Mere HTM/FS, et godt minde og klar til HMC-rally

Jeg har arbejdet videre med alle tre HTM/FS-programmer i hovedet, og jeg kan mærke at jeg har meget stort behov for at prøve dem af i virkeligheden igen! Så Lonni og jeg har en aftale i morgen i Viby, det er længe siden vi har trænet sammen og da slet ikke HTM/FS.

Jeg har nogle meget konkrete mål, først og fremmest skal jeg have arbejdet med Max’ motivation i hallen, så jeg kommer ud over snuseriet fra i går. Og så skal vi lave et superflot HTM3-program :-)

Med Lille Bjørn har jeg nu fået styr på afslutningen af HTM1, som jeg rodede lidt med i går. Og så skal jeg træne momenterne i FS1 uden musik, vi skal simpelthen have bygget de enkelte overgange sammen på systematisk vis i den kommende tid, dvs. de næste 17 dage frem til 17. december, hvor vi skal debutere.

Jeg kigger troligt dagens minder på Facebook igennem hver morgen, får nogen gang læst lidt i gamle blogindlæg, eller bare nydt et billede. I dag glædede jeg mig over ovenstående 7 år gamle foto af Megan i gang med en af hendes yndlingsbeskæftigelser: ligge i haven og gnave kødben. Vejret betød intet, og hun kunne få timer til at gå med det.

Til aften har Max og jeg pakket materiale til rallyprøverne på lørdag i Niløse, til støtte for Hundesport mod Cancer. Vi har gjort min ekspertbane klar, den ville Max rigtigt gerne prøve :-), papirerne er samlet og diverse udstyr gjort klar. Max studerede interesseret kassen med bl.a. præmierne fra Mia, men bare rolig, championbanen, som Conni skal dømme, har vi ikke modtaget, den ser vi til banegennemgangen på lørdag.

Lille Bjørn i Freestyle

Jeg fik ikke taget fotos fra træningen, så her er et efter billede :-)

Anita og jeg havde aftalt at træne HTM/FS i hallen i Viby i dag, og det var timet og tilrettelagt!

Jeg startede med Max i HTM – fuldt program med musik. Han var ualmindeligt snusende, tænderklapren = løbsk tæve har været på matriklen, så der måtte arbejdes ekstra hårdt for kontakt. Hvilket resulterede i at jeg måtte stoppe midt i første program, fordi han blev ked af det, fordi jeg trampede for at få kontakt :-(

I anden omgang gik det meget bedre, jeg fik belønnet væsentligt bedre.

Starten gik fint, og generelt var der flotte positioner og gode overgange. Jeg får sat scenen på en bedre måde end tidligere, jeg skal huske at vente på Max i positionerne, jeg skal have helt styr på retninger i afslutningen, så jeg vender mod dommerne, og jeg skal huske at gå pænt fra Max i afslutningen, så det ikke ser ud som om jeg skræver over ham.

Selvom Max var meget optaget af underlaget var programmet på et pænt niveau, og jeg er tilfreds med rigtigt meget. Den nye afslutning fungerer også fint.

Lille Bjørn var absolut i topform. Jeg gik HTM-programmet to gange, fordi jeg første gang nogle vigtige momenter, som blev rettet til i anden runde. Den nye afslutning blev næsten skarp i andet forsøg. To nye positioner er kommet til i forhold til forrige prøve.

Derefter gik jeg FS-programmet først uden Lille Bjørn derefter med ham. Jeg skal have styr på hvor jeg starter, jeg skal selv kunne programmet lidt bedre, men ingen tvivl om at Lille Bjørn synes det er sjovt, selvom hans fører roder lidt. Det meste af programmet ser allerede rigtigt godt ud.

Konklusionen var klar, jeg skal melde Lille Bjørn til FS1 den 17. december. Det er gjort til aften og bekræftelse er modtaget. Så+ turen til Hangar 17. den 17. december kommer til at omfatte HTM1, FS1, HTM3 og 6+. Det skal nok blive sjovt :-)

Jeg afsluttede med at lege med Max i hallen, for jeg synes altså ikke han havde virket rigtigt glad under sit pas, men det fik vi ændret på!

Nose Work – og masser af rally

Lille Bjørn var i superform til aftenens Nose Work træning hos Merete. Temaet var kilder, der var lidt svære at komme til, både nogle høje og nogle, der skulle arbejdes for at komme til, og det tog Lille Bjørn som en passende udfordring. Der var 25+ kilder, så der var noget at gå i gang med :-)

Han søgte og markerede fint den første stribe med 7 kilder, før vi kom i enrum med Merete og 7 kilder i køkken og mellemgang. Han arbejdede med fin energi - der er ingen tvivl når han arbejder med næsen! - og meget fine markeringer. Der skulle lidt hjælp til et par svære søg.

Jeg huskede en kort pause inden vi gik i gang med de næste søg.

Der var specielt en kilde i et hjørne bag en rulle tæppe, som var svær at komme til, men Lille Bjørn kæmpede sig op på rullen og fik markeret ligeså flot. Ligesådan med kilderne bag spejl, han arbejdede flot på forsiden og siden, og ligeså snart kan fik færten fra siden moste han sig ind.

Det ene beholdersøg gik fint, selvom jeg synes markeringen ikke var helt så skarpe, som de plejer at være, men det var altså også efter over 40 minutters arbejde med kun to korte pauser. Det andet beholdersøg blev ikke rigtigt til noget. Her blev Michelles Kami, som er i løbetid, alligevel for spændende :-)

Supertime med masser af succes!

Efter en konkurrencefri november begynder der nu at ske noget igen. Jeg sendte PM ud til rallyprøven på lørdag i Niløse forleden, og med 77 tilmeldte er det en pænt stor prøve, hvor vi starter med 8 champions heriblandt Lille Bjørn og Max. Der kom PM og katalog til de to rallyprøver vi er tilmeldt på søndag i Sorø, der er 16 hhv. 15 champions til de to prøver, det er helt vildt.

I dag kom også PM og katalog til prøverne i Falsterbo den 10. december. Der er 68 tilmeldte fordelt med 48 Nybörjar og 20 Fortsättning. Begynderne er delt i to grupper. Amanda og jeg er placeret i gruppe B, som begynder 12:30, Dumle starter og Lille Bjørn er nr. 2.

Det bliver meget rart at komme i gang med lidt konkurrencer igen!

De mest læste af mine blogindlæg

Foto fra mit mest læste blogindlæg

Jeg blogger jo en del :-) Filmbloggen er der ikke meget aktivitet på, der er lidt mere på Mad- og vin-bloggen, men suverænt mest på Hundebloggen. Jeg har lige tjekket, hvilke indlæg der er de mest læste, og her kommer top 10 nedefra :-)

10 Max 6 år - tillykke!!! (14. jun. 2017 768) - En hyldest til Max på hans 6 års fødselsdag. Vi har allerede nået fantastisk meget sammen og forhåbentlig venter der mange store oplevelser.

9 DM i rally 2017 (8. jun. 2017 784) - Indlæg i anledning af at de endelige kvalifikationslister for DM i rally 2017 var klar, og at Lille Bjørn var kvalificeret, og at Max var 3. reserve.

8 Max til DM! (3. aug. 2017 785) - Bekræftelsen af at Max var kvalificeret til DM i rally 2017.

7 Rallystatistik (3. okt. 2016 837) - Lidt statistik vedrørende racer og hunde til rallyprøver i 2016.

6 Dejligt kursus og uventet fødselsdagsgave til Max ... (14. jun. 2017 979) - Om et spændende arbejdsrelateret kursus, og at Louise og jeg var udtaget til NM i 6+ med Billie og Max.

5 Megan 14 år - tillykke!!! (2. jun. 2017 1.191) - En hyldest til verdens bedste Megan på hendes 14 års fødselsdag.

4 Om lidt, om lidt er vi borte (Laila Stender Bonde)... (16. sep. 2016 1.216) - Et spontant indlæg, da jeg fik den triste nyhed om Lailas meget uventede og alt for tidlige død.

3 Den sidste dag – og den første (8. jun. 2017 1.353) - Om Megans sidste dag og om den første dag uden Megan.

2 Afbud til DM (26. jul. 2017 2.194) - Om hvorfor jeg meldte fra til DM i rally 2017 med Max, selvom han blev inviteret.

1 Farvel Megan (7. jun. 2017 6.759) - Det tristeste blogindlæg nogensinde og jeg græder stadig når jeg læser det. Om den dag vi sagde farvel til Megan.

I går skrev Mia som kommentar til mit blogindlæg Skalaer: "... er der områder, der har haft din interesse, som du ikke har nørdet med? :-)"

Svaret er nej! Jeg kan lige komme i tanker om – der har uden tvivl været andet - frimærker, programmering, film, Mozart, projektledelse, Skagensmalere, vin (og gourmetmad) samt hunde. Det er sådan, jeg er skruet sammen. Hvis jeg interesserer mig mere end overfladisk for noget, så vil jeg gerne i dybden med det, og ja, så bliver det nørderi, hvilket for mig er et absolut positivt udtryk.

At være passioneret er godt, det er først hvis det kammer over og bliver til fanatisme, at det ikke er godt. Jeg sætter meget stor pris på passion, engagement, vilje til at fordybe sig. Jeg bryder mig ikke om fanatisme og intolerance, og jeg hader, når nogen synes, at det, de interesserer sig for eller tror på, er det eneste rigtige.

Som jeg har skrevet om tidligere er det med hunde ikke noget, jeg er opvokset med. Heldigvis har hunde nu i mange år været en vigtig del af mit liv, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden hunde, de mange aktiviteter, der følger med at have hunde, at træne og konkurrere med dem, og de mange dejlige relationer, der er fulgt med.

Der er ikke sat nogen slutdato for mit hundeengagement :-)

Klassisk nørdtræning

Annie og jeg har skrevet lidt sammen efter rallyprøverne på Samsø, fordi hun var interesseret i at høre, hvad jeg har gjort for at få det fantastiske samarbejde med Lille Bjørn (sådan var det ikke i gamle dage!), og det meget forbedrede samarbejde med Max. Det endte ikke så overraskende med en træningsaftale i dag, sammen med Anita og Amanda, i hallen i Viby.

Annie havde medbragt en championbane med 11 stationære skilte og i første omgang varmede vi op, Annie & Huni gik banen og fik feedback af mig, jeg gik banen med Max og fik feedback af Annie. Det var en meget typisk banegennemgang med Max. Der havde været en løbsk tæve i hallen lige før os, og det kunne tydeligt aflæses på Max. En del snus, som resulterede i flere ommere, fordi han ikke var helt med. Og en del piben. Vi talte om, hvordan jeg kan få hans fokus i de situationer – altså en kommando til at afbryde snusen, når der er gået i gang – som altså bliver noget kompensation for, at han ikke holder kontakten. Jeg tygger lige på den.

I næste runde skulle vi gå helt den samme bane, men nu med Anita som dommer, og Amanda & Dumle som forstyrrelse. Jeg havde meget bedre kontakt, der var mindre lyd, en langt bedre banegennemgang end den første, men også lidt snus. Anita sammenlignede min banegennemgang med mine HTM-prøver. Jeg er meget mere støttende i HTM med kommandoer hele tiden, og det kunne jeg jo overveje, om jeg også kunne være i rally. Jeg smilede bare, for det var jo feedback lige i øjet!

Så tredje gang skulle jeg være meget mere støttende. Der var også mere forstyrrelse, fordi Anita trænede HTM/FS med musik, og Amanda stod og gav Dumle godbidder og det skulle Max lige hen og tjekke inden vi gik på banen. Men fra vi startede, gik det strygende. Jeg huskede både mellem skiltene at minde om positionerne, og under udførelsen af skiltene, kom der kommandoer til de enkelte positioner, fuldstændig som jeg gør i HTM. Det blev langt den bedste af de tre banegennemgange, og med minimalt snus.

Endelig fik vi trænet belønning i startpositionen, så det var fedt for Max bare at sidde klar, uanset at jeg gav klartegn og der blev sagt Fremad.

Det var utroligt meget udbytte af at gå den samme bane tre gange, få konstruktiv feedback og justere på nogle ganske få parametre fra gang til gang.

Mens musikken spillede og vi alle trænede hver for sig, fik jeg arbejdet med Max’ HTM-positioner, specielt starten, hvor jeg nu fik ham til at ligge roligt, mens jeg rodede med foto, lommetørklæde og hat, faktisk så meget at han ikke gik med i starten … Jeg fik også arbejdet med slutningen, efter løb i P6, hvor han går rundt til P5, vi går P5, han går foran ind i P10, hvor jeg går forlæns og han bakker, derefter en spin mellem benene på mig, han sætter sig, jeg går ned på knæ, han lægger hovedet i min hånd og jeg lægger hatten. Det føles rigtigt, og på onsdag skal jeg prøve den til musik.

Rigtig skøn og givende træning i supergodt selskab!

Skalaer

Skala har mange betydninger fx en tonerække i musik, en frekvensskala i gamle radiomodtagere eller en målestok for aflæsning af instrumenter.

Fra min mest nørdede periode som vinentusiast – nu er jeg bare almindeligt vininteresseret – kan jeg huske, at jeg skrev en artikel om skalaer, der blev brugt til vurdering af vin. Den kunne overføres til alle mulige subjektive vurderinger, fx af film for at nævne et andet område, jeg har nørdet med.

Jeg kom til at tænke på det forleden, da Christian Eriksen – som vi er store fans af her på matriklen – var superstjerne på det danske fodboldlandshold, da det slog Irland 5-1, og i mindst to aviser fik karakterne ”sprænger skalaen”, fordi topkarakteren simpelthen ikke rakte. Det betyder for mig, at skalaen ikke er gennemtænkt, eller sådan. Giver det mening at have en skala fra 1-10 og så give noget/nogen mere end 10? Ikke ud for en streng logisk vurdering, men selvfølgelig bruges det også af mig om noget usædvanlig godt, i gamle dage talte med om ug med kryds og slange, i dag hedder det måske 12+?

I hundesportskonkurrencer mødes vi af skalaer i alle mulige sammenhænge. For det ligger i konkurrencers natur (latin concurrere = løbe mod hinanden) at nogen eller noget skal placeres i forhold til hinanden. Her er det rigtigt vigtigt, at man som udøver sørger for, at man mentalt er afklaret med, hvad konkurrencen går ud på. For det kan godt være at en konkurrence rangordner deltagerne, men det at ende i toppen er ikke nødvendigvis godt for den enkelte udøver, og det at ende sidst ikke nødvendigvis dårligt.

For det afgørende kriterie er din egen skala for. hvad du vil opnå ved en given konkurrence, eller træning for den sags skyld. Hvad var mine kriterier, hvor godt levede jeg op til dem? Min HTM3-prøve med Max på Samsø 14. oktober i år var i mit hoved en prøve til 100 point på en skala fra 1-100, selvom jeg ikke bestod.

Jeg kom til at tænke på det igen i dag, hvor jeg ret spontant bookede hallen i Viby til en times træning med begge hundene. Max og jeg trænede HTM, eller sådan ville det nok ikke se ud for en udenforstående, for det var stumper der blev trænet, der røg godbidder ned i en lind strøm og kastet med legetøj og leget, og ingen tvivl om det var en træning sidst i 90’erne! Jeg var meget tilfreds.

Og kom til at tænke på noget jeg fortalte Louise om forleden i forhold til mine resultatmål i HTM3. De er bestemt at bestå. Er det også et mål at Max skal blive HTM-champion? Nej det er det ikke, i hvert fald ikke pt. Det kræver tre certifikater, et certifikat kræver at man består og vinder klassen eller bliver 2 eller 3 og kun overgås af nogen, der er champions i forvejen. Jeg kan jo ikke kontrollere, hvem der stiller op i klassen, og på en god dag kan jeg løbe ind i Anja & Queeny, Sidsel & Wave og Helle & Jazz, den regerende verdensmester, den regerende nordiske mester og vice nordisk mesteren.

Tilbage til træningen, hvor jeg lavede fire pas.

Først Lille Bjørn og HTM, hvor han gik som en drøm drøm drøm. Vi gik det fulde nummer to gange med musik og belønning undervejs, han er så sej. Jeg tror vi kom til at lege det meste af det kvarter, som jeg havde sat af.

Max og jeg trænede HTM3, og igen mest leg. Han går altså også ret godt, de overgange bliver bedre og bedre og positionerne bliver stærkere og stærkere. Ja, det virker at træne!

Vi nørdede med starten og slutningen, de bliver rigtigt gode, når vi har arbejdet lidt med dem, og så fik jeg lige en kærlig erindring i P2, som jeg synes har været noget rod; hvis jeg som i dag retter mig op og ikke kigger på Max, så holder han positionen …

Lille Bjørns andet pas var lidt med tricks til FS1, herunder arbejdede vi med stokken. Han laver så meget flot uden stok, og han synes helt sikkert at det er underligt, at jeg står med sådan en – jeg kom til at tænke på hvor meget forvirring stokken skabte for Max i hans FS, så beslutningen blev taget – ud med den! Og pludselig flød træningen med Lille Bjørn igen.

Sidste pas var med begge hunde, og det bestod i, at vi legede, jeg havde fire stykker legetøj og styrtede rundt og tog de ledige og kastede dem, og vi havde det smaddersjovt.

En træning i toppen af skalaen!

Nose Work – og en speciel roset

I dag var Lille Bjørn jeg igen til Nose Work træning på Meretes øvet hold i Viby. Det gik rigtigt godt igen, han arbejdede flot og jeg var en god fører, klik godbid til os begge to.

Jeg var meget imponeret af især hans arbejde med høje søg – for andre ser de måske ikke så høje ud, men når man er så lille som Lille Bjørn, så skal der ikke meget til før han skal arbejde hårdere og højere for at markere kilden, og det gjorde han superflot. Bare se ovenstående foto, der var ingen slinger med at finde og markere dén kilde.

I de små lokaler arbejdede han også rigtigt flot, de var i det første og andet to kilder, og den anden skulle der arbejdes lidt hårdere for begge steder, men han arbejdede godt stort set hele tiden, lidt animering når han gik i stå, og så gik han i gang igen. Søget på toilettet (en kilde) var også superflot.

Det er rigtigt hyggeligt og forstærkende at bruge de sidste 5 minutter til at tale om de bedste oplevelser til træningen, og så kunne nævne en hel masse.

Jeg bliver helt glad af at tænke på, hvor meget der er sket for Lille Bjørn og mig i år. Debuten i championklasse i rally og de resultater, han har opnået dér, er en ting. Men dertil kommer så debut i HTM1, start på Nose Work og snart debut i FS1, det er altså skønt med en alsidig og arbejdsivrig hund, som konstant er motiveret, når vi træner – det er kun når vi skal tilbage i bilen, at halen ryger ned …

Som en ekstra bonus fik jeg en roset, som jeg havde glemt at jeg skulle have. På den fantastiske weekend på Samsø hjembragte Lille Bjørn og Max i alt 6 rosetter, men Max havde nr. 7 til gode, nemlig den roset som Samsø Hundesport/Border Collie Klubben giver, hvis man får et supercertifikat. Med Merete som sendebud fik jeg den til aftenens træning, og jeg siger tusind tak til arrangørerne af rally på Samsø. For selvom weekenden for altid vil fremstå som en magisk weekend, er det alligevel prikken over i’et med en flot roset, med Max’ navn påtrykt.

En ny start – og en masse ideer (6+)

Siden vores to prøver ved NM den 30. september og 1. oktober har Louise og jeg optrådt med 6+ to gange: 14. oktober på Samsø og 28. oktober på Garbogaard, og uden at træne sammen. I dag mødtes vi for at træne, for nu skal der ske noget med vores nummer.

Både NM og VM har været fantastiske anledninger til at hente inspiration, og se hvad der virker godt og mindre godt konkurrencemæssigt.

I dag havde vi fokus på to områder.

For det første arbejdede vi med starten af det nuværende 6+-nummer. Den har været fin på papiret, men vi må erkende, at den aldrig har virket så godt til konkurrence – det kvadrat, vi går forskudt, har været med rodede positioner, og har ikke set pænt ud – så den har vi besluttet at lave om. Vi havde forskellige ideer på bordet og er endt med noget simpelt, som vi tror, vil fungere fint. Fra damemøllen og ud har vi ikke ændret noget væsentligt, men der er en række detaljer, vi har set på, fx stokkebevægelser og måden vi får hundene ind foran inden bakningen mod slutningen. Så i bund og grund er det samme nummer, men med lidt mere solide rutiner og finpudsning af detaljer. Det skal vi have klar til 17. december på Hangar 17.

For det andet har vi set på 2018 og hvad vi kan og vil med 6+. Vi fik arbejdet med forskellige tricks, hvor vi bytter hunde, bl.a. et lille lækkert flow, hvor vi starter med front mod hinanden med 3-4 meters afstand, vi har vores egen hund med front mod os, bakker den over til makkeren, hundene går rundt om makkeren og kommer tilbage til fører.

Hundene vil rigtigt gerne arbejde for os begge, og vi tror vi med relativt enkle midler kan skabe et anderledes program med god sværhedsgrad og godt flow. Måske med en længere udgave af Be My Life’s Companion, måske til noget andet musik. Men målet er at vi den 24. marts 2018 i Ringsted har et nyt program klar.

Det er rigtigt hyggeligt at arbejde med at forfine det nuværende program og at tænke en masse tanker om det nye program. Selvom hundene nok tænker deres om deres førere indimellem, så arbejder de virkelig godt både for den ene og den anden fører og sammen.

Louise og jeg har aftalt, hvad vi træner inden vi mødes igen 4. december, til generalprøve og alt sådan noget.

Det bliver rigtigt godt!

I morges skulle de første deltagere på Rallyinstruktøruddannelsen have tilsendt deres skriftlige eksamen. Jeg havde gjort den klar i går, og sørme om der ikke var brug for lidt tilretninger i forhold til sidste år, der er jo en æresplads der er udgået :-)

Hver eneste gang jeg er med til rallyinstruktøruddannelsen bliver jeg overrasket over de mange finurlige detaljer, der er i reglerne, og som bliver tydelige når nye kursister, nogle af dem med tæt på intet kendskab til rally på forhånd, læser dem. Ja, det bliver afsløret hvor meget der er indforstået og ikke let at forstå som ny. Så jeg har meget input til opdatering af regler og øvelsesbeskriveler efter hver runde.

Ved midnat udløb tilmeldingsfristen for rallyprøven 2. december til støtte for HMC (Hundesport mod Cancer). Det endte med superflotte 76 tilmeldinger, og derudover et par afmeldinger, som ikke ville have pengene igen, pga. det gode formål. PM og katalog er gjort klar og udsendt, og jeg glæder mig til en dejlig dag. Et løst overslag viser at vi skulle kunne overføre 11-12.000 kroner til HMC efter arrangementet, heri medregnet at vi køber præmier hos Mia til alle deltagere, og det er også bidrag til HMC.

Jeg blev selv lidt overrasket over tallet. Men vi har jo taget mange flere med end til almindelige rallyprøver, vi skal ikke betale for halleje, fordi Helle har stillet den gratis til rådighed, og Anita, Amanda, Conni og jeg skal ikke have honorarer eller kørsel.

Eftermiddagen var sat af til at tage på Cinemateket og se The Maltese Falcon i 1931-udgaven instrueret af Roy Del Ruth og med bl.a. danske Otto Matieson på rollelisten som Joel Cairo, Peter Lorres glansrolle i John Hustons filmatisering fra 1941.

Der kom en fin introduktion fra Christian Monggaard, som meget levende fortalte om Otto Matieson, tiden herunder the Hays Code, som var filmindustriens selvcensur. 1931-udgavcen var fra før the Hays Code tråde i gang for alvor, og dermed en meget dristigere film en 1941-udgaven. Der blev også fortalt noget om den DVD-udgave vi skulle, se baseret på den originale 35mm udgave. Forventningerne var helt i top og så blev filmen blev sat i gang.

Og så det store antiklimaks :-( Det var 1941-udgaven de havde fået tilsendt og de havde ikke 1931-udgaven. For hulen man kunne høre skuffelsen blandt os nørdede entusiaster. Ja, jeg fatter ikke at arrangørerne ikke har haft den tanke, at prøveafspille DVD’en inden den blev vist for et betalende publikum, men det havde man så ikke. Jeg håber det lykkes bedre næste gang ...

Jeg havde planlagt at få planlagt Lille Bjørns FS-program, og det gjorde jeg og det bliver rigtigt godt! Kirsten blev inddraget i processen, og vi har nogle konkrete planer for påklædningen.

Her er første bud på et sammenhængende program:

Tid	Tekst/musik	Positioner
0:00-0:06	Intro	P9 med forpoter på mine sko
0:06-0:16	I may go out tomorrow if I can borrow a coat to wear	Follow foran mig
	Oh, I'd step out in style with my sincere smile and my dancing bear	Follow foran mig
0:16-0:22	Outrageous, alarming, courageous, charming	Vende, bakke væk
0:22-0:31	Oh, who would think a boy and bear	Komme mod mig
	Could be well accepted everywhere	Komme mod mig
	It's just amazing how fair people can be	Komme mod mig
0:31-0:36	Mellemspil	8-tal
0:36-0:47	Seen at the nicest places where well-fed faces all stop to stare	P1 med spin
	Making the grandest entrance is Simon Smith and his dancing bear	P1 med spin
0:47-0:53	They'll love us, won't they?	8-tal
	They feed us, don't they?	8-tal
0:53-1:02	Oh, who would think a boy and bear	P5 med twist
	Could be well accepted everywhere
	It's just amazing how fair people can be
1:02-1:08	Mellemspil	Move on, F står stille
1:08-1:20	Who needs money when you're funny?	Slalom
	The big attraction everywhere
1:20-1:27	Will be Simon Smith and his dancing bear	Move on, F drejer modsat
	It's Simon Smith and the amazing dancing bear
1:27-1:36	Afslutning	P9 med forpoter på mine sko

Visualisering, planer, prioritering og en særlig film

Lørdag morgen på stranden

En weekend med NUL hundeaktiviteter i kalenderen. Et svagt øjeblik overvejede jeg at booke en hal en time, men nej, det er bestemt ikke det, jeg har brug for lige nu.

Jeg har haft en stribe visualiseringer af Max’ HTM3 samt Lille Bjørns HTM1 FS1. Visualisering er et fantastisk værktøj, man kan arbejde med det fulde program, man kan arbejde med detaljer, uden at bekymre sig om den rigtige hund, og det har givet nogle ideer til alle tre programmer, som jeg skal arbejde med i ”virkeligheden”. Især starten og slutningen af HTM3’en har jeg fået flere idéer til.

Jeg har også endeligt besluttet, som det kan se af min kalender, at fokus i 2018 bliver på HTM og FS. Ikke at Rally bliver gemt væk, men det har ikke samme prioritet. Hvis jeg kvalificerer mig til DM i Rally bliver jeg glad, men jeg vil ikke som i år gå til en masse konkurrencer, for at opnå kvalifikationen. Amanda kan naturligvis sagtens lokke mig til prøver overalt, så der kommer uden tvivl flere rallyprøver i kalenderen alligevel!

Jeg har også besluttet at FS2 med Max ikke bliver noget, jeg sætter et specifikt mål for. Jeg vil meget hellere arbejde med HTM med ham. Vi er nået så langt allerede, og fokus bliver nu – som det har været længe – at styrke positionerne og styrke overgangene. Jeg synes P1, P9, P10 og P5 er ved at være rigtigt gode, og der skal bare bygges videre på dem, og arbejdes med at styrke P2 og måske 1-2 andre positioner.

Lille Bjørn har nu også lagt navn til en vodka

 

Lille Bjørn har haft en ganske flot start i HTM1, og selvfølgelig har jeg tænkt videre. Med 7 Q point til 2 prøver tror jeg naturligvis på at vi kan få HTM1-titlen, men hvad så? Jeg vil på den ene side gerne arbejde videre i HTM2, men FS1, som vi arbejder lidt med, er også spændende. Lige nu satser jeg lidt på begge dele, og så må vi se på hvordan verden ser ud når konkurrencerne i 2018 starter. Selvom jeg ikke tænker på det i det daglige, minder Kirsten mig af og til om at Lille Bjørn snart bliver 11 år … Men som altid, hunden er svaret, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Lille Bjørn rigtigt gerne vil alt det vi laver!

Og nu til noget helt andet, sådan da.

Som jeg har skrevet om ved forskellige lejligheder er jeg gammel filmnørd, og i mit tidligere liv har jeg brugt rigtigt mange timer på at se film, læse om film, skrive om film og diskutere film. En af mine yndlingsfilm er John Hustons The Maltese Falcon (1941) en filmatisering af Dashiell Hammetts roman, med Humphrey Bogart som Sam Spade, Mary Astor som Brigid og Peter Lorre som Joel Cairo.

Som enhver filmnørd véd, blev romanen filmatiseret allerede i 1931 med Roy Del Ruth som Instruktør, Bebe Daniels som Ruth Wonderly, Ricardo Cortez som Sam Spade, Thelma Todd som Iva Archer og danske Otto Matieson som Joel Cairo. Cinemateket viser den i morgen eftermiddag, og jeg har købt billet! Jeg glæder mig rigtigt meget over at vende tilbage til filmnørdetiden for nogle timer :-)

2017 – et særligt år!

Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden

Ferie, klip, valg mv.

 

Der er ikke så spændende at tage godmorgen-billeder for tiden, for det er for mørkt på stranden, så i dag blev fotoet taget fra Nets’ parkeringsplads.

Min screensaver så meget tillokkende ud, men hvor er det billede fra?

Efter at jeg er blevet pensionist er der godt nok kommet gang i nogle af mine projekter på arbejde, det er bestemt positivt, meget spændende og alt andet end kedeligt.

Jeg fik tjekket min feriekonto, og efter at have placeret jule- og påskeferie har jeg stadig 9 feriedage til gode, et dejligt luksusproblem.

Jeg tog direkte fra arbejde til Solrød Centret, blev klippet (pensionistpris) og gik videre til Rådhuset hvor jeg stemte til kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Jeg fik den mest fantastisk søde besked, som jeg blevet meget, meget glad for og meget rørt over.

Der kom en dejlig mail fra DKK, vores HTM-prøve den 30. juni 2018 er godkendt som landsholdsudtagelse!

I dag var det Max’ tur til at komme til træning, sidste runde på Johannas Mixhold. Max havde taget en ikke helt skarp fører med i dag, jeg gjorde ikke, som jeg har lært på modul 1 af Effies kursus, hvilket Max ikke var tilfreds med :-( Jeg havde heller ikke forberedt, hvad jeg ville. Det endte naturligvis med det fornuftige, at tage HTM-programmet uden musik, og få identificeret fokusområder til den kommende træning. Der var et par der skreg til himmelen: starten – Max er så lidt vild med at ligge dæk, og når jeg så ser på fotos og roder med hat, er det en kæmpeudfordring for ham. Og så er der frontpositionen, aka P2, som er vores fokusområde nu, for i almindelig gang er det helt klart den svageste af hans positioner.

Hjemme ventede en skøn flæskesteg, med meget sprøde svær og fantastisk rødkål, det fortjente en snaps (Braunstein juleakvavit) og en øl (Svaneke American Lager).

Konklusionen på dagen hundetræningsmæssigt: Jeg skal have opdateret træningsplanen for begge hunde, og jeg véd jo præcis hvad der skal arbejdes med, udover motivation, og hvordan det skal gøres. Og hvad er mere oplagt end at bruge de kommende måneder til det, når jeg nu har valgt holdtræning fra?

Træning på lavblus - årets sidste prøver – planer

Foto fra 15. januar 2011, da Megan og jeg var på HTM/FS-kursus (foto: Camilla Johannessen)

I morgen skal Max og jeg til den sidste runde træning hos Johanna i år – vi træner tricks på et sensommertræningshold :-) For os er holdet ren motivation, og som bonus får vi arbejdet med nogle tricks, som måske ender i et FS-program. Jeg har meldt fra til næste runde, men vender tilbage til marts 2018.

Lille Bjørn har sit NW-hold hos Merete, og der har vi timledt fortsættelsen i januar-februar, som er den eneste faste træning, der er planlagt de kommende måneder.

Så er der Effies hold (Lea Nor), hvor jeg igen er kommet ”bagefter”, uden at have det dårligt med det. Modul 3 er netop kommet, og vi er dårligt kommet i gang med modul 2. Men det skal vi nok indhente.

Jeg har aftalt to træningsaftener med Louise, vi skal have opdateret og finpudset vores 6+ program inden 17. december. Jeg har planlagt en rallytrænings (nok primært motivations) seance med Annie og Amanda.

Der kommer en stribe selvtræning/enetimer med Anita, vi skal begge have udviklet vores nye programmer hen over vinteren. Så selvom min kalender ser lidt tyndt besat ud pt., så kommer der alligevel til at ske noget på hundetræningsfronten de kommende måneder.

Der er stadig længe til den næste prøve, men så kommer der en stribe i december. Rallyprøven den 2. til fordel for HMC har p.t. 74 tilmeldte, og det skal nok blive en succes. Jeg har allerede fået de præmier, vi som arrangører giver, af Mia, de koster i gennemsnit 37,50, så det giver i sig selv 2.775 kr. til Mia og dermed til HMC. Vi har derudover kun udgifter til rosetter og evt. championpokaler, betaling til DKK (1.780 kr. hvis alle består), og så lidt mad, slik og drikke til dommere og hjælpere. Der skal nok blive et rigtigt pænt beløb til HMC. PS: Tilmeldingsfrist lørdag den 18. november, så det kan stadig nås.

Conni (C og B), Anita (Ø) og jeg (E) skal dømme, jeg har designet min bane, og jeg glæder mig så meget til at dømme ikke mindre end 24 tilmeldte i klassen.

En meget lille Lille Bjørn :-)

Jeg skal selv op med Lille Bjørn og Max hos Conni. Dagen efter tager vi til Sorø, hvor begge hundene skal op to gange. Den 10. tager Amanda og jeg til Skanör-Falsterbo BK og debuterer i svensk rally.

Endelig tager Anita og jeg til Hangar 17 den 17., hvor jeg som nævnt et par gange skal op i HTM3 og 6+ med Max, HTM1 og måske F1 med Lille Bjørn.

Den 31. skal jeg ikke op, men dømme (sammen med Conni) og for fjerde gang er der uddeling af Sydkystens Hundeskoles Hundepris. Serviceoplysning: Der kan stadig indstilles kandidater. Hvis du har forslag til personer eller grupper af personer, der fortjener prisen for 2017, så skriv en begrundet indstilling til pris@sydkystenshundeskole.dk. Deadline er søndag den 19. november 2017.

Derefter ser kalenderen meget tom ud frem til maj 2018. Der kommer nogle rallyprøver inden, der kommer også noget HTM/FS, men lige nu tegner det til et betydeligt mere afslappet prøveår end 2016 og 2017, og det er nok ikke så galt.

Nose Work med Lille Bjørn

I dag var vi til tredje runde af Nose Work øvet holdet hos Merete i hallen i Viby.

Der var rigtigt mange søg at arbejde med: to søg i de små rum/køkken med hhv. 2 og 1 kilde; tre sekvenser med introduktion til høje søg, hvor hundene skulle arbejde sig opad (først individuelt søg pr. fært, derefter striben); der var beholdersøg med bog med fært indimellem beholderne, der var to kilder på indgangsporten, og der var et spændende søg med gummiapporter og andet spændende, som kunne friste svage sjæle til at tage det i munden :-)

Jeg gik en lille luftetur med Lille Bjørn inden timen, hvor vi begyndte at arbejde lidt med follow (til FS), og så var vi ellers SÅ klar til Nosework. Lille Bjørn var bare totalt klar til at gå i gang og han arbejdede superflot hele timen. Når Lille Bjørn går i gang med næsen, er man ikke i tvivl om, at han er helt med på, hvad opgaven går ud på. Han lavede en stribe flotte fund, og jeg fik ret hurtigt styr på at holde god afstand, og ja, han arbejder bedre, når jeg ikke er tæt på, og jeg er blevet bedre til at håndtere linen, selvom det er svært, så vims han er.

Han arbejdede flot, vedholdende og også ganske systematisk, og havde nogle virkeligt flotte markeringer. Det sværeste er næsten, at han, når han kan få fat i beholderne, kan finde på at tage dem i munden …

Han lavede til sidst et flot søg på området med gummiapporter, og flot markering af én af de korrekte, og lige efter en flot markering af en uden fært, som han kom ind i plads med, inden jeg nåede at reagere. Han har bestemt ikke glemt sin LP grundlærdom!

Det var en supergod time, Lille Bjørn var igen en stjerne, og jeg var i højt humør af at arbejde med ham. Perfekt træning!

Ikke et ord om jul

Vækkeuret var slået fra, så morgenturen blev lidt senere end normalt og til den skønneste solopgang. Det var ingen planer overhovedet for dagen for en gangs skyld.

Vi fik en fin brunch på Centralhotellet i Køge, inkl. et glas cava.

Vi tog til lokale Engstrupgård for at se deres julestue og jeg faldt lige over denne Christmas Ale, som her er foreviget sammen med vores høst af Christmas Pepper.

 

 

Derefter gik vi tur med hundene i Firemileskoven på den anden side af vejen, nød de flotte efterårsfarver, og fik et kig på letbanen fra en ny vinkel.

Jeg skulle rydde bilen for diverse udstyr fra gårsdagens rallyinstruktøruddannelse i Jersie og hundene hjalp med og fik derefter hver deres korte træningspas. Vi fik gået deres respektive HTM-programmer, med supergodbidder (oksekød) og legetøj som belønning, og det gik forrygende.

Aftenen er sat af til at læse op på svenske rallyregler, forberede næste del af rallyinstruktøruddannelsen og se nogle HTM/FS-programmer for at blive inspireret :-)

Rallyinstruktøruddannelse – og et særligt VM

Der jubles over Anja & Queenys VM-titel!

I dag gennemførte Amanda og jeg tredje runde af den igangværende Rallyinstruktøruddannelse i Sydkystens Hundeskole.

Vi havde aftalt at mødes kl. 8 – undervisningen skulle starte kl. 9 – og havde begge tunet ind på Live Stream fra VM i HTM/FS i Leipzig da vi mødtes. Perfekt timing til at se Anja og Queeny i finalen i HTM. Anja og Queeny førte inden finalen og igen i dag performerede de fantastisk, et blændende program, hvor vi sad og holdt vejret og fik gåsehud flere gange. Det er virkelig en ganske særlig og exceptionel ekvipage. Dejligt at vi fik set det direkte.

Amanda under de sidste forberedelser

Vi gjorde klar til kurset og endnu er dag med masser af stof. Først noget opfølgning siden sidst, bl.a. på hjemmeopgaverne – videoer af øvelser, rallybaner – dernæst gennemgang af alle ekspertskilte og alle championskilte samt en sektion om højrehandling. Hver af kursisterne havde forberedt præsentationer, og Amanda gennemgik resten og bandt det hele sammen på smukkeste vis.

Under championgennemgangen var der en fin afbrydelse – nøje planlagt og styret af Mia – fordi vi skulle se præmieoverrækkelsen i HTM. Stor var glæden over at Anja og Queeny vandt VM-titlen, meget, meget fortjent, og for anden gang i karrierenen. I forvejen er det vist den mest vindende ekvipage i HTM, og det er altså ret enestående at genvinde VM.

En kollektiv lykønskning røg på Facebook med det samme, tårer blev fældet og så fortsatte gennemgangen af championskiltene :-)

Næste punkt var introduktion til træning mod konkurrence, om hvordan man træner fra delmomenter i et rallyskilt til at kunne gå en fuld bane med masser af forstyrrelser.

Sol over Jersie

Turen gik derefter til Jersie, hvor 6 ekvipager havde tilbudt at hjælpe. Så vi fik lejlighed til at se kursisterne arbejde med ekvipagerne individuelt, med de problemstillingerne ekvipagerne havde ønsket, eller andet der blev identificeret på dagen. Vi var tilsmilet af vejrguderne, og fik to skønne timer i det fineste vejr.

Endelig fik vi talt videre om konkurrencetræning, nu om at træne førerne mod konkurrence.

Vi rundede af med at tale om dagens forløb, og om eksamensforløbet.

En skøn dag med masser af flot instruktørarbejde, glade ekvipager, der fik godt input til den videre træning og igen et dejligt samarbejde med Amanda. Og så lige det VM til Anja og Queeny som toppen af kransekagen.

Det har virkelig været en dejlig dag!

The Golden Oldies

Til NM skulle Louise og jeg finde på et navn til vores hold, Louise fandt på det flotte og elegante navn The Silver Duo. Først om fredagen, da vi udvekslede lykønskningskort, fandt jeg ud af at et andet navn havde været fremført The Golden Oldies :-) Det var naturligvis kærligt ment. Og jeg kan rigtigt godt lide navnet.

Jeg kom til at tænke på det i dag efter en uge som teknisk set folkepensionist.

I bund og grund er intet ændret, og så alligevel, det er mentalt noget ganske andet.

Jeg føler mig ung, men jeg føler ikke behov for at gøre karriere. Jeg er blevet involveret i endnu en spændende opgave på arbejde, og jeg nyder mit arbejde, er med på en masse forskellige projekter, og gør mig umage for at disponere min tid. Det med overarbejde og sådan noget siger mig intet. Jeg er blevet god til at prioritere, og jeg har lovet min chef at sige til, hvis det bliver for meget.

Hundemæssigt har jeg bestemt stadig ambitioner, men jeg har efter en del kringlede omveje lært, at det fundamentale er IKKE at tænke på resultater, men at have Fun, Fun, Fun.

Jeg skærer hårdt ned på organiseret træning og konkurrencer de næste måneder, og prioriterer selvtræning og enetimer (heraf en del med Anita).

Jeg kan føle en helt barnlig glæde over at skulle starte til rally med begge hundene 10. december i Skanör-Falsterbo BK. Jeg har lokket Amanda med, så vi er fire hunde og to førere, der skal debutere i svensk rally til samme prøve. Det var tænkt som noget med at starte forfra med Max, gå til prøve med line på med ham, og nu er det blevet til, hvad der tegner til en superhyggelig tur, hvor der sikkert går lidt sport i, hvem der klarer sig bedst – men jeg lader gerne Amanda vinde ;-)

Noget af det svære for mig har været den famøse Prioritering, og som det fremgår af mange blogindlæg, er det måske stadig ikke det nemmeste i verden for mig, men jeg gør det, både i stort og småt.

Til træningen i søndags med Anita talte jeg om prøven 17. december i Hangar 17, hvor jeg gik med nogle løse tanker om hvilke prøver, jeg skulle tilmelde udover HTM3 og 6+ med Max, samt HTM1 med Lille Bjørn. Det er endt med det fornuftige, nemlig kun FS1 med Lille Bjørn derudover, og jeg venter til det sidste med at tilmelde, for vi skal også have et fornuftigt program klar først.

Hvis vi spoler tiden 5 år frem, hvordan ser verden så ud?

Jeg aner det ikke.

Jeg håber selvfølgelig at alle mine nærmeste og jeg selv er ved godt helbred.

Jeg arbejder muligvis stadigvæk, men formentlig på nedsat tid.

Amanda og jeg har udtænkt nogle fantastiske kursusforløb, som vi hygger os gevaldigt med, og hvor kursisterne står i kø for at komme med. Det kan være om alt muligt, men mest om hund. Ind imellem har vi også lokket Anita til at stå for noget at undervisningen ;-)

Jeg tror Lille Bjørn er en supernova på hundehimmelen. Som der står på www.rummet.dk er ”En supernova er den dramatiske afslutning på en tung stjernes liv, men samtidigt er den begyndelsen på noget nyt.” Hvis han lever, er han nok pensioneret.

Max er 11½ år, og på toppen af sin karriere, som har varet en del år allerede på det tidspunkt. Jeg konkurrerer lystigt med ham i Rally, HTM, FS og Nose Work og vi har en fest til alle prøverne.

Vi har en anden eller tredje hund, vi véd intet om den endnu, men det er nok en Border, Norwich eller Jack Russell, alt sammen terriers. Jeg har formentlig besluttet, at vi skal fokusere, men er røget ud i en prioritering (Mia!), hvor vi prøver alt muligt af, finder ud af at han (?) er dygtig t til alt muligt, og må vælge.

Anita og jeg har med vores unge og jævnaldrende hunde trænet en masse sammen, og jeg får overbevist hende om, at vi også skal lave et 6+ nummer.

Jeg drømmer også om at Louise og jeg stadig laver noget 6+ eller sådan noget sammen, men måske er det ikke Billie og Max længere.

Der er så meget at drømme om, så meget jeg gerne vil opleve.

Det jeg håber allermest er, at Frasse, Leo, Sandra og Chris har det godt, og har præcis det liv, de gerne vil have. Og at Kirsten og jeg har gjort alt, hvad vi kunne, for at de har opnået det.

Sikken en masse tanker der kan komme ud af The Golden Oldies.

Sjov, sjov og mere sjov træning

På vejen hjem fra arbejde hørte jeg godt 30 minutters lydfil, som er starten på modul 2 af Effies kursus hos Lea Nor. Jeg må indrømme, at det kursusformat passer mig perfekt. Man tager modulerne præcis når det passer en, og så har jeg slet ingen dårlig samvittighed over at der er mange, der er nået meget længere end mig. Når jeg kommer i gang, så har jeg tid, og får det fulde udbytte.

I dag handlede det om leg, om at have det sjovt med hunden, om ikke at hav resultatmål, men have det sjovt med hunden. Om at generalisere, ikke ved at træne med hunden alle mulige steder, men ved at have det sjovt med hunden alle mulige steder. Osv. Det er bare supergodt og vildt inspirerende!!!

Aftenens Nose Work træning hos Merete med Lille Bjørn var også rigtigt sjov. Jeg startede med lidt (10 minutters) sjov træning af FS, jeg har fået redigeret Simon Smith ned til 1:34, og er i den eksperimenterede fase med Lille Bjørn. Jeg synes ikke vores tricks-repertoire er overvældende, men Anita mener jeg må kunne hive noget op af skuffen, når vi har FP1, og når jeg skal være ærlig, bestod Max’ FS1 jo heller ikke af meget mere. Vi klør i hvert fald på, og Lille Bjørn synes, det er sjovt. Og det gør jeg bestemt også :-)

Det synes han bestemt også Nose Work er, og selvom vi ikke har fået trænet hjemme, har jeg hørt efter i timen, og fik bedre afstand til ham, ignorerede når han gik i lydighedsmode, og fik en masse flotte søg.

Køretøjssøget, omhyggelig søgning, kom op et par gange (hmm), og hammerflot markering.

Udesøget, to flotte markeringer og en, der skulle arbejdes mere for, og så to gange tissemarkeringer (hmm).

Indendørs kørte det virkelig godt. Et søg i de to små lokaler, meget fint søg og god markering. 4 kilder langs væg, rigtigt flot også det høje søg. Gode markeringer på bokse og flasker, og så var det svære fra forrige hold med bøger og sugerør. Han snuste fint til flere bøger og markerede den rigtige superflot. Sugerørene ignorerede han (hmm) uanset hvad jeg gjorde, og ja, det er svært.

Han gik supergodt, han var meget glad og det var hans fører naturligvis også. Igen en dejlig træningstime. Jeg er tilmeldt næste runde med start i januar og fortsat med Lille Bjørn.

Den allerfedeste tur i ringen (VM i HTM & FS 2017)

I næste uge er der VM i HTM og FS i Leipzig. Der er seks danske deltagere: Annette med Hallie og Aero, Jette med Addi, Johanna med Soda, Anja med Queeny, Liv med Mango og Louise med Rosie og Billie.

Jeg kender dem alle, jeg mødte dem alle så sent som forrige lørdag ved prøverne på Garbogaard, jeg træner med Louise, Anja er min coach, jeg træner hos Johanna og har enetimer hos Anja, Liv har givet mig så meget energi og SMIL og Annette og Jette kender jeg ”bare” som superdygtige udøvere indenfor HTM og/eller FS.

Jeg ønsker af hele mit hjerte, at de alle får det mest fantastiske VM. Jeg er sikker på, at de hver især har deres kriterier for et fantastisk VM, og jeg er sikker på, at én af ingredienserne er, at have den allerfedeste tur i ringen. Det har INTET med point eller placeringer at gøre, det handler om, at hvordan føreren har det før, under og efter sin optræden.

Jeg har oplevet det nogle gange på det sidste både med Lille Bjørn og Max og tro mig: når den fede følelse er der, er man ikke i tvivl. Så tænker man slet ikke, man MÆRKER, at man er ét med hunden, man får kuldegysninger af fryd og man ville blive fanget af dopingkontrollen, hvis man blev testet, når man løb ud af ringen, for man er HØJ!

Jeg håber at ALLE på holdet får sådan en oplevelse mindst én og helst flere gange ved VM.

Jeg glæder mig til at følge jer alle og opleve en masse magiske øjeblikke, når I er i ringen.

Motivation, træning og fravalg

Jeg fik ikke taget fotos fra dagens træning, så her er i stedet et af en dejlig fødselsdagsgave :-)

Hold da op hvor har jeg fået mange søde og glade kommentarer efter gårsdagens blogindlæg med videoen af Lille Bjørns HTM-prøve den 28. oktober. Lille Bjørn og jeg har det fantastisk hver gang vi er på banen, uanset om det er rally eller HTM, og det er der vist ingen, der er i tvivl om.

Sådan har det ikke altid været. Annie, som har kendt Lille Bjørn siden han var helt lille, skrev i går: ”Når jeg tænker tilbage på alle de år jeg har set LB og Paul performe. Så er I bare vokset og vokset i “sammenhold “. Lille Bjørn er din stjerne over all👍👌🇩🇰💐🏆🎁” og ”jeg ville give en milliard, hvis bare jeg havde set, hvor I har knækket “motivationskoden”. Men den er der bare altså 120 procent”

Det har gjort mig glad og stolt, og virkelig fået mig til at tænke over den udvikling vi har gået igennem, og har naturligvis affødt en aftale med Annie (og Amanda) senere på måneden.

I morges havde Anita og jeg en træningsaftale i hallen i Viby, som vi er ret begejstrede for, og som altid fik jeg noget virkelig fin feedback.

Starten på Max’ HTM-nummer har jeg arbejdet videre med, og jeg synes jeg får sat stemningen godt inden nummeret starter, jeg skal bare have Max med på, at han skal holde sig i ro (han er jo død :-)), mens jeg ligger på knæ, holder hatten og er trist … Han er blevet rigtig skarp til faktisk alle positionerne, så der skal vi bare fortsætte arbejdet (og variere belønningerne!), have mere fokus på overgangene, som er lidt mindre skarpe, og så kommer koreografien altså også mere i fokus. Afslutningen fik også lige en opdatering, så alt i alt fik nummeret en fin opdatering. Jeg kan bare mærke hvor godt vi har det med det nummer.

Med Lille Bjørn startede jeg med HTM, og hvis jeg ellers kan huske at sige de rigtige kommandoer er slutningen blevet fin med P2 i stedet for P1 og P9 til sidst. Jeg skal have belønnet ham længere tilbage i P5 (han vil rigtigt gerne frem). Han arbejder med enorm intensitet, og er næsten ikke til at stoppe, så vi måtte tage en puste ud pause, hvor jeg fik feedback, og talte om FS-nummeret vi skal i gang med.

Musikken er jo på plads, så vi prøvede en udgave, hvor jeg improviserede noget slalom, ottetaller, twist, spin, bakke mv. Og så skal jeg lige have genopfrisket nogle tricks fra FP1-prøven, så der kan komme lidt mere med i programmet. Målet er at have en

udgave klar til 17.12, og der er jeg ikke i tvivl om at vi kan. Lille Bjørn synes det er smaddersjovt!

Med hensyn til Max har jeg besluttet at FS stadig er på planen, men der er ikke sat dato på en eventuel debut i FS2. Jeg vil gerne holde fokus på HTM’en, som inde i en rigtig god gænge nu.

Og så besluttede jeg definitivt at droppe 6+ med Lille Bjørn og Max sammen. Det vil kræve for meget, og jeg vil altså hellere have fokus på primært HTM, sekundært FS.

Anita og jeg fik også talt om hvor meget bittesmå marginaler kan betyde, som man kan læse om i hendes blogindlæg fra i dag Forskellen på 5 og 0 Q-point, hvor hun citerer den besked jeg sendte efter præmieoverrækkelsen: "Du manglede fucking 0,1 point".

Den gladeste dansebjørn – og om at være 65

Foto: Amanda Jakobsson

I dag fik jeg Amandas optagelse af Lille Bjørns og mit HTM1-nummer i lørdags (link til video), og hold da op en skøn oplevelse. Lille Bjørn er totalt på, halen kører for fuld fart og han er så lækker!!!!

I dag var en ganske stille dag, hvor vi sov længe og gjorde det, som er noget af det allerfedeste ved store oplevelser – at tale om dem bagefter. Den oplevelse vi havde i går på Restaurant Privaten var på meget, meget højt niveau, klassiske retter eksekveret på højt niveau og bestemt et blogindlæg værd :-)
 

Max og jeg eksperimenterede med en fælles selfie.

Eftermiddags lufteturen gik til et af vores favoritsteder i Solrød, og Kirsten tog dette foto, som hun kaldte ”Den 65-årige, der gik tur i mosen...”, med klare litterære associationer.

Jeg fik brændt en CD med et lille udvalg af potentiel musik til FS til Lille Bjørn og Max. Simon Smith er oplagt til Lille Bjørn og jeg hælder altså ret meget til den fulde udgave af When I’m 64 til Max’ FS2. Musikken er skøn og jeg kan sagtens udvikle nummeret, vi brugte i FS1.

Aftensmaden var igen ren forkælelse.

Forret. Croutoner med svampe tapenade med trøfler. I glasset Lillet.

Bøf fra Thiese & Ko, champignonsauce og kartoffeltændstikker. I glasset Director’s Cut Zinfandel 2013.

Det er ikke en tosset måde at starte tilværelsen som på papiret folkepensionist på.