torsdag den 30. december 2010

Engelske springer spaniels og rallylydighed

Megan og fører varmer op til rallyprøve 29.12 (foto: Camilla Johannessen)

I forbindelse med at Megan i går blev DKRCH har jeg set nærmere på engelske springer spaniels og rallylydighed.
De første officielle prøver i rallylydighed blev afholdt den 26. maj 2006.
I 2006 var Val Mo Li’s Tyr (Carlos) ført af Katrine Søegaard, eneste ESS i rally.
I 2007 var der tre: Kristers Bobby, Carlos og undertegnede og Happy Lean's Brown Sugar (Megan). Carlos blev den 28. juli 2007 den første rally champion i Danmark. Megan blev samme år rally begyndermester.
I 2008 var Carlos oppe en enkelt gang, Megan lidt flere og hun blev Rally viderekomne mester
I 2009 var kun en ESS oppe i rally, Sieger's High Light, som blev rally begyndermester.
Dvs. i alt fire ESS de første fire år.
I 2010 er der sket en eksplosion af rang i antallet af rallydeltagere. Der er rigtigt mange, der har fundet ud af, at rallylydighed er en sjov disciplin i sig selv, og en fantastisk måde at træne sin hund på som afveksling til andre former for træning. Mange der dyrker LP eller agility på højt niveau træner rally ved siden af, eller bruger rally som disciplin når hunden bliver ældre, fordi den ikke er så fysisk krævende som agility, eller kræver den store præcision og de lange forløb som LP.
Det betyder at rallyprøver lynhurtigt bliver overtegnede og hurra for det!
Ved gårsdagens prøver i Sydkystens Hundeskole var der seks ESS oppe, altså 50 % mere end de første fire år til sammen!
Der har i år været i alt ni ESS oppe i rally:
  • Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan), fører Lone Sommer, er blevet RBM
  • Danish Millennium's Harley (Harley), fører Gitte H Jensen, er blevet RBM
  • Danish Millennium's Jessie (Jessie), fører Søs Galsgaard
  • Huntsman's Choice Maggie (Maggie), føre Lone Bidstrup, er blevet RBM
  • Sieger's Aida (Nushka) fører Anne Ingevold, er blevet RBM
  • Sieger's Bluffing And Betting (Ayoe), fører Anne Ingevold
  • Trollängens Custom-Made (Kellie), er blevet RØM
  • Trollängens Up-To-You (Maddie)
  • Megan, som er blevet DKRCH, som den anden ESS nogensinde
Jeg startede helt traditionelt med at gå til rally som noget for sjov ved siden af LP. Typisk ved at gå op til rally samme dag som LP, bestemt ikke optimalt i mange tilfælde …
Da Megan var blevet Rally viderekomne mester og jeg havde gået et par gange i Ekspertklasse skrev jeg da også den 24. maj 2008, da vi fik IB (Ikke Bestået) i Ekspertklase, at det var Megans sidste optræden i rally.
Den 14. december 2008 blev hun taget med, fordi Lille Bjørn skulle til prøve, og det blev til rigtigt dårligt 76 point i Ekspertklasse. Jeg skrev ”Jeg var tilfreds med at vi bestod, men så er det meste også sagt. Og dette var altså definitivt sidste gang Megan har været oppe i rally!”
Det løfte holdt indtil 13. februar 2010 … Så i år er det blevet til en del rallyprøver.
  • 13.2: 84 point (dommer Frank Kuhfeld)
  • 17.4: 87 point (dommer Frank Kuhfeld)
  • 30.5: 85 point (dommer: Pia Johnsen)
  • 10.7: 95 point (dommer Frank Kuhfeld) – 1. pind
  • 21.8: 96 point (dommer Frank Kuhfeld) – 2. pind
  • 12.9: IB (dommer Trine Dyrgaard)
  • 9.10: 99 point (dommer Frank Kuhfeld) – 3. pind
  • 16.10: 84 point (dommer Frank Kuhfeld)
  • 19.11: 85 point (dommer Johanna Allanach)
  • 11.12: 98 point (dommer Frank Kuhfeld) – 4. pind
  • 29.12: 96 point (dommer Johanna Allanach) – 5. pind, og 3. pind hos dommer nr. 2
Jeg gætter på at mindst tre ESS bliver DKRCH i 2011 – jeg glæder mig til at følge udviklingen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar