Blog som i 2008-2024 især handlede om aktiviteter med mine hunde Megan, engelsk springer spaniel (2003-2017), Lille Bjørn, Norwich terrier (2007-2020), Max (f. 2011) og Otto (f. 2019) begge border terriere. Nu handler den også om vin, mental træning, bøger og anden livsnydelse.
fredag den 2. juni 2017
Rally champion cup 2016/2017
Rally champion cup blev stiftet i 2012 af Johanna og mig, for at opmuntre til at stille op i championklasse. Det virker ikke som om der er behov for at gøre noget særligt i den forbindelse længere, for hold da op en populær klasse! Men champion cup fortsætter ufortrødent nu for 6 år.
I det daglige er Annie den, der trækker det store læs, ved at opdatere resultatlister. Læs mere på Annie Larsens hjemmeside.
Igen i går har Johanna sørget for at koordinere bestilling af de mange rosetter og jeg står for uddelingen. Jeg fik rosetterne af Johanna i går, og nu kommer den sjove del: at uddele dem.
Jeg startede ubeskedent med mig selv, som man kan se af fotoet.
Megan fik to rosetter, en for ældste hund og en for bedste spaniel – hun blev nr. 18 sammenlagt. Max fik også to rosetter, en for bedste terrier og en for at blive nr. 9 sammenlagt. Lille Bjørn skulle også med, han fik ingen roset, men blev nr. 24 sammenlagt med 4 tællende resultater.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar