Søndagstræning i Viby

Charlotte Lia havde foreslået noget træning i Viby søndag morgen, og det var vi naturligvis med på. Hvad skal man ellers foretage sig søndag kl. 9? Charlotte havde Spot og Laika med, jeg kom med Megan, og Camilla kom – da solen havde vækket hende – med Emma.
Megan havde det herligt. Hun var glad og veloplagt fra starten. Det er et dejligt område at træne på, Charlotte havde nogle spændende ting med, der skulle undersøges selv om det krævede lidt klatring – så ingen tvivl om at Megan var på. Det blæste koldt, jorden var frossen, men det var vist kun føreren der havde problemer med kulden, når der skulle klikkes og håndteres godbidder med frosne fingre.
Det var første gang Charlotte og jeg trænede sammen, så vi havde lige en indledende snak om hvordan vi plejer at træne, før vi gik i gang. Og jeg fik en stribe gode råd, bl.a. til Apport udlagt, hvor vi nu også er startet helt forfra med øvelsen. Jeg lånte en frisbee, som blev introduceret som target, og sammen med vores egen target blev de to så lagt med passende afstand, så Megan kunne placeres imellem dem og sendes til venstre eller højre til target. Resultatet var virkelig overraskende for mig, for Megan løb ikke ud til det target, jeg pegede på, men bare til et target. Så vi skal altså arbejde med at hun skal bevæge sig i den retning, jeg peger. Meget tankevækkende erkendelse.
Der blev naturligvis jublet og belønnet for alle de rigtige udløb – fokus ved træningen er jo nu 100 % glæde, masser af belønninger og korte forløb.
Et andet problemområde i forbindelse med apporteringen er udgangen til keglen, hvor Megan generelt har hængt og ikke fulgt med i vendingen. Sådan som hendes fri ved fod (se længere nede) fungerede i dag, er det ikke et problem. Hun fulgte mig som en drøm, og de to gange vi separat trænede udgang til kegle fulgte hun flot med, og jeg varierede så der blev en passering af keglen på vej tilbage, og en stå ved keglen. Superflot!
Udover Olivers fish bites og luksus fiskefrikadeller (et meget stort hit!) var belønningerne i dag hendes frisbee reb med pivedims i midten og en bold (som har holdt en pause som belønning), og det fungerede fint at variere disse ting. Og så er der en ny ting vi absolut må have (se senere).
I fremsending ville jeg kun træne selve fremsendingen, og placeringen midt i feltet. Jeg fik klikket for en lidt yderlig placering i første omgang (øv), og derefter lagde jeg target og fik en placering midt i feltet. Men med klar temponedsættelse til sidst. Så Charlotte mindede mig lige om, hvad en bold kan bruges til i den sammenhæng – fremsendinger fra kortere afstand og kast af bolden tværs over feltet, når hunden er i godt tempo, så hunden holder tempoet (eller øger det) for at løbe ud til bolden. Og det gik fint, specielt når jeg kastede lige, det må jeg vist også have øvet særskilt.
Fri ved fod var dagens store hit. Jeg havde sat nogle konkrete mål, men det gik langt over forventning fra start, så jeg hævede og hævede uden at det gav bagslag. Først 10, 6 og 8 meter almindelig gang med superkontakt, så nogle L’er med belønning efter endt L. Så nogle 20 meters forløb med skift fra almindelig gang til løb og almindelig gang igen. Og derefter det samme med langsom gang i stedet for løb. Til sidst fulgte Megan mig tæt hver gang vi skulle hente noget i udstyrsposen, og det var bare helt vildt lækkert. Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har oplevet Megan så tændt i den øvelse. Vi tog lige indimellem toskridtsøvelserne og vendingerne og det gik fint, men jeg skal have set på pladsen ved omkring og højre vending, hvor Megan kommer for langt frem.
I indkald med stå ville jeg kun indøve stop, nu med bold; der var flere fine stop, men også lidt begyndende temposænkning, så vi brugte også lige bolden til at øge tempo i indløbet, ved at kaste den bagud. Og rigtigt, jeg trænede ikke et normalt indkald med stop!
Med den superkontakt der var med Megan fik vi også en superflot sit under gang, hun var bare totalt opmærksom, og så sad sitten bare lige i øjet – hvis man kan forestille sig det billede :-))))
Ved træningen i går i Herfølge skulle jeg have optaget en video med Megan og mig i en perfekt LP2-apportering. Det gik ikke, fordi pladsen var skæv hver gang. Så nu arbejder vi naturligvis med den del separat. Og igen gjorde jeg en interessant iagttagelse: Når Megan kommer tilbage med reb frisbeen er det normalt for at vi skal have noget trækkeleg med den, men nogle gange kommer hun tilbage med den i en almindelig plads, og der sidder hun altid helt lige. Det må jeg prøve at se på en anden dag, altså hvordan jeg kan få det overført til træ- og metalapporter.
I fællesdæk havde jeg sat kriterierne til 10 sekunder på henholdsvis 10, 15, 20 meters afstand. Første del gik godt, men da jeg havde belønnet og gik ud på 15 meter, havde Megan rejst sig, og det mønster gentog vi så lige, så jeg helt havde forstået, at det ikke fungerede … Derefter foreslog Charlotte og Camilla at jeg holdt mig til de 10 meter og varierede tiden. Og så gik de pludselig meget bedre: 15, 30 og 45 sekunder, belønning indimellem og jubel til sidst. Tak for endnu et godt råd :-)
Til sidst skulle Camilla så lige prøve at gå med Megan fri ved fod, mens jeg holdt Emma. Camilla skulle arbejde hårdt for at få kontakt, men det endte fint syntes jeg, med god kontakt og vildt logrende hale. Belønningen var Emmas pivedyr, og det var godt nok for spændende!! Så Camilla kunne ikke kalde Megan til sig og jeg kunne dårligt holde Emma :-) Men mon ikke Camilla skriver om sin oplevelse af dette på sin blog?! [Det kom naturligvis allerede nogle timer efter, læs det her: Camillas blog]. Jeg skal helt sikkert have købt sådan et pivedyr.
Helhedsindtryk fra dagen: Føreren er meget meget glad og tilfreds. Megan var tændt i fulde to timer, selvom vi næsten ikke holdt pauser, der blev ikke snuset ret meget, og der var vildt god kontakt i specielt fri ved fod. Så føreren kan passende tænke over følgende: Hvad gjorde han anderledes i dag, siden der var så god kontakt og så høj intensitet i øvelserne, når han i øvrigt mener Megan er træt af lydighed?