To sjove LP-prøver

En afslappet fører :-) (foto: Camilla Johannessen)

 

En af fordelene ved at skrive en blog som denne om Hyggetræningsprøve er, at der er andre, der læser den, og at andre bl.a. er en del af dem, jeg møder til prøverne. Så, da jeg i dag ankom til Vallensbæk Jagtforening med Max og Lille Bjørn til Tollerklubbens lydighedsprøver, var der flere der mindede mig om hvad, jeg havde skrevet. Og hvis jeg ikke følte mig 100 % forpligtet i forvejen (hvad jeg selv synes jeg gjorde), så var jeg det i hvert fald derefter :-)

I praksis betød det: Hav det sjovt, smil, lade være med at kigge efter hunden hele tiden, hvis det går galt i en øvelse så lad være med at blive sur, hold fokus på hunden hele vejen. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at gøre det alt sammen ved begge prøver, og jeg blev mindet om det hver gang jeg vendte front mod teltet, hvor Susanne sad og smilede, og jeg smilede ekstra meget.

Det virkede!

Resultaterne var ligegyldige i dag, men kan læses her for Max og for Lille Bjørn.

Lige lidt om selve prøven, som var ualmindeligt veltilrettelagt. Der var i ring 1, med Marianne Jensen om dommer, først fællesøvelser for Eliteklase, derefter for de 14 hunde i LP3, hvor Max var sidst i gruppe 1, Lille Bjørn sidst i gruppe 2.

Derefter skiftede vi til ring 2, hvor Palle Bergsø dømte først 6 LP2 hunde, så de 14 LP3 hunde og så en løbsk LP2-hund.

Det endte med at Max kom op som første hund efter frokost, og Lille Bjørn som hund nr. 20 i ringen. Jeg forestillede mig at begge hunde ville være trætte, men det nye stofbur fik sin ilddåb. Max kunne slappe nogenlunde af i det og Lille Bjørn faldt i søvn. Så med behørig opbevaring undervejs ar begge hunde helt klar, da de skulle på banen.

Max fik 10 i fællessit, 0 i fællesdæk, hvor han rejste sig efter 2 minutter. Han er ikke den mest sikre hund, så jeg fik en tilbagemelding om at det uden tvivl skyldtes at en hund i naboringen havde været lidt ude af kontrol. Selvfølgelig skal det ikke påvirke en fællesøvelse, men det var en forklaring.

• I fri ved fod var fokus smil og kig fremad. Susanne mente jeg glemte en masse plads-kommandoer, og at det var grunden til at Max hang flere gange. Men ellers var er fantastisk kontakt.
• I stillingsskift ville han ikke tage det første dæk-stå, men derefter kørte det fint.
• I den dirigerede apportering hang han en del ved udgangen, men dirigering, opsamling og aflevering var superflot!
• I springapporteringen knaldede han! Jeg kiggede fremad, og det har jeg aldrig gjort i den øvelse, så det var en grov fører fejl.
• I positioner under gang var han meget ukoncentreret og vi mistede de to sidste positioner.
• I indkaldet var han også meget ukoncentreret, lå og snusede da jeg kaldte. Stoppet var helt væk.
• Feltet gik derimod flot. Jeg brugte den sædvanlige kommando, uden reaktion, så gentog jeg med håndtegn, og så sad den i skabet. I øvrigt i modsætning til mange andre LP3-hunde, som ikke kunne finde feltet.
• Næseprøven var flot, kun en anelse tyggen.

Ingen præmiering, men en gladere hund end set længe og en fører som havde det så godt bagefter! Jeg følte virkelig at jeg havde støttet Max optimalt, og havde fokus på ham hele vejen.

Lille Bjørn kom ud af buret 2 hunde før han skulle på og var totalt tændt!

• Fri ved fod var vores bedste nogensinde. Megan har én gang fået 8½, men Lille Bjørn var i den grad positivt på i dag og 8½ er det bedste han har fået.
• I stillingsskiftet mistede vi første position (dæk-stå), men ellers gik det fint.
• Den dirigerede apportering og springapporteringen var flotte.
• Positioner under gang var superflot, 10!
• Indkaldet var vi vist heldige med at få 9 for :-)
• Og så kom fremsendingen. Max tog den jo suverænt, men der var rigtigt mange der endte med hunde ude i området til venstre for feltet og ret langt fra det. Og desværre gjorde Lille Bjørn det samme.
• Næseprøven gik fint, han smed den dog i pladsen.

Det var vores bedste LP-prøve nogensinde, og jeg kunne bare mærke det i maven. Jeg kunne ikke engang ærgre mig over feltet, fordi Lille Bjørn skulle være klar til næseprøven.

Mavefornemmelsen var igen helt speciel, det havde været ikke bare sjovt men ualmindeligt sjovt.

Den eneste forskel i forhold til tidligere prøver var min attitude. Og forskellen var markant. Jeg glæder mig vildt til de næste LP-prøver!