lørdag den 30. juli 2011

Ikke i Vejen

Dagpåfugleøje
Torsdag-søndag er der international udstilling, internationale LP-prøver, rallyprøver mv. i Vejen. I et svagt øjeblik havde jeg næsten lovet at deltage som sekretær i udstillingsringene, men heldigvis kun næsten, for der var ikke rally champion nogen af dagene, og det ville jeg så have kombineret med.
Da jeg ydermere havde rigeligt at se til i mit flytteprojekt var det er rigtigt godt valg ikke at tage til Vejen. Til gengæld har jeg modtaget nyheder via sms og telefonopringninger, med flotte resultater og kedelige begivenheder i skøn blanding. Jeg glæder mig til at læse blogs med alle detaljerne når deltagerne kommer hjem :-)
Og jeg vil allerede nu gerne gøre opmærksom på Anne Kews blog ”Om jeg gider

Skaldyrsfad - en udsøgt delikatesse!!!
Torsdag aften, første torsdag siden marts, hvor jeg ikke har haft hundehold, havde jeg inviteret Kirsten og Christian ind på en af vores foretrukne restauranter, L’education Nationale, hvor Christian og jeg fik deres fantastiske skaldyrsfad med østers, knivmuslinger, jomfruhummer, rejer, mandelmuslinger, havsnegle, hjertemuslinger, krabbeklør og venusmuslinger. Et glimrende alternativ til et par hundeprøver – og naturligvis et udtryk for en prioritering, jf. Berit Bildes blog ”Det har vi ikke råd til …

Sommerfuglebusk

I dag havde taget en ren slapperdag. Vi handlede hurtigt i Køge, og ellers har den stået på afslapning hjemme i det skønne, varme vejr. Okseører til hundene, meget lidt træning, nyde haven - og så er jeg i fuld gang med at sluge Jean-Christophe Grangés Forbarm dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar