Livet er ikke det værste man har

Kirsten bliver lige forbavset hver gang der er en hundefri dag i en weekend, men i dag var der igen en. Hundefri forstået som, at der ikke er noget organiseret træning eller prøve. For hundene er der jo.

Efter tirsdagens enetime er jeg blevet meget mere opmærksom på, hvad jeg laver med Max, og det giver nogle helt nye former for noter i træningsdagbogen.

Morgenmadstræningen med Max er nu selvkontrol (pt. dæk med fristelser). Morgengåturen er nu fast med Max løs nede på stranden, og jeg har bemærket at han fortsat løber meget, men ikke så langt væk, og han kommer hele tiden hen og tilbyder at gå fri ved fod eller at gå i plads. Og det bliver han belønnet for.

Hjemme i haven efter morgengåturen træner jeg lidt med ham, i dag spring og omkring et paradisæbletræ.

Og så Lille Bjørn i indkald med stå, som er vores kampagneøvelse.

Så gik turen til København, hvor vi var i Torvehallerne og startede hos Fougaz med vores efterhånden traditionelle dobbelt cortado med ”noget” til, i mit tilfælde deres fantastiske croissant.

Lidt shopping – vi fik lige lidt flere dvd’er til samlingen – inden vi købte ind til frokost og aftensmad i Torvehallerne.

Hjemme igen fik hundene okseører og vi frokost.

Jeg fik roserejer, Kirsten røget hellefisk.

Til eftermiddagsturen delte vi os i to. Kirsten gik en tur på stranden med Otto og Lille Bjørn mens jeg kørte til Karlstrup Kalkgrav med Megan og Max og gik en tur med dem. Derefter tog jeg til hallen i Havdrup, og lod de to løbe løs på stubmarken lige ved hallen. Igen var Max meget tættere på end for bare to dage siden, og vi fik trænet lidt apport indimellem. Han ville ikke tilbage i bilen, men med lidt lokning og massive belønninger, da han sprang op til Megan, endte det som det skulle.

Hjemme igen trænede jeg lidt med Lille Bjørn i haven. Jeg træner korte pas med ham, og forsøger at veksle mellem ”sikre” øvelser og dem, vi kæmper med. Den sikre i dag – springapport – fik jeg udfordret lidt for meget, da jeg stillede mig tre meter fra springet, og Lille Bjørn løb uden om. Ned på normal afstand og to fornuftige øvelser. Stå, sid, dæk under gang var noget værre rod. Bortset fra ståen virkede det meget lidt overbevisende, og jeg eksperimenterede med stemmeleje og tempo for at få mere sikre reaktioner. Det kan næsten kun gå bedre til prøven i morgen.

Endelig indkald med stå. To gange, og begge helt flotte stop. Vi er ikke oppe på prøveafstand, men nu begynder jeg at se at træningen faktisk virker.

Bilen er pakket til i morgen, herunder er teltet røget med. Der er 21 hunde i LP3, der er fællesøvelser kl. 9.30-10, Lille Bjørn er hund nr. 7, det bliver en lang dag. Det er Lille Bjørn syvende LP3-prøve i år, og mine forventninger er skruet noget ned efter ugens træning. Men hyggeligt skal det nu nok blive :-)

 

 

Aftensmaden stod på østers fra Bretagne og côte du boeuf. Man skulle tro vi fejrede noget, men det var vist mest at vi er glade for livet – og det er jo altid værd at fejre!