I dag – den 4. oktober 2008 – havde vi den sidste træningsrunde i denne omgang hos Mads Møller, individuel verdensmester i LP med Haley. Da Megan skal op til prøve i morgen, havde jeg aftalt med Mads, at jeg også kunne tage Lille Bjørn med til træningen.
Det var naturligvis max forstyrrelse at være et nyt sted, med nye hunde og ny træner. Jeg var som fører ikke tilstrækkeligt opmærksom på at jeg dramatisk havde ændret omstændighederne for Lille Bjørn :-)
Kommentarer til nogle af øvelserne:
- Fællesdæk. Jeg gik 10 skridt ud, og Lille Bjørn fulgte med. Jeg startede forfra og jeg arbejdede derfor på kort afstande 2-4 meter og med korte varighed 5-7 sekunder. Jeg måtte også træne ekstra med afslutning af øvelsen, fordi Lille Bjørn meget gerne vil rejse sig, når jeg går ind i plads.
- Stillingsskift. Jeg vil så gerne gennemføre fuld LP1 og misser derfor at rose Lille Bjørn for en flot sit (efter 2 forgæves forsøg fra 2 skridt, reduceret til 1½ skridt), dårligt førerarbejde.
- Spring, sidste øvelse, og Lille Bjørn er godt brugt. Men det lykkes efter en del indledende knæbøjninger at få gennemført et fuldt LP1-spring.
- Indkald. Først gennemfører Lille Bjørn superflot LP1 indkald, Derefter bliver han dækket af og bliver kaldt ind på ca. 10 meters afstand. Igen superflot.
- Fremsending. 2 forsøg fra cirka 8 meters afstand og med target. Begge gange flot udløb og stå, men Lille Bjørn vil stadig gerne danse rundt om target og komme tættere på fører, når denne bevæger sig mod feltet – noget af det vi skal arbejde med
- Næseprøve, LP1. Lidt bøvlet start med omdrejninger, men Lille Bjørn bliver hos mig. Lille Bjørn smager på begge apporter og kommer ind med den rigtige i flot plads, og smider så. Kanonflot øvelse.
Det var en rigtigt god træningsomgang for Lille Bjørn. Han var virkeligt tændt, der var masse af distraktioner, og han holdt koncentrationen næsten hele vejen igennem. Og så viste han et rigtigt flot niveau i næsten alle øvelserne. Og vi fik en masse konstruktive råd fra Mads!
Hej Paul
SvarSletEr lige kommet hjem fra en super aften :) Dejligt!
Jeg tror, hvis det var Emma der rejste sig.. at jeg ALDRIG ville træne afslutningen (plads) i fællesdæk.. jeg ville afslutte med gradvist at tælle flere og flere sek. mens han ligger i dæk, og så lege vildt med ham.. ikke anden afslutning..
Feltet.. du skal bare være endnu hurtigere ude hos ham :)
Nok for klogeåge i aften../nat.. nu vil jeg gå i seng.. måske skal jeg også snart skrive blog igen, det er vist ved at være noget tid siden jeg har beskrevet min træning og tanker om denne..
Camilla
Hej Camilla,
SvarSletDu har ret med afslutningen. Faktisk blev det trænet som to øvelser, hvor den anden kun handlede om afslutning: dæk af gå et par skridt ud, vente nogle sekunder, og så gå tilbage og afslutte. Jeg afslutter altid med Lille Bjørn i dæk positionen, dvs. jeg står og giver klik/godbid for at han bliver liggende. Og så slutter vi og leger.
Er ved at gøre klar til at tage til en regnfuld prøve i Fensmark.
Paul