Det går fremad

I forlængelse af gårsdagens blog om motivation kom jeg i dag til at kigge på ”gamle” blogindlæg. Hvad skete der for 4, 3, 2, 1 år siden?

Den 18. oktober 2008 debuterede Lille Bjørn i LP1, og det gik ikke ret godt …

Den 17. oktober 2009 var jeg på et fantastisk kursus hos Bianca van der Post

Den 21. oktober 2010 var jeg klar til at pensionere Lille Bjørn

Den 15. oktober 2011 havde jeg en fantastisk dag med Lille Bjørn, hvor han både blev LP2 og fik sin første pind i rally ekspertklasse

Og så har jeg i dag støvet mit indlæg til i morgen om motivation af hunde OG førere af.

Og summen af det hele: Det kan godt være det går op og ned, og nogen gange føles det hele nok lidt håbløst. Men det går fremad, og med fornuftig opdeling af vejen til målet, så skal de nok blive nået!

Niina Svartberg skrev til mig efter kurset i sidste uge bl.a. ”Mycket trevligt att träffa er igen, och förstås extra kul att träffa Lille Björn igen (det kommer att bli bra!) och Max - han kommer att bli bra när du jobbar dig igenom hans tonårshjärna...:-) Full med energi är han, så ditt jobb blir "bara" att kanalisera energin till aktiviteter som du vill att han ska syssla med! :-)”

Og det er jo så sandt som det er skrevet.

Med Lille Bjørn fortsætter jeg med kampagne på indkald med stå. Med fokus på dirigeret apport. Og med at huske at vedligeholde det, vi allerede er gode til.

Med Max er fokus på at han får en masse aktivitet. Han løber løs på stranden, han kommer på længere og længere cykelture både med Kirsten og mig. Han løber løs inden vi træner og efter træningen. Vi leger sammen. Og vi træner kun ganske lidt lydighed.

Og jeg husker skam også at arbejde med Megan indimellem.

Og - sjovt nok :-) - bliver jeg gladere og gladere for alle tre, selvom man ikke skulle tro det var muligt ...