Megan, Mocca og mig

Jeg har længe drømt om at få en engelsk springer spaniel hvalp, som jeg kunne træne helt fra grunden. Det er ikke blevet til noget (endnu!), men i dag fik vi alligevel en ”ny” springer i huset.
Megans opdrætter Anne Hosbond skal skilles og har derfor ikke mulighed for at have alle sine hunde hos sig lige nu, og vi har tilbudt at passe Mocca så længe. Mocca (Sporty Springers Elegida) er født den 12. november 2008 og er blevet modtaget med åbne arme her i huset :-) Otto er som altid forbeholden (”hvad skal vi med en ny hund???”) , mens Megan og Lille Bjørn synes det er pragtfuldt med en ny legekammerat.
Og jeg synes det er en fantastisk mulighed for at træne med en relativt utrænet hund!!!
Mocca og Anne kom ved 13-tiden og vi lod Mocca og Otto hilse på hinanden først; han skulle – som altid – lige finde ud af at det var en tæve, og så ville han om ikke acceptere hende, så dog anerkende at hun var der uden at fare på hende. Derefter blev Otto lukket væk og Lille Bjørn og Megan ud og så var der dømt leg!
Vi fik en hurtig frokost og så gik jeg ned til stranden med Megan og Mocca, og imens kørte Anne. Mocca er bestemt ikke vant til at gå i line, så det skal vi have trænet som noget af det allerførste. Hun kastede sig vildt ud i vandet, da jeg slap hende, men kom da jeg kaldte (masser af klik/godbid), og vi fik en dejlig tur, hvor vi på tilbagevejen mødte Kirsten med Lille Bjørn og Otto.
Hjemme igen trænede jeg lidt grundlæggende klikkerbetingning og kontakt; den fangede Mocca hurtigt, hun har også været lidt klikkertrænet tidligere.
Så var der dømt eftermiddagste og kage.
Og så tog jeg lige en 15 minutters træningsomgang med Mocca: grundlæggende kontakt, indkald, plads, snudetarget og apportering. Sidstnævnte var kun for at se hvor hun var henne, fordi jeg havde fået at vide at hun kunne apportere; hun tog dummyen i enden, ret sjusket, og slap den da hun satte sig foran mig; jeg prøvede med en træapport, som jeg lagde på græsset mellem os: hun tog den pænt og kom hen til mig, satte sig lidt fra mig, men da jeg rørte apporten slap hun. Så jeg træner apporteringen forfra, så der kommer et sikkert greb og en slip-kommando, før vi går videre i baglænskædningen.
Mocca vil bare SÅ gerne arbejde, hun er ivrig og begyndte hurtigt at holde kontakten. I dag var alt nyt, og alt vi kunne høre ude på vejen var distraktioner, ligesom alt på plænen (bl.a. nogle afgnavne kødben) distraherede. Så vi stoppede efter de 15 minutter, og jeg glæder mig vildt til mere træning, og det tror jeg også Mocca gør.
Mocca skal lære madhierarkiet: mad serveres i skåle efter anciennitet, så Mocca er sidst i rækkefølgen; i dagens anledning måtte Kirsten hjælpe til – og det gik fint for Mocca at forstå at hun skulle vente.
Efter at Kirsten og jeg også har spist (Moules frites) står den nu på fjernsyn/blogskrivning, og der ligger fire afslappede hunde i stuen. Den eneste hundelyd der høres er Moccas gnaven i et gammelt kødben – og de tre andre hunde er totalt ligeglade.
Vi synes det virker som en meget lovende dag 1, og er sikre på at Mocca nok skal få det rigtigt godt hos os. Og jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor jeg skal mødes med Camilla og Emma, som del i Moccas socialisering og indledende træning.