Jeg benyttede lejligheden til at nævne mit problem med LP-prøverne, og hvordan jeg ubevidst dæmpede Megan. Maja fortalte om en interessant undersøgelse, som jeg fandt dette abstract af:
”Investigating horse-human interactions: the effect of a nervous human.
The heart rates (HR) of horses and the people leading them (10 horses, 20 people), and riding them (17 horses, 17 people), were recorded in an indoor arena. The horses were Swedish leisure horses of mixed ages, sex and breed. All except two of the people were female and all were of mixed age and riding experience. Each horse-human pair walked or rode between points A and B (30m) four times on each test occasion. However, just before the fourth pass, participants were told that an umbrella would be opened as they rode, or led, the horse past the assistant. The umbrella was not opened, so this pass was no different to the previous control occasions, but nevertheless there was an increase in HR for both the person (leading, P=0.06; riding, P<0.05) and the horse (being led, P<0.05; being ridden, P<0.05). The findings indicate that analysis of HR recorded simultaneously from people and horses under different experimental handling or riding conditions presents a useful tool to investigate horse-human interactions.”
Eller sagt kort: Menneskets forventning om at paraplyen slås op resulterer i øget hjertefrekvens hos hesten!
Og ja, dette har også noget med hunde at gøre. Førerens forventning slår igennem på hunden. En af Majas anbefalinger var at videooptage min træning, og sammenholde med videoer fra konkurrencer, så jeg selv kunne sammenligne min adfærd – jeg véd jo selv alt om hvor nemt det er at iagttage og kommentere andres adfærd, og så vil jeg jo se på mig selv som en fremmed!!!
Så det jeg har gjort er følgende:
Sammen med Kirsten har jeg set fri ved foden fra i søndags flere gange. Og ja, jeg går jo slet ikke som jeg siger jeg ville gå.
Vi tog op til Jersie i aftes (undervisningen var aflyst fordi jeg havde møde indtil 18), og Kirsten kommenterede min træning. Og jeg fik følgende råd:
- Sænk skuldrene når du går
- Gå naturligt med armene (også i langsom gang!)
- Brug kroppen mere, fx ved dirigeringen
- Lad være med at belønne med godbidder – brug hop, tricks, klap
- Brug kvindestemme
- Flot kontakt i fri ved fod, inkl. ved temposkift
- Megan fulgte min dirigering (håndsignal og noget bøjet krop)
- Superfremsending
- Opmærksomhed ved øvelsesstart
- 2 x ½ minut super sid
Da vi var færdige med at træne fik hun og Lille Bjørn aftensmaden spredt ud over et areal, så de skulle søge.
Jeg prøver at bygge videre på dette i morgen.
Glæder mig til at læse videre... Det er jo unægteligt et kæmpe problem for Nova og jeg!! Jeg må også have gang i videokameraet... Låner du også Kirsten ud:)
SvarSlet