Max og næseprøve (foto: Annie Larsen)
I 2009 var Megan og jeg på kursus hos Helle Damkjær. Dygtig hund – dødkedelig fører hed min blog fra dag 1 …
I marts i år var jeg på et tilsvarende kursus med Lille Bjørn, blogindlægget fra dag 2 hed Sex med sekretæren.
Det har begge været overvældende kurser med masser af inspiration og en masse stof til eftertanke. Og som man kan ane ud fra titlerne på blogindlæggene har det bestemt ikke været kedeligt :-)
I dag var turen så kommet til Max. Nørdklubben havde arrangeret et weekendkursus med Helle, og jeg havde aftalt med Helle at jeg tog Max med i dag og Lille Bjørn i morgen.
Helle holder hver gang et oplæg om sin træningsfilosofi, og hver gang er oplægget opdateret. For naturligvis bliver Helle (også) klogere og klogere, og bliver bl.a. inspireret – ligesom os andre – ved at gå på kurser hos dygtige trænere og lydighedsudøvere.
Fra oplægget i dag har jeg noteret følgende:
- Føreren skal have knivskarpe kriterier. Enten er øvelse/moment udført så det skal belønnes, eller også er det ikke. I sidstnævnte tilfælde er det VIGTIGT at kunne korrigere uden at rynke panden. På en positiv måde skal hunden have at vide, at det ikke var det, den lige gjorde, der kunne udløse en belønning. Eventuelt kan man guide den til det rigtige.
- Man kan (og skal) også træne ”fejlsituationer”, så man kan håndtere det i prøvesituationer. Fx at hunden står uden for feltet, og kan dirigeres ind. At hunden kan stoppes på kommando også uden for en ”normal” lydighedssekvens, fx hvis den er på vej mod forkert apport. Kommandoerne skal med andre ord være generaliserede, så hunden reagerer på dem også uden for den normale kontekst.
- Tænk over kommandoer, fx om sid under gang og sid under stillingsskift er samme kommando eller to forskellige.
- Overvej hvad kommandoen ”Bliv” betyder og om den er nødvendig.
- Belønningskontrol. Hunden skal kunne arbejde selvom føreren har belønningen i hånden/synlig. Den skal vide, at først belønningslyden udløser adgang til at få belønningen
- At holde plads-positionen. Massiv belønning for at sidde i plads og holde kontakt til mig. Det er helt ok på dette stade at hjælpe ved at fører rykker ind til hund, så den får det rigtige billede. Øvelsen skal gradvis generaliseres så der sker forstyrrelser: en anden lokker med godbidder, går/hopper/danser omkring, udføres lørdag formiddag i indkønscenteret osv.
Max i felt (foto: Annie Larsen)
- Fremsending, hvor vi – da Max bestemt ikke er tændt på legetøj (det skal der arbejdes med!) – anvendte skål med godbid som target, og efterhånden fik nogle meget hurtige udløb, også når skålen var væk.
- Introduktion til næseprøve, hvor vi prøvede to forskellige teknikker.
- Et stort antal næseprøvepinde, først med godbidder lagt nogle steder, så hunden skal finde dem. Derefter med godbid gemt under næseprøve med førers fært. Og derefter klik for at hunden markerer næseprøve med førers fært.
- En række næseprøvepinde, hvor én ligger på godbid. Hund stopper og tager godbid. Derefter lægges godbid under pind med førers fært. Og endelig er der kun den med førers fært, hvis hunden stopper op ved den (= genkender fært), klikkes og belønnes.
Nogle andre detaljer jeg noterede til afprøvning:
- Toneleje af ”plads” i fri ved fod kan anvendes til at signalere fx langsom gang/løb
- Ordet plads = belønningssignal
- Tempo i indkald ved at lære hunden at løbe om fx pind på afstand, og få fart på i tilbageløbet. Og så, til LP3/LPE-indkald, kun arbejde med stop/dæk, hvis hunden har tilstrækkelig fart på, aldrig hvis den sænker farten.
- Mursten som den midterste "apport" i dirigeret apport, så hunden vænner sig til at der ligger noget der, og finder ud af at den ikke skal gå på synet
I morgen er vi på igen, og så er det Lille Bjørns tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar