Hunde, mad og træning

I denne uge kan jeg godt være i tvivl, om der har været mest fokus på mad eller træning, så for en sikkerheds skyld skriver jeg mad før træning i overskriften. Men hunde har bestemt været i centrum.

Mandagens hundeaktiviteter startede sidst på eftermiddagen i Jersie, hvor jeg havde en aftale med Christina om en gang massage til Megan. Lidt senere havde jeg en aftale med formanden for bestyrelsen i Jersie Privatskole Ina, som viste mig skolen og gav mig et sæt nøgler, så vi nu har adgang til toiletter, køkken og undervisningslokale. Og vi må benytte skolens parkeringsplads. Det er helt perfekt for os.

Og så havde jeg mit dejlige LP-hold, som i dag blev forskånet for regn og torden, og til gengæld fik et stykke af Kirstens hjemmelavede hindbærroulade.

Hjemme igen fik jeg den mest luksuriøse roastbeefmad man kan tænke sig. Skiver af kalvemørbrad, hjemmelavet remoulade og fritruestegte løg. Fantastisk!

Tirsdag var helt fri for hundeaktiviteter, og Kirsten og jeg besluttede os for en hyggelig aften på Bøf og Ost, hvor jeg bl.a. fik en favoritterne: Moules frites.

Onsdag blev det til lidt aftentræning med Max, stillingskift, positioner under gang og 2-skridtsøvelser (fokusøvelse til på onsdag).

Torsdag stod den på LP-træning hos Joanna, desværre kun med Max, da Lille Bjørn har fået en byld i enden, ret stor, og får antibiotika. Heldigvis er den helt væk i dag, men han skulle bestemt ikke træne torsdag.

Max var en del distraheret af spændende dufte i græsset, så det blev ikke en af de mest bemærkelsesværdige træningsaftener. Men jeg noterede på den positive side specielt stillingsskift, springapport, indkald, fremsending og næseprøve.

På forbedringssiden var det specielt fællessit (han lagde sig to gange, det er længe siden jeg har oplevet det) og dirigeringen i apporten.

Fredag skulle Max af sted igen, denne gang til agilitytræning hos Johanna.

Det var varmt og til sidst var Max meget træt, men han fik vist en masse godt arbejde, og primært er det mig der skal arbejde med at placere mig mere hensigtsmæssigt forbindelse med skifter, så jeg bevæger mig mindst muligt, og stadig er de rigtige steder for at kunne støtte Max.

Jeg har ikke haft fokus på slalom, men Johanna syntes det så ok ud (50 %), så hvis jeg giver den en indsats skal det nok blive godt.

Irma blev 127 år og Kirsten havde købt en fustage østers til mig – en luksusforret af rang!

Lørdag havde jeg den store fornøjelse at skulle dømme rally i forbindelse med et arrangement i Border Collie Klubben.

Det var første gang jeg skulle dømme ekspert og champion, og championbanen (som ses ovenfor), havde jeg arbejdet specielt med, fordi jeg gerne ville have alle championskilte med. Det lykkedes :-)

Og så er der flere af agilityudøverne i championklassen som specielt vil huske banen for dobbeltspringet efterfulgt af tunnelen.

Det var naturligvis en veltilrettelagt prøve med dygtig sekretær og dygtige tidtagere, så er det nemt at være dommer.

Aftens forret var et stykke toast med kantareller/kejserhatte, uha det var godt.

I dag havde Charlotte foreslået at vi mødtes til træning i Jersie, så Susanne kunne give også noget input inden DM på lørdag. Det skulle være tidligt, fordi de to skulle køre til Jylland fra Viby kl. 11, for at hente Susannes nye hvalp.

Så vi mødtes kl. 8 til 1½ times herlig træning.

For hulen det var godt. Som man kan se af fotoet havde Susanne lavet en bane med kantbånd om, og i den var der trukket kantbånd på kryds og tværs. Vi skulle starte udenfor ringen som til en prøve. Hvis hunden fejlede, skulle vi starte forfra. Hver gang vi kom til et kantbånd skulle vi belønne hunden og lave ny start ved det pågældende kantbånd.

Pointen var at vores (førernes) ændrede adfærd i forbindelse med kantbånd skulle reduceres og hundene skulle være på fra start. Perfekt viderebygning på det Anita viste mig ved enetimen.

Udover at fortsætte med denne træning skal jeg arbejde med højrevendinger, jeg blev introduceret til en teknik hvor skåle med eksterne belønninger placeres strategisk, så de kan anvendes til at forstærke trækket rundt om føreren. Og så skal jeg – som jeg har fået at vide et par gange tidligere – se fremad, ikke ned på Megan. Samlet resultat: Megan gik som en drøm, som jeg ved hun kan.

Max var også med. Vi arbejdede med rallybanen på samme måde som jeg havde gjort med Megan, og der kom mere og mere fokus fordi jeg konsekvent afbrød ved snus. Som bonus arbejdede jeg med stillingsskift (uha, når det kører er det rigtigt godt) og indkald med stop, hvor jeg fik nogle fif til at forstærke stoppet (belønningsbolden lægges bag ved Max) og til at afprøve stoppets kvalitet (bolden ligger bag ved mig, når jeg kalder).

Derefter gik turen til København med Kirsten og luksusbrunch på Café Europa.