søndag den 24. november 2013

En amerikaner i Provinsen

Indkøb fra Dalum Dyrehandel :-)

Dag 2 på seminaret med Ken Ramirez omfattede følgende emner:
  • Avoid Common Trainer Errors and Traps
  • Non-Formal Interactions: Training When You’re not Training
  • Social Animals: Working With More than One Animal
  • Handling Animal Mistakes
Sidstnævnte har jeg tidligere hørt i München 2012, de tre øvrige var nye.


Avoid Common Trainer Errors and Traps
Dette to timers indlæg beskrev en række myter, fordomme, tommelfingerregler om og i relation til hundetræning – og forholdt sig kritisk til dem. Nogle få eksempler, som jeg særligt noterede mig, flere af dem i min ”oversættelse”:
  • Click for behavior, reinforce for position. Eksempel på en kendt formulering, som er rigtig i mange tilfælde, men også eksempel på et udsagn som skal nuanceres i forskellige situationer. Det er ikke en lov
  • Hunden giver mig fingeren (den véd hvad jeg vil have den til, men gør noget andet). Det er bare en undskyldning for ikke at forholde sig til problemet: Hunden giver dig vigtig information, når den ikke gør det du forventer
  • Klikkerens kraft: man glemmer at bruge klikkeren til at styrke færdig adfærd, men formoder den ikke er nødvendig
  • Man glemmer at generalisering er en vedvarende aktivitet
  • Man bliver grådig, og forventer/forlanger mere af hunden end man har trænet den til
  • Det er udenfor den formelle træning at den meste problemadfærd læres
  • Man ser adfærden som en helhed, men glemmer de vigtige detaljer
  • Vi som trænere er tilbøjelige til at udvise forudsigelig adfærd, som bliver en del af signalerne. Fx ”dygtig” som bliver en del af signalet og ender med at blive et keep going signal. Se dig selv på video og find ud af det!
  • ”Det er ikke min skyld!”. Jo, tænk i stedet: Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at lære hunden det?
  • Anvend adfærd før den er færdig, så den bliver sjusket
  • Tag for store skridt i træningen (i stedet for mindre), så hunden ikke kan følge med
  • Undervurdere betydningen af relationerne til hunden = en lang række af forstærkninger
  • Følge nye tanker og trends ukritisk uden at forstå dem
  • Glemme at vi som undervisere også skal bruge positiv forstærkning overfor de mennesker, vi underviser

Non-Formal Interactions: Training When You’re not Training
Et spændende indlæg som jeg ikke vil referere i detaljer. Men pointen er at hunden lærer 24 timer I døgnet, og at vi som trænere skal være opmærksomme på, at langt den meste læring sker udenfor det, vi normalt kalder træningssessionerne. Den uformelle træning giver en masse muligheder, hvis vi er opmærksomme på dem, og kan omvendt skabe en masse problemer, hvis vi ikke tænker os om.


Social Animals: Working With More than One Animal
Spændende input til det at træne med flere dyr på en gang.
  • Ideer til hvordan dyrene kan placeres, så der er styr på dem
  • Vigtigheden af retfærdighed, alle dyr skal have trænerens opmærksomhed og alle skal have forstærkning. Hvis én skal udføre adfærd og de andre ikke reagerer, så er det ikke at reagere også noget der skal belønnes
  • Anvendelse af forskellige markører i forhold til de enkelte individer
  • Startindlæring af træning med gruppe: Start med velkendt adfærd, ikke noget nyt
Jeg har fået flere gode ideer til at afprøve træning med 2-3 hunde på én gang.


Og så en kort afrunding, med den helt rigtige konklusion: Dyrene fejler ikke, de gør det, de gør, baseret på erfaring og læring. Hvis det ikke er det, vi ønsker, skal vi som trænere ændre vores adfærd!

Og pludselig var der gået to hele dage i selskab med 70+ andre entusiaster, og tiden var næsten fløjet af sted, selvom der for mit vedkommende var en del genhør med tidligere indlæg. Men Ken Ramirez er en fremragende formidler og kedeligt bliver det aldrig. Så jeg stiller gerne op næste gang han er i nabolaget :-)

Og så lidt om rammerne om seminaret.

Det er spændende at få en verdensstjerne til Provinsen, men derfor behøver arrangementet ikke være provinsielt.

Jeg blev ærligt talt noget paf over den formelle velkomst lørdag morgen. Vi sad på vores pladser og jeg ventede noget med at der blev budt velkommen til Ken Ramirez og velkommen til deltagerne. NOT.

Vi blev bedt om at stille vores kaffekopper ud på et bord i lokalet bagved foredragssalen. Og så gik Ken i gang.

Jeg synes det er respektløst overfor deltagerne og ikke mindst for Ken.

Der var heller ikke nogen afslutning fra arrangørerne, hvor Ken blev takket. Det virkede meget uhøfligt.

Fangel Forsamlingshus var ikke de optimale rammer for foredraget. Vi sad 75 i en sal, som sikkert var godkendt til præcis det antal. Men der var mange der sad skævt i forhold til Ken Ramirez, og der blev hurtigt lummert i lokalet. Det hjalp heller ikke på luften at vi skulle spise frokosten i samme lokale.

På forsamlingshusets hjemmeside fortæller Johnni Bystrup, at han er vært i Forsamlingshuset og uddannet kok fra Hotel Hesselet i Nyborg. ”Når jeg laver mad lægger jeg først og fremmest vægt på, at man skal kunne smage hvad det er man får. Råvarerne skal være friske og tilberedes med respekt for deres natur og fremtoning.”

Jeg håber ikke at Johnni Bystrup har stået for den mad vi fik, for den var jævnt kedelig. En frokost bestående at laks, kylling, to næsten ens salater, to næsten ens pastasalater, to næsten ens tærter og brød. Og chokoladekage. Det var trist.

Og for at toppe det triste. Vi fik præcis samme frokost begge dage. Det er bare ikke godkendt.

Vi var 75 deltagere, der hver har betalt mindst 2.500 kr. for at deltage, så er det for snoldet at spare nogle få kroner på maden.

I øvrigt var der meget lydt i lokalet, og caféen på første sal var meget livlig i går. Det er bare ikke værdige rammer for et verdensnavn som Ken Ramirez.

Det var så dagens sure opstød herfra.

Og så dagens meget positive herfra. Fredag, efter enetimen med Nette, sendte Nette mig et link til noget legetøj, som hun mente ville være perfekt til Max og mig. Linket var til Dalum Dyrehandel. Jeg kender Pia Stendahl, som ejer dyrehandlen, og sendte en mail til hende, om hun eventuelt kom med til foredraget, for så kunne jeg jo bestille legetøjet hos hende.

Og hvad skete? Hun skrev at hun ville åbne butikken for os! Så Lonni og jeg kørte direkte fra seminar til Dalum Dyrehandel, og flere andre kom i hælene på os. At Pia så ovenikøbet gav os rabat på en del af vores indkøb var bare en ekstra bonus. Det var flot og kundeorienteret – og Pia har uden tvivl fået en trofast kunde i mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar