Dagens høst – og noget om tillid

I dag stod den på rallyprøver i forbindelse med DKKs store arrangement på Roskilde Dyrskueplads. Jeg havde tilmeldt alle tre hunde til begge prøver og det gik bestemt tilfredsstillende:

• Megan fik 2 x IB, men hendes arbejdsiver og glæde fejlede intet. Eneste underlige oplevelse var en dommertilbagemelding (fra Helle Gadeberg) som dels handlede om 2 10’ere – dels et skilt, jeg havde udført forkert, dels et skilt jeg havde udført for tidligt - samt en bemærkning om at ”Megan ikke magtede det i dag”. Den bemærkning gjorde virkelig ondt. Jeg ville ikke drømme om stille med en hund, hvis jeg synes det var unfair, og at få det som tilbagemelding, var jeg bestemt ikke forberedt på. De, der kender Megan og mig roste, heldigvis vores banegennemgang, Megans attitude fejler intet. Vi arbejder stadig med bedre signaler, nu hvor hun ikke kan høre, men Megan elsker at gå til prøve, og jeg blev altså ked af det.
• Max fik 81 og 79. Begge prøver gik fint, han var ikke helt på, men han var med, der var et dum førerfejl i første prøve (jeg udførte et skilt forkert = minus 10), og i den anden fik jeg en 10’er for 1-2 skridt bakke, hvor han bakkede skævt i 2 skridt, men indenfor 45 grader og indenfor afstand vurderede jeg. Jeg ville selv have trukket 1 og drømte ikke om tage den om. Surt show. Men dommernes afgørelse er HELDIGVIS inappellabel, men derfor kan man jo godt ærgre sig
• Lille Bjørn gik fantastisk! 94 i første prøve, 82 i anden, hvor jeg mistede 10 på at udføre hund snur rundt for tidligt – helt ok, dømt. Lille Bjørn blev 5. vinder ved begge prøver (= point til Årets Hund), han kom i finalen som nr. 5 ud af 5, og endte med en 5te plads. Min stolthed overgås kun af Kirstens!!! Lille Bjørn er bundsolid, og gik som en drøm. Finalen fandt desværre sted på et tidspunkt, hvor regnen begyndte for alvor, og Lille Bjørn ville hverken sitte eller dække. Jeg var en dårlig fører og stoppede ikke, det var ikke fair overfor Lille Bjørn.

Hvilket leder direkte til det med tillid. Hundene skal kunne have 110 % tillid til mig. Og vice versa.

Megan og Lille Bjørn kan jeg regne med, det kan jeg ikke med Max. Under opvarmningen til begge prøver var han på springtur, heldigvis under nogenlunde kontrollerede former, men alligevel ikke ok.

Amanda evaluerede min performance bagefter og hun har helt sikkert ret i, at mit øgede fokus på Max (pga. manglende tillid) gør, at jeg ikke har så meget fokus på skiltene, som jeg burde have.

Hvilket bekræfter mig i, at det er rigtigt smart i træningen i år at have fokus på tillid i forhold til Max.

Ellers var det dagen hvor ”min” bog udkom, ”Rally i Danmark. De første 10 år.” Jeg har fået trykt 10 eksemplarer i A4 til ”særligt udvalgte” og kunne med stor glæde give Amanda, Anita, Johanna og Lonni deres eksemplarer dag. Annie, Camilla, Conni og Pia har deres til gode 

Originalen er i A5, og den købte jeg i shoppen i dag. Den koster kun 125 kr., og den kan varmt anbefales!

At være i kontrol

Jeg bruger min sidste restferiedag i morgen, det er perfekt timet i forhold til årets mest spændende prøveweekend. Udover at være tilmeldt 13 prøver er det også weekenden hvor Rallyjubilæumsbogen (officiel titel: Rally i Danmark. De første 10 år) udkommer. Bogen er trykt, men jeg har ikke haft den i hænderne og bladret i den, det glæder jeg mig RET meget til.

Alt det administrative og normale mentale har jeg styr på. Det, der adskiller denne prøve fra de fleste andre jeg har været til, udover at jeg skal op med alle tre hunde 2-3 gange både lørdag og søndag, er, at de ikke kan ligge i bilen. Så jeg slår telt op ved rallyringen i morgen, og har lånt hegn til kravlegård af Lonni.

Jeg tager til Jersie og træner lidt – det er kun hygge – og jeg har ikke valgt, hvilke hunde der skal med endnu. Lørdag og søndag har jeg helt styr på hvor jeg skal parkere og hvordan jeg skal komme fra parkering til rallyring/HTM-ring. Så alt det praktiske er på plads.

Vejret og diverse andet har jeg ikke mulighed for at kontrollere. Jeg har tøj klar til det hele.

Med hensyn til bogen er diverse praktisk også på plads. Personligt betyder det rigtigt meget for mig at bogen for det første kommer til tiden, for det andet ser ok ud og for det tredje at nogle specialeksemplarer, som jeg har bestilt, kommer samtidig. Det er eksemplarer til personer, som har bidraget specielt i forbindelse med tilblivelsen af bogen.

Søndag bliver programmet lidt anderledes end lørdag, fordi jeg også skal op i HTM, men det er også klaret, ved at jeg har HTM-tøjet på fra start og også har det på til rally, så kan jeg overskue det.

Det er heldigvis ikke noget, der er specielt ved tøjet, så det vil ikke vække opsigt i rallyringen :-)

Jeg glæder mig rigtigt meget til weekenden, men på en helt anden måde, end jeg havde troet for bare en måned siden.

Jeg har ikke trænet med Megan og Lille Bjørn overhovedet, og med Max har jeg næsten kun trænet motivation. Jeg har ingen forventninger til weekendens mange prøver udover at gå nogle sjove træningsbaner, og det er næsten grænseoverskridende at skrive.

Men det er sandt.

Glæden ved at undervise

Morgenstund har guld i mund

Selvom jeg har droslet gevaldigt ned for hundeundervisningen, har jeg ikke helt lagt den på hylden. Til aften blev jeg mindet om, hvorfor jeg synes, det er sjovt at undervise. Først en herlig enetime, hvor der skulle arbejdes med førermotivation, som kunne aflæses direkte i hundens motivation. Det var som at stå foran mig selv med Max, og hold da op en topmotiveret hund og glad fører, der stoppede efter en halv time!

Derefter havde jeg anden runde af de tre, som er afsat til intensiv træning af et hold med spaniels.

Fint rallyvejr!

I dag kom der 3 ud af 6, og det var bare ærgerligt for dem, der ikke kom.

De tre, der kom, er mønsterelever. De har læst mine mails, skrevet øvelsesbeskrivelser ud, set videoer, trænet siden sidst (OG gjort gode fremskridt!!) – se, det er der noget jeg kan lide som instruktør.

Jeg havde opbygget 4 korte baner (7-9 skilte), med tilsammen alle begynderskilte, og indimellem fokus på bakke og sit-gå rundt om hund. Der er øvelser, der driller lidt, der er nogle fundamentale regler, der skal repeteres, min det er luksusproblemer.

Det jeg hæfter mig specielt ved er, at det er dygtige, motiverede og motiverende førere. Der er luksuskontakt det meste af tiden, og der er glæde både hos hunde og førere over at arbejde med for næsten alle ganske nye momenter.

Indimellem får vi talt om pointregler, prøver, mental træning mv.

Eftertræning :-)

Da timen var slut ville alle gerne gå banerne igen, så det gjorde de, og det var tydeligt, at det gik bedre og bedre.

Næste tirsdag er allerede sidste gang. Jeg har lovet tre ”rigtige” baner i et prøvelignende setup, med tilsammen ALLE begynderskilte. Jeg overvejer sågar at invitere en anden til at komme og dømme en eller to baner, bare for at få det element med også. Jeg prøver at tale dem væk fra bekymringer om 14. maj, om at tænke positive tanker, fokusere på alt det de kan, til prøven, og hvordan man håndterer øvelser, som ikke er helt på plads.

Jeg er sikker på at de alle vil gøre det godt., både til generalprøven og den 14. maj. Det er en fornøjelse med sådanne kursister.

Dagen var en fantastisk blanding af vejr, og vi fik naturligvis det skønneste rallyvejr til aften.

Kontrol med vanviddet

Fridage kan være farlige.

Jeg vågnede ret tidligt i morges – jeg ER ikke god til at sove længe – og efter morgenturen tjekkede jeg lige mails mv., og fik tilmeldt et par rallyprøver med både Megan og Max. Der var en del prøver i kalenderen allerede,. Nu er der lidt flere.

Det vil være synd at sige at Kirsten følger voldsomt med i detaljerne vedrørende prøverne, men hun fik da spurgt, hvilke hunde, jeg skulle have med i weekenden – og først da gik det op for hende, at alle tre hunde skal med begge dage, og at jeg skal op til 13 prøver i alt de to dage.

Jeg vil undlade at nævne, hvad hun mente om det, men jeg kunne god konkret tilbagevise hendes bud på, hvad det koster.

Kirsten hjalp med at filme nogle 360 grader på stedet med Max – til brug for Anjas HTM-kursus – og det var ganske lærerigt, for vi har faktisk ikke én eneste position, hvor vi kan gøre det rigtigt skarpt, dvs. hvor Max holder den korrekte position hele vejen.

Vores cirka bedste er P9 (setup/hest), og som Anja kommenterede da hun så videoen, ville hun gerne have at Max bevæger sig samtidig med mig, ikke at han følger efter mulig, når jeg flytter mig.

Eftermiddagsturen gik til Solgårdsparken i Strøby, som vi er kørt forbi mange gange, men aldrig har set nærmere på. Det kan anbefales at besøge stedet! Vores hunde var helt vilde med duftene, og vi nød det fantastiske område.

Sidst på eftermiddagen fandt vi ud af, at en, vi kender, skulle have en FT springer hvalp, der er en han tilbage i kuldet, og gæt hvem der blev skruk …

Rallyprøverne i Spaniel Klubben Region 2 er nu fuldtegnet (47 tilmeldinger), men vi er enige om at holde åbent for tilmelding til 5. maj, jeg vil meget gerne dømme en prøve med mange hunde! Jeg har gjort lidt ekstra for at markedsføre netop den prøve. Selvom der er annonceret rigtigt mange prøver, så tror jeg også seriøst på, at med lidt fornuftig markedsføring så skal der nok komme god omsætning til alle prøverne.

Jeg synes også at prøverne er fornuftigt prissat. Det er dejligt at kunne deltage i en rallyprøve (eller HTM/FS for den sags skyld) med to hunde til en samlet pris, som er mindre end prisen for en LP-prøve eller en udstilling. Så jeg kunne jf. ovenstående tilbage vise Kirstens kommentar om at det kostede over 4.000 kr. at deltage i weekendens prøver, med at det blev præcis 2.000 kr.

Ja, det er stadig mange penge, men jeg synes det er rimeligt for at deltage i 13 prøver, og også en del billigere end at deltage i prøver uden for Sjælland (med færge/broafgift og muligvis overnatning).

Hvordan har jeg det med at skulle op til 13 prøver med to dage? Jeg har skrevet om det tidligere, og svaret er uændret: Det er ikke noget problem, det er bare at tage prøverne én efter én.. De er ovenikøbet lagt tilrette af hensyn til mig – det er de altså ikke, det er bare det jeg forestiller mig! – så lørdag er prøverne placeret med klasserne forskudt, som til en almindelig dobbeltprøve. Søndag er HTM afsluttet før rally starter, og så er alt som det skal være.

I morgen er det præcis et år siden den berømte Nedsmeltning. Jeg er lykkelig for alt det, der blev resultatet af den dag! Det er medvirkende til at jeg kan gå op til 13 prøver på to dage uden at tænke nærmere over det :-)

Bits and Pieces

HTM/FS behøver ikke at kræve ret meget udstyr :-)

Jeg deltager ikke i noget organiseret ugentlig træning pt., så træningen består i korte sekvenser i løbet af dagen med udvalgte momenter. Det kan fx være et par af udgangspositionerne i HTM, at komme ind i positionerne på verbalt signal, overgange fra en position til en anden eller nogle tricks fra FS-nummeret.

Bølle, Max, Lille Bjørn og Megan

Dagen startede med en skøn morgentur i flot solskin. Vi mødte to af de rigtigt gode hundevenner - hovedkriterie; at de kan lege godt med Max :-) - og så bliver det ikke bedre. Bølle var ikke helt klar til at holde sig i ro da gruppebilledet skulle tages, og jeg ville hellere have haft et legebillede, men det gik altså for stærkt!

Så kom Lille Bjørn hjem til mor, og vi andre tog til Jersie, hvor jeg havde planlagt at sætte stumperne sammen for første gang siden Hangar 17 (for HTMs vedkommende) og for første gang uden træstub (FS).

Så det blev rækkefølgen: HTM uden hund/uden musik, FS uden hund/uden musik, HTM med hund/uden musik, leg, HTM med hund/med musik, leg, FS med hund/uden musik, leg, HTM med hund/med musik, leg. Alt med hund var også med belønning.

Det gik rigtigt godt.

I HTM har jeg efter at have skåret helt ind til benet (simple overgange, længere passager, hvor position holdes), helt styr på, hvornår og hvordan jeg skal vende og skifte positioner, og jeg kan mærke, at jeg slapper meget mere af, fordi det er nogle af de ”svære” overgange, der ikke har fungeret helt skarpt. Det er det niveau, vi arbejder med i 2016, og jeg kan mærke at positionerne også er blevet bedre, det går bestemt i den rigtige retning.

FS-nummeret er også blevet løftet meget. Træstubben var – udover ikke at passe ind i nummeret – også lidt kringlet at placere sig i forhold til,, så jeg får nu nogle længere og lækrere forløb uden at skulle have træstubben i baghovedet. De nye elementer, specielt pote/fod-touch, er kommet fint i gang, og jeg har også med dette nummer en meget bedre fornemmelse nu.

HTM-nummeret skal vi vise i Roskilde 1. maj, mens FS nummeret skal prøves af første gang i forbindelse med Bakkens Dog Dancers Cup 5. maj. Det bliver sjovt!

Fantastisk himmel over Solrød

Jeg bliver altså nødt til at slutte med dette foto, fra eftermiddagsturen i går, fra den østligste del af Hedebostien (ved Trylleskoven). Vi fik glæde af en lokal, lille snebyge, og det var da bare herligt med den flotte himmel.

I've got that feeling …

Jersie fredag morgen

Lonni og jeg havde aftalt at mødes til rallytræning i Jersie i dag kl. 8, og det blev til en herlig træningstime i det dejligste solskin og med fire veloplagte hunde.

Jeg tror jeg kom 5 minutter i 8 og Lonni var næsten klar med en ekspertbane, så Mayday, Morgan, Max og Megan (4 x M!) fik gået bane på venstre og højre side, Morgan fik trænet æresplads til den store guldmedalje, og det gik bare forrygende altsammen.

Megan fik lov at komme med i sidste øjeblik, jeg havde faktisk kun planlagt at tage Max med, men Megans glæde, da jeg sagde at hun også skulle med, var ikke til at tage fejl af. Det føles godt helt ind i midten af hjertet at træne med hende. Der er ingen forventninger om andet end at vi hygger os sammen, uanset om vi træner eller er til prøver, og hendes energi og glæde og arbejdsiver er vidunderlig at opleve. Jeg håber, jeg har samme energy, når jeg bliver så gammel, som hun er nu :-)

Max fik det meste af træningstiden og jeg skal hilse fra ham og sige at han havde verdens bedste far i dag! Jeg gjorde mig umage for at vi fik flow i træningen, med masser af succeser og det gik virkelig fantastisk. Vi gik rallybanen højre og venstrehandlet, vi gik HTM- og FS-programmet uden musik og med masser af forstærkninger, vi arbejdede med skarpe F2 (front) og F5 (højre) og der var en meget høj succesrate.

Simple but not easy: Jeg har nu helt styr på, hvordan jeg ønsker positionerne, og dermed kan jeg også belønne meget præcist

Jeg kunne også mærke, at jeg havde behov for at fortælle Lonni om timen hos Emmy og dele fornemmelsen, jeg havde, med Anita via Messenger bagefter.

Emmy har i sit blogindlæg i dag nævnt træningstimen, hun skriver: ”Og så var klokken 18 og Paul og Anita kom og vi gik i nørde-mode og fik snakket præcision, energi i heelwork-øvelsen, retninger, tempi og meget mere. Jeg bliver så grebet af det, når jeg snakker HTM og der er så meget jeg gerne vil sige og som er vigtigt for mig at få med… Phew! Godt, at Paul og Anita også kan begejstres for øvelsen, for ellers var de nok stået af længe før deres time var forbi!”

Emmy VAR meget begejstret og jeg kan garantere for, at det hun sagde, blev modtaget meget meget positivt. Det er ikke meget anderledes end det, vi i øvrigt har fået at vide, men detaljerne kan siges og vises på mange forskellige måder. Jeg fik virkelig to aha-oplevelser vedrørende det at guide hunden ind i den ønskede position, og det med fodtarget til en lille hund.

Vi kom i øvrigt også til at tale med Emmy om håndtering af fejl, og jeg havde ”tilfældigvis” lige genlæst dette blogindlæg fra for fire år siden, hvor Ken Ramirez er refereret for sit indlæg om  Handling Animal Mistakes. LRS = Least Reinforcing Scenario/Stimulus. er det jeg forsøger at efterleve.

Efter træning gik turen til Malmø og en hyggelig frokost med den svenske familie. Termin 3. maj for en lillesøster eller lillebror til Frasse, og vi er ret spændte alle sammen.

Solrød fredag aften

Aftenhimlen var fantastisk flot, den kan kun bidrage til at skabe gode følelser!

Evaluering og nye mål

Højre med fodtarget

Det var dejligt med en fridag. Ren afslapning herhjemme, indkøb til de næste dage, der bl.a. står på tur til Malmø og fødselsdag. Lidt korte træningspas med Max (nogle nye FS-momenter). Og så en tur til Sorø.

Anita og jeg havde aftalt at mødes dels for at evaluere og justere Rallyinstruktøruddannelsen, dels for at træne hos Emmy Simonsen.

Vi startede med at gå tur med Osseau og Max i området lige bag Sorø Klosterkirke ved Sorø Sø og fik klaret diverse opdateringer. Derefter lagde Valencia ved Sorø Torv bord og latte til vores gennemgang af evalueringerne af Rallyinstruktøruddannelsen, og vi aftalte justeringerne til næste gang. Én ting er, at vi havde et drømmehold, de gav også nogle fantastisk konstruktive evalueringer, så næste runde af Rallyinstruktøruddannelsen bliver endnu bedre :-)

Derefter gik turen til et lokalt træningsareal, hvor vi havde booket en enetime med Emmy Simonsen. Ideen var min. Efter prøverne i Hangar 17, hvor Emmy dømte den ene HTM-prøve, var det naturligt at høre, om hun ville give en enetime, og det ville hun heldigvis :-)

Det var en fornøjelse – en rigtigt sjov time, hvor vi havde fokus på en masse grundfærdigheder.

Jeg fik arbejdet med Max’ udgangsposition i højre (P5), kriterier, belønningsstrategi, strategi når kriterierne ikke blev opfyldt mv. Totalt nørdet og vildt spændende.

Det meste af timen gik med Anita og Osseaus arbejde med diverse positioner: hunden på højre side, langsom gang, sidelæns, front og front den modsatte vej (P2, P6), det var meget bedre (=lettere) at se på og lytte og lære end selv at have hund på :-)

Hvis jeg var i tvivl, hvad jeg ikke var!, så fik jeg bekræftet endegyldigt, at min strategi jf. blogindlægget i går, er den rigtige: Der skal arbejdes med præcision i diverse positioner, og konkurrencemål i HTM er ikke-eksisterende i år. Det handler om detailtræning og konkurrencetræning.

Og det er bare skønt!

The sky is the limit

Jeg var ualmindeligt tilfreds med rallyprøverne i går.

Megan var totalt frisk – jeg måtte forklare en kollega, som følger mit hundeliv, hvordan Megan kunne være FOR frisk :-) – og det er da bare til at blive i godt humør af. Vi hygger os sammen på banen, og det er herligt.

Med Max prøvede jeg disciplineret med noget af lørdagens input fra Siri, og både opvarmnings-/startforløbet og min måde at rose på undervejs, fungerede tæt på optimalt. Jeg havde helt bevidst valgt denne prøve, som ikke ”tæller” til noget, som træningsmulighed, fordi jeg af erfaring véd, at underlaget giver anledning til en del snus fra Max, så at have en glad hund stort set hele vejen, kontakt det meste af tiden og ende med 88 point var mere end godkendt.

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det i et blogindlæg, eller ”bare” har talt med nogen om det, men jeg overvejede for nogle måneder siden seriøst at få en 4. hund. Grunden til, at jeg ikke gik videre med planerne, var, at jeg besluttede, at det ikke var fair i forhold til mit arbejde med Max. Jeg er sikker på, at vi har potentiale til meget mere.

Max bliver 5 år til juni, og jeg har lige tjekket, hvor langt jeg var nået med Megan og Lille Bjørn, da de var i præcis hans alder.

Megan var debuteret i LP3, havde fået en præmiering, men ikke en 1. præmie. Hun var blevet RØM men havde ikke debuteret i ekspertklasse.

Lille Bjørn havde fået sin LP2 titel, men var ikke debuteret i LP3. Han havde fået sin første pind i ekspertklasse.

Max har fået 3 3. præmier i LP3, han er DKRLCH og har bestået championklasse 5 gange og er kun IB’et den ene gang, jeg sprang to skilte over. Han har HTMF og HTM1, 4 Q points i HMT2 og har bestået FS1 3 gange. Han er nået ganske langt.

Når jeg er den bedst mulige fører – og jeg bliver bedre og bedre – så er vi fantastiske.

Jeg har enestående muligheder for at træne hos de bedste instruktører. Når jeg indenfor 6 kalenderdage kan træne Rally hos Siri, få feedback på FS fra Anja og Johanna og få feedback fra Emmy på HTM, de tre discipliner, som jeg arbejder med, med Max, så ville jeg være et skarn, hvis jeg ikke synes at jeg har alle muligheder for at udvikle mig. Jeg værdsætter der rigtigt meget.

Som prikken over i’et har jeg Anja som uovertruffen coach, så jeg har virkelig medvind på cykelstien.

Jeg arbejder støt og roligt med at styrke Max mentalt og teknisk, og i både rally, HTM og FS har jeg meget konkrete planer for vores videre udvikling. Jeg har omhyggeligt skrottet de resultatmål, jeg tidligere har formuleret for året, fordi de intet betyder for mig i den fase Max og jeg er i lige nu. Det ændrer ikke ved, at vi er tilmeldt en masse prøver, men resultaterne i point er bare en bonus; det handler ”KUN” om at få gode oplevelser på kontoen. Som ekstra bonus bringer det os pænt rundt i landet, og det er et privilegium at have mulighed for det.

Jeg glæder mig naturligvis vildt til de kommende måneders træning og konkurrencer, og jeg har også været så frisk at booke færge og overnatning på Bornholm i forbindelse med DM, for det vil jeg ikke gå glip af, selvom jeg ikke har noget der ligner en kvalifikation.

Rally, rally, rally

En lækker championbane med dejligt flow

 

Det har virkelig været en dag i rallyens tegn.

I morges kunne jeg med stor glæde annoncere at Caroline Ravrot er startet som rallyinstruktør i Sydkystens Hundeskole. Hun har netop gennemført vores Rallyinstruktøruddannelse og er  en meget lovende instruktør.

Jeg havde taget en halv fridag for at kunne deltage i rallyprøver hos Annette på Garbogaard med Megan og Max. Annette havde lavet en dejlig championbane, én af dem hvor jeg bare tænkte, den ville jeg godt have lavet. Ovenfor et foto af banen.

Megan startede som nr. 3 af 11, Max sidst. Megan gik virkelig godt, men var også rigeligt frisk, så det kostede 2 x 13, med det løse endte vi med 62 point = IB, men hold da op hvor var hun glad, og det var bare en fornøjelse.

Opvarmningen med Max var primært på selve starten, som var bakke 3 skridt væk fra fører. Han kan lave den superflot, og han kan sitte i stedet for at dække, det er en hårfin balance. Det handler om mit tonefald, så det arbejdede vi med.

Max var i line under hele opvarmningen og indtil vi stod ved startskiltet. Han var ikke med fra start (blev siddende), vi gik ind i øvelse 1, han stod flot, falsetstemmen kom frem og han bakkede, jeg gik lidt ned i knæ og gav ny kommando i højt toneleje, og han var lige ved at sætte sig men bakkede. God start!

Vi havde to ommere og 6 1’ere (primært snus) og endte med 88 point (4. vinder) hvilket jeg var MEGET tilfreds med.

Flot arrangement og vi kunne tage afsted lige efter præmieoverrækkelsen.

Hjem og sætte hundene af, få et stykke mad, og så afsted til Jersie og stille op til det intensive rallykursus over 3 gange for Spaniel Klubben Region 2 med den klare målsætning, at deltagerne skal kunne bestå en begynderprøve 14. maj.

Der var to afbud, men de fire der kom, var det en fornøjelse at opleve. To engelske springer spaniels - Chacha (efter Flickan og Solo) og Knud, og to cockere - Silke og Milo - fire entusiastiske førere, det er et drømmehold og det kan kun blive godt.

De kom igennem to baner på 8 skilte hver, nogle korte sekvenser à 3 skilte samt en gennemgang af de øvrige skilte. De havde alle forberedt sig bl.a. ved at se Christinas video af begynderklasseøvelserne, og jeg var virkelig imponeret af niveauet. Der er nogle svære øvelser, som der skal trænes på, specielt bakning og gå-rundt om skiltene, skal der være fokus på til næste gang.

Jeg glæder mig allerede

Dissekering af et Freestyle nummer aka farvel træstub

28. marts 2016: Debut i FS1med "Dette er en træstub"-balje (foto: Grafiko.dk)

Anja og Johanna havde udbudt et kursus i dag til støtte for HMC: 2 timer og 15 minutter for 4 ekvipager, først skulle alle 4 vise et nummer, derefter var der ½ times feedback til hver. De holdt 3 hold i dag, så vi var 12 heldige der nåede at melde os til dette luksustilbud.

For mig var det en genial mulighed for at få feedback på mit FS-program.

Max’ og jeg har arbejdet lidt on-off med When I’m 64. Vi præsenterede det i en For sjov klasse 25. oktober sidste år, hvor jeg ikke havde noget, der lignede et nummer. Det er præcis to måneder siden, det blev skåret ned til de nuværende 1:41, og det var først i marts, at jeg begyndte at træne noget sammenhængende. Træstubben kom ind kort før prøven 28. marts, hvor vi debuterede i FS med nummeret, med en balje forklædt som træstub.

2. april: To prøver med træstub

Siden kom der er en rigtig træstub til, som blev brugt ved de to prøver 2. april. I dag blev nummeret så dissekeret af Anja pog Johanna, efter at de 4 deltagere først havde vist det, de ønskede kommentarer til.

Træstub, som ikke længere indgår i FS-program

Den korte udgave af tilbagemeldingen på mit nummer:

• Træg start (= der sker ingenting)
• Hvad laver træstubben i det nummer?
• For meget htm
• Bedre flow ønskes
• De enkelte tricks må gerne vare længere (fx follow, cirkel om stok)

Derefter gennemgik vi nummeret & musikken trin for trin. Det ”nye” nummer ser således ud:

• Startposition: Setup med feet up.
• Begynde at gå med feet up, moveon direkte til
• Rundt om stok på venstre side, samtidig med at jeg går langsomt fremad
• Slalom, som i det oprindelige nummer
• Follow stok på højre side i en længere passage
• Setup og direkte videre til 8-tal om stok og fører
• Follow venstre hånd igen længere passage
• Ind foran, bakke og spinne
• Max kommer ind på højre side og går rundt (mod uret) om mig, mens jeg går, afsluttet med højre synkronvending, så han kommer på venstre side
• Moveon, mens jeg går, afsluttes med Max i position foran mig
• Pote-touch på skift mellem højre og venstre pote/fod
• Overgang så Max ender under min venstre arm, mens jeg sidder på hug – så vi er tæt sammen i afslutningen

Det har visse lighedspunkter med det gamle nummer, men det er noget helt andet, meget mere flydende og sammenhængende. Det er også enklere, forstået som, at der er mere ro i de enkelte sekvenser.

Det startede virkelig for sjov, for at bruge tricks fra færdighedsprøver til noget sammenhængende. Nu bliver det et forløb, som er som skræddersyet til Max og mig, og som jeg glæder mig ret meget til at træne videre med. Det bliver et fantastisk nummer!

Oveni havde jeg fornøjelsen at se tre af de skrappe FS/HTM-ekvipager få feedback på deres programmer og høre om deres overvejelser og udfordringer. Jeg glæder mig ekstra meget til at se Tine Gade, Jennifer Jensen og Sandie Højgaard Larsen næste gang til prøve, for hold da op nogle flotte programmer, der er på vej!

Tusind tak til Anja og Johanna for suveræn inspiration!

Rally med Siri

Dagens bedste forstyrrelse: Cecilia (foto: Amanda)

Jeg har efterhånden været på en lille håndfuld kurser hos Siri Jungersen: Et LP-kursus i marts 2013 dag 1  og dag 2 , et kursus i oktober 2013 , et kursus på Hundedagene 2014  samt på Hundedagene 2015 . I denne weekend har Christina for Sydkystens Hundeskole inviteret Siri til at holde et rally kursus i dag, et LP-kursus i morgen og jeg var naturligvis tilmeldt rallykurset med Max.

Hendes træningsfilosofi (som hun ikke kalder en filosofi!) med skelnen mellem færdighed og kapacitet har jeg hørt før, men det er med den, som med så mange andre grundfærdigheder: det er sundt at blive mindet om det fundamentale i træningen.

Hun skelner mellem Færdighed og Kapacitet.

Færdigheder er HVAD hunden kan fx momenterne, teknisk kunne udføre de enkelte øvelser.

Kapacitet er HVORDAN opgaverne udføres. At hunden er koncentreret, udholdende, har det rigtige fokus, kan håndtere en nervøs fører.

Anne, Albert og Siri

Vi skal træne begge dele og sørge for at kriterierne er afpasset det, vi træner. Hvis vi træner en knivskarp position, så er det den, vi har fokus på, ikke hvordan hundens fokus er. Hvis vi arbejder med at hunden holder fokus, så giver vi køb på præcisionen. Vi skal bare vide, hvad vi træner på et givent tidspunkt.

Træningen af motivation er det allervigtigste – hunden skal lære at have en god arbejdsmoral, fx ikke forlade føreren! Føreren skal ”til gengæld” være lige så engageret, som han forventer at hunden er. Man kan gøre det lettere for hund (og fører) at skelne mellem træning og ikke-træning, hvis der fx bruges sele til luftning og det sociale, og skiftes til halsbånd når det er træning – og at hunden fra den forlader bur/bil til den er tilbage véd, at ALT er træning.

Et godt træningspas er karakteriseret ved, at det er sjovt, hunden (og føreren) er engageret, og vi har husket at der (også) er fokuseret på hundens stærke sider, det den er god til, så vi ikke kun har fokus på de svære momenter. Det er vigtigt, at det nogle gange er let for hunden at få succes, det må ikke blive så perfektionistisk at hunden skal korrigeres meget og ikke synes det er sjovt.

Amanda og Osseau

Vi kan understøtte det, vi vil med træningen, ved at bygge baner, der passer til hunden, så vi fx får langsomme/hurtige starter afhængig af om vi skal have en hund lidt ned i gear eller det modsatte.

Siris sammenfatning af det, hun ikke kalder en træningsfilosofi: Det handler om at finde den korteste og sjoveste vej til målet uden brug af aversiver.

Siri, Tempo og Christina

Første øvelse med hund var at gå en opstillet rallybane fejlfrit. Vi skulle have lagt en strategi for at gå banen, forholde os til hvordan vi ville gøre i fejlsituationer, om vi ville belønne osv.

Jeg mistede Max fra start og lavede starten om, og det lykkedes ret nemt at få mig lidt anspændt. Så tilbagemeldingen var klar: Glem præcision i starten, der skal være fokus på koncentration. Og sørg for at stemmen, når jeg roser, er markant forskellig fra stemmen, når jeg giver kommandoer.

I min individuelle runde arbejdede jeg kun med starter, belønning med legetøj, kun fokus på at jeg havde Max’ fokus. Det var virkelig fantastisk, som jeg kunne få ham i præcis den ønskede tilstand.

Efter den individuelle runde gav Siri en kort introduktion til omvendt lokning, som flere med fordel kunne anvende i deres træning - målet er at få hunden til at fokusere på lige præcis belønningen, modsat alt andet – laserlys modsat spotlight.

Efter frokost havde jeg i min individuelle runde fokus på højrehandling, hvordan jeg får Max tæt på og de første bevægelser og igangsætning af balje med uret. Det var virkelig back to basics, og nu går jeg systematisk i gang med at opbygge højrehandling ligesom venstrehandling blev introduceret.

Cecilia har helt styr på rallyskiltene

Efter den individuelle runde skulle vi gå en ny bane og fortælle vores kriterier på forhånd. Min plan faldt fra hinanden ved skilt et, som jeg lavede om, og Max forlod banen efter et ret langt flot forløb, hvor jeg bare havde besluttet at belønne senere :-(

Konklusionen var igen klar: Jeg SKAL bare arbejde med de starter. At hunden forlader banen er ikke acceptabelt, og den skal hentes (ikke kaldes) tilbage. Indenfor DE rammer skal der belønnes for at hunden gør sit bedste.

Til allersidst arbejdede de andre med Lyttetræning, hvor opgaven var at hunden skulle høre efter og belønnes for at høre efter. Fx at lave en dæk foran et spring, hvor hunden tænker spring, men skal høre dæk.

JEG skulle gå banen igen, og det gjorde jeg, med det helt rette fokus og mange flere belønninger. Siri sagde at det var så tydeligt: da vi startede var Max hale nede, så kom den hurtigt i vandret og allerede efter 2-3 skilte logrede han, fordi jeg støttede ham ordentligt og belønnede. Starterne ER svære for Max, og dem skal jeg arbejde rigtigt meget med.

Det var et dejligt rallykursus med masser af ideer til den videretræning. Og nogle dejlige forstyrrelser i form af to border collie hvalpe samt ikke mindst Cecilia :-)

Forventningens glæde

Forventninger om en dejlig dag

Som ansat glæder jeg mig over at jeg de kommende 2 uger dels har nogle restferiedage, dels Store Bededag, som falder rigtigt belejligt i forhold til træning og ikke mindst konkurrencer.

Lidt af udstyret til weekendens kursus

I morgen deltager jeg i et rallykursus hos Siri Jungersen. Jeg har været på nogle LP-kurser hos hende og glæder mig meget til at opleve hende i rallysammenhæng sammen med Max.

Søndag formiddag har jeg først aftalt træning med Anita, mit fokus bliver Max og HTM-positioner.

 Om eftermiddagen deltager jeg i et HMC-arrangement, hvor Anja og Johanna skal se og give input til mit FS-program.

På tirsdag skal Megan, Max og jeg til Garbogaard til rallyprøve. Det er tilrettelagt med championklasse først (start kl. 16) og præmieoverrækkelse derefter, så jeg kan tage direkte til Jersie derefter og starte mit intensive rallybegynderhold for Spaniel Klubben, som løber over tre gange.

Torsdag har Anita og jeg booket en enetime hos Emmy Simonsen, vi har begge behov for at få fremmede øjne på vores HTM-programmer, og vi er meget spændte på Emmys input.

I dag fik jeg 12 mails fra DKK fordi jeg er tilmeldt 12 rallyprøver i Roskilde 30.4-1.5. Det er en weekend, jeg virkelig ser frem til, både fordi rallyjubilæumsbogen udkommer om lørdagen, og fordi jeg for måske eneste gang i mit liv skal op til 13 officielle prøver på to dage (og forhåbentlig et par uofficielle) … 13 fordi jeg også er tilmeldt en HTM-prøve.

Lørdag starter jeg med en ekspert og to gange champion hos Susann Wheadon, og derefter ditto hos Helle Gadeberg. Hvis vi baseret på placeringer ved de to prøver er blandt de bedste 10, skal vi finalen efter frokost.

Søndag er ekspertklasse og championklasse lagt samtidig i de to ringe, så dér kan jeg ikke lige nu sige, hvordan jeg kommer til at starte, men samlet skulle det gerne blive til to prøver for hver hund hos henholdsvis Susann og Helle.

HTM-prøverne er der endnu ikke kommet information om, men det skal nok blive passet ind.

Træningen består i øjeblikket kun i korte træningspas hjemme med Max, hvor der er fokus på nogle få HTM-positioner. Som hjemmeopgave på Anjas kursus over 2 x 3 timer skal vi arbejde med at hunden kan komme ind i tre positioner på rent verbalt signal. Det er kommet lidt bag på mig, at kombinationen af præcision, som vi arbejdede med 4. april, og rent verbalt signal, er meget vanskeligere end jeg troede. Samt introducerer at der er ting der skal laves helt om.

Min pladskommando, som passer perfekt til LP og rally, er ikke egnet til at få Max ind på venstre side i HTM (P1), for dér skal han stå … Front (P2) kan jeg pt. kun få ham i med håndtegn. Set-up (P9) er fin; han vælger altid at komme ind fra højre side, og det har jeg ingen problemer med lige nu. Men det får jeg måske.

Jeg er ret sikker på, at Anja har givet os den hjemmeopgave for at sætte gang i overvejelser à la ovenstående – og det er virkeligt spændende.

Byggemøde kaldte jeg fotoet. De to alliker bygger rede lige udenfor mit vindue på arbejde.

Lettelse

Tirsdag morgen

Der kan være mange grunde til, at jeg bliver lettet. De sidste 24 timer er der fire områder, hvor jeg har oplevet lettelse. Vægten er forskellig, men det er alt sammen vigtigt på et eller andet niveau.

Jeg har selv valgt, at det at skrive blog efter en (god) træningsseance ,var godt. Jeg skriver bloggen ud fra principper beskrevet af Lanny Bassham om at det skal være en performancejournal, så indfaldsvinklen er konstruktiv og forstærkende i forhold til den, der skriver den.

Bloggen i går fik topprioritet i forhold til næste punkt (bogen), fordi jeg kunne mærke, at der var nogle ting, jeg skulle have ud. Jeg var ikke den optimale fører for Max, men kom efter det i løbet af træningsrunden.

Jeg skrev med Anita om det i dag, og hun kan altså udtrykke det så præcist: ”du skal bare lære at støtte ham mere som udgangspunkt, så du 'bygger ham op' i stedet for at skulle 'samle ham op'”.

Jamen, ja det er jo præcis, hvad det handler om.

Første prøvetryk

Deadline for rallyjubilæumsbogen var i går kl. 24.00, og den deadline overholdt jeg med 5 minutters forsinkelse. Men da modtageren sov (regner jeg med!) på det tidspunkt, skete der ingen skade.

Da jeg var til træning i går aftes, havde jeg sat en intern deadline til kl. 21:30,så jeg kunne rette, da jeg kom hjem. Anita havde lovet at læse korrektur for x’te gang. Flere fotos var på vej. Og til  allersidst kom der en relevant diskussion om at skrive rally vs. rallylydighed …

Summa summarum: Jeg skrev og rettede og redigerede til ca. 24:00 hvorefter den endelig version af bogen blev sendt til trykning. Der kom lige et par smårettelser til morgen, men så sagde trykkeren stop.

Der er lavet et prøvetryk og trykkeren har sagt ok for billedkvaliteten, så jeg er helt rolig.

Nu er der kun at vente til 30. april, når bogen udkommer officielt.

Jeg var i dag hos Scandinavian Eye Center for at få foretaget lægeundersøgelse før operation for grå stær på begge øjne de kommende uger.

Der kom et lidt andet resultat ud af det end forventet. Mit syn er fint. Ja, jeg er nærsynet (og det lever jeg fint med ved at bruge kontaktlinser). Ja, jeg har grå stær. Som kirurgen sagde, så er det noget, der kommer med alderen, ligesom grå hår og rynker. Jeg har så lidt, at det er marginalt, hvad jeg vil opnå i forbedring af synet ved en operation, så hans klare anbefaling var at vente, få foretaget øjenlægeundersøgelse, hvis jeg synes synet blev forringet, og ellers bare fortsætte uændret.

Det råd følger jeg naturligvis, så to styks øjenoperationer blev afbestilt

En sidste meget mindre ting. Jeg bistår Spaniel Klubben Region 2 med en rallyprøve 14. maj i Lellinge, som jeg selv skal dømme. Jeg har gjort lidt ekstra for at markedsføre den, og det er en stor lettelse, at der allerede nu er 38 tilmeldte. De 2 er juniorer, 4 spaniels og 4 champions. Jeg har en champion, der kommer, hvis vi ikke når op på 5 på anden vis, men mon ikke det sker på naturlig måde?

Jeg håber også på flere spaniels, jeg gennemfører et intensivt kursus for 6 spanielfolk med start 19. april, og målet er, at de alle skal kunne bestå den 14. maj!

Fokus er nu på rallytræning lørdag med Siri og FS-træning søndag med Anja/Johanna.

Rally i måneskin aka Spooky træning

Det var sidste runde af Johanns mandags rallyhold, og vi kom udendørs i det gode vejr. Det var svære vilkår for Max, som var meget optaget både af underlaget og af at orientere sig i forhold til de andre hunde. Jeg kunne ikke få ham til at bakke, når der stod andre bagved ham, så vi måtte lige trække os lidt væk indimellem.

Vi fik da også lige nogle øvelser, der krævede at vi kunne multitaske, så vi kunne føle, hvad vi udsatte vores hunde for til prøver. Fx lave en sekvens på seks øvelser, hvor vi skulle illustrerede en person, et våben og en lokalitet, samtidig med at vi støttede vores hunde – det var SVÆRT!

I en øvelse hvor vi skulle lave stå, sit dæk under gang efterfulgt af ottetal om de andre førere med hunde blev det for svært og Max smuttede, så jeg lavede nogle nemmere øvelser med god afstand til de andre.

Hente bringe af imaginær genstand var også rigtigt svært.

Da vi kom til mørket og skulle lave en sekvens med 3 øvelser hvoraf den ene skulle være spring, gik det noget bedre, måske også fordi føreren nu helt havde tunet sig ind på, hvor svært det var for Max.

Og kegleøvelsen gik også fint – dobbeltslalom, slalom med hund inderst, slalom med hund yderst og 8-tal om kegler oplyst af knæklys. Vi kunne dårligt se hinanden, kun hundene med lys var synlige. Men dér, hvor jeg havde styr på banen, havde Max rigtigt godt fokus.

Det er trist at mandagstræningen er slut, men der kommer nok en god erstatning. Det har været et fantastisk hyggeligt hold med Susanne, Stine og Gitte – og naturligvis med et fyrværkeri af sprudlende kreative træningsforløb fra Johannas side. Tak til jer alle for masser af dejlig træning og masser af gode grin :-)

Fokus på rally

Ugen har stået i rallyens tegn.

Arbejdet med at færdiggøre Rallyjubilæumsbogen er gået ind i slutfasen, og jeg regner med – helt efter planen – at sende bogen til trykning i morgen aften.

Den største opgave på det sidste har været at skaffe fotos i tilstrækkelig god opløsning, men nu sidder jeg med det luksusproblem, at jeg skal vælge mellem en masse fotos, jeg har fået de sidste par dage.

Der er kun ganske få der har fået lov at smugkigge i bogen, og de synes, det er blevet en spændende bog – og helt ærligt er jeg meget tilfreds med resultatet. Jeg glæder mig til den officielle udgivelse den 30. april 2016 i forbindelse med rallyjubilæumsprøverne i Roskilde.

Første omgang af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole i 2016 havde eksamensdag i går, og Anita og jeg har haft lidt travlt i løbet af ugen med at få alle detaljer på plads. Men det gik rigtigt godt. Vi startede med skriftlig eksamen på Solrød Bibliotek, derefter kørte vi til træningspladsen i Jersie, hvor 9 inviterede ekvipager agerede kursister for instruktørerne.

Vi havde allieret os med Amanda, som rettede multiple choice/afkrydsningsdelen af den skriftlige eksamen, så Anita og jeg kunne have fokus på resten af opgavesættene og sætte ord på vores samlede vurdering af de enkelte instruktører.

Det var en dejlig fornemmelse, at vi var helt enige om, at alle levede op til de fastsatte kriterier og dermed kunne få lov at kalde sig Eksamineret rallyinstruktør fra Sydkystens Hundeskole.

På fotoet ses de 9 glade instruktører og deres stolte undervisere.

I dag give turen til Ølstykke og rallyprøver i DKK Kreds 1. Jeg havde alle tre hunde med.

Resultatmålet var at opnå mindst en kvalifikation til DM, det lykkedes langt fra. Men der var alligevel en del at glæde sig over.

Megan gik virkeligt godt, hun var varmet ordentligt op og var frisk, men ikke for frisk. Vi havde en misforståelse ved keglen, fordi jeg absolut skulle gøre noget med højre hånd i stedet for at pege med venstre, som jeg plejer. Og skift side foran kunne vi ikke få til at fungere, så det blev en 13’er. Vi endte med 84 point, som jeg er meget tilfreds med. Det var kun en marginal fra 97 …

Max var ikke rigtigt med mig i dag, og jeg kunne mærke at jeg blev anspændt undervejs, hvilket bl.a. affødte en højre-kommando, som har var i fuld gang med at udføre, men jeg mente plads :-( Der var nogle ommere, og så en detalje med at jeg fik sprunget to skilte over; bagefter kan jeg sagtens forklare hvordan det skete, men jeg opdagede det overhovedet ikke, da vi gik banen.

 Da jeg havde fået pustet ud fik jeg lige nogle gode tilbagemeldinger fra Anita, og så er Max og jeg friske til træningen i morgen hos Johanna.

Lille Bjørn var oppe i ekspertklasse. Desværre kunne snur rundt ikke fungere på banen i dag, det kostede 13, og så var der en ommer og lidt småtteri, så vi endte med 82 point. Lille Bjørn var totalt på og en fornøjelse at gå med. Anita fik nemt talt mig fra at pensionere ham, når året er omme, som jeg ellers havde overvejet. For det er vist tydeligt at Lille Bjørn og jeg hygger os gevaldigt med de prøver. Ærespladsen er bare en drøm med ham, jeg står og nyder den, det har jeg aldrig gjort med de andre hunde.

Det var en dejlig afslappet prøve og jeg fik set en masse gode rallybaner.

Amanda og Osseau - superseje superstjerner

Dagens ubetingede højdepunkt var Amanda og Osseaus championbane. Det gik SÅ flot, og jeg kunne mærke bagefter, at jeg var næsten ligeså anspændt, som havde jeg selv gået banen.

Præmieoverrækkelsen var vildt spændende, Amanda og Johanna endte begge med 97 point og tiden blev afgørende for, at Amanda vandt klassen, fik sit første supercertifikat og en sikker DM-kvalifikation. Det var fantastisk skønt at opleve!!

En Blok, da jeg kom hjem

En lille ting, som jeg alligevel vil nævne, selv om jeg ikke normalt gider skrive om mine skavanker her. Jeg fik i februar konstateret grå stær på begge øjnene. Det er ganske normalt i min alder og i fredags blev de sidste aftaler indgået vedrørende undersøgelse og operationer. Det er dog lidt hunderelateret, da operationerne er lagt i forhold til hundeprøverne. Og så er det nok meget typisk, at jeg har glædet mig over, at jeg ikke er tilmeldt FS-prøver i den kommende tid, for træstubben må jeg bestemt ikke slæbe rundt på. Det er godt nok et luksusproblem overhovedet at tænke sådan.

Men i praksis bliver der noget at forholde sig til med hensyn til kørsel mv., afhængig af hvordan operationerne går. Det må jeg finde ud af i takt med at jeg kommer igennem forløbet.

Back to basics eller Et kursus på rette tid

Max' favoritposition (foto: Grafiko.dk)

Nogle kurser ligger bare godt i kalenderen. Jeg har for længe siden tilmeldt et 2 x 3-timers HTM specialkursus hos Anja, med start i går. Efter tre HTM-prøver på seks dage og tre gange ikke bestået på udførelse, var det perfekt at komme på et kursus, hvor vi blev mindet om alt det fundamentale, som nogen (host host) måske har fortrængt lidt i iveren for at prøve programmerne af til prøver.

Vi startede med at vise vores bedste og svageste position, og skulle begrunde hvorfor. Det var i sig selv ret afslørende.

Min bedste er P9, fordi Max er 100 % tryg mellem benene, og er blevet forstærket 1 mio. gange dér siden han var på første time på Johannas Foundation-hold. Min dårligste (blandt flere): P3 (butt), fordi jeg ikke har arbejdet ret meget med den – og har forstærket ret tilfældigt.

Hvilket gav et perfekt oplæg til Anjas introduktion til indlæring af den perfekte position. Alfa og Omega er at man skal vide 120 % præcist hvordan position skal se ud, det færdige billede skal være prentet i ens hoved, så man konkret kan afgøre om det er ok eller ikke (så man kun klikker for det rigtige). Jeg noterede bl.a. følgende stikord:

• Gå med hunden for at få et billede af hvordan hunden viser sig frem/bevæger sig.
• Starte med front (P2), fordi man så kan se hele hunden, og den har nemmere ved at placere sig når der er to ben at placere sig i forhold til
• Forstærke den stationære stilling meget, så hunden er tryg i den. Billedet skal være på plads inden der kommer bevægelse på.
• Introducere mikrobevægelser (sidelæns og baglæns, forlæns sidst), og belønne det mindste forsøg fra hunden på at den følger med – dvs. forstår at føreren flytter sig og hunden skal følge med for at billedet fastholdes
• Hunden skal være (lige) tryg i alle positioner

Afslutningsvis i denne del talte vi om det særlige ved HTM i forhold til FS, hvad er det, der gør at vi oplever god HTM-som noget ganske unikt? Ord som tæthed, præcision, samhørighed og helhed (hund og fører udgør et hele) blev bl.a. nævnt.

Så skulle vi arbejde med én specifik, selvvalgt position, kunne beskrive billedet 100 % og belønne denne intensivt. Jeg arbejdede med P2, og det var helt klart, at jeg aldrig har gjort mig helt klart hvordan Max skal stå eller jeg selv, for den sags skyld. Hvordan skal jeg stå med fødderne, afstand mellem benene, afstand mellem skosnuder og Max, Max’ benplacering (udstillingsstå) i den stationære position?

Næste punkt var at arbejde med overgange, 3 positioner og 4 overgange, hvor slalom var forbudt. Vi kunne konstatere at der er MANGE muligheder for at bringe en hund fra en position til en anden, det er bare om at finde noget der passer til ens nummer :-)

Så arbejdede vi med, at hunden skulle indtage tre selvvalgte positioner på ren verbal kommando. Rigtigt interessant. Jeg arbejdede med P1 (plads) og P9 (setup) med Max, og det skal jeg da have arbejdet med at generalisere, for når jeg stiller mig i ”svære” vinkler, så gør han ikke det, jeg regner med at han gør!

Til allersidst skulle vi arbejde med at belønne hunden for at stå. Ofte oplever man hunde der benytter stilstand til at orientere sig, snuse eller andet, men vi vil gerne have hunde der OGSÅ i stå fastholder fokus på føreren.

Tre timers meget inspirerende, lærerig og tankevækkende træning.

Naturligvis fik vi hjemmeopgaver til næste runde den 2. maj.

• Vi skal lægge en video op, hvor vi drejer 360 grader i en position 1 uge før
• Skrive mål for indtagelse af tre positioner på ren verbal signal, og demonstrere hvor langt vi er nået næste gang
• "Blive 100 % skarpe på "dit og din hunds" unikke billede
• Overveje hvad er DIN hunds stærke sider

Det var virkelig et kursus på rette tid.

Følelser og bedømmelser – eller ”Meget fint! Dejligt program.”

Start af When I'm 64 fra 28. marts (foto: Grafiko.dk)

Lørdagen blev der afholdt dobbelt HTM-prøve i Hangar 17 i Feldballe. Jeg var taget over dagen før, overnattede på Hotel La Tour i Århus sammen med Conni og Louise, og det affødte hyggelige hundetur og kaffesladder med Conni fredag eftermiddag og en skøn middag på restaurant Pondus om aftenen med Louise. Vi sluttede med tre mennesker og seks hunde samt kaffe og chokolade på Connis værelse.

Lørdag lidt over halv otte var vi klar ved Hangar 17 og hjemturen påbegyndte vi lidt over 21, jeg var hjemme i Solrød 00:20 efter en dejlig dag sammen med en masse skønne hundefolk.

Max og jeg var oppe til i alt fire prøver.

Først FS1 (When I’m 64), så HTM2 (Walking the Dog) ved den første prøve, og derefter HTM2 og FS1 ved den anden prøve. Alt det udenoms var som det skulle være, hallen er fantastisk, så der var alle muligheder for at performe optimalt.

FS1. Max virkede lidt trykket fra starten, og der var en del tøven undervejs, men han var med, og vi gennemførte programmet, om end lidt haltende. Halen kørte så, der var intet galt.

HTM2. Grov førerfejl fra start. Jeg havde ændret placering af armene i starten med det resultat at bakningen mellem benene ikke fungerede. Jeg følte ikke rigtigt Max var med, og det gav meget flagrende vendinger og for stor afstand i flere positioner. Absolut ikke af vores bedste HTM’er :-(

Jeg benyttede noget af tiden, til vi skulle op igen, til at gå en tur til Feldballe i det skønne vejr, vi fik bl.a. en hyggelig hundesnak med en dame med en ældre Labrador. Damen var på kig efter en ny, mindre race og faldt ret meget for border terrieren!!!

Så var prøve 1 parkeret mentalt og vi var klar til næste prøve.

Under opvarmningen til HTM stak Max pludselig af, helt uventet og jeg blev ret forskrækket, men han kom hurtigt tilbage - Anita mente han måske kunne være blevet skræmt af en lyd inde fra rummet ved siden af opvarmningsområdet, hvor der var færdighedsprøver. Jeg fik i hvert fald pulsen gevaldig i vejret og var ekstra tændt, da vi kom på banen. Alt det, med at forsøge at ændre noget i forhold til mandagens prøve, blev droppet og vi gjorde som vi har gjort under træning. Og jeg følte at vi gik en rigtig god prøve. Det var dagens bedste følelse af de fire banegennemgange. Jeg tror faktisk den prøve følelsesmæssigt reddede dagen for mig.

Jeg havde den gode fornemmelse med til FS1, hvor starten gik meget mere flydende, og selvom Max ikke rigtigt fik lavet balje på træstubben, gik prøven fint - og træstubben blev anvendt.

Jeg synes helt klar eftermiddagens prøver gik bedst, med HTM-som vinderen.

Så til bedømmelserne. Først alle fakta.

Prøve 1 FS1, dommere Sonja Johannessen, Emmy Simonsen, Helle Larsen. 23,30 point, bestået, nr. 11 ud af 14

Udførelse:
7.5
7.0
8.1 Sød startposition. Pas på til allersidst hvor han er mellem dine ben og laver ”touch” på hånden, at det ikke kommer til at ligne at du stopper ham fysisk.

Sværhedsgrad/indhold:
7.9 Fin variation for klassen. Du arbejder meget på en linje – udnyt gerne ringen mere. Ville gerne se træstubben brugt lidt mere
7.1 Pas på mængden af heelwork i et freestyle program
7.8 fint for klassen

Musik og fortolkning:
8.2
8.1
8.2

Prøve 1 HTM2 dommere Emmy Simonsen, Inge-Dorte Graakjær, Sonja Johannessen. 22,80, ikke bestået, nr. 2 ud af 2.

Udførelse:
6.9 meget skarpe mellem ben positioner. Ellers noget løse positioner med varierende afstand til handler – prøv at give hunden bedre tid til at finde positionen inden du fortsætter efter et link
7.4 fine positioner + lidt ”løse” positioner. OK
7.4 Max er ikke helt på hele vejen igennem, hænger i nogle positioner. I starten er du god til at vente på ham i skiftene – så glemmer du det :-)

Sværhedsgrad/indhold:
8.0 fint for klassen
7.6 Fint med flere positioner vist, god udnyttelse af ringen
7.6

Musik og fortolkning:
8.0 fint
7.5 ok
8.0 God detalje med at holde dig for næsen :-)

Prøve 2 HTM2 dommere Elisabeth Lizza Fabricius, Helle Larsen, Jette Porter. 22,90, ikke bestået, nr. 2 ud af 2.

Udførelse:
7.5 Tak for lort :-) Pas på afstand – skal være ens i alle positioner. Vent på at din hund indtager positionen i stedet for at gå og lade den indhente dig.
6.7 Han har ikke samme afstand i sine positioner. Senere i programmet bliver hans plads tæt på benet. I front & foran positionen ”hænger” han lidt. Hans skulder ønskes ud for dit ”forreste ben”. Sidelæns ikke parallelt.
7.3 Uens/varierende afstande fra fører i nogle positioner. ”hænger” lidt indimellem, eller meget flotte positioner

Sværhedsgrad/indhold:
7.5 Prøv med færre skift, så positionerne bliver tydeligere at se.
8.0 fint for klassen
7.7 OK

Musik og fortolkning:
8.0 Arbejd med timingen i forhold til musikken. Fedt tema.
8.1
7.9

Prøve 2 FS1 dommere Sonja Johannessen, Emmy Simonsen, Jette Porter. 24,43, bestået, nr. 7 ud af 11.

Udførelse:
7.9 Max arbejder rigtigt fint, selvom han virker lidt træt (forståeligt!”).
8.1 Nydelig udførelse
8.5 Rigtig fint

Sværhedsgrad/indhold:
8.0 Fint sammensat program med god variation. Ønsker mig lidt bedre udnyttelse af træstubben
8.0 Fint for klassen. Vær obs på at dine ”følg target stick" og ”følg håndtarget” ligner heelwork, hvis ikke hunden udfører det præcist og dermed kan det virke som om der er for meget HW i FS program
7.6

Musik og fortolkning:
8.3 Rigtig sød slutposition :-)
8.1
8.8 Meget fint! Dejligt program.

Der er igen gode og konstruktive kommentarer, der er ingen jer er uenige i. Jeg er overrasket over at det andet HTM-program kun fik marginalt bedre bedømmelse end det første (og at jeg fik min laveste bedømmelse nogensinde 6.7), men der er ikke så meget at sige til det andet end at jeg skal (fortsætte) arbejde med skarpheden og præcisionen i positionerne.

Her er video af prøven.

Med hensyn til FS-programmet har jeg nogle ideer, jeg skal arbejde med for at anvende træstubben som centrum i nummeret. Jeg har bestemt fået blod på tanden, ikke mindst med den afsluttende bedømmelse, 8.8 er det højeste jeg har fået endnu.

Så summa summarum, jeg har en rigtig god følelse efter prøverne, uanset at pointene i det andet HTM-nummer ikke blev så høje. Jeg slutter med at citere Lizza (en af dommerne), som i dogdancing Facebook-gruppen til morgen har skrevet disse kloge ord:

"Tillykke til alle der stillede op i Rønde i går; uanset point og resultater, så er man allerede en vinder, det øjeblik man træder ind i ringen for øjnene af dommere og publikum, og fokuserer på samarbejdet med sin firbenede ven. Smil og logrende haler - koncentration og hengivenhed i blikket - det ultimative nærvær og fællesskab - det er ALTID værd at se på, uanset hvor meget af det, man havde planlagt, der rent faktisk lykkes, og hvilke tal der skribles på dommersedlen."