I dag gik turen først til Albertslund, hvor Megan skulle op i rally ved DKK’s arrangement.
Der var 6 tilmeldte i championklasse, og det blev en ganske tæt konkurrence med 87, 90, 93 og 3 x 95 point. Megan blev 2. vinder kun slået af Tira, som havde en hurtigere tid. Megan var som vanlig god, men jeg fik startet hende rigtigt dårligt og begik en dum fejl, og det er der ikke rigtigt råd til. Den dumme fejl kostede 3 point: sit-fører drejer –går et skridt-kalder hund i plads … det er rigtigt smart hvis føreren fortæller hunden at den skal blive siddende når han drejer, hvad jeg ikke gjorde :-(
Da jeg var færdig fik jeg et crash-kursus af Susanne Bach i hvordan jeg kunne (=burde/skulle) starte for at få Megan i omdrejninger. Puha ja, hun havde fuldstændig ret !!!
Men 95 point er Megans bedste resultat i championklasse, så jeg er godt tilfreds.
Jeg talte 10 ud af 16 nørder, der kan have været flere :-), og der blev opnået flotte resultater. Anita & Osseau fik deres 2. pind i rally, Annie vandt championklasse, Nette & Honey blev DKRLCH som 1.v. med 99 point og Nette & Casey blev 2.v. i LP1 med 170 point. Og så er der flere resultater jeg slet ikke kender.
Jeg skulle nemlig videre til Ravnsborghallen i Køge, hvor DTK afholdt udstilling. Norwich terrierne var blandt de sidste hunde, så jeg nåede også at vise Lille Bjørn. Han blev BH2, slået af en RET lækker svensk han, men den norske dommer Petter Fodstads kommentarer var alle pengene værd! Han er vild med Lille Bjørns udstråling, og den åbenlyse glæde der lyser ud af ham – hvilket absolut ikke er så normalt som det burde være i udstillingsringen. Den fulde kritik ”Herligt temperament og udstråling, bra hode, velplasert ører, noet vid i fronten, bra hals og toplinie, velvinklet bak, velkroppet, fin hale, uttmærkt pels, uttmærkt pelskvalitet, herligt at se en sån vågen och glad hund .”
Den er vi meget tilfredse med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar