Lille Bjørn i Eliteklasse

Niina, den kommende Elitehund og Paul (Foto: Grafiko.dk)

På vej til kursusstedet i morges spurgte Niina mig om mine mål med Lille Bjørn, som jeg jo havde med i dag. Jeg spurgte med et smil om hun mente opgavemål eller resultatmål, vel vidende at hun spurgte til resultatmål. Jeg svarede LP2, rallychampion og måske lydighedschampion. Hvorfor ikke Eliteklasse, spurgte hun? Det havde jeg ikke lige et godt svar på. Niina mente det var en rigtig god idé OGSÅ at træne ham til Eliteklasse, for med ambitionen om at Max skal gå i Eliteklasse, er det da smart at træne dér først med sin anden lydighedshund.
Niina har naturligvis helt ret. Jeg har ikke tænkt tanken, fordi den virkede uendeligt fjern. Men som han går i lydighed nu, og med en bevidst og struktureret planlægning af udviklingen, er Eliteklassen naturligvis ikke uopnåelig.
Så dermed blev overskriften på dagens blog født.
Samtidig skete der også noget oppe i mit hoved. For det første ændrede jeg de øvelser, jeg ville have Niina til at se på når Lille Bjørn og jeg skulle på. For det andet bad jeg hende sig lidt mere om overgangen fra LP1-3 til Eliteklasse ved starten af dagens kursus. Kort opsummeret: I Danmark må man som vist eneste sted i verden (bortset fra en begynderklasse i England) belønne med godbidder under prøven – det betydet en dramatisk forandring når man skal i Eliteklasse, hvis man ikke har været opmærksom på det inden. I LP1-3 er der flere øvelser hvor man må bruge håndtegn, dobbeltkommandoer mv., som man ikke må bruge i Eliteklassen. Hvis man er bevidst om dette fra starten, og undgår dem (eller hurtigt udfaser dem), vil overgangen til Eliteklase blive meget lettere.
Vi startede dagen med fællesøvelser. Lille Bjørn sad flot i sitten (lagde sig en gang?) og havde også en ok dæk (rejste sig en enkelt gang). Jeg forsøgte at være tydelig i mine ”hov, det var ikke de jeg ønskede”-signaler og var specielt opmærksom på Lille Bjørns dæmpende sigmaler i fællesdæk (slikken sig om munden, sitren i højre forpote) – hvis jeg ikke fik klikket inden klikkede jeg et godt stykke tid efter; jeg accepterer små dæmpende signaler, men skal bestemt længere tilbage i kriterier end i dag (jeg véd Johanna læser med!).
I mine og Lille Bjørns første 15 minutter med Niina arbejdede vi med følgende:

• LP2 apportering. Jeg fik klikket ham for at blive siddende efter to knaldapporter, og derefter gik det fantastisk. Han endte faktisk helt i plads med apporten sikkert i munden, holdt 4.5 sekunder før jeg klikkede og belønnede.

Lille Bjørn i springapport (Foto: Grafiko.dk)
• Springapport. Prøvede vi for første gang, og allerede anden gang var det ret flot. Han springer flot, tager apporten fint, flot tilbagespring og kom pænt ind i plads. Meget lovende. De to apporteringsøvelser var interessante øjenåbnere, for Lille Bjørn kan faktisk endnu mere end jeg troede.
• Dagens helt store øjenåbner var fremsendingen, hvor jeg flot øgede afstanden til 10+ meter samtidig med at han blev sendt mod tilskuerne og ”farlige” Yatzy. Jeg er for dårlig til at belønne ham væk fra mig, og det skal jeg arbejde med. Lille Bjørn vil så gerne tilbage til mig, men så snart jeg får belønnet væk fra mig, kom der mere skred i øvelsen. Og vi fik lavet lidt flere gentagelser end jeg troede var muligt.

Fra de øvrige ekvipagers gennemgange noterede jeg bl.a. følgende forhold, som jeg skal have med i træningen:

• Pas på med under træning at reagere direkte på ”dommer”/”prøveleders” kommando, det kan give den konsekvens at hunden reagerer på kommandoen. Så vente nogen gange
• Hunden skal trænes i at holde øje med føreren. Så prøv nogle gange at holde øje med hunden, og når den så kigger væk, så giv den kommando, og ”ærgerligt” hvis de ikke reagerer. Det vil bidrage til skærpet opmærksomhed hos den rutinerede hund.
• Flyt feltet hele tiden under træning. Når hunden har været ude i det giver det ikke mere træningsmæssigt at sende den samme sted hen, så flyt feltet.

I vores 2. gang 15 minutter arbejde vi med:

• Næseprøve. Vores første forsøg var vildt. Vi lavede det som i Eliteklasse: 10 meter, jeg havde pinden i 5 sekunder, og Niina rørte alle de andre pinde. Men det blev for meget. Da vi mindskede afstanden og med et par kommandoer løb Lille Bjørn ud til pindene, tog efter noget søgen den forkerte, og kom flot tilbage med den. Jeg valgte (og er også bagefter enig med mig selv og Niina om at det var rigtigt), ikke at afbryde for at han tog den forkerte, men roste ham for den flotte aflevering af den forkerte pind (men ingen godbid) – det var et godt forsøg. Derefter lavede han et rigtigt flot korrekt søg, opsamling og aflevering. Det ser godt ud, og skal naturligvis træningsmæssigt opdele i en søge del (belønne på vej tilbage med den rigtige), og en holde fast afleveringsdel.
• Stå, sid, dæk under gang. Jeg startede med stå med håndtegn, det blev hurtigt faset ud, og der blev klikket på det punkt hvor jeg var længst fra Lille Bjørn (klik, vende om og kaste godbid). Derefter det samme med sit og endelig med dæk. Lovende start på de tre momenter.

Samlet var det en fantastisk lærerig weekend med masser af inspiration til både mentaltræning og konkret træning med hund. Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde med Niina Svartberg, og jeg håber rigtigt meget at vi kan få hende til Danmark igen næste år, til endnu en inspirerende træningsweekend.