lørdag den 14. marts 2009

Uofficiel LP-prøve den 14. marts 2009

En gruppe lydighedsnørder havde arrangeret en generalprøve på den indendørs prøve den 11. april, og jeg var naturligvis imellem :-)
Charlotte Lyngholm havde stillet sin hal til rådighed – tak Charlotte! – og ekvipagerne var:

  • Katrine & Laika (LP1)
  • Anita & Django (LP1)
  • Paul & Lille Bjørn (LP1)
  • Camilla & Nova (LP1)
  • Camilla & Emma (LP2)

Og ja, hvis nogen skulle være i tvivl, det var planlagt detaljeret, helt som en uofficiel prøve! Der var sat ringmarkering op, stillet bord op til sekretær, var stole på siderne, og støj i hallen. Vi havde fordelt rollerne, så der til hvert LP-forløb var en dommer, en sekretær (til at notere point og kommentarer) og en publikummer (som også skulle betjene camcorderen). Så det var virkelig ret prøvelignende, hvilket også var meningen.
Vi fik rigtige point og rigtige kommentarer, der var præmieoverrækkelse (uden præmier) og der var videooptagelser af det hele, se sidst i dette indlæg.
Lille Bjørn fik en nydelig 2. præmie med følgende points og kommentarer:

  • Tandvisning (0) F springer øvelsen over. [H vil ikke, så F stopper øvelsen, fornuftigt]
  • Lineføring (9) En enkelt stram line. H sidder lidt langt fremme i sidste plads. Det føltes rigtigt godt, vores bedste fri ved fod nogensinde!]
  • Stå (7) H bliver ej stående, da F er på vej tilbage. [vi arbejder ellers meget med afslutningerne …]
  • Spring (9,5) Lidt kludder i afslutning, eller fint. [F er lige ved at falde over H, så det bliver lidt rodet]
  • Stillingsskift (8) H rejser sig inden F når tilbage [se tidlige bemærkning om afslutninger]
  • Indkald (10) Nydeligt
  • Næseprøve (8) H smider genstand eller flot.
  • Fællesdæk (6) H ligger i 21 sek. og rejser sig. H rejser sig før fører når ind. [Jeg var ærligt talt ret stolt af dette! Vi har ikke trænet på fuld afstand - 15 m - før, men jeg havde fuld tillid til LB. Han rejste sig, men blev dækket af igen, og blev liggende det fulde minut]
  • Helhedsindtryk (8,5) Særdeles glad hund, fint samarbejde [LB var bare totalt glad, halen kørte hele tiden kan jeg se på optagelsen]
Det var en meget tilfredsstillende generalprøve for alle tror jeg, og jeg hæftede mig specielt ved at Lille Bjørn var superglad hele tiden.
Videoklip fra dagen:

2 kommentarer:

  1. Hold da fest en flot lineføring du og Lille Bjørn lavede til den uofficielle prøve, WOW, siger jeg bare!!! I det hele taget et flot program, han er en sej lille fyr!!

    SvarSlet
  2. Hej Vicky, mange tak for det! Ja, jeg var meget meget tilfreds, og som man kan se på Lille Bjørns hale havde han det rigtigt sjovt :-)

    SvarSlet