Megan 8 uger gammel
Til morgen gik turen til Østerbro, hvor jeg skulle være aspirant i rally hos Johanna. Et fint prøveareal og et spændende stævne at dømme på.
Baneopstilling (foto: Annie Larsen)
Den kommende uge bliver bestemt ikke kedelig på hundefronten. Der er planer for alle dage undtagen søndag, hvor vi skal til Malmø og fejre Sandra.
Men ugens vigtigste begivenhed er uden tvivl Megans fødselsdag i morgen mandag den 3. juni, hvor hun fylder 10 år.
Megan og jeg har tilbragt utallige timer sammen til træning, til konkurrencer og til almindelig hygge. Hun er ikke den mest lydige hund, men har dog alligevel fået titlerne DKLPCH og DKRLCH. Hun har et fantastisk temperament og Megan er hunden vi trygt kan have med alle vegne og sammen med alle hunde.
Jeg vil ikke trætte læserne af bloggen med en masse skriverier om Megan og mig, så I får bare et udvalg af fotos fra de forgangne år.
På spanielskue juni 2004
Vinder af dressur 1 i Spaniel Klubben 26. juni 2005
Vinder af dressur 2 i Spaniel Klubben 25. juni 2006
Vinder af LP2 20. september 2007 i DKK
DKLPCH den 13. september 2008 i DKK
Årets LP3 spaniel i Spaniel Klubben 2009
Første pind i rally ekspertklasse 10. juli 2010
Nr. 7 ved DM i rally championklasse 27. september 2011
Vinder af DKK Kredsprøve i rally championklasse 26. august 2012
Lille Bjørn, Megan og Max i haven den 31. maj 2013
Jeg ser frem til mange gode år i med hende endnu og at vi fortsat kan hygge os med en rallybane i ny og næ.
Tak for 10 fantastiske år elskede Megan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar