Søndag morgen, resterne af sankthansbålet
Jeg har lært at begrænse min prøveaktivitet – selvom det nogle gange kan være svært :-) Da jeg i morges sendte nogle pøj pøj sms’er til deltagere, der skulle til rally i Hvalsø Hundevenner, havde jeg det rigtigt godt med mit fravalg af netop den prøve. For den danske sommer viste sig da fra en af sine mere kedelige sider i dag.
Men selvfølgelig trak det alligevel lidt med en prøve så tæt på (30 km fra os), så da vi skulle til Køge og kigge på bil gik turen fra Solrød til Køge via Kr. Hvalsø – og ja, det er objektivt set en lille omvej …
Hvalsø Hundevenners rallyprøve
Jeg fik hilst på nogle nørder og andet godtfolk, som naturligvis tog vejret i stiv arm, og desuden præsterede en stribe topresultater. Jeg skulle lige til at skrive: Ingen nævnt, ingen glemt. Men jeg skal da nævne de tre fra Sydkystens Hundeskole: Conni og Peia fik 95 point og blev 2. vinder i championklasse, Merete og Jewel fik en pind i ekspertklasse og Lonni og Colombo fik 98 point i begynderklasse og blev RBM og endelig fik Lonni og Mayday 97 point og fik deres anden pind i ekspertklasse. Superflot arbejde af dem alle og stort til lykke herfra.
Den opdaterede liste i konkurrencen om årets rallychampion kan læses her.
Vi fik kigget på bil – men har langt fra besluttet os for erstatningen for Suzuki Grand Vitaraen, men ellers var det meget lidt udendørs aktivitet, vejret kaldte på indendørs sysler.
På hundesiden fik Johanna og jeg stort set klaret de sidste detaljer vedr. hjælpere til rallyprøven den 29. juni 2012, hvor Nørdklubben har lovet at bistå med sekretærer og tidtagere til en stor rallyprøve, som samtidig er sidste mulighed for kvalifikation til DM den 25. august 2012.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar