I aftes havde vi den fantastiske fornøjelse at være værter for Johanna Allanach – min favorittræner – som var inviteret til at inspirere os til at blive bedre trænere.
Aftenen bestod af tre dele:
- Foundation træning – hvor Johanna kørte os igennem et intensivt forløb med grundlæggende øvelser
- Hvordan indøves en specifik øvelse – hvor vi hver især skulle være trænere for en af den andre i en specifik øvelse
- Introduktion af agility mv. hold – hvor vi inspireres til igangsætning af forskellige typer hold
- Alle Foundation øvelser er – som navnet siger – grundlæggende øvelser, som er vigtige uanset hvad man skal bruge hunden til bagefter
- Johanna demonstrer de færdige øvelser, så man kan se hvad målet er (eller kunne være)
- Der er typisk på grundholdene to øvelser ad gangen til deltagerne, hvor Johanna cirkulerer to gange og ser de to øvelser, en hver gang
- Der lægges vægt på at gøre det afvekslende for hunden, så der skal skiftes øvelser ofte, eller hunden skal resettes - med et moment, som bryder en række gentagelser af specifik øvelse. Det kan på begynderhold fx styres ved at kursisterne får at vide at de skal have 5 godbidder i hver hånd, og får besked på at de ikke må bruge flere. 5 til en øvelse, 5 til en anden
- Vi kom igennem bl.a.: Touch (trykke på hånd og fastholde tryk), Right /Left (snurre om sig selv højre eller venstre om), Feetup (forbenene op på ”noget”, fx arm, pind, balje), Setup (hund med uret og placere sig mellem førerens ben)
- Fravalg: Hunden skal ønske at fortsætte øvelse, selvom den bliver udsat for fristelser. Fx fravælge godbid for at udføre øvelse (og så få belønning bagefter)
- Bagpartskontrol (sidde med poterne oppe eller stå på bagbenene)
- Camilla skulle være instruktør for mig & Megan i dæk (og bliv liggende)
- Jeg skulle være instruktør for Mette & Coco i stillingsskiftet dæk-stå
- Mette skulle være instruktør for Camilla & Emma i apporterin
Og til sidst var det så meningen at vi skulle se på, hvordan man arbejder med et hold indenfor specifikke discipliner (agility, rally, LP mv.). Ganske uventet (!) fløj tiden af sted, og selvom vi startede kl. 18 rakte tiden ikke til at vi kunne nå det hele. Under tredje del blev det mørkt, og fra kl. 21 blev det ikke til mere træning, men mest til hundesnak :-)
Men vi nåede at få noget introduktion til slalom i agility, og Camilla fik en del gode tips til sin videre træning med Emma.
3½ time i godt selskab og med en inspirerende instruktør – ja tiden flyver, og vi var 3 hundeførere og 4 hunde som gik meget berigede og meget trætte hjem. Endnu engang tak Johanna for masser af inspiration.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar