Nostalgi

”Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte). Det bruges om at længes efter noget tabt, forsvundet eller bare gamle dage.” (wikipedia)

Megan, Max og jeg tog efter morgenlufteturen ned til hallen for at træne sammen med Camilla, Emma og Findus. Det blev en rigtig fornøjelig træningstime. Det føltes godt at stille i hallen 7:45, og det føltes ekstra godt at starte med Megan, som var tændt i eminent grad. Så vi fik arbejdet videre med sideskift foran og springvand med meget små håndtegn (og huske højrekommando lige efter skiftet), bakninger på begge sider og væk, fremsending til kegle fra mærkelige vinkler og diverse andet. Uha hvor er Megan god, når jeg arbejder fornuftigt med hende.

Max og jeg arbejdede med en masse LP-momenter, og der var nogle svære detaljer (stå-sit og indkald) som pludselig gik fantastisk, nogle af de ”gode” øvelser som bare stadig var gode (fremsending, springapport, fri ved fod) og så lidt forskelligt vi i øvrigt fik arbejdet med.

Så fik vi talt om nogle af Camillas fokusområder, og pludselig var timen gået, Brian – som havde lejet hallen fra 9-12 kom – og vi fik en nørdet snak med Camilla om Findus’ korrekte pladsposition.

Jeg skulle til et møde kl. 15 cirka ½ times kørsel hjemmefra, og valgte at tage Beatles’ andet album med ”With the Beatles”. Det er ren nostalgi. Nogle af numrene kan jeg ikke engang mindes jeg har hørt tidligere, andre er klassikere, som All My Loving, Please Mister Postman, Roll Over Beethoven og I Wanna Be Your Man (sidstnævnte er dog ikke i nærheden af Rolling Stones’ udgave). Det kan godt være at der teknisk kan udsættes noget på numrene, men hold da op en energi der vælter ud af højtalerne, det er bare skønt at høre på her snart 50 år efter udgivelsen.

Mødet var hunderelateret (!) og vi kom på et tidspunkt til at tale om rosetter og hvilke man gemmer. Og det er da en oplagt mulighed for at blive nostalgisk. Jeg har ikke tal på hvor mange rosetter vi har vundet, de fleste er smidt ud, en del ligger i en skuffe, og nogle ganske få hænger fremme. ALLE rosetterne har betydet noget, da jeg fik dem, men der er ikke så mange der betyder noget længe efter. Rosetten over dem alle er afbildet ovenfor, den fik Emmy for at blive dobbeltchampion den 17. april 1999, dvs. udstillingschampion DKCH OG gravchampion DKJCHG.

Hvad skal der til for at slå den i min bevidsthed? Jeg kan nævne tre titler, som jeg i dag synes virker meget langt væk: at Megan bliver superrallychampion, at Lille Bjørn bliver lydighedschampion og/eller at Max eller elitelydighedschampion. Ingen af målene er umulige, men de virker fjerne og der skal virkelig en indsats til for at nå målene. Så det er da tre rigtigt gode mål at have :-)