lørdag den 18. august 2012

96, IB og RBM

I dag var jeg til Border Collie Klubbens klubmesterskaber med Megan og Max. Rallyprøverne er åbne for alle racer, så derfor kunne vi deltage.

Megan var til generalprøve i rallychampion, og jeg havde skrevet i min træningsdagbog at det var træning. Jeg arbejdede helt struktureret med opvarmningen, og hvad skete? Megan var på fra skilt 1, og vi gik vores livs bedste rallybane! Yes det føltes godt.

At jeg så fik sprunget et skilt over gik ud over resultatet, vi var eneste Ikke Bestået (IB) i et felt på 13 hunde, men det var altså ikke fokus i dag. Og som en sagde bagefter: en dårlig generalprøve, giver en god premiere … Og premieren er DM på lørdag. Så netto: Megan fik 96 point - Johanna sagde hun havde trukket 4 point, da jeg sprang det tredjesidste skilt over - hendes fører IB.

Championklassen blev afviklet fra 8-9, så efter præmieoverrækkelsen tog jeg hjem, og var tilbage ved 12-tiden med Max. Om morgenen var det overskyet, 18-20 grader, lækkert prøvevejr, nu var det 26-28 grader og rigtigt varmt.

Max og jeg gik rundt, vi kiggede på rally og LP, og vi snakket med alle mulige mennesker og hunde. Max var bare på fra start. Han gik en rigtigt nydelig banegennemgang, vil blev trukket for to stramme liner, 2 gange hund går ind i førers bane og 1 gang langsom reaktion. 95 point, 4. vinder og Max’ første titel: RBM. Anne Baker Drud filmede prøven, tak for det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar