Så er der dømt 25 dages ferie!
Der er ikke ret meget der er planlagt formelt. Men selvfølgelig er der kurserne med Bob Bailey 27. juli – 2. august (Cueing/Criteria), mit eget foredrag ”Introduktion til klikkertræning” 6. august samt en weekend i Stockholm med Kirsten 7.-9. august.
Der er ikke de store træningsplaner med hundene, men jeg har fået lusket mig ind på et engelsk springer spaniel hold torsdag aften, og i går var jeg med for første gang til noget hyggelig træning med Vibeke & Julie, Anne & Solo, Susanne & Maddie samt Camilla & Emma. Jeg havde selv Megan med, og det er godt nok ikke hverdagskost at træne med 4 engelske springere :-)
Hvordan gik det? Hmmm, jeg har skrevet dette som konklusion i træningsloggen ”Godt at træne nyt sted, men jeg skal virkelig anstrenge mig for at være sjov for Megan, og når jeg er det kører det jo fint.”
Da jeg virkelig gjorde mig umage med: fri ved fod, sid under gang og indkald - gik flot. Da jeg ikke gjorde mig så meget umage blev det noget rod: stillingsskift, sid i gruppe og apport udlagt.
Jeg har stadig ikke helt luret, hvordan jeg ikke gør mig umage nok – jeg kan bare konstatere at det sker. Til sidst ville Megan godt tage stillingsskiftet dæk-stå på 15 m, men da jeg startede med øvelsen måtte jeg gå fra 15 til 10 til xx til 2 meter før hun tog positionen???
Sid i gruppe lavede vi samtidig med de andres fællesdæk, bortset fra at Megan havde lagt sig inden jeg kom ud. Da Megan blev sat af til sidst, da jeg skulle tale med de andre, var der ikke noget problem med at sidde et minut.
I den dirigerede apport var jeg ikke hurtig nok i første forsøg, for jeg skal jo stoppe Megan i det øjeblik hun drejer forkert, fx med uret når det er en højre apport. De to næste gange gik det fint, dvs. hun vendte rigtigt.
I dag har der været meget lidt træning med Lille Bjørn og ingen med Megan.
Men til gengæld har vores søn Christian fået ryddet op i garagen (der har været rotter), og vi har været på miljøstationen 2 gange med affald.
Og så fik vi lige klaret en lækker frokost, rødspætte med persilleolie:
Tak for sidst. Det var hyggeligt i Næstved. Glæder mig til vores næste fælles trænings - prøver. God ferie.
SvarSlet