Generalisering

Jeg fortæller kursister om det HVER træningsgang: Ja, jeg er sikker på at det rigtigt når du siger at hunden kan øvelsen hjemme … men her er det ikke hjemme! Det har jeg helt inde på livet nu med Max, som er meget opmærksom, læser mine signaler uhyggeligt hurtigt (så den mindste usikkerhed hos mig fører til ”forkerte” reaktioner), og er fantastisk når han og jeg er tunet ind på samme kanal.

I går havde jeg ham med til Osted og trænede en lille halv time inden hvalpeholdet. Vi gik to små rallybaner (for første gang!) og det gik flot. Indkald, spring og stillingsskift gik også fint. Så kom Anita og Amanda, og pludselig blev det meget sværere at få kontakt med ham. Vi arbejdede lidt videre, men det var helt klart at det var meget sværere for mig at holde hans fokus.

Det samme skete i dag, hvor vi efter 4 ugers pause startede træning hos Johanna igen. Vi kom som de første og lavede nogle flotte øvelser, inden der kom andre. Så kom de andre kursister, og det hele blev igen meget sværere. I dag var jeg specielt tilfreds med lineføringen – kontakten er fantastisk, og 2-skridtsøvelser og vendinger er ved at ligne noget.

Jeg fik noget godt input til fastholdelse af næseprøvepinden. Jeg skulle vise hvordan jeg arbejder med at indlære fastholdelse af næseprøvepinden, og mens jeg viste det kunne jeg se, at jeg klikker splitsekundet før Max slap, fremfor det øjeblik han holdt fast – en lille detalje for en udenforstående, men essentielt når hunden skal lære at der belønnes for at holde, ikke for at slippe.

Og dagens største succes var fællesøvelserne. Max lå 2 x 1 minut. Han blev belønnet undervejs i begge øvelser, men jeg var mere end 10 meter væk til sidst, og han blev liggende. Der er virkelig sket noget med den øvelse – kampagneøvelse 1 de sidste 4 uger :-)

Fokus er nu generalisering i bred forstand!

Så var det Lille Bjørns tur.

Så sent om i går fortalte jeg nogle kursister, at det ikke er et mål med træningen at hunden ikke begår nogen fejl. Hvis den ikke gør, er træningen som udgangspunkt for nem! Så tanken om at hæve kriterier ved en succesrate på 80 % er jeg varm fortaler for.

Jeg blev mindet om dette i dag, da Lille Bjørn i begge fællesøvelser begik ”fejl”, som krævede at jeg gik tilbage og startede om, og derefter overvejede mine kriterier. Og der kom derefter ikke flere fejl i de to øvelser, men 2 belønninger undervejs i begge øvelser.

Min fokusøvelse i dag var dirigeret apport, hvor jeg nu skal arbejde med at kunne dele øvelsen op (så jeg kan træne dirigering separat, og ikke nødvendigvis til apport men gerne fx skål med godbid), og arbejde med forstærkning af at bevæge sig i den rigtige retning (apporten ligger altid i samme retning og afstand, så forstærkning af bevægelse mod apport er godt!).

Der var masse af gode momenter i træningen i dag i øvrigt, og specielt fremsendeingen fra 25 meter var superb, og så en færdig næseprøve, med et perfekt søg, optag af den rigtige og perfekt plads med pinden i munden. Lille Bjørn smed på Johannas ”Tak!”, men så har vi også det at træne på :-)