Megan slapper af i godt hunde- og menneskeselskab
Onsdagstræningen ændrede bestemt ikke på mit billede af Max lige nu, der sker rigtigt meget i hans lille hoved.
På rallyholdet syntes jeg, jeg havde varmet ham godt op, men der blev ved med at komme andre hunde, så jeg måtte forlade banen flere gange, fordi han ikke kunne udføre sit foran med distraktioner. Og pludselig løb han fra mig og hen til de andre, han løb fra bag træningsarealet. Han kom i bilen med det samme. Da jeg havde dømt de andre kom han ud, gik banen nogenlunde, og så en gang til med Anita som kommentator. Nogenlunde tilfredsstillende.
LP-træningen umiddelbart efter gik fornuftigt. Nogle gode fællesøvelser, rigtig god fri ved fod og fantastiske stillingsskifter. Betydelig usikkerhed i dirigeret apport, springapport, positioner under gang og fremsending, og en nogenlunde næseprøve.
Torsdag var hundefri dag, ingen træning, vi skulle til Jennys 40 års fødselsdag. Fantastisk hyggeligt og med er orgie af god mad og vin!!!
I dag gik turen så til Hvalsø, hvor jeg dels skulle til prøve med Megan, dels være dommerelev hos Frank Kuhfeld. Og prøven var samtidig den sidste der talte med til konkurrencen om årets rallychampion 2012-2013. Prøven med Megan gik skrækkeligt. Hun var ikke med fra første skilt, og jeg synes kun momentvis hun var på. Vi endte med 82 point og blev nr. 11 ud af 12, det var virkelig nok skidt.
På årslisten endte vi på en beskeden 21. plads. Det ville være synd at sige jeg er tilfreds med det. Men sandheden er at vi ikke går bedre end til de mellempoint, som ikke rækker i den benhårde konkurrence. Jeg overvejer seriøst om Megan nu skal pensioneres - DM-udtagelsen ser ud til at være ret langt væk, og jeg går ikke til flere kvalifikationskonkurrencer.
Det var rigtigt interessant og lærerigt at være dommerelev. Frank er den absolut mest rutinerede rallydommer i landet, og det var spændende at følge ham, høre hans vurderinger og diskutere en række interessante situationer.
I morgen står den på finpudsning af lidt detaljer, og så bliver søndagen i LP’ens tegn, med Max’ debut og Lille Bjørns første LP-prøve i mange måneder.
Jeg læste dit blogindlæg allerede i går og har gået og tænkt noget "over det".
SvarSletHvornår er det tid til at pensionere en hund?
... og jeg må sige at det er ikke så nemt! MEN:
Min hovedpointe er, at hvis det ikke er SJOVT(!!!), så er det tid til at gøre et ophold (og jeg ved godt hvordan det ER... at være konkurrence-menneske og bare gerne lige vil gøre det ski** godt til "den næste prøve").
Men det bliver aldrig godt, hvis man har en hund, der ikke synes konkurrence-situationen er sjov! Hunden skuffer, og man bliver som fører også skuffet -gang på gang!
Jeg ved ikke om Megan skal pensioneres, -men min mening er, at så længe en konkurrence er en "skuffelse" så skal Megan ikke stille til konkurrence. ELLER også må du have nogle andre succeskriterier end pointene!!! (Hvilket ikke er helt let at abstrahere fra).
Jeg ved ikke om du kan bruge ovenstående til noget-som-helst, men det er i hvert fald mine tanker om det at gå til prøve eller ej!
Hunde-hilsner fra
Sofie