Nørdprøve 3. juli (foto: Conni Hansen)
Endnu en travl uge, og også med en masse hundeaktiviteter!
Mandag sendte jeg nyhedsmail ud for Sydkystens Hundeskole, hvor vi annoncerede 8 nye hold. Vi har det alle sjovt med træningen, og når kunderne strømmer til er det nemt at holde gejsten for vores hobby!!!
Tirsdag havde jeg de sædvanlige rally- og LP-hold i Sydkystens Hundeskole.
Onsdag havde jeg møde med Krier, hvor vi planlagde Spaniel Klubbens LP- og rallyprøver 12. september 2010. Der er stadig ledige pladser til begge prøver.
Torsdag havde jeg de sædvanlige rally- og LP-hold i Sydkystens Hundeskole og efter træningen mødres Camilla, Mette og jeg hjemme hos os, for at planlægge de sidste detaljer i forbindelse med vores Sjov Sommer arrangement 5. juli 2010 9-15, hvor vi har 20 børn med hunde på kursus i regi af Solrød Kommune.
Børnene skal høre om hundens historie, anatomi mv. Der bliver grundlæggende træning i rally & tricks, agility og aktiveringsopgaver. Og dyrlæge Nina fra Ølby Dyrehospital kommer og fortæller om Førstehjælp til hunde. Det bliver en spændende dag, og vi regner med at sende 20 MEGET trætte børn og hunde hjem!
Fredag handlede slet ikke om hunde, for vi holdt reception for Christian i anledning af hans eksamen. Receptionen blev holdt på Solrød Strandkro, og det var dejligt at møde hans venner, studiekammerater, vejleder, familie og venner for sammen at fejre vores dygtige søn.
I dag stod så i Nørdklubbens tegn. 13 nørder havde sat hinanden stævne på Hasselgaard Træningscenter kl. 9, og i alt 20 ekvipager var oppe i LP1, LP2, LP3, rally begynder, rally øvet og rally ekspert. Erik Sørensen, som er i gang med LP-dommerforløbet hos DKK, havde tilbudt at komme at dømme, og det var et dejligt tilbud som vi straks takkede ja til. På rallysiden delte Conni og Lisa tjansen. Alle andre nørder hjalp til på forskellig vis, og det var en dejlig nørdprøvedag.
Lille Bjørn og jeg hjælper med at gøre LP-ringen klar (foto: Conni Hansen)
Jeg havde meget usædvanligt valgt LP fra i dag, det er første gang jeg har gjort det til en nørdprøve. Men jeg var oppe i rally med begge hundene. Lille Bjørn var bestemt ikke på. I første gennemgang af øvet klasse måtte jeg afbryde efter 5 skilte, da han stod stille og jeg ikke kunne få kontakt. Jeg prøvede en gang til sidst og da nåede vi til skilt 8. Nul kontakt og en ret irriteret og frustreret fører – det var varmt, og Lille Bjørn bryder sig ikke om varme, men alligevel …
Paul med sommerhat kalder Conni billedet :-) (foto: Conni Hansen)
Megan vandt ekspertklassen med 87 point, vi blev trukket for 4 x ommer, og ja – jeg havde ikke det fokus fra Megan, jeg gerne ville have, så der var en del hængen og ekstra kommandoer for at få hende med. Og altså 4 øvelser som vi måtte lave om. Bl.a. favoritøvelsen i bakning :-(
Jeg trøster mig med at en dårlig generalprøve giver en god premiere, så skal det nok blive godt på lørdag i Lyngby, hvor begge hunde skal op i rally og Megan i LP3.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar