I dag havde jeg en fridag helt uden planer af nogen art, og med en LP-prøve i ”baghaven” var det nærliggende at lade sig friste, især når jeg vidste at Annie og Tira skulle debutere i LP3. Så Megan og jeg drog til Bernermarked i Ølsemagle, cirka 4 kilometer fra os, for at følge LP-prøver i Berner Sennen Klub Kreds Sjælland.
Naturligvis mødte jeg fru Übernörd på pladsen, hun skulle op med Peia i LP3, og Winnie med Cody, som har trænet privat hos Conni, skulle debutere i LP3. Det viste sig at netop de to og Annie og Tira blev dagens sidste tre ekvipager, så Megan og jeg fik en lang dag ud af det :-)
Med 39 tilmeldte hunde var det en ret stor prøve, og jeg fik set en masse godt hundearbejde, lidt LP1, lidt mere LP2 og en masse LP3.
Der var 10 LP3-hunde og en masse rigtigt flot LP3-arbejde at beundre, bl.a. tre Gawain-hunde som fik hhv. 264 point (Lisbet & Zindy), 259½ (Dina & Venus) og 259½ (Christina & Tempo). Dagens mest imponerende ekvipage efter min opfattelse var Australian shepherd Zion og fører Pernille Sørensen, som fik 259½ point. Deres fri ved fod var til at få gåsehud af, og der blev klappet helt vildt bagefter, også dommer Marianne Jensen klappede :-) Det er tredje gang Pernille og Zion er oppe i LP, 2. gang fik hun 216½ som hun er kvalificeret til DM i LP2 med. Den ekvipage kan nå så langt det skal være!!!
Marianne Jensen dømte 5 hunde i en ring, og Hans Ove Pedersen 5 hunde i en anden ring. De 3 hunde med 259½ point var alle oppe hos Marianne og blev placeret således: 1: Christina & Tempo (10 i apport), 2: Pernille & Zion (9½ i apport) og 3: Dina & Venus (9 i apport).
Winnie og nørderne var i den mere beskedne ende resultatmæssigt i dag.
Annie og Tira debut i LP3 gik nogenlunde. Jeg hæftede mig ved følgende: en fantastisk fællessit, nogle meget flotte stillingsskifter, en perfekt sit under gang, en superflot fremsending til felt og en glimrende næseprøve. De fik vist 133½ point; de var decideret uheldige i flere øvelser, så det skal nok blive til noget.
Conni & Peia fik 222 point (med et nul i indkald). Og Winnie & Cody fik en drømmedebut i LP3: 233 point og en 1. pr.
Annie, Winnie og jeg mødes igen i morgen, hvor vi skal til rallykursus i Andelsbyen hos Conni :-) Det bliver garanteret heller ikke kedeligt.
...hæhæ....:-)))....ses i morgen....-)))
SvarSlet