2 x 88. Og mere om lyd

I går havde Border Collie Klubben bl.a. arrangeret rallyprøver i Sorø. Jeg var tilmeldt med Megan i championklasse, med banegennemgang kl. 8, og Max i øvet klasse med banegennemgang kl. 13.

Så jeg valgte at tage turen hjem ind imellem, for at der ikke skulle blive for lang ventetid med Max.

Megan var vældig tændt indtil vi kom ind på banen, vi måtte lave andet skilt (springvand) op, og så fik vi i et ret adstadigt tempo gået igennem banen med en del hæng og endnu en ommer på tredjesidste skilt (dæk under gang og gå rundt om). Vi endte med 88 point, som kan bruges til ingenting.

Max skulle op som nr. 4 i øvet klasse, og vi var i god tid i hallen og varme op, ud i bilen og slappe af, og så mere opvarmning. Første skilt (sit-sit foran-plads) måtte vi lave om, og ommeren lykkedes heller ikke, men derefter gik det fint. Der var noget lyd på de 4-5 første skilte, men resten af banen var han helt stille. Vi endte med 88 point, så der er ikke trukket for meget mere end det første skilt.

Tak til Lonni Gulmark Prirsching, som filmede prøven:



De 88 point kunne bestemt bruges til noget, da det var hans tredje pind i øvet klasse og Max kan nu titulere sig RBM RØM LP1 LP2 Borderhouse Terranova.

14. og 26. april er Megan og Max tilmeldt rallyprøver i hhv. Ølstykke og Hvalsø, og Max er helt klar til ekspertklasse.

Og så er der det med lyden. Jeg havde aftalt træning med Anita efter afslutningen af konkurrencehvalpeholdet, så jeg havde Max med og han sad og så på træningen på konkurrencehvalpeholdet. Der var flere afbud, så Camilla og Findus var eneste deltagere, og hun var helt med på at jeg arbejdede med Max samtidig med at vi trænede. Der var næsten konstant lyd på Max, men de få gange der ikke var, fik han en godbid. Ikke klik, ikke klikord, ikke kontakt, bare en godbid. Det blev lidt bedre i løbet af timen, men ikke meget.

Da Anita og Osseau ankom steg lydniveauet igen, og det var svært at finde en pause, hvor jeg kunne belønne, men den kom, og så kunne vi træne hver vores øvelser. Jeg startede med et par sikre succeser: fremsending og springapport, og så arbejdede vi med fællessit. Strategien var denne: Max blev siddende, jeg gik ud på ret kort afstand (5-7 meter), vendte mig og gik tilbage og belønnede. Hvis der kom lyd vendte jeg om igen. Osv. Belønningen kom hvis der ingen lyd var. Max savlede i forventning om godbidden. Og så fik Anita og jeg talt om, hvordan jeg kan ændre belønningsmønstret, fx ved at kaste godbidden eller gøre andet end bare at gå lige tilbage.

Vi testede stillingsskift, og han tog to gange første skifte flot, men ikke det næste – jeg har belønnet rigtigt meget for første skifte, ikke ret meget for sekvenser.

Så jeg skal i overordentlig høj grad have arbejdet med at hæve kriterierne og gøre belønningsmåde og –mønster meget mere varieret.