse og faldt pladask både for racen og for Lizzie.

For racens vedkommende endte det med at vi købte en Norwich terrier han, Lille Bjørn. Det har vi aldrig fortrudt. Han har ”naturligvis” en flot udstillingskarriere bag sig, men det er først og fremmest indenfor LP og rallylydighed, jeg har arbejdet med ham. Lizzie fulgte levende med i hans bedrifter og var vistnok endnu stoltere end mig, når jeg ringede og fortalte om den dygtige lydighedshunds resultater.

Lizzies viden om hunde var enorm. Hun beskæftigede sig med hunde hele sit liv, havde erfaring indenfor Clumber spaniel, golden retriever, pudel, malteser, Norwich terrier m.fl. og har bl.a. skrevet bøgerne ”Retrieverens opdragelse og pleje”, ”Pudlens opdragelse og pleje” og ”Spaniels – opdragelse og pleje” (sidstnævnte sammen med Jeanette Chantelou). Under kennelnavnet Wessex havde hun et mangeårigt succesfuldt opdræt af Golden retriever og siden 2000 af Norwich terrier.

Lizzie fik mig overtalt til - sammen med hende - at være racerepræsentant for Norwich terriere i Dansk Terrier Klub, og det var et fornøjeligt samarbejde. Lizzie var meget direkte og resultatorienteret, så vi fik arrangeret flere flotte skuer, dels sammen med border terriere, dels sammen med Norfolk terriere. En række fælles gåture blev det også til.

Hendes gæstfrihed var meget stor og vi har tilbragt mange hyggelige timer med at se på hvalpe, snakke hunde, planlægge arrangementer og høre om hendes begivenhedsrige liv.

Man var aldrig i tvivl om, hvad hun mente, kun kaldte en spade for en spade – hendes indlæg i fx Terrier Nyt lagde ikke fingrene imellem, når hun kritiserede dette eller hint.

Hun bekymrede sig for Norwich terriernes fremtid i Danmark, skrev et indlæg om det i Terrier Nyt før jul og interesserede sig voldsomt for, at der kom en ny racerepræsentant – hvilket der heldigvis er kommet.

Efter en hundetur den 30. december sidste år var vi alle hjemme hos hende i hendes nyerhvervede, dejlige hus i Sorø, perfekt indrettet til et godt otium.

I lørdags kom så den ufattelige besked: Lizzie var sovet ind, dagen efter sin 80 års fødselsdag. Hun var i fuld vigør til det sidste og havde bl.a. gjort maden klar til familiefesten hjemme hos sig selv om lørdagen.

Helt i Lizzies ånd blev bisættelsen i dag fra Sorø Klosterkirke efterfulgt af et lidt trist, men mest muntert samvær, hvor vi sammen med Lizzies søster Ulla skålede for Lizzie og ønskede hende en god rejse.

Verden er blevet et meget kedeligere og tommere sted uden hende, men hvor hun end måtte befinde sig nu – er dér blevet sjovere at være.

Husk at fejre de små succeser

Ingen præmie for fotoet :-) Men en 2. vinder er værd at fejre, selvom det "kun" er med 82 point

Til gårsdagens træning var jeg – på en positiv måde! – efter mine kursister. Specielt på det første hold, hvor vi trænede nogle fulde rally øvede baner, var der flere der var forhippede på at kommentere egne fejl og høre mine kommentarer efter banegennemgangen; og så måtte de starte med at høre mig spørge, om deres hund ikke skulle have noget mere for det flotte arbejde, den havde udført …

Det gav anledning til at vi fik talt om at have den rigtige attitude til prøver (og til træning): Hvis tingene ikke fungerer, er det ikke hundens skyld. Man bliver naturligvis ikke irriteret på sin hund, men man kan blive det på sig selv – det må man godt, men man skal ikke blive det på en måde, så hunden tror det er den. Hunden gør det så godt den kan, og den skal belønnes undervejs (verbal opmuntring) og når banen er slut. Og før man begynder at interessere sig for hvilke fejl der er begået,

Hvis man begår fejl til en rallyprøve, så skal man bestemt ikke reagere ærgerligt, men sørge for at agere, så hunden synes det er sjovt at fortsætte.

Som de fleste ved, er jeg på en lang række områder startet forfra med træningen af Max, så rallyprøven i lørdags var vores første prøve i 4 måneder og bestemt uden resultatmål. At vi endte med at blive 2. vinder med 82 point var bestemt værd at fejre, og ikke mindst at lyden i ærespladsen var meget begrænset. Naturligvis var det værd at fejre, selv om pointene "ikke kan bruges til noget".

Til aftenens træning var der igen en masse at fejre. Vi fik arbejdet med antilyd i fællesøvelserne, herunder et par afbrydelser, og det går fremad. Noget flot fri ved fod. Nogle superflotte stå-dæk med den rigtige bevægelse. Et fantastisk stop i indkaldet. Nogle fine positioner under gang. Et par rigtigt skarpe springapporter, hvor Christina dirigerede os.

Så var der lige de to fokusøvelser.

I dirigeret apport forsøgte vi med fuld øvelse. Flot udgang og stop. Han tog dirigeringen, løb ud og samlede op og vild jubel!!! Så en variant, hvor vi stod ved keglen, jeg kastede. Vi gik tilbage, ud og stillede osv. Og samme flotte resultat. Dagens største succes. Variation og uforudsigelighed igen igen igen. Og halen var oppe.

Vi sluttede med næseprøven og det var noget rod, hvor han startede med bare at tage pinde uden at slå næsen til. Her var det positive, at vi fik løst det med søgningen (godbidder mellem pindene gav lidt ro). Og som bonus: Vi fik arbejdet med lyden i startpositionen, hvor nogle fornuftige belønninger fik lyden helt væk.

Skøn træningsrunde.

Lille Bjørn kom først på næste hold, da jeg skulle gå tidligt pga. arbejde, og hold da op hvor var han sej. Hele hallen hørte min overraskelse i første forsøg i fokusøvelsen indkald: Han stoppede simpelthen på håndtegn alene, lige så flot. Vi arbejde med varierende afstand og positioner (stå/dæk) – og hvis jeg griber dette fornuftigt an bliver Bjørnen fantastisk til det. Han er virkelig skarp.

Og så lavede han to flotte næseprøver, den anden var med suverænt lækkert søg.

Det løse inden vi gik: noget flot fri ved fod, lidt stillingsskift, et par springapporter, positioner – og det var det det.

Jeg fik en masse god feedback fra Susanne, og jeg kørte hjem med den følelse, man bør komme hjem med hver gang man har trænet: Jeg har verdens dygtigste hunde, og vi gør stille og roligt fremskridt. Summen af en masse små og store succeser.

Nye rallyskilte

Henteøvelse (Foto: Winnie West Ørngreen)

Jeg havde fået mulighed for at efteranmelde Max og Megan til Border Collie Klubbens rallyprøver i dag og det blev en hyggelig dag. Det var første gang de nye rallyskilte kom i brug og jeg havde finpudset alle de Nye øvelser med Max og Megan i går for at være klar :-)

Det er den mindste rallyprøve jeg har deltaget I, så længe jeg kan mindes: 22 deltagere fordelt på 4 begyndere, 1 øvet, 7 eksperter og 10 champions. Naturligvis god nørdrepræsentation: 25 % af begynderne, 100 % af øvede, 14,3 % af eksperter og 40 % af champions var nørder, repræsenteret ved Annie (1), Amanda (2), Conni (2) og mig selv (2).

Der blev gættet på at det var de nye skilte, der havde skræmt potentielle deltagere væk. Synd for dem, vi der kom, havde nogle hyggelige timer på nogle ualmindeligt velgennemtænkte baner.

Jeg skulle op med Max i ekspertklasse og havde en rigtig god følelse, da jeg gik banegennemgang. Selvom der ikke er meget plads til rallybanerne i hallen, var de alligevel udtænkt, så der var god plads mellem skiltene, god plads til at udføre øvelserne og ingen fælder. Det føltes bare godt. Jeg måtte bare sige til Lone Sommer, som var dommer, at det var en bane med virkeligt godt flow, og at banen bestemt ikke skulle have skylden,  hvis vores resultater ikke blev så gode.

Max gik nogenlunde, lidt snus, lidt manglende koncentration, vi havde 3 ommere og endte på 82 point – hvilket rakte til en 2. vinder! Ærespladsen, dæk ved siden af, var fin og med minimal lyd, dejligt.

Championklassen var dagens største og det var igen en dejlig bane. 9 af de nye skilte var i brug, men det var bestemt ikke pga. af dem at vi kun fik 86 point. Lidt snuseri, 2 eller 3 ommere, Megan og jeg endte på 86 point og en 6. vinder.

Jeg er meget tilfreds med begge hundene. Vi undgik heldigvis nogle øvelser, som vi ikke er helt skarpe i, men i en hal, som vi plejer at have lidt problemer med, var det glimrende resultater.

Tak til alle for hyggeligt selskab og tak til Winnie for ovenstående foto af en veloplagt fører og Megan – gad vide hvad hun tænker???