Cues and Behavior Chains Explained – dag 2

Kathy med Lille Bjørns target (foto: Camilla Johannessen)

Der bliver sjovt nok ikke snakket om andet end hunde morgen, middag og aften i forbindelse med seminaret, og morgensnakken handlede bl.a. om no-reward markers, og hvordan det var indlært hos gårsdagens frustrerede delfin. Så det måtte jeg spørge Kathy om da vi startede i dag; et unclick signal forklarede hun bl.a. Hmmm. Kathy henviste til en artikel Bob Bailey har skrevet om en ikke-følelsesmæssig måde at anvende no-reward markers på, spændende emne, som jeg har fået lyst til at bore noget mere i.

Dagens hovedemner var:

• Adding the first cue: Prompt fading vs. temporal conditioning
• Adduction
• Behavior chains

Indlæring af det første signal skulle vi arbejde med i to praktiske øvelser. Først traditionelt med lokning, hvor jeg med en godbid skulle introducere Lille Bjørn til at ryste på hovedet, gradvis fjerne godbidden og klikke for bevægelse osv. Vi havde kun 10 minutter og pointen var, at signalet typisk ville hænge sammen med den måde, vi havde lokket på, i mit tilfælde et håndtegn højere-venstre-højre.

I temporal conditioning tages udgangspunkt i en forudsigelig adfærd, som vi ikke har på signal. Jeg valgte at sætte kommandoen Alfa på det at sende til target. Såre simpelt: Først klik/godbid for 4-5 udløb til target, så ditto med signalet først, så afventen og undladen af klik når hunden udfører adfærden, og når der så opstår en pause (hunden venter på signal), afgives signal og klik/godbid for at udføre den. Et par minutter pause og derefter gentagelser.

Belønning væk fra target (foto: Camilla Johannessen)

Jeg var oppe som den sidste inden frokost, og det var varmt og Lille Bjørn virkede uoplagt. Jeg belønnede, som jeg plejer, ved target, og der gik snus i den flere gange efter belønning. På anbefaling fra et par tilskuere ændrede jeg setup’et så jeg belønnede hos mig selv, og pludselig kom der masser af adfærd, for Lille Bjørn skulle skynde sig ind og have belønning, og så var der gang i flowet.

Efter frokost arbejdede vi arbejde lidt med Adduction (flere adfærd på én gang), hvor jeg forsøgte mig med bakning og se til venstre, og ingen af de to var stærke nok til at jeg kunne få flow i det. Der var flere flotte eksempler på hunde der kunne kombinere fx bakke og stå på bagben, dække og løfte pote simultant mv.

Absolut mest spændende i dag var dels teorien om adfærdskæder (ikke så meget nyt for mig), dels - og ikke mindst - den praktiske træning. Ikke overraskende talte Kathy varmt for baglænskædning (det er jo et Canis arrangement :-)), hvor signalet til hvert nyt led i kæden er forstærkning af det foregående led. Og baglænskædning er fornuftig ud fra Premacks princip: ”more probable behaviors will reinforce less probable behaviors”, og da de sidste led i kæden er forstærket mest, vil de forstærke foregående led.

Jeg valgte følgende tre adfærd til kæden i min praktiske øvelse: apport, plads, tage apport – dvs. afslutning på apporteringsøvelsen, hvor jeg jo har voldsomme udfordringer med afslutningen. Så jeg arbejdede først med masser af forstærkning af fastholden, og så lidt med optag og lidt med plads, og så masser af forstærkning af fastholden. Da jeg skulle demonstrere for Kathy og cirka 20 andre gik første demonstration af den samlede adfærd rigtigt godt, jeg kunne tage apporten fra Lille Bjørn på slip-kommando og han blev siddende.

Kathy og to andre havde et rigtigt godt spørgsmål: Jeg havde klikket for at han slap på slip-kommando, hvorfor var det ikke fastholden jeg klikkede for … (ret ordret hvad Johanna sagde til mig i forbindelse med Max forleden), og ja, hvorfor gjorde jeg egentlig det???

Jeg tror Kathy er tilfreds :-) (foto: Camilla Johannessen)

Flere gentagelser med fuld tilskueropmærksomhed, klikken for fastholden, og Lille Bjørn holdt bare fast, selvom jeg rykkede ved apporten, klappede ham på brystet mv. Flere gange fastholdt han efter klikket. Da det gik rigtigt godt, sagde jeg: Hvis jeg var en god træner, ville jeg stoppe nu, så det gør jeg. Kathy sagde hun næsten fik tårer i øjnene over den bemærkning og i en ret god stemning – for at sige det mildt – stoppede jeg øvelsen og legede med Lille Bjørn. Sikken en dejlig afslutning på øvelserne.

Den sidste halve time så vi nogle interessante videoklip (det var mange i løbet af de to dage), hvor jeg specielt hæftede mig ved det – som jeg er sikker på jeg har set før, men ikke reflekteret så meget over – med en førerhund, der distraheres af en anden hund og reagerer på det; spørgsmålet er: Hvordan fortæller man hunden, at det ikke er ønsket adfærd? Den færdige adfærd er at hunden skal gå med sin blinde ejer fra et punkt til et andet, og belønnes til sidst. Svaret på spørgsmålet: Vend om og start forfra hvis hunden reagerer uønsket (fx trækker mod den anden hund). Hvis hunden foretager det rigtige valg (går et skridt i den rigtige retning, selvom den ser forstyrrelsen), klik/godbid, fortsæt og beløn ved slutpunktet. Resultatet bliver efterhånden, at hunden forstærkes meget i at foretage det rigtige valg, klikket erstattes af signal (fortsæt/gå) og dermed bliver forstyrrelserne samlet blot en forstærkning af den ønskede adfærd, at gå fra et punkt til et andet.

Det var bestemt et kursus der var alle pengene værd. Jeg må indrømme, at jeg undervejs spekulerede lidt på hvor stor forskel det gjorde for mit udbytte, at have hund med, men efter den sidste kæde er al tvivl naturligvis forsvundet :-) Og så må jeg ærligt indrømme, at selvom det kun var to dage jeg var sammen med de andre, så var det alligevel lidt vemodigt at sige farvel, for at var en meget kompetent og meget behagelig flok hundenørder at være sammen med. Og der er bestemt ingen – og slet ikke Kathy er jeg sikker på – der med det første glemmer Little Bear og hans fører :-))))))

Lille Bjørn apporterer på stranden (foto: Camilla Johannessen)