Dette har intet med hundetræning at gøre :-) Det er et foto taget ud gennem et glasparti, og "snemanden" synes jeg er en spændende effekt, og aldeles utilsigtet.
Alle seks fra LP-holdet og én fra LP-stjerneholdet var friske på en generalprøve som afslutning. Vi nævner det som en, mulighed i kursusbeskrivelsen, og de fleste synes det er sjovt under uhøjtidelige former at prøve af, hvor man står henne i forhold til den næste LP-klasse. Og egentlig er det uhyggeligt let at skabe en prøvelignende situation: et ringbånd på tværs af hallen, lidt instrukser til de kursister, som ikke var oppe, om at de godt måtte træne uden for ringen, lidt opfordringer til at klappe, bedømmelsesskemaer – uha, det var tydeligt at der kom nerver på hos flere af deltagerne :-)
Selv om Mette og jeg i LP1, og jeg i LP2, udfyldte bedømmelsesskemaer og gav karakterer, og der var ”officiel” præmieoverrækkelse til sidst, var det ikke det vigtigste … For mig var det vigtigste at opleve hvor meget de enkelte egentlig kunne (ofte mere end de selv havde troet), og hvor lidt der skal til, før de er helt klar til at gå op til prøve. En gang imellem skal man bare prøve af hvor langt man er!! Og nogen er naturligvis helt klar.
LP-stjerneholdet er et drømmehold! Alle deltagerne er garvede LP-folk, og mine spæde forsøg på at køre et fast program blev tidligt manet til jorden :-) Så det faste program er nu 1) fællesøvelser – og altid med individuelle kriterier og 2) nogle runder med træning af valgfri momenter pr. ekvipage. Alle har nogle momenter de kæmper særligt med, og naturligvis skal de have lov til at have fokus på dem.
I dag havde jeg lovet Annette Olesen og tre af hendes LP-venner fra Bornholm, at de kunne træne i hallen, og da Annette gerne ville træne med andre, var vi pludselig fire nørder og fire bornholmere der trænede sammen et par timer. Meget meget hyggeligt! Jeg havde nogle meget præcise planer for min egen træning, men var lige ved at blive fristet til at tage Lille Bjørn med i nogle fællesøvelser (det stod ikke på planen), men heldigvis – tak Charlotte! – besindede jeg mig, og nøjedes med at være prøveleder!
Jeg havde stillet en lille rallybane op med otte skilte, og min plan var at hente Lille Bjørn, varme ham lidt op, og så gennemføre ”banen”, som bare var nogle tilfældige skilte, og belønne ham efter et antal skilte. Det gik forrygende og han var bestemt helt i hopla, som han skal være. Vi lavede forskellige variationer igennem banerne, og alt var som det skulle være. Så trænede vi én af de svære øvelser, ærespladsen sit ved siden af fører, mens Susanne og Tulle gik igennem banen, og det gik fantastisk!
Så var det Megans tur. Igen lidt opvarmning, og så den stille, rolige og positive start, som jeg har skrevet om tidligere. Og igen gik det strygende. Megan var lidt overivrig indimellem (positivt!), og arbejdede skønt. Susanne Jervin gav noget rigtig fin feedback i forbindelse med min ”højre-plads”, som jeg kalder whisky. Jeg skal bruge en anden armstilling end i plads … og vupti, så søgte Megan over til højre i stedet for til venstre på min verbale kommando (jeg holdt hænderne foran mig i stedet for ned langs siden).
Jeg tror max jeg havde Lille Bjørn og Megan på i 10 minutter hver, og det var præcis planen.
I morgen står den på årets to sidste rallyprøver i Sorø, og vi er så klar som vi kan blive!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar