Fantastisk afslutning på 2017

Susanne, Margaretha, Mari, Amanda

Som nævnt i blogindlægget i går skulle Sydkystens Hundeskole i dag afholde den traditionelle dobbelte rallyprøve i Herringløse Agilitycenter.

Vi har fået ret mange roser for arrangement, som vi takker mange gange for :-) Det var også en ren A-hold opstilling med Connie som kritikhenter, Amanda, Anita og Charlotte som sekretærer og Conni og undertegnede som dommere/tidtagere. Jeg har helt seriøst aldrig oplevet en prøve, hvor alt det administrative bare kørte på skinner som her!

Jeg havde flere ret gode (aka fede/lækre) oplevelser. Birgit og Chilis championklasse var til en instruktionsfilm, ditto var Camilla Emilie Favrholdt og Rolf i øvet klasse.

Men det er alligevel ekspertklassen jeg vil huske længst, i lighed med flere deltagere.

Mine baner kan findes her. Der var kun to stop på Ekspertbanen, hvilket nogle ekvipager kunne lide, andre havde det noget sværere med.

Top 4 udløste tre titler. Susanne og Annesine (Ellebækgårdens Annesine) fik med 96 point deres DKLRCH. Margaretha Nilsson og Peggy (Privat's Quite Dotty) fik med 98 point deres DKRLCH. Mari Lindström og Australian Mates Bizkit fik 98 point og deres andet certifikat. Førstepladsen fik Amanda og Dumle med 99 point, og dermed titlen DKRLME.

At få lov at dømme, når tre hunde opnår de eftertragtede titler i ekspertklase er stort. Når det er tre førere, jeg kender godt, er det ekstra stort. At Amanda og Dumle fik titlen og vandt klassen var bare det bedste jeg kunne have ønsket mig.

Lidt senere havde jeg fornøjelsen at uddele Sydkystens Hundeskoles Hundepriser for 2017. Den gik til DKKs Nose Work udvalg, Annie Larsen og Amanda Haue Jakobsson: Læs mere her. Det var dejligt at kunne påskønne nogle helt særlige indsatser inden for hundeverdenen.

Jeg fik í dag en ganske særlig hilsen fra en person, som jeg sætter umådeligt højt, som synes det var synd, at jeg ikke kunne få Sydkystens Hundeskoles Hundepris, og derfor gav mig ”MIN helt private pris.” Jeg har altså fået en del tårer i øjnene over den detaljerede begrundelse, som bl.a. omfatter:

”Du begejstres altid mere end mig selv, over de resultater mine hunde og jeg præsterer, og får mig til at se virkeligheden i øjnene, og være realistisk og glad for det jeg har med mine hunde. Du gør mig derved til en meget bedre hundeejer. Du giver altid plads til at høre på, eller på anden vis hjælpe hvis du ser jeg har behovet. Uden jeg nogensinde har behøvet at spørge.

Du giver alt hvad du har, og har du en mulighed for at tage en med på en god oplevelse, har du altid været overstrømmende gavmild med både tid, plads i bil, eller en gave hvor du syntes det passede.

Du har, trods dit hektiske liv med Max og Lille Bjørn, altid hjerterum og plads til at være der for andre.

Fordi jeg holder utroligt meget af dig, og fordi du til dato har, og fortsat altid vil, betyde ufattelig meget for både mig og mit hundeliv.”

Jeg er lykkelig for de flotte ord, og der er kun at sige:

Glædeligt nytår til alle, der er kommet hertil :-)

Dagen før dagen

I morgen afholder Sydkystens Hundeskole sin traditionelle dobbelte rallyprøve. Det er sjette år i træk vi holder prøve 31.12 og femte gang det er en dobbeltprøve. De har været populære alle årene, og de aktuelle prøver blev overtegnet for måneder siden. Med omkring 100 starter er det et pænt stort arrangement; vi vil alle gerne nå hjem i god tid, så vi kan slappe af inden de traditionelle nytårsaftensaktiviteter, hvad de end måtte bestå i, så vi mødes allerede kl. 7:00 i hallen, der er indskrivning fra 7:30 og første banegennemgang kl. 8:00.

For fjerde år i træk uddeler vi Sydkystens Hundeskoles hundepriser til tre af de nominerede. Præmieoverrækkelsen bliver cirka midt på dagen, jeg har gjort diplomer klar, præmierne, der følger med, er gjort klar og sidst, men ikke mindst, er de tre korte taler med begrundelserne gjort klar.

Jeg har pakket bilen med alt muligt til prøven, herunder 120 stykker legetøj da vi, igen traditionen tro, har præmier til alle ekvipager uanset resultat.

Charlotte har bestilt nogle vildt flotte rosetter, jeg havde selv lyst til at deltage for at vinde en af dem, men jeg må nøjes med at dømme :-)

Jeg har tidligere skrevet tilbageblik på 2017 fra diverse vinkler: Ordbog 2017, Klassisk mad, statistik og årets dit og dat og 2017 – et særligt år!

Så som afslutning på dette årets næstsidste blogindlæg vil jeg nøjes med at skrive, at årets bedste beslutning konkurrencemæssigt var at prøve HTM med Lille Bjørn. Jeg viste programmet for Johanna til træning 23. maj Rally, HTM og Nose Work – og en sød pige.

Vi debuterede 14.10 og har været oppe i alt 3 gange officielt, ud over debuten på Samsø også den 28.10 og 17.12. Jeg citerer lige nogle dommerkommentarer: ”Nåhr, hvor er han sød! Pæne positioner. Sejt at han er helt upåvirket af dine armbevægelser (øger sværhedsgraden)”, ”Dejligt motiveret hund med logrende hale :-)”, ”Meget fin kontakt mellem dig og hunden.”, ”Han er bare så tæskesød”, ”Dejligt opmærksom hund.”, ”Rigtigt fine positioner. Superflot fokus.”, ”Dejlig opmærksom hund” og ”Super sødt program. Fik mig til at smile :-)”.

Og det var da heller ikke dumt at starte i svensk rally 10.12 og få denne tilbagemelding: ”Mycket trevligt ekipage. Fin kontakt, glädjespridare! :-)”

Det er da bare til at blive i godt humør af at læse :-)

Fotoet er et minde fra for otte år siden, da Megan blev årets spaniel i LP3.

Starten og slutningen – og alt det, der kommer indimellem

Foto: Grafiko.dk

Blogindlægget for et år siden var Minder, fotos, Nose Work og rally , om bl.a. den dag Megan fik sin DKRLCH (29.12.2010), om fotosessionen med Anita og vores fem hunde for et år siden og om Megans første Nose Work prøve. Fotoet for oven er et fantastisk minde fra fotosessionen.

De to førere og to af hundene mødtes i morges i Viby til HTM-træning, årets sidste træningstime og årets bedste!

Anita & Osseau og jeg & Max havde fordelt tiden således: FS Osseau, HTM-start Max, HTM-positioner Osseau og HTM-slut Max. Jeg var virkelig opsat på at Max skulle have en fantastisk oplevelse, og det fik han. Vi havde varmet lidt op med starten på FS-nummeret og vild leg. Starten = indgang på banen, ritualet inden startsignalet, startsignal, og det første skridt og belønning med Max i plads. Efter et par omgange kom Anita på som dommer, og vi lavede et par gentagelser og hold da op en energi der var i den start. Fuldstændig timet og Max helt på, når vi gik i gang.

I sidste runde arbejdede vi med afslutningen af nummeret, dvs. overgangen P6, P5, P10, P9 samt afslutningsposition. Fokus kom hurtigt på den allersidste del, hvor vi endte med P9 – bak – sit -Paul på knæ – venstre arm op – op/touch (Max lægger venstre pote på armen, og lægger hovedet mod armen) – Paul lægger hat. Et par gentagelser og den sad i skabet.

Hvorfor var det årets bedste træning? Fordi jeg var fuldstændig fokuseret og bevidst om kriterierene, og fordi Anita var helt bevidst om, hvad det var jeg stræbte efter – og dermed kunne komme med meget præcis feedback.

Jeg havde den dejligste følelse efter træningen, for Max havde virkelig været med i en grad, som oversteg mine forventninger. Jeg havde tre forskellige stykker rigtigt favoritlegetøj i gang, og han var ligeglad i starten med det første, men blev tændt, og jeg blev ved og ved, og jeg er sikker på Max i sit blogindlæg vil skrive, at han synes jeg var en rigtigt god fører i dag og god til at variere belønningen :-)

En skøn måde at afslutte årets træning på!

Videoer, champagne, film, mad & whisky

HTM1 ved juleafslutningen

Med den overskrift er jeg vist dækket ind I forhold til hvilke emner jeg vil dække I dette blogindlæg :-)

I går fik jeg set på videoerne fra Hangar 17 den 17. december og juleafslutningen 20. december. Det er virkeligt nyttigt at se videoer af sine prøver, og nu er der alligevel gået så lang tid, at jeg kan sidde ganske nøgternt og se på dem. Jeg har valgt kun at lægge de 3 HTM-videoer ud i blogindlægget, men alle prøverne er filmet og ligger på YouTube: 6+ (link) og For Sjov (link) i Hangar 17 samt Rallyprøverne med Lille Bjørn (link) og Max (link) til juleafslutningen.

Det er tydeligt, at Max slet ikke er med i 6+, jeg kan næsten ikke få ham ind i startpositionen, men jeg fik da stoppet næsten i tide. For Sjov, det er så tydeligt at Lille Bjørn tror jeg peger på godbidder med fødderne., så derfor er der ingen af slalomerne, der lykkes. Lille Bjørn og Max i rally, det gik op for mig, hvor meget støj der var i hallen, det er tydeligt at Lille Bjørn kører alt for højt, og at jeg i en passage ikke støtter Max godt nok.

HTM-videoerne er blev studeret mere nøje, de kan som nævnt ses i blogindlægget i går.

Jeg synes det er skønt at se videoerne med Lille Bjørn i HTM, men der er da også nogle ting, jeg skal have arbejdet med. Specielt er det ret afslørende ved juleafslutningen, hvor jeg er filmet lige bagfra i bakningen, at jeg sørger for at Lille Bjørn sidder skævt i udgangspositionen, at han bakker skævt og at jeg retter ind. Det er bare dårligt førerarbejde, for Lille Bjørn er ret skarp til bakningen.

Videoen med Max i HTM3 er også rigtigt interessant. Jeg blev i dag mindet om at melodien poppede op som en idé for præcis et år siden, som beskrevet i indlægget Svære beslutninger og Stjålne Kys: ”Anita gav mig lige stikordet til en kandidat i dag, da hun skrev: ”Hvad med nogle af alle de gamle film du kender. Er der ikke musik der, du kan bruge?” Jeg kom til at tænke på Baisers volés (Stjålne Kys), François Truffauts charmerende film fra 1968 og den sang, den har hentet sin titel fra: Léo Chauliac og Charles Trenets Que reste-t-il de nos amours? Man kan læse om sangen på Wikipedia og høre den på YouTube (link). Jeg tror på, at der er muligheder i den! Uden at have lagt mig endeligt fast endnu.”

Det har jeg jo så nu, men jeg synes først jeg lige er begyndt at udforske mulighederne i det program. Videoen viser mange pæne passager, men det er også meget tydeligt at starten er noget rod (Max har halen mellem benene), slutningen er noget rigtigt rod (Max, der slået helt fra), så start og slut er bestemt fokusområder. Max skal være lige så glad som Lille Bjørn hele vejen, og i betragtning af at de har samme træner, burde det være et muligt mål …

Linket til HTM3’er er sendt til Lina og danner grundlag for, at vi skal tale sammen om koreografien, når hun kommer fra ferie. Fortsættelse følger om denne historie, som jeg glæder mig ualmindeligt meget til.

I går var dømt den traditionelle biografdag 26. december. Vi havde købt biletter til Woody Allens nyeste film Wonder Wheel, som havde premiere 1. juledag i Grand Teatret. Traditionen tro startede vi på den anden side af gaden i Villa Vino med et glas champagne

Wonder Wheel udspilles på Coney Island i sommeren 1950. Livredderen Mickey (Justin Timberlake) har en affære med servitricen Ginny (Kate Winslet), som er gift med karusseloperatøren Humpty (Jim Belushi). Begge har et ban fra første ægteskab. Ginnys søn Richie (Jack Gore) er trods sin unge alder dreven pyroman. Humptys datter Carolina (Juno Temple) har han slået hånden af for mere end 5 år siden, da hun giftede sig med en gangster. Men nu vender hun uventet tilbage, på flugt fra gangsterne, som hun har sladret om til politiet, og far tager hende meget hurtigt til nåde.

Alle holdes i gang af deres drømme. Ginny drømmer om at blive skuespiller, som hun har været i beskedent omfang, før hun blev servitrice på en clam bar. Humpty drømmer om at komme væk fra Coney Island. Mickey vil være dramatiker. Carolina, vil læse og blive lærer.

Men ingen har rigtigt drive til at rykke ud af deres trøstesløse tilværelse. Og i den fatalistiske slutning lades ikke meget håb tilbage. Carolina bliver formentlig dræbt af gangsterne. Richie har tændt et bål på stranden af dele af livreddertårnet. Ginny og Humpty er dømt til et fortsat glædesløst ægteskab nu helt uden grundlag for drømme. Mickey har måske lidt mere livserfaring, som grundlag for at blive dramatiker, men er ganske desillusioneret.

Det lyder ikke af så meget, men historien er fortalt blændende og spillet virtuost, ikke mindst Kate Winslet er enestående og overbevisende i sin fortolkning af den drømmende, den forelskede, den jaloux og den hævnende kvinde. Jim Belushis register er også imponerende, frygtelig i sin vrede og ynkelig men alligevel rørende, når han vil vise sin kærlighed.

Et drama fortalt med mesterskab af Woody Allen. Filmen havde premiere på hans 82 års fødselsdag 1. december, og har er i så god form, som man kunne tænke sig.

Efter filmen gik vi over til Tapa del Toros i Tivolis Food Hall, og fik calamares, gambas og tapas, cava og rødvin – enkelt og superlækkert.

Bahar Pars og Rolf Lassgård

Til aften fik Kirsten lokket mig til at se En man som heter Ove (Hannes Holm, 2015), som hun havde optaget. Titelpersonen Ove (Rolf Lassgård, som ung Filip Berg) er en ældre herre, gnavpotte, regelrytter og rethaverisk. Hans liv består i at harcelere over stort set alt i boligområdet, hvor han bor, og daglige besøg ved den for nylig afdøde kones grav.

Han forsøger flere gange at begå selvmord, men bliver hele tiden afbrudt af det virkelige liv. Og da der flytter nye naboer ind sker der noget; det udvikler sig gradvis – og med masser af bump - et godt forhold mellem iransk fødte Parvaneh (Bahar Pars). Vi får gradvis afdækket Oves sørgmodige liv. Moderen døde ung. Faderen blev kørt over af et tog, da han jublende løb rundt på jernbanearealet for at vise Oves flotte eksamensbevis. Hans hus brænder ned. Han møder søde Sonja (Ida Engvoll), det udvikler sig hurtigt til kærlighed og ægteskab og hun venter deres barn … da en frygtelig ulykke koster hende både det ufødte barn og førligheden. Ove kaster sig ud i en kamp mod alle for at få ret, og bliver mere og mere bitter og forbitret.

Der er en grund til Oves bitterhed, Men da den mødes af modspil, i form af en livsglad, hjælpsom og empatisk kvinde som Parvaneh, bliver han gradvis en del af fællesskabet. Der sker ikke mirakler. Men der sker en masse, i små trin. Også efter den triste slutning.

Hold da op en dejlig film!

Kirsten og Lille Bjørn gik i seng, og Max og jeg hyggede med lidt af den Talisker 10 år, som jeg fik til jul. En fantastisk meditations whisky!

I dag var vi omkring en boghandel i Køge, og ret spontant købte jeg Verdens Whisky, for nu bliver det et område der skal nørdes med!

Køgebesøget endte i Blomsterbutik i Køge - Me & Marley til kaffe og kage.

Videoer af Lille Bjørn i HTM1 og Max i HTM3

Jeg har skrevet om HTM-prøverne i Hangar 17 den 17. december i blogindlægget Tidlig jul. Her er videoer (optaget af Anita) af først Lille Bjørn i HTM1, dernæst Max i HTM3.

Dommernes kommentarer til HTM1 (link) (Mette, Anja, Mia):

Udførelse
8,2 Fine positioner uden håndtegn
8,1 Rigtigt fine positioner. Superflot fokus. Pas på at vende ryggen til dommerne :-)
8,1 Dejlig opmærksom hund og dejligt at du venter på ham

Sværhedsgrad
7,9 Ok
7,8 Meget fint for klassen
8,0 Fint for klassen

Musik og fortolkning
8,0 Super sødt program. Fik mig til at smile :-)
8,0 God stemning. God udnyttelse af musikken
7,9 Vidunderlig stemning :-)

Samlet 24,00, 2. vinder og 4 Q points.

Dommernes kommentarer til HTM3 (link) (Johanna, Mette, Mia):

Udførelse
6,8 Flot sidelæns i P1. P2 mangler pos sikkerhed. Superflot fører timing til musik. Roligt og støttende førerarbejde. Kunne tænke mig den sidste præcision i P1’erne – dvs. de er ens, lidt tøven i P1’erne.
7,3 Flere pæne afslappede positioner. Skal dog have lidt hjælp undervejs.
7,3 Lidt upræcise positioner og lidt snus, men I kom godt hjem. Pas på at du ikke kommer til at indtage position (i stedet for Max)

Sværhedsgrad
8,1 Sværhedsgrad passende for klassen og fint antal retninger/tempo og positioner.
7,5
7,2 Bliver bedre, når udførelse bliver bedre

Musik og fortolkning
8,6 Super fortolkning af musikken og udnyttelse af stemning.
7,7 Sødt nummer
8,2 Startposition sætter scenen og stemningen rigtigt fint, og slutposition understøtter og afslutter i samme triste stemning – dejligt

Samlet 22,90, 3. vinder uden at bestå.

Og her kommer lige en bonusvideo (optaget af Amanda) med Lille Bjørn i HTM1 fra juleafslutningen den 20. december hos Anja & Johanna. Lille Bjørn fik 24,7 point af Anja og blev nr. 2 ud af 14.

Juleaften & Mary Poppins

Kirsten, hundene og jeg holdt jo juleaften med svenskerne for en uge siden (Tidlig jul), så i går var der kun os. Vi var så ikke bundet af at skulle leve op til nogen traditioner, om end Kirsten synes mit forslag om et skaldyrsfad og champagne var alt for vidtgående. Det blev Flæskesteg med fennikelrub og efterårsgrøntsager med timian (fra Tina Scheftelowitzs Suveræn Surprise) ledsaget af Coppolas 2013 Director's Cut Zinfandel.

Det var ret perfekt. Flæskestegen saftig og med sprøde svær, og grøntsagerne lækre og bløde, den halve liter hvidvin i bradepanden tilførte saft og smag, vi skal bestemt have rodfrugter på den måde en anden gang.

Til dessert fik vi hjemmelavet is med julekrydderier og med hjemmebagte tuiles (fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitzs Suveræn Suppe, Steg & Is).

Vinvalget var ganske specielt. Jeg havde fundet nogle gamle, søde vine, som jeg selv sikkert havde tippet til at være udrikkelige, men vi har heldige allerede med den første den israelske Ella Valley Vineyards Muscat fra 2002. Den smagte fantastisk, en anelse oxideret men et meget fint match til den krydrede is. Jeg fandt en omtale af den fra da den kom på markedet, og det blev anbefalet at drikke den inden 2006!

Julegaverne begge veje var velvalgte, og de havde intet med hunde at gøre :-) PS: Jeg havde ellers ønsket et gavekort på en hundehvalp …

Vi havde aftalt at vi i dag eller i morgen ville se Woody Allens nye film Wonder Wheel (2017) i Grand, og i morges blev beslutningen, at det blev i morgen. Ved et helt tilfælde tændte vi for fjernsynet lidt i 10, Mary Poppins (Robert Stevenson, 1964) blev vist fra kl. 10, og så fik jeg genset den. Jeg så den første gang i Bellevue Teatret i 1965 sammen med mine forældre. Jeg kan også huske at vi havde LP’en med musikken fra filmen, og mange af numrene er jo blevet klassikere.

Et hyggeligt gensyn, og med nogle virkeligt charmerende passager, bl.a. hele afsnittet hvor Mary, Bert, Jane og Michael springer ind i et maleri og oplever en fantastisk dag i en fantasiverden, bl.a. den flotte udgave af Supercalifragilisticexpialidocious. Som gammel cineast bemærkede jeg naturligvis at Katie Nanna, guvernanten der siger op først i filmen, spilles af Elsa Lanchester, som jeg husker fra Bride of Frankenstein (James Whale, 1935), hvor hun spiller Frankensteins monsters brud. Og jeg bemærkede at fuglekvinden blev spillet af Jane Darwell, kendt fra flere af John Fords film bl.a. The Grapes of Wrath (1941), som hun fik en Oscar for.

Vi gik en lang tur med hundene i klitterne, og hold da op hvor var der mange der gik tur, luftede hunde og løb.

Aftensmaden er under forberedelse, det bliver noget så ujulet som hjemmelavet pizza :-)

Ordbog 2017

Amanda. Dygtig hundefører med Dumle og Osseau, skarp træningsmakker, medinstruktør på rallyhold, fast følgesvend til rallyprøver i Jylland, på Fyn og i Sverige. Anitas datter.

Anita. Min allerbedste og allerskrappeste træningsmakker. Tankelæser. Fast følgesvend til at dømme rally på Bornholm og i Odder, og til at gå til HTM-prøver alle vegne. Amandas mor.

Anja. Verdensmester i HTM med Queeny. Min coach, som stadig efter 2½ år kan få mig til at reflektere over, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør.

ATP. Noget man får, når man bliver folkepensionist. Jeg får 849 kr. om måneden.

Blog. Et sted man skriver blogindlæg. Jeg har en ret død Filmblog, en mere aktiv blog om Mad og vin og en meget aktiv blog om Hundetræning.

Border terrier. Se Max.

Bornholm. Dansk ø kendt for ualmindeligt højt aktivitetsniveau på hundefronten både som arrangører og udøvere. Altid fede arrangementer, jeg kommer gerne som dommer, udøver eller begge dele. Også kendt for sine fantastisk dygtige udøvere, kærlige onde (!) tunger vil vide, at det er fordi de træner så meget, da der ikke er så meget andet at tage sig til på øen. Også fantastisk feriemål, og stedet for den skønneste ferie med hele familien.

Butterfly. Rekvisit som jeg ikke har anvendt siden mit bryllup tror jeg. Med 6+ blev det pludselig noget jeg skulle forholde mig til. Se påklædning.

Champagne. En gudedrik, som vi bruger herhjemme til at markere særlige lejligheder. Vi er også blevet gode til at dømme særlig lejlighed.

Charles Trenet. Fransk sangskriver, som pludselig er blevet kendt i HTM-verdenen, det er ham der synger, når Max og jeg går HTM.

Coach. Person der coacher. Se Anja.

Debut. Når man gør noget første gang. Fx HTM1 med Lille Bjørn, HTM3 med Max, svensk rally med Lille Bjørn og Max eller undervisning med Amanda.

Dengang da jeg var lille. Et af mange Kim Larsen numre man kan opleve, hvis man går til HTM/FS-konkurrence. Dette er Lille Bjørns og min sang.

DM = Danmarksmesterskab. Et mesterskab for de bedste, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og kom med til med begge hunde.

Drømme. En vigtig ingrediens og drivkraft i hundelivet og livet i øvrigt.

Dumle. Skøn, sort blandingshund med den mest logrende hale (se dig Lille Bjørn). Føres af Amanda.

Enetime. Time hos en af de bedste (fx Anja, Johanna, Sonja), typisk med Anita, for at få kompetent, direkte og konstruktiv feedback.

Farfar. En titel, som jeg bliver mere og mere stolt af. Frasse og Leo bliver bare skønnere og skønnere.

Flatcap. Se påklædning

Frasse. Ældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Frederiksminde. Gourmetrestaurant i Præstø med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med KOKS.

Freestyle. Se FS.

FS. Disciplinen hvor hunden primært skal udføre tricks. Disciplinen hvor Max fik sin FS1-titel i år, og som Lille Bjørn har flirtet med i For Sjov klasse.

Færøerne. Øen vi besøgte i sommerferien, fordi vi ville på KOKS. Og vi har fået lyst til at komme igen.

Hangar 17. Hangar lige uden for Feldballe, hvor jeg elsker at gå til HTM-prøver. Afstanden kompenseres der rigeligt for med fantastisk hal og stor gæstfrihed.

Heelwork to Music. Se HTM.

HMC. Hundesport mod Cancer. Et initiativ hvor hundesportsfolk i Danmark laver arrangementer, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. Sydkystens Hundeskole har i år haft en julemarch og en rallyprøve, som har skaffet pæne beløb til det gode formål.

Hotel Fredensborg. Vores foretrukne base på Bornholm, med rum til hunde og børn, luksus og service i top.

HTM. Heelwork to Music. Disciplinen hvor hundene primært er i en af de 10 definerede positioner, til daglig P1-P10. Disciplinen som i løbet af året blev til MIN disciplin.

HTM/FS Summer Camp. En årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg deltog i for andet år. Den skal man deltage i som nørd indenfor HTM og FS. Desværre har jeg måtte melde afbud til næste år, der er en sommerferie, der skal prioriteres.

Hundepension Nyholmegård. Hundenes base da vi var i Præstø og på Færøerne. Den bruger vi gerne igen.

Hundesport mod Cancer. Se HMC.

Højrehandling. Det, der trådte i stedet for Ærespladsen, da den blev afskaffet i rally. Som konsekvens er springet til championklasse blevet meget mindre.

Jalousi. Følelsen når noget, man selv gerne ville have, går til andre. Vigtig at kunne forholde sig til.

Johanna. Den mest kreative træner af alle de mange, jeg har gået til. Kan altid finde en ny vinkel, og man kommer altid videre på konstruktiv måde.

Kadeau. Årets kulinariske skuffelse, Bornholmsk restaurant med Michelinstjerne, som den ikke levede op til, og med den mest fedtede vinmenu vi har oplevet.

Kirsten. Min kone på 38. år og den fantastiske hjemmebase, der gør hundenørderiet muligt.

KOKS. Gourmetrestaurant på Færøerne med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med Frederiksminde.

Landshold. For første gang repræsenterede jeg mit land! Sammen med Louise og Billie var Max og jeg på landsholdet i 6+ ved NM. Og fik en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen.

Leo. Næstældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Lille Bjørn. Norwich terrier der fik sin helt store genfødsel i år med debut i rally championklasse, deltagelse i DM og Årets Hund, samt debut i svensk rally og ikke mindst debut i HTM. Kendt for fantastisk udstråling, fokus og en logrende hale, som kan konkurrere med Dumles.

Liv. En af Danmarks bedste HTM’er og hende der gav mig nogle vigtige mentale skub på et meget vigtigt tidspunkt, og fik mig til at smile ordentligt.

Lonni. Den perfekt rallyudvalgssekretær, den superdygtige udøver og hende der stod for nogle fantastiske Nose Work hold, som Max og jeg var så heldige at komme på. Vi ønsker os flere!!!

Louise. Dygtig FS’er. Billies fører, på landsholdet i FS med Billie og Rosie. Og min makker i 6+.

Luksusproblemer. Ordet jeg tænker på, når jeg ikke helt kan træffe en beslutning. Se også prioritering.

Max. Border terrier, som når han er bedst (= hans fører er bedst), kan det mest utrolige inden for FS, HTM, Rally og Nose Work. En usleben stjerne, som stadig er på vej mod toppen.

Megan. Min første LP- og rallyhund, en meget stor hundepersonlighed, som vi havde glæde af til 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Hun har lært mig ufatteligt meget og givet mig utallige store glæder, dejlige oplevelser og skønne minder. Og Amanda og Anita gav det mest uforglemmelige minde om hende (foto for oven).

Mental træning. Når jeg træner mig selv i at gøre det rigtigt til træning og prøve, inden jeg blander en hund ind i det.

Mia. En hundenørd som er på helt samme bølgelængde som mig, og konkurrerer med mig om flest blogindlæg. Vi har de samme luksusproblemer med prioritering, og breder os over alt muligt, og ændrer prioritering, dog aldrig uoverlagt, men fordi vi bliver klogere.

Michelinstjerne. En udmærkelse visse restauranter opnår, og som Kirsten og jeg i år forsøgte os med at fokusere på i en ferie med besøg på Frederiksminde, KOKS og Kadeau.

Millimeterdemokrati. Når lovgiverne med reference til en paragraf kan redegøre præcis for, hvorfor noget,  som for udenforstående ikke virker rimeligt, skal opfattes som rimeligt.

NM. Nordisk mesterskab. Se 6+.

Norwich terrier. Se Lille Bjørn.

Nose Work. Årets nye hundedisciplin, det nye sort. Max har været til uofficielle prøver og en officiel. Max har gået på hold, Lille Bjørn går på hold. Der sker noget i 2018!

Nybörjarklass. Den svenske begynderklasse i rally. Et nyt og spændende bekendtskab, som helt sikkert vil udvikle sig i 2018.

Osseau. En meget alsidig sheltie som træner/konkurrerer med Amanda i rally/LP og Anita i HTM/FS.

Pensionist. Ny titel jeg fik pr. automatik 3. november. Jeg er dog stadig fuldt erhvervsaktiv, og har ingen planer om at gå på pension.

Performancejournal. Kombinationen af et regneark med alle mulige fakta om mine hundeaktiviteter & Hundebloggen. Den løbende forstærkning af mit eget hundearbejde, og også ind imellem andres.

Plan B. Det jeg husker at have klar, når det indimellem ikke helt går, som jeg havde visualiseret.

Pokaler. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. Med tiden er jeg begyndt at foretrække rosetter, som ikke fylder så meget, og generelt er kønnere.

Prioritering. At vælge noget frem for noget andet. Erkendelsen af, at døgnets 24 timer ikke altid rækker til alt det, man gerne vil. Se også Mia.

Privaten. Restaurant i Køge, som lagde bord til mit første aftenmåltid som pensionist. Michelinniveau, og vi kommer igen!

Påklædning. Noget der kom meget mere i fokus med HTM1, HTM3, FS1 og 6+ til samme prøve, og der skulle holdes styr på skjorter, bukser, sko, hovedbeklædning (Stetson, Flatcap), jakke, vest, slips/butterfly, stok.

Que reste-t-il de nos amours? Charles Trenet sang, som bruges til Max’ HTM-nummer.

Rallyinstruktøruddannelsen. Blev gennemført for fjerde gang i år og jeg er på tredje medinstruktør (tidligere Merete x 1, Anita x 2 og nu Amanda).

Rekvisit. Se påklædning.

Rosetter. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. De findes i utallige udformninger, og de er altid sjove at modtage. Jeg har en vis svaghed for dem.

Samsø. I 1980’erne et fast feriemål, nu er fast mål til det årlige Samsø går i Hundene, som i år var det hundemæssige højdepunkt for mig, med HTM1-debut med Lille Bjørn, HTM3-debut med Max og Max’ første supercertifikat.

Skanör-Falsterbo Brukshundklubb. Stedet hvor Lille Bjørn, Max og jeg debuterede i svensk rally i Nybörjarklass. I øvrigt sammen med Amanda, Osseau og Dumle.

Slips. Se påklædning.

Smil. Det vigtigste at huske i ringen. Se også Liv.

Sommerferie. 23 fantastiske dage med Frederiksminde, Færøerne, KOKS samt Bornholm med svenskerne.

Sonja. Superskarp iagttager, instruktør og dommer i HTM/FS. Gav Louises og mit 6+-program et løft der ville noget inden NM.

Statistik. Grundlaget for en væsentlig gren af nørderiet.

Stetson. Se påklædning

Supercertifikat. Noget man kan opnå i rally. Se Samsø.

Svenskerne. Fællesbetegnelse for Christian (søn), Sandra (svigerdatter), Frasse (ældste barnebarn) og Leo (yngste barnebarn).

Sydkystens Hundeskole. Arrangør af rallyprøver og sådan noget. En nørdet bestyrelse med bl.a. Amanda, Lonni og mig, og Anita som revisor.

Teamwork to Music. En meget mere dækkende betegnelse for 6+.

The Silver Duo. Kunstnernavnet for team Louise og Paul til NM, måske pga. vores distingverede hår, måske pga. de sølvfarvede artistveste.

Visualisering. Når jeg træner uden hund, tit liggende. Jeg har gået det mest fantastiske prøver i sengen om aftenen eller om morgenen. Og virkelighedens prøver nærmere sig mere og mere drømmenes.

When I'm 64. Det Beatles-nummer Max og jeg brugte til FS1,

Æresplads. En øvelse i rally, som jeg var med til at afskaffe i år. Jeg har ikke hørt en klage over det. Se også Højrehandling.

Årets hund. En konkurrence for de bedste rallyhunde, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og jeg kom til finalen med begge hunde.

Klassisk mad, statistik og årets dit og dat

Da vores begrænsede juleforberedelser var helt på plads, tog vi til København i dag for hyggens skyld. Det var et underligt tomt København sammenlignet med tidligere år, synes vi. Vi fik en kop kaffe i Original Coffee i Illum, fik set på en masse i Strædet, og endte på Bøf og Ost på Gråbrødretorv.

Vi gik helt klassisk med et glas champagne til at starte med og derefter entrecote, pommes frites og bearnaise og et glas rødvin fra Rhône, så fransk som man kan tænke sig og suverænt godt.

Den kraftige blæst havde gjort sit på stranden, så hundene og jeg kunne på den stort set mennesketomme strand komme tørskoet ud forbi badebroen og tage et foto i eftermiddags.

Jeg har gjort nogle meget vigtige ting klar til 31. december. For det første er taler og diplomer klar til Årets Hundepris 2017, som uddeles på dagen. For det andet er dagens 4 baner tegnet.

Så har jeg hygget mig med lidt statistik vedrørende årets prøver.

Jeg har dømt 15 rallyprøver, mine baner kan ses her.

Jeg har været til 90 rallyprøver med hundene, hvis jeg tæller det hele med, dvs. også 2 Nybörjar i Sverige, 2 juleprøver den 20. december, 7 prøver til rallydysten, 2 finaler i Årets Hund og 3 prøver til DM. Det blev til 74 officielle prøver i championklasse, 6 med Megan, 33 med Lille Bjørn og 35 med Max. De bedste point var 98 til Lille Bjørn (DM kvalifikation), 97 til Max (supercert.) og 95 til Megan – det var den 11. februar, hvor Lille Bjørn debuterede i championklasse, og jeg for første gang gik med alle tre hunde i championklasse.

Louise og jeg var har været oppe 7 gange i 6+ på et halvt år. Vi kvalificerede os til NM med vores bedste resultat 24,63 ved DKK prøve i Vejen, blev nr. 3 individuelt ved NM og nr. 2 i hold ved NM. En stor oplevelse, som har betydet rigtigt meget for mig på flere fronter.

Max og jeg var oppe 4 gange i FS1, bestod alle gange og fik pæne point. Vi endte med FS1-titlen og blev Årets Hund nr. 3 i FS1 i DKK.

Max var oppe 2 gange i HTM2 og 3 gange i HTM3. Vi bestod ingen af gangene, men specielt HTM3 på Samsø var en stor oplevelse, som gav mig en af årets allerbedste hundeoplevelser på en magisk weekend. Lille Bjørn debuterede i HTM1 på Samsø og har været oppe i alt 3 gange og overtruffet mine vildeste forventninger. Han har gået som en drøm til alle prøver, han er superglad og fokuseret, og har virkelig fået mig endnu mere tændt på HTM. Han mangler 1 Q-point i at få 12 Q point, og jeg er i fuld gang med hans HTM2-nummer.

Egentlig kan statistikken ikke bruges til meget andet, end at dokumentere at jeg har været til rigtigt mange prøver. Og billedet bliver et ganske andet i 2018.

Jeg skrev overskriften først og jeg havde tænkt at lave en liste over alle mulige positive oplevelser i år inden for forskellige kategorier. Men jeg fandt ud af, at flere af oplevelserne er ganske private, så dem har jeg ikke tænkt mig at beskrive i detaljer her. Så her bliver det udvalgte Årets et eller andet.

Årets citat: ”Det er det samme, bare modsat”

Årets blogkommentar: Mia Rasmussen ..."det hedder HTM med Lille Bjørn og HTM med Max og intet andet (altså bortset fra rally og Nose Work). " LOVE IT!!! 😂 😂

Årets bedste kursusforløb: Nose Work hold med Max hos Lonni.

Årets bedste rallyprøve: De fire prøver på Samsø med Lille Bjørn og Max under ét.

Årets bedste HTM-prøve: De to HTM-prøver med Lille Bjørn og Max på Samsø.

Årets bedste 6+ prøve: Den individuelle prøve til NM, både fordi Louise og jeg var på toppen, og – især – pga. den fantastiske opbakning fra holdet.

Årets bedste beslutning: Der er mange gode kandidater, men beslutningen om at sige farvel til Megan var helt rigtigt timet. I en anden kategori, men også en super god beslutning, var at melde afbud til DM med Max.

Årets bedste blogindlæg – når jeg selv skal sige det: Farvel Megan samt Den sidste dag - og den første.

Årets bedste enetime: Sonjas feedback til Louises og mit 6+.

Årets feedback: Amanda (fra flere prøver og træninger), Anita (ved næsten alle vores træninger, og de hyggelige ture til Bornholm og Hangar 17), Anja (coaching), Johanna (ved flere træninger), Liv (årets bedste samtale og fokus på at smile).

Der er uden tvivl meget andet, som jeg ikke lige kan komme i tanker om nu, men 2017 har altså været et rigtigt dejligt år!!!

Traditioner

"Tradition, (af lat. traditio), overlevering af fx skikke, sædvaner, værdier og regler fra generation til generation" (kilde) Min brug af ordet tradition er ikke så skarp som Den Store Danskes. Jeg kunne godt finde på at omskrive den definition, fx til: ”Tradition, noget man plejer at gøre, og der kommer protester, hvis man ikke fortsætter med det.” Der kan være gode og dårlige traditioner, det kan være rigtigt svært at komme ud af de dårlige, og det kan være en stor befrielse, når man endelig kommer ud af dem.

De gode traditioner skal man nok værne om, så de fortsætter, og nye tiltag kan være udgangspunktet for nye traditioner. Det gode ved traditioner er, at de er …. Traditioner. Der er en masse, som er som det plejer at være, og måske lidt fornyelse, men helst ikke for meget.

Vores juleaften for svenskerne en uge før jul er ved at være en tradition (Christian vil bestemt ikke acceptere., hvis den bliver lavet om). Vi håber også at ferien på Bornholm i august, som vi holdt for første gang i går, bliver grundlaget for en ny tradition, hvor hele familien er på ferie sammen. Det har til gengæld betydet at jeg har måtte sige nej tak til en anden god tradition (2 år pt.), nemlig Anja & Johannas HTM/FS Summer camp, fordi den falder sammen med det tidpunkt, hvor jeg regner med at vi skal holde ferie.

23 dages ferie i træk, det er første år i umindelige tider, og den tradition vil jeg gerne fortsætte, og også gerne koblet med besøg på Michelin-restauranter som i år.

På hundefronten har det været en god tradition at jeg har været til DM, i år for syvende år i træk. Det vil være dejligt at komme med som udøver for ottende år, men det er ikke noget jeg stræber efter. Men jeg kommer helt sikkert til DM, måske ”bare” som tilskuer, og det er nok heller ikke så tosset.

Sydkystens Hundeskole rallyprøver 31.12.2017, afholdes i år for sjette år i træk, og det er ganske bestemt en tradition. Ligeledes at Sydkystens Hundeskoles Hundepris uddeles i forbindelse med det arrangement, det bliver fjerde år i træk.

Præmierne til prøverne er kommet, en masse spændende legetøj, og traditionen er, at det præmier til alle deltagere til begge prøver. Præmierne til modtagerne af Hundeprisen er næsten på plads. Jeg mangler at lave diplomerne. Jeg har ikke planlagt talerne endnu, og jeg tror jeg klarer dem uden forberedelse, men det er vigtigt at få det hele med i begrundelserne, så lidt forberedelse skal der til.

Til næste år kommer der nok nogle traditioner med at gå til HTM med begge hundene. Der er prøver i HTM der er ved at blive en tradition – hvem vil undvære Hangar 17 i december? Sydkystens Hundeskole afholder sin første HTM-prøve 30. juni, og det kunne måske gå hen og blive en tradition?!

Jeg har for lidt siden – på Kirstens opfordring – lagt en jule- og nytårshilsen på Facebook. Jeg plejer selv at tænke på det, men der har været så meget andet.

Jeg meldte fra til Birgits Hundetur i Vallø Slotspark i morgen, et arrangement til støtte for HMC, det kunne også være en god tradition!, fordi Kirsten foreslog en tur til København i stedet, nu hvor vi har styr på julen. En rigtig god prioritering, for en potentielt traditionsrig tur klarer sig glimrende uden mig :-)

En gang imellem kan man få lyst til at sige med Leif Panduros titel ”Rend mig i traditionerne”, men alligevel er der altså noget trygt og rart ved traditioner.

Fokusering og udvikling

Gårsdagens prøver til juleafslutningen var årets sidste konkurrencer for mit vedkommende. Det var ikke officielle konkurrencer, men i min performancejournal tæller de helt på line med officielle prøver, og jeg opfatter dem som officielle prøver. Dermed bliver det fuldstændig realistisk prøvetræning, hvilket uden tvivl også er meningen, selvom setup’et kan narre nogle til at tro det er for sjov.

Det var derfor jeg lærte så meget af rallyprøverne i går. Og det var derfor HTM-prøven med Lille Bjørn for mig betød mindst ligeså meget som en officiel prøve. Jeg varmede op for alvor, havde hjælper på (tak Louise), men havde dog i dagens anledning skiftet flat cap’en ud med nissehue og det normale slips med et julesslips.

Jeg havde styr på områdets størrelse, hvordan jeg skulle hilse på dommeren, hvor vi skulle stille os til start, og jeg gik banen ret præcist som tænkt, og jeg endte med front mod Anja, og setup P9 til sidst sad lige i skabet.

Vi fik 24,7 sammenholdt med vores prøve i Hangar 17 hvor vi fik 24,0, og det er bestemt noteret på flot-førerarbejde-kontoen. Ikke nemme forhold, men god opvarmning og en totalt fokuseret Lille Bjørn, det var en rigtig superoplevelse.

Det har blot yderligere understøttet min beslutning om at 2018 bliver i HTM’ens tegn. Jeg er vildt fascineret af HTM, og det er dér mit fokus ligger i 2018. 8 prøver (plus nogle løse) er plottet ind i kalenderen, og det hedder HTM med Lille Bjørn og HTM med Max og intet andet (altså bortset fra rally og Nose Work).

Med Lille Bjørn er det direkte videre til HTM2, opbygge det stille og roligt, som Jette beskrev det i går, og se hvor langt det rækker. Programmet skal ikke forceres, men gradvis udvikles, og jeg vil da drømme om en HTM2-titel til ham også. Hans alder gør, at jeg bare klør på.

Det bliver uændret til Dengang da jeg var Lille, som i sine fulde opgave varer 2:21, i min nuværende udgave 1:25. Så der er noget at bygge videre på.

Med Max er det fuldt fokus på at udvikle vores program. Jeg har brug for hjælp og har til aften skrevet med Karoline Hasselroth om nogle enetimer til udvikling af koreografien og har en aftale i stand med hende. For et år siden havde jeg tænkt på rallyprøver, hvilke der kvalificerede til ÅH og DM, nu handler det om HTM, og andre

aktiviteter bliver tilpasset i forhold hertil.

Kald det kærlighed :-)

Juleafslutning

Til aften var vi til juleafslutning for Anja/Johanna-kursister i hallen i Ringsted, Et stort, flot arrangement med uofficielle prøver i rally, HTM/FS, færdighedsprøver og LP.

Jeg var tilmeldt rally med Lille Bjørn og Max, og HTM med Lille Bjørn.

Championklasse var første klasse, Lille Bjørn startede og Max var nr. 6 ud af 7.

Lille Bjørn var bestemt ikke varmet ordenligt op. Han var totalt frisk, og dermed overivrig og med lyd. Der var ikke så meget at gøre ved det på banen, andet end at grine. Det var en superlækker bane Anita havde designet med masser af sideskift, og den burde have passet os bedre. 1x10, 5 x ommer og 5 x 1 = 70 point og samlet nr. 6. Læring: bedre opvarmning. Måske skulle jeg generelt starte med Max og have Lille Bjørn senere på?!

Max var ok varmet op, men jeg begik mindst to dumme fejl. Jeg havde ikke overvejet at hallen er rigtigt svær for ham med så mange aktiviteter og lyde, og så blev jeg sur på et tidspunkt, hvor han ikke kom, da jeg kaldte. Jeg fik hurtigt korrigeret, og den sidste halvdel af banen gik fint, bortset fra et mistet dobbeltspring. Med 2 x 10, 1 ommer og 1x1 blev det til 76 point og samlet nr. 5. Og en sammenbidt fører, som var rigtigt utilfreds med sig selv. Jeg fik talt med Amanda om det, jeg fik talt med Anita (da eksperterne gik banegennemgang) og trykket lettede, jeg havde lært af forløbet og jeg kunne begynder at fokusere på at følge andre prøver og tale med andre deltagere :-)

Da færdighedsprøverne og LP’en var slut blev de to ringe slået sammen, og HTM/FS-blev sat i gang. Der var i alt 14 deltagere, som gik op i den valgte klasse, og blev bedømt på klassens niveau, så HTM/FS klasse 1, 2, 3 hunde kunde konkurrere indbyrdes og med en 6+’er.

Jeg havde varmet Lille Bjørn ordentligt op, og han gik som en drøm i vores HTM1-nummer. Han var helt på hele tiden, og jeg fik timet afslutningen, så jeg havde front mod Anja, som dømte, i P2, og han blev i P9 i afslutningen :-) Det føltes virkelig godt, og jeg fik så mange dejlige tilbagemeldinger. Det var det bedste vi kan gå pt. Lille Bjørn er helt upåvirket af omgivelserne. Jeg fik en god snak med Jette Porter om programmet og fik talt om ideer til klasse 2, som jeg håber vi er klar til efter næste prøve – vi mangler kun et enkelt Q-point.

Vi fik 24,7 point (!!!) og endte som samlet nr. 2 og valgte ovenstående roset, afbildet med en juleøl jeg fik til aftensmaden.

Tak til Anja og Johanna for endnu et superflot arrangement! Og tak til alle for dejligt selskab!!

Mål, quiz og alt sådan noget

Klar til juleafslutning

Vækkeuret var som altid på arbejdsdage sat til 5.45 og 5:46 km der en besked fra Amanda: ”Bestiller du legetøj som præmier til 31.12?” Det var en brat opvågning, som det kan ses af svaret: ”Fuck det har jeg glemt! Ja legetøj bestilles i dag.” Jeg har bestilt præmierne nu, og de skal nok være klar til 31.12.

Små tre timers kørsel til Hangar 17 med Anita, som jeg træner sammen med og som kender mig ud og ind, det er en ret god optakt til en prøvedag. Vi fik virkeligt talt alt muligt igennem inden vi landede. Jeg fik fortalt om min seneste coachingsession, og hvorfor HTM-prøverne på Samsø var så fantastiske for mig. Anita nævnte specifikt, at supercertet, som Max fik søndag, ikke virkede, som om det betød meget. Og det var virkeligt præcist. Selvfølgelig er jeg glad for det, men det betød ikke så meget i forhold til den følelse jeg havde, da vi gik HTM3.

Jeg kan ikke rigtigt sætte ord på det, men HTM-prøven mærkede jeg i hjertet og jeg boblede, rallyprøven var bare Max, der var på, som når han er bedst – og det er ikke negativt ment, det føltes bare ikke unikt

Min quiz 2017 blev afgjort i går, quiz 2018 blev offentliggjort. De spørgsmål, som quizzen omfatter, har selvfølgelig meget med resultatmål at gøre, for de egentlige mål er jo ikke til at score objektivt … Det kan kun jeg selv indeni. Men selvfølgelig siger spørgsmålene en masse om hvilke discipliner, jeg har tænkt mig at arbejde med: Rally, HTM og NW – og så lidt drømme om en ny hund ;-)

Konkurrencesæsonen er slut, og dog ikke. I morgen skal jeg juleafslutning hos Anja/Johanna i hallen i Ringsted, Begge hunde skal op i rally og Lille Bjørn har jeg fået flyttet fra FS1 til HTM1. Som jeg skrev til Anja, jeg anede ikke hvad jeg skulle svare min coach, hvis hun spurgte hvorfor jeg skulle i FS med Lille Bjørn :-)

Det er for sjov og det er konkurrence, dvs. perfekte træningsrammer. Jeg har gjort udstyret klar: Nissehue, juleslips, USB-stik med den særlige ring fra Mia. Det bliver en dejlig aften.

Tidlig jul

Juleaften

Lørdag skulle vi holde juleaften. Vores svenske familie: Leo, Frasse, Sandra og Christian kom til Solrød og det helt afgørende for Christian var at det var en dansk jul som det plejer at være … madmæssigt! Så der var ikke noget med juletræer eller julepynt, men and, flæskesteg, frikadeller, brunede kartofler, rødkål, sovs, kartoffelchips, kartoffelpinde, risalamande og kirsebærsovs. Kirsten havde klaret alt, hvad der kunne klares på forhånd, så vi kunne tage den nogenlunde med ro på dagen.

Morgenen startede perfekt med at vi på morgenturen mødte en engelsk springer og en golden retriever, begge hanner, og de fire hunde løb rundt og legede. Springeren fik Lille Bjørn til at lege, det er stort!

Vi fik ordnet kartofler, and, flæskesteg, smuttet mandler osv.

På turen midt på dagen mødte vi en meget skøn sort storpuddel på 4 måneder (allerede større end Max) og en westie, og igen legede alle hundene sammen. Perfekt!

Svenskerne kom, så juleaften kunne starte kl. 14, som vi havde aftalt, så var børnene (og de voksne!) friske, og det gik præcis lige så godt, som alle havde håbet på. Det bliver sikkert modellen de næste år, indtil de små er blevet noget større. Vi havde aftalt at Frasse, Max og jeg skulle ned til stranden før risalamanden, en win-win hvor de, der ikke skulle med, kunne rydde af og alt sådan noget :-)

Det var det fineste, stille vejr og alle hyggede sig, bortset fra at Max ikke kunne forstå at sandet, som Frasse smed i vandet, ikke kunne samles op …

Vi (øh Kirsten) havde fundet nogle virkeligt gode gaver til børnene (og de voksne) og det var bare en dejlig juleaften. Der blev også tid til at pakke ting til søndag, det meste kom i bilen, det sidste var lige klar til at komme ud. Jeg gik i seng allerede 21:45 og havde stillet vækkeuret til at ringe 4:45. Jeg visualiserede Lille Bjørns HTM1-program og gik i gang med Max’ HTM3, og faldt i søvn.

Jul i Hangar 17

Da vækkeuret ringede, var jeg helt frisk og huskede at visualisere hele Max’ nummer, inden jeg stod op.

Morgenturen var den normale korte rute, i nyfalden sne, og med masser af gode duftoplevelser. Den sædvanlige morgenmadsrutine både for hundene og mig, og så den sidste pakning af bilen.

Jeg var hos Anita og Osseau 6:20 (5 minutter efter planen, som heldigvis havde luft til det ;-)) og efter at have fået pakket bilen – udstyr mv. fylder altså en del, så det var ikke helt nemt – gik turen mod Hangar 17.

Jeg var i perfekt balance, og startede med at fortælle begejstret om juleaften (en del af mit ritual i går). Som altid en meget hyggelig tur, hvor vi talte om alt mellem himmel og jord, og naturligvis også om dages program, prioriteringer osv.

Vi landede ved Hangaren lidt i 9, 15 minutter før tidsplanen, og udpakning, luftning mv. var helt under kontrol.

6+ holdet fra NM (foto: Henrik Uth)

Hele holdet fra NM i 6+ var i hallen før 10, og mens den første FS’er gik på banen fik vi taget et foto med os og erindringsrosetterne.

Dages program for mit vedkommende omfattede fire prøver. HTM1 før frokost, HTM3, 6+ og For Sjov efter frokost, en ret perfekt rækkefølge, de to vigtigste prøver først!

HTM1

Lille Bjørn startede som nr. 3 ud af 9 og var perfekt varmet op og på. Det giver mig simpelthen så meget glæde at gå med ham, og mærke hans kontakt og totale fokus, og han er fuldstændigt upåvirket af omgivelserne. Vi gik et supergodt program, jeg havde den rigtige følelse hele vejen. Jeg havde lige fået fejlberegnet noget plads, så da han skulle fra P5 i P2 stod jeg med ryggen mod dommerne (uha!!!) og da jeg skulle have ham over i P9 måtte han lige en tur rundt om mig først, så vi i det mindste sluttede med front mod dommerne.

Jeg havde den fedeste fornemmelse, da jeg gik ud af ringen og legede med ham, og jeg smilede så jeg var ved at flække. Det er en god kandidat til den bedste fornemmelse efter en prøve nogensinde, og det er sgu en god fornemmelse!!!

Dommernes kommentarer (Mette, Anja, Mia):

Udførelse
8,2 Fine positioner uden håndtegn
8,1 Rigtigt fine positioner. Superflot fokus. Pas på at vende ryggen til dommerne :-)
8,1 Dejlig opmærksom hund og dejligt at du venter på ham

Sværhedsgrad
7,9 Ok
7,8 Meget fint for klassen
8,0 Fint for klassen

Musik og fortolkning
8,0 Super sødt program. Fik mig til at smile :-)
8,0 God stemning. God udnyttelse af musikken
7,9 Vidunderlig stemning :-)

Samlet 24,00, 2. vinder og 4 Q points. Nu har Lille Bjørn fået 11 Q points på sine første tre prøver, og 24,00 er hans bedste point hidtil. Og med mit kæmpesmil ud- og indvendigt, smileys fra alle tre dommere og fra mange tilskuere, var det bare en ubeskriveligt dejlig oplevelse.

HTM3

HTM3 var lige efter frokost, og jeg var på som nr. 3 ud af 4. Jeg må indrømme at jeg havde fejlvurderet tiden, så min omklædning var lidt hektisk mens Liv og Mango, som var nr. 1, gik på banen. Vi nåede det og varmede op, perfelt. Mit USB-stik kunne ikke læses, Liv kom og holdt Max, jeg tog en dyb indånding, gik ud og hentede backup CD i bilen, Tine og Viola kom på banen før os, så jeg kunne varme op igen, og alt var under kontrol, da vi gik på banen.

Max var ikke helt med i starten, jeg kunne ikke få dækket ham af første gang, og da jeg begyndte at gå, måtte han have nogle ekstra kommandoer. Men scenen var sat, han kom med, og da vi begyndte at bakke var han med. Der var nogle rigtigt fine overgange, han var pænt med hele tiden. Jeg fik lavet en passage lidt skævt, så vi i P9 gik mod dommerbordet, og kunne straks mærke på Max, at det ikke var godt. Da vi først kom over i passagen P1 --> P5 --> Løb i P2 kørte det fint. Lidt misforståelser i afslutningen, men en super god fornemmelse. Jeg vil vurdere den til at være på 90 % i forhold til vores aktuelle niveau, og min fornemmelse var absolut god bagefter.

Dommernes kommentarer (Johanna, Mette, Mia):

Udførelse
6,8 Flot sidelæns i P1. P2 mangler pos sikkerhed. Superflot fører timing til musik. Roligt og støttende førerarbejde. Kunne tænke mig den sidste præcision i P1’erne – dvs. de er ens, lidt tøven i P1’erne.
7,3 Flere pæne afslappede positioner. Skal dog have lidt hjælp undervejs.
7,3 Lidt upræcise positioner og lidt snus, men I kom godt hjem. Pas på at du ikke kommer til at indtage position (i stedet for Max)

Sværhedsgrad
8,1 Sværhedsgrad passende for klassen og fint antal retninger/tempo og positioner.
7,5
7,2 Bliver bedre, når udførelse bliver bedre

Musik og fortolkning
8,6 Super fortolkning af musikken og udnyttelse af stemning.
7,7 Sødt nummer
8,2 Startposition sætter scenen og stemningen rigtigt fint, og slutposition understøtter og afslutter i samme triste stemning – dejligt

Samlet 22,90, 3. vinder uden at bestå. Jeg er ualmindeligt tilfreds, vi gik ikke optimalt, men det meste fungerede godt, vi fik vores bedste resultat i klassen endnu og jeg har bare så meget lyst til at arbejde videre med det nummer! PS: Også nogle super dommerkommentarer!

6+

Jeg var en rigtig dårlig fører for Max i 6+. Det startede kort tid inden skulle ind i opvarmningsringen, hvor det viste sig, at jeg havde misforstået aftalen med Louise om starten af nummeret, og vi begyndte at diskutere det. Jeg var der slet ikke for Max, og det er jo det dummeste, jeg kan gøre. Han snusede også vildt, da vi skulle gøre klar på banen – jeg tænkte ikke over det i situationen, men Anita sagde bagefter, at det var da typisk Max adfærd, når der havde været løbetidstæve på banen. Vi gik i gang på banen, og det gik helt i skuddermudder med Max, og jeg var lidt længe om at afbryde, men heldigvis gjorde jeg det og legede med Max resten af tiden. Vi fik Mettes dommerseddel hvor der stod ”Fedt at se dig vælge Hund til” og Mia kom hen til mig bagefter og roste mig for den beslutning.

For Sjov

Jeg havde fået Lille Bjørn flyttet fra FS1 til For Sjov, fordi nummeret slet ikke er færdigt. Her er Camillas dommerkommentarer:

Udførelse. 7,0 Sikken en sød lille dansebjørn. Han bliver af og til lidt i tvivl om, hvad han skal, men arbejder ellers fint.
Sværhedsgrad: 7,7 En del fine tricks til klasse 1. Ringen kunne evt. bruges lidt mere.
Musik og fortolkning 8,0: Dejlig, sød musik. Passer fint til jer.

Samlet 22,7 point og nr. 14 ud af 15. Som sædvanlig var han superglad og på, og forklaringen med vores problemer med slalom fik jeg af Anita bagefter. Når jeg kaster godbidder og han ikke lige finder dem, plejer jeg at pege med foden; da han ikke ville gå ind i slalom markerede jeg med foden, og han begyndte at søge :-) Nemt at se udefra, men jeg tænkte da ikke tanken en eneste gang på banen!

Præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelsen kom så hurtigt efter afslutningen, at jeg dårligt var nået ud til bilen med nogle ting, før jeg blev kaldt ind igen.

Mia kom – helt uden for præmieoverrækkelsen – med en meget personlig gave, to USB-stik-ringe, et til Lille Bjørn og et til Max, med små personlige detaljer og nøje udvalgte farver. Hold da op en overraskelse og hvor blev jeg bare glad. Tusind tak igen Mia!!!

Dommernes specialrosetter (foto: Johanna Allanach)

Hver af de 5 dommere havde fået en roset, som de skulle uddele efter egne kriterier. Anja kom med sin begrundelse som den sidste, og talte om en ældre hund, der var debuteret fornylig og jeg spidsede øren. Jo sørme så, der var en roset til Lille Bjørn og hans fører!!! Hold da op en overraskelse og igen blev jeg superglad. Tusind tak igen Anja!!!

HTM1, 9 hunde, Lille Bjørn nr. 2 (foto: Johanna Allanach)

.

HTM3, 3 hunde, Max nr. 3 (foto: Johanna Allanach)

.

Der skulle lige et foto på Facebook inden hjemturen, det blev ovenstående :-)

Og så skal jeg da naturligvis nævnte at Anita & Osseau vandt HTM2 og dermed også titlen HTM2, superflot program og yderst velfortjent. Tillykke igen igen ;-)

Der var et sandt præmieorgie og det affødte så lidt ekstra tid til pakning før vi kunne køre hjem med, men det lykkedes at få det hele med.

Der var en ekstra god stemning på hjemturen! Med en HTM2 nr. 1, en HTM1 nr. 2 og en HTM3 nr. 3 i de tre discipliner, som var de vigtige på dagen, og især gode følelser med de respektive programmer, det er altså julegaver på forskud!

Jeg har også efter min flirten med FS med Lille Bjørn besluttet, at det bliver ved det. Jeg vil meget hellere arbejde videre med HTM-programmet, og forhåbentlig debutere i HTM2 næste år.

I øvrigt var det et fantastisk HTM-arrangement på flere fronter. Rammerne var flotte og julepyntede, super service hele dagen igennem, veltilrettelagt program og tidsplanen holdt. Præmier i massevis. Dejlig hundesnak med en masse skønne mennesker. En masse flotte programmet at opleve. Den medbragte stol blev brugt meget lidt!

Så ingen nævnt ingen glemt: Tak til arrangører, dommere, hjælpere, deltagere og tilskuere for en helt igennem dejlig dag.

What a Wonderful World

Det har været en rigtigt godt dag! En stribe gode oplevelser på arbejde og privat, lidt bump på vejen, men sådan er næsten alle dage = livet. Når det positive er i overvægt, er det en god dag.

Mest Kirsten og lidt jeg har gjort klar til juleaften i morgen, hvor svenskerne kommer på besøg, og så skal det være dansk juleaften, som Christian ønsker det. Flæskesteg, frikadeller, and, brune kartofler, rødkål, risalamande, osv. Vi har gaver til svenskerne, og det bliver en dejlig eftermiddag og aften.

Jeg bringer mig selv i den rette stemning med noget dejlig øl og fantastisk musik.

 

 

 

Gammel kærlighed … og nye kærester

Lille Bjørns debut i svensk rally 10. december 2017 (foto: Ingrid Dahlqvist)

I perioden 1. oktober 2006 – 14. december 2015 var jeg til 107 officielle LP-prøver: 40 med Megan, 50 med Lille Bjørn og 17 med Max. Det var LP der var i centrum i hundetræningen hele perioden, men efterhånden blev interessen mindre. Lille Bjørn gik fantastisk det sidste halve år, men vi havde ikke marginalerne på vores side, og Max og afstand voldte så store problemer, at jeg besluttede at droppe LP3 efter en prøve på Samsø 11. oktober 2014, hvor Max fik en 3. præmie med 3 nuller.

Jeg kom til at tænke på det da mindet om Lille Bjørns sidste LP-prøve 14. december 2015 dukkede op .

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har savnet LP’en, faktisk følger jeg stort set ikke med i den disciplin, så det er bestemt en gammel kærlighed, der ER rustet.

Heldigvis har jeg fundet nye kærester. Det er lidt bøvlet med flere kærester. Men i bund og grund ville jeg ikke undvære nogen af dem. Mine kærester er HTM, Rally, NW, 6+ og FS.

Mine trofaste læsere véd, hvordan mit hjerte brænder for dem alle. Det er noget forskelligt jeg holder af ved hver af dem, det er fascinerende, og holder mig på dupperne, for jeg vil nødigt svigte nogen af dem.

Min ene kæreste (Rally) har en kusine i Sverige, som jeg havde stævnemøde med i søndags. Ingrid har filmet Lille Bjørns og min debut, vi var oppe som de allerførste i Nybörjarklass, og som man kan se på filmen synes vi det var et rigtigt hyggeligt første møde. Klimaks varede næsten 3 minutter, men Lille Bjørn var også glad for hende, og så gør det jo ikke noget at der går noget tid på banen. Hende skal vi bestemt besøge igen :-)

Min favoritkæreste lige nu er HTM, hende har jeg tit hede drømme om, faktisk tænker jeg på hende hver nat inden jeg falde i søvn, og jeg drømmer også hyppigt om hende – det er en RIGTIG kæreste.

Lille Bjørn, Max og jeg har en date med hende på søndag i Hangar 17. Vi skal hjemmefra lidt i 6, og hvis alt går vel er vi hjemme lidt over 20, det må være beviset på at, vi virkelig holder af hende!

 

 

Som man kan se på billedet har vi også gaver med til hende, for det er en kæreste, der stiller krav. Til gengæld giver hun også uendeligt meget igen. Jeg tror virkelig på at dette forhold har potentiale til at holde meget længe …

Vid bedre hvad du ved!

Tjekliste til søndagens fire prøver

Morgenfoto fra haven

Fridagen blev godt udnyttet. Selvom vækkeuret var slået fra vågnede jeg alligevel nogenlunde fornuftigt tidligt, og gik tur med hundene i snevejr, det er meget hyggeligt, når man ikke skal ud og køre langt bagefter.

Kirsten og jeg var i København for at juleshoppe, det endte med en masse ideer og ikke så meget indkøb, men jeg fik købt nissehuen – som skal bruges både i Hangar 17 og til juleafslutningen 20.12 – og 2 USB sticks.

Frokosten blev meget spontant spist hos Chicks by Chicks i Tivoli Food Hall.

Den løse knap

Hjemme fik jeg styr på kostumer og udstyr til på søndag, i hvert fald på papiret, knappen der skal sys i vesten, og USB’erne er gjort klar.

7 på stribe

Til aften sluttede denne runde af Nose Work træningen hos Merete med en uofficiel prøve med udesøg, beholdersøg og indesøg, og en stribe med 7 kilder som bonus.

Udesøget startede med flot søg langs lågen på det første stræk, så var Lille Bjørn lidt fra og kom tilbage igen. Han endte i den modsatte ende, og efter lidt frem og tilbage lavede jeg en fejlmarkering (2 fejl). Kilden var lige efter det punkt, hvor Lille Bjørn røg fra i starten.

Beholdersøget

Beholdersøget med 12 beholdere kom vi supersystematisk igennem – selvom Lille Bjørn bestemte ruten havde jeg helt styr på, hvad han havde tjekket – og bingo da, vi kom til nr. 12 var der tydelig og korrekt markering.

Vi bestod et søg :-)

Indesøget, igen arbejdede Lille Bjørn fint, han var interesseret i et område, var væk og kom tilbage igen, og sørme om jeg ikke igen fik lavet en fejlmarkering (2 fejl). Han søgte videre og lavede derefter en tydeligt markering, korrekt.

Jeg springer lidt i det her. I morges skrev Lonni og jeg en del frem og tilbage om forskellige rallyting og midt i det hele spurgte hun, om jeg var stoppet med Nose Work. Nej bestemt ikke, men det med prioritering betyder, at Nose Work ikke får så meget fokus.

Jeg tænkte på den prioritering jeg lagde frem ved coachingsessionen i sidste uge.

Og sammenholdt med min mavefornemmelse efter søndagens rallyprøver i Sverige.

Jeg må erkende at det er nærliggende at prioritere NW med Lille Bjørn i forhold til FS, og efter dagens prøveprøve er det blevet rigtigt fristende at tilmelde en officiel prøve.

Med Max er det endnu mere oplagt, at NW skal have prioriteret i forhold til Rally. Indtil jeg har konstruktive tiltag i forhold til snuseadfærden i rally, skal NW bestemt prioriteres. Jeg kan næsten høre Mias latter, men jeg tror jeg jagter et NW-hold til Max også :-)

For helt ærligt, hvorfor kæmpe med Max i rally – fordi jeg synes det er sjovt, og han helt klart ikke synes det er – når han er superskarp til Nose Work, og jeg også synes det er sjovt?

”Vid bedre hvad du ved” (Johannes V. Jensen) kunne jeg oversætte til ”Gør mere af det, du er god til”. Og relatere Now, Discover Your Strengths til hundene.

Om at holde fokus – og huske at det skal være sjovt :-)

En dejlig træningshal!

I dag mødtes Anita og jeg i Stevns Hundesports hal i Tureby, for at holde generalprøve på prøverne i Hangar 17 på søndag. Vi diskuterede opsætning og kriterier mv. og endte med denne rækkefølge: opvarmning (for mit vedkommende FS1 uden hund), FS1 (Osseau), HTM1 (Lille Bjørn), FS1 (Lille Bjørn), HTM2 (Osseau) og HTM3 (Max).

Anita havde lavet nogle justeringer at FS-programmet for nylig, og kom til at gå helt i stå, da hun skulle gå programmet første gang. Og jeg måtte erkende, at jeg dårligt kunne gå mit FS-program uden Lille Bjørn, og selvom det er en række enkle adfærd, der er sat sammen, mangler vi simpelthen rutinen. Så den konstruktive konklusion blev, at jeg har bedt om at flytte fra FS1 til For Sjov, for dér vil både Lille Bjørn og jeg få en god oplevelse.

Heldigvis viste det sig, at de programmer vi har trænet mest og ikke har ændret meget i, fungerede rigtigt godt :-) Jeg var meget tilfreds med Lille Bjørns HTM, det var mest mig, der skulle holde øje med stolperne i hallen, mens jeg løb med hænderne for øjnene, som skabte lidt forvirring. Han var rigtigt fint på – som altid. Jeg skal huske at belønne lidt mere for de nye positioner, han går dem så flot, og får ikke så meget for det :-( Så P5, P2 og P9, lidt mere for dem!

Anita og Osseaus HTM2 var bragende flot, det bedste jeg har set! Osseau var varmet tilpas op, og bortset fra lige i starten var der ingen lyd, men masser af flotte positioner og gode skifter, og den nye afslutning var lige i øjet.

Så kom Max i hallen. Jeg havde planlagt at vi skulle lege til at starte med, men legetøjet var totalt uinteressant i forhold til at snuse i underlaget. Jeg styrtede rundt, og smed legetøj, han løb efter det og forbi og snusede videre - og tænderne klaprede. Så små korte momenter, og belønning med godbid, en anelse panik, og så – efter at have lovet at jeg ikke ville blive sur på Max – kastede vi os ud i det, og gjorde klar til HTM-programmet. Vi skulle lige i gang … og pang, så var han på! Øvelser der kræver lidt af ham (hvor han ikke kan kombinere det med snus eller det er noget sværere at snuse i) er han med fuldt fokus, så P1 i bak og P1 i sidelæns er han totalt på. Også alle positionerne mellem benene. Det endte med at blive et superflot program, hvor jeg ovenikøbet fik lagt lidt ekstra koreografi ind – det var planlagt, hvis der var overskud til det, og det var der sørme.

Han fik en masse godbidder, og han fik lov at snuse og vi fik leget rigtigt bagefter. Jeg var totalt lettet og meget glad. En bestemt start – uden at være hård – og passende belønninger, ikke mindst i starten, og så kørte vi et rigtigt godt program under ganske være betingelser for Max.

Træningen inden søndag kommer til at bestå i ganske kort træning af momenter, og ikke meget mere. Og så en visualisering af et fuldt HTM1- og HTM3-program hver aften.

I morgen har jeg fri, vi skal julehandle, og der står også lidt rekvisitter på indkøbslisten. I morgen aften står den på udarbejdelse af tjekliste til søndagen, det hele skal være klar fredag aften, da lørdagen er sat af til dansk juleaften for den svenske familie!