Kursus med Mona Kjernholm

Mona Kjernholm

 

Dag 4-5 af Hundedagene 2013 blev der gennemført 4 parallelle kurser. Jeg havde valgt at deltage på kurset med Mona Kjernholm. Det havde fået mange rosende ord med på vejen af kursisterne dag 1-2, og jeg tror ikke nogen blev skuffede over torsdag-fredag.

 

Mona startede med 1 times oplæg om træningsfilosofi mv. Basalt drejer den sig om, at hunden lærer at korrekt adfærd belønnes, uønsket adfærd ikke gør. Føreren skal planlægge træningen, så sværhedsgraden øges (80 % succes på et niveau). Som signal for korrekt adfærd bruger Mona klikker, fejlsignalet er neutralt og venligt, det må ikke være negativt værdiladet.

 

Ellers hæftede jeg mig især ved Monas fokus på at få træningssituationer til at minde mest muligt om konkurrencesituationer, En typisk (elite)konkurrencesituation består i at ekvipagen går ind på banen og arbejder i måske 10-15 minutter før hunden må få en belønning. For mange er den typiske træningssituation, at hunden belønnes ganske hyppigt. Hvor lang tid tager det for en nogenlunde smart hund at regne ud, at dette er træning – her vil jeg gerne arbejde, for jeg får noget for det hurtigt – og dette er konkurrence – her gider jeg ikke at bruge ret meget energi, for jeg får ikke noget for det?

 

Så træningen var meget konkurrencelignende, med indgange over kantbånd, stille sig som man ville gøre til konkurrence, ikke legetøj synligt osv. En del af det, at hæve kriterier er at træne, at hunden kan udføre momenterne, selv når den kigger væk, på ren verbal kommando eller ren kropskommando, med mange menneskeforstyrrelser, med masser af kegler osv. osv.

 

Enhver ”fejl” i en konkurrencesituation, som skyldes noget man ikke har tænkt på at træne, er bare en yderligere træningsmulighed. Et simpelt eksempel på, hvordan et moment klan trænes, er fx at give kommando til en position under gang på et forudbestemt punkt, ikke når man som fører føler det rigtigt.

 

Hundene er eminente til at aflæse vores hjælpesignaler, hvoraf vi slet ikke er klar over mange af dem. Fx nævnte Mona at hendes fri ved fod mod vinduespartiet var væsentligt bedre end hendes fri ved fod væk fra vinduet, fordi hundene var regnet ud at det er vigtigere at de gør det rigtigt mod vinduet :-)

 

Jeg noterede mig også punktet med at lade ventetid indgå i træningen. Vi kan være tilbøjelige til at gå i gang med at træne et moment eller en øvelse, når vi er klar. Men sådan er det sjældent til en konkurrence. Der gør vi klar og venter på at få lov. Træn det!

 

Når vi har færdige øvelser, træner vi også øvelser i sammenhængende kæder, og der gælder præcis det samme som for delmomenter: 4 ud af 5 af en kæde af øvelser skal gå godt, før vi øger kriteriet. Når det går godt, så gør det sværere. Når det ikke går godt, så gør det lettere.

 

Så, masser af muligheder for at træne konkurrencemæssigt og med forstyrrelser, så det bliver lettere at gå til konkurrence.

 

Jeg havde valgt at tage Max med torsdag. Jeg havde valgt en lille kæde bestående af springapport efterfulgt af positioner under gang, hvor jeg ville belønne sitten.

 

Springapporten: udgangspositionen var ok, springet og optaget ok, der måtte gerne være lidt mere fart i tilbagespring, der var en anelse raslen med apporten og der var en anelse skæv plads. Jeg skal have fokus på at opbygge indgangen med apporten og klikke under vendingen når der er et fast greb i apporten.

 

Positioner under gang: Jeg havde bedt Mona om at klikke og kriteriet i ståen var max 2 skridt efter kommando. Hmmm, det blev så afsløret at jeg har indlært stå med 4-5 skridt og at sitten var tæt på ikke eksisterende før jeg sænkede kriterierne (ned i fart og næsten stoppe op). Jeg skal arbejde meget mere med at bakke og få ønsket adfærd mens Max går mod mig, så jeg kan se hvad der sker og ved at bakke i konkurrencemæssig position sikre mig reaktion på ren verbal kommando, hvilket jo er målet.

 

Mona demonstrerede hvordan hun med egen hund kunne bakke og hunden selv tilbød et stop, som blev forstærket – det giver en ret solid adfærd når der sættes kommando på!

 

I næste runde arbejdede vi med næseprøven. Max har en flot startposition, holder positionen under udlægningen, fint udløb og søg, og lidt rodet indløb hvor der kommer tyg. Jeg skal fortsat arbejde med det at holde fast, trække i pinden, belønne for at fastholde, kunne slippe og tage fat igen osv.

 

Mona mente jeg var gået for hurtigt frem i øvelsen, og det var jo lidt svært at skjule :-)

 

 

Det var en ret lummer dag, så Max og jeg benyttede lejligheden til noget svalende apportering på vand.

 

I sidste pas arbejdede jeg med indkald med stå, hvor stoppet minder en del om det i stå under gang, dvs. lidt for meget trippen. Udover at træne med at jeg bakker og giver kommando skal jeg fortsætte med at anvende boldkast og pseudoboldkast i træningen, og desuden fulde indkald med fokus på at bevare tempoet (dvs. belønne når tempoet er højest).

 

Stort engagement fra alle

 

Fredag var det Lille Bjørns tur. Jeg havde som udgangspunkt valgt at bruge dagens tre pas på de 5 nuller fra onsdag; et glimrende valg viste det sig, og der blev bygget lidt mere på i løbet af dagen.

 

Dirigeret apport (Foto: Lonni Prirsching)

 

Vi startede med dirigeret apport, hvor mit mål er at få Lille Bjørn til at følge dirigeringen og retningen, uanset om han kan se apporten eller ej – som oftest kan han ikke se den. Her brugte vi to hjælpe med hver sin madskål, jeg dirigerede, Lille Bjørn fulgte flot og blev belønnet ved madskål, og skulle så kaldes ind til næste forsøg og belønnes med endnu bedre belønning - så der kom fart i udløb og indløb. Vi hævede kriterierne ved at skjule den ene skål i græsset, og så skulle der godt nok tænkes kunne man se på Lille Bjørn. Når det blev for svært løb han ud til siden og tissede …

 

Jeg er blevet ret grebet af denne fremgangsmåde, hvor den eneste ulempe er at der skal bruges to hjælpere. Man kan grave skålene lidt ned, man kan have skåle mange forskellige steder; det vigtige er, at hvis hunden følger dirigeringen så er der også en belønning at opnå. Dvs. hunden får tillid til, at der til en prøve ligger ”noget”, som kan udløse belønning. Sværhedsgraden kan øges med masser af distraktioner, kegler osv.

 

Springapport (Foto: Lonni Prirsching)

 

I næste runde startede vi med springapport, hvor vi diskuterede størrelsen af apporten en del, men jeg valgt i første omgang at bruge den sædvanlige sheltieapport. Øvelsen blev lidt rodet og jeg lavede den om, inden vi gik til det jeg egentlig ville have fokus på i første pas: positioner under gang.

 

Stå under gang (Foto: Lonni Prirsching)

 

Igen noterede Mona sig, at jeg har indlært stop med 4-5 skridt. Det var tydeligt for Mona, at jeg har arbejdet med at belønne efter øvelsen, og meget lidt (slet ikke …) for udgangsposition og udgang til første position; der roder Lille Bjørn rundt, fordi han godt véd, at der ikke plejer at komme betaling. Så helt klart skal der arbejdes med at styrke denne del. Og i øvrigt skal sitten trænes som beskrevet for Max.

 

I sidste pas vil jeg vise en kæde med indkald, felt og næseprøve – hvor jeg var ude efter at se adfærden under næseprøven, når han formodedes at være træt. Jeg havde varmet op inden jeg kom på med et indkald med stop med bold. Og den færdige øvelse var rigtigt flot.

 

Fremsendingen var overraskende nok (for mig) ikke så god; faktisk missede han feltet indtil flere gange. Hvor tit har du trænet fremsending med pink kegler, lilla kantbånd, tæt på hjørne af ringen, med to meget tydelige kegler, som hunden kunne læse som felt, og med en stol lige ved ringside, spurgte Mona retorisk.

 

Næseprøven gik flot, fint søg osv.

 

Vi fik tid til en ekstra springapport, hvor jeg valgte en større apport, og det gik rigtigt fint, så måske skal jeg overveje at skifte til nummeret større, for at mindske risikoen for at Lille Bjørn overser den.

 

Opsummering af træningen med Lille Bjørn: Der skal virkeligt arbejdes med indgange, så han er fokuseret fra start, og med transport fra en øvelse til den næste, for Lille Bjørn har helt styr på, hvornår der helt sikkert ikke kommer belønninger, og dermed ikke skal præsteres optimalt.

 

Om kurset generelt: Mona var fantastisk til at opbygge en god stemning omkring holdet som sådan, få alle engageret som hjælpere, dommere, prøveledere, forstyrrelser osv., doceret præcis efter den enkeltes behov. Hun er skarp til at gennemskue adfærden og finde ud af hvad det egentlige problem er, og få den enkelte til at arbejde med konkrete måder at komme i gang med at løse problemet. Der blev grinet og klappet undervejs, og det var hyggeligt og lærerigt.

 

Mona er energisk, engageret og entusiastisk, meget pædagogisk og meget humoristisk.

 

En fantastisk hundetræningsuge blev afsluttet på værdig vis med klapsalver til Mona.

 

Jeg har nu en del tænkearbejde at gøre inden jeg har en plan klar for justering af den videre træning af alle tre hunde.