At bryde mønstre

I dag tog Max og jeg til Charlotte Lyngholm. Jeg havde bestilt en enetime med henblik på at få Charlottes kommentarer og input til Max’ lyd, når vi træner og går til prøver.

Jeg havde sendt en kort beskrivelse af forskellige situationer, hvor problemet opstår (og ikke opstår), og det talte vi om indledningsvis, hvorefter vi satte forskellige situationer op, og Charlotte dirigerede og kommenterede.

Jeg kan ikke huske alle sekvenserne præcist, men det var cirka følgende:

• Dirigeret fri ved fod, direkte videre til stillingsskift, 6 skifter, tilbage, ingen lyd, belønning
• 2 rallyskilte, direkte videre til sit, 20 meter ud, 25 sekunder uden lyd, tilbage og belønning
• 2 rallyskilte, direkte til dæk, ud af hal 5 sekunder, tilbage, belønne, kun et enkelt piv på vej tilbage
• 2 rallyskilte, direkte til dæk, ud af hal 15 sekunder, lyd, tilbage, tage med, stillingsskift (6 stk.), sidste ikke godt, tage med, udføre setup, belønne
• Springapport, direkte til kegle og lave udgang à la fremsending, Max dæmpede (ud og snuse), jeg fik kontakt, stå ved kegle, gå væk, tilbage, ingen lyd, belønne
• Afdækning, ud til stillingsskift, skift til stå, lyd, gå tilbage og tage ham med (ingen fejlmelding eller noget, bare gå tilbage), afdækning, stillingsskift til stå, lyd, gå tilbage og tage ham med, sit, bliv, stillingsskift til stå, ingen lyd, tilbage og belønne

Mellem hver sekvens diskuterede vi vores respektive iagttagelser og aftalte den næste sekvens.

Konklusionerne nedenfor er helt mine egne formuleringer, men jeg tror Charlotte kan nikke genkendende til dem, ligesom flere af mine trænere og træningsmakkere vil kunne.

• Jeg har udviklet mig meget som træner. Det er flere år siden Charlotte har set mig, så det var tydeligt for hende at jeg var meget roligere og meget mere bevidst om hvornår og hvordan jeg skulle belønne
• Max er ualmindeligt hurtigt opfattende, han lærer momenterne lynhurtigt, forudser hvad jeg vil gøre, og agerer ud fra en forventning om hvad der skal ske
• Max kommer hurtigt til at kede sig, hvis det er forudsigeligt eller bare kedeligt (= der sker ikke noget)
• Max’ lyd uden for banen og når vi har fri på banen er lige meget. Det er lyden når vi arbejder (træner eller konkurrerer), som er problemet
• Max er glad for godbidder, men endnu mere glad for at arbejde! Jeg kunne gennemføre lange sekvenser uden at belønne før jeg var helt tilfreds, og der var ingen tegn på at han slog fra (som Megan eller Lille Bjørn ville have gjort). Max fortsatte.

Så min hovedopgave er at tilrettelægge træning (og dermed prøver), så det bliver udfordrende for Max, uforudsigeligt hvornår han får belønningen. Så det er ikke nødvendigvis belønning efter en færdig øvelse. Det kan være gennemføre færdig øvelse, kontrolleret overgang til næste øvelse, ny øvelse og belønning et eller andet sted i forløbet. Belønningen kan godt være en fuld favoritøvelse. Jeg citerede Anitas kloge iagttagelse, med mine ord: Max er så dygtig, at det skal være sværere for ham at få en belønning.

Jeg skal med andre ord bryde mønstre, Charlotte citerede Bob Bailey: ”Break old patterns to make new patterns”. Max skal aldrig belønnes i en situation hvor han piber. Og jeg skal ikke nødvendigvis afbryde. Bare fortsætte til der kommer en situation hvor han udfører noget, som jeg gerne vil belønne, og hvor han ikke piber. Og være opmærksom på at der ikke skal opstå mønstre.

Så i eksempelvis fællesdæk, hvor problemet er mest udtalt, skal jeg når jeg går tilbage have besked om, hvorvidt jeg skal belønne eller ej, og hvis ikke skal jeg bare tage ham med og gå videre med en ny øvelse. Og belønne på et passende tidspunkt.

Det hele foregik i Charlottes hal, det blæste ret meget, så det ruskede godt. På et tidspunkt forlod Max mig for at løbe ud til et hjørne og kigge ud (vi tror der var høns lige på den anden side), men jeg kunne kalde ham til mig og gå direkte i gang med den planlagte øvelse.

Det jeg godt kan lide ved Charlottes iagttagelser og råd er at de giver 100 % mening, og jeg kan relatere hendes forslag direkte til nogle af mine egne iagttagelser. Fx en succesfuld fællesdæk i onsdags i 2½ minut, hvor jeg vendte om halvvejs ude, gik tilbage og belønnede, helt ud og tilbage og belønnede, i skjul og direkte frem osv., så det var helt uforudsigeligt for Max. Det er den form for træning jeg skal arbejde videre med.

Og konklusionerne for mig er: Jeg har fået nogle helt konkrete forslag at arbejde videre med. Jeg har fået bekræftet at Max er en fantastisk hund. Jeg er totalt inspireret til at klø på med træningen.