Vi kunne derhjemme aka træning med forstyrrelser

Jeg har været tidligt hjemme de sidste par dage og det giver mulighed for nogle korte træningspas i haven.

I går trænede jeg først dirigeret apport, indkald med stå (flot!), springapport og fremsending med Lille Bjørn.

I dirigeret apport eksperimenter jeg lidt med udgangen. Det er helt åbenlyst at han følger min dirigering, og stopper når han ser en apport. Og så går efter den. Så hvis den rigtige er lidt skjult fortsætter han med at dreje og hvis han ser den forkerte går han efter den. Hvis han ikke ser nogen af dem, går han i retning mod apporterne til han ser en.

I reglerne står ”Hunden skal apportere én af to udlagte træapporter, der er udlagt på række med ca. 10m's mellemrum, så de er lette at se for fører og hund.” For en hund af Lille Bjørns størrelse er det ikke nemt at se de små apporter. Som kompensation er jeg begyndt at træne med mellemstore apporter, for at han har en chance for at se dem. Derudover er jeg begyndt at gå højre om keglen ved venstre apport og venstre om ved højreapport, så den sidste apport han ser i vendingen er den ritgige. Det eksperimenterer vi videre med.

Så var det Max’ tur. Frem- og tilbagespring perfekt. Apporten; jeg træner fastholdelse, og så glemmer han hvor apporten er … Fremsending er en favoritøvelse. Stillingsskift, vi arbejder pt. på dæk-stå og stå-ned, op det begynder at se fornuftigt ud. Næseprøve, han tog den forkerte første gang, anden gang var søget perfekt, og med apportkommando kom han ind med den.

Meget pænt, og masser af detaljer at arbejde med, men grundlæggende meget tilfredsstillende. Og så er han meget meget arbejdsivrig.

I går aftes spurgte Johanna om jeg havde lyst til at træne 1 times tid i Osted til aften, og mon ikke! Så fra 18-19 hvad jeg en luksustime, hvor jeg fik prøvet skiftet fra hjemmebane til udebane for fuld udblæsning.

Jeg havde glemt at Charlotte Lia startede sit ringtræningshold til aften i Osted, så der var godt med forstyrrelser. Derudover løb en far og to mindre sønner rundt om græsarealet. Og midt i det skulle Max og jeg med Johanna som prøveleder arbejde med nogle LP-øvelser.

Jeg skylder ringtræningsholdet en gang flødeboller, for de fik da lidt ekstra forstyrrelser. Jeg tror Max var ovre hos dem fire gange.

Første øvelse var springet, han sprang men ville fortsætte over til de andre, men Johanna nåede at snuppe ham. Anden gang strøg han over til de andre. Så fik han den korte ekstra snor på, men han løb i næste for hurtigt til at han kunne stoppes med snoren. Og så kom flexilinen på, så vi havde ham under kontrol. Dvs. jeg havde almindelig line, som jeg tog af når vi gik i gang, og flexilinen som gardering. Springet, som jeg regner for en sikker øvelse, endte med at se nogenlunde ud, men den var megasvær med alle de forstyrrelser.

Apportering – første gang løb han ud til et mål og tissede og stak så af – denne gang ikke til de andre hunde, men ud til nogle buske for at tisse. Jeg var løbet den modsatte vej og kaldte på ham, da jeg havde kontakt, og han lavede et forrygende indkald. Anden gang med flexiline gik det nogenlunde, han tog apporten og jeg måtte give pladskommando, men det var ok.

Fremsending med target og med flexiline. Lidt haltende start, hvor han også bed i target, men efter et par gentagelser forløb det som det plejer hjemme.

Stillingsskift med flexiline: dæk-sit-stå-ned flot, med belønning mellem hvert skifte.

Næseprøven: søget var fint, en del tyggen, to pladskommandoer, men ellers ok.

Endelig fællesdæk – der ville jeg have taget Lille Bjørn sammen med Solo, men blev overtalt til at lade Max ligge ved siden af Solo. Og det gik fint! Flexilinen var der som gardering, men på det tidspunkt tror jeg ikke Max bemærkede den længere, og han lå godt et minut; han blev liggende selvom Solo rejste sig, og lidt efter klikkede jeg, belønnede og afsluttede. God afslutning på en spændende omgang træning med Max.

Og jeg kunne bare mærke, at jeg ikke et sekund blev irriteret på ham. Han er ung, han arbejder så godt han kan, og i de sikre øvelser gør han det rigtigt flot med forstyrrelser. Jeg havde ikke varmet ham tilstrækkeligt op, det skal jeg gøre til prøve, og jeg skal sørge for at holde ham i gang mellem øvelserne. Men han er bare vidunderlig at arbejde med. Og jeg meget tilfreds med hans indsats.

Lille Bjørn lavede en perfekt venstreapport efter den ovenfor beskrevne fremgangsmåde. Ingen gentagelser!

Indkald med stå, 1. forsøg – ikke noget der lignede et stop. Jeg skal have styr på forkommando!!! 2. og 3. gang var det ok.

En meget effektiv træningstime.

I morgen har jeg en aftale med Anita om en fuld LP2-generalprøve med Max samme sted. Det bliver spændende :-)