Det er lysten der driver værket

I tirsdags havde Sydkystens Hundeskole arrangeret et besøg på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde. Rikke Lee, som leder stedet, viste rundt, og gav en fin præsentation af stedet – vi var ikke så mange, så det blev i hendes køkken, meget hyggeligt.

Udover Rikke er der fem ansatte og det er fantastisk at se og høre hvilken kæmpeindsats, der bliver gjort for dyrene. Vi have naturligvis særligt fokus på hundene, og det er imponerende hvad der bliver gjort for at gøre de omplacerede/konfiskerede hunde klar til en ny ejer, og også en stor indsats der gøres for at matche hunde og mennesker. Og på at følge op på hvordan det går.

Rikke Lee er en sand ildsjæl, og hendes entusiasme og engagement er bare en fornøjelse at opleve.

Selvom jeg synes det har været en lidt travl uge arbejdsmæssigt, er det alligevel blevet til den sædvanlige undervisning og en del træning.

Vi er allerede nået til næstesidste runde af LP- og rallyholdene, og næste gang står det traditionen tro på generalprøver. Der er specielt to nye ekvipager i rally jeg ser frem til at opleve, de skal begge debutere 31. marts, og generalprøverne er en god mulighed for at finde ud af, hvor langt de er nået. Og så er der godt nok nogle rigtigt skarpe ekvipager på de andre hold. Det er virkelig fantastisk at opleve udviklingen, og specielt at se at træning giver resultater :-)

Min egen træning er i denne uge blevet til:

• Selvtræning mandag med Max (sammen med Christina og Dina)
• Rallytræning onsdag med Max
• LP-træning onsdag med Max hos Anita
• LP-træning torsdag med Max og Lille Bjørn hos Johanna
• Selvtræning i dag med Max (sammen med Lisa og Speedy)

Omfanget afspejler naturligvis at jeg synes det er sjovt at træne, og specielt med Max. Jeg skal huske at Megan også skal med engang imellem (hun skal til prøve 31. marts), og Lille Bjørn skal også lidt mere med, der bliver nogle muligheder henover påske. Han var meget tændt i går, på en god måde, og stort set alt gik rigtigt godt. Bl.a. er indkald med stop blevet bedre, fællesøvelserne mere sikre, dirigeringen mere overbevisende, fastholden af næseprøver og apport meget bedre og pladsposition med større succesrate.

Jeg gør mig umage med at variere træningen med Max, men er ikke sikker på hvor godt det lykkes. Men det går tydeligt fremad kan jeg høre på tilbagemeldingerne, og se af træningsnoterne. Der er masser af detaljer vi arbejder med, men generelt er stabiliteten øget, og der er mindre lyd.

I dag havde jeg ikke planlagt nogen træning, men så kom der en mail fra Lisa, om jeg havde lyst til at træne med hende og Speedy, fordi hun gerne ville prøve om han kunne fravælge en anden hund, han var glad for, når han skulle arbejde. Det endte med at vi fik trænet næsten 1½ time, først med Max og Speedy. Begge hundene var rigtigt gode til at holde fokus på træningen, faktisk gik det ualmindeligt flot.

Da vi var færdige og næsten var klar til at gå, kom vi til at tale om Max’ lydproblemer, og pludselig befandt jeg mig midt i en enetime, hvor vi arbejdede med ekstern belønning, fristeøvelser (legetøj og godbidder der blev kastet, mig løbe væk og løbe tilbage) og hold da op: Max blev liggende og der var ingen lyd. Fokus kom væk fra mig (og godbidderne ikke mindst) til noget andet, som var helt nyt for ham. Det var helt tydeligt, at han ikke anede hvor belønningerne ville komme fra, og så forsvandt lyden helt.

Tak Lisa, det var virkeligt inspirerende, og jeg eksperimenterer videre. Max er sej og synes det er sjovt at være med til. Hans hale logrede i dækken, det kan jeg ikke mindes at have oplevet før.