Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
fredag den 6. juni 2014
Tirsdag den 3. juni kl. 17:18
En af de mest skelsættende begivenheder i mit liv indtraf i tirsdags kl. 17:18: Sandra født sit og Christians første barn, som samtidig var Kirstens og mit første barnebarn – og vi har dermed fået de vigtige titler: farmor og farfar.
Vi så ham første gang i torsdags, han var ikke engang to dage gammel og han er NATURLIGVIS FANTASTISK. Han vejede 3.555 kg og var 53 cm lang, han er superlækker og allerede med fint hår. Vi glæder os allerede til at se ham igen på mandag, hvor vi samtidig skal fejre Sandras fødselsdag. Der er gået bedsteforældre i os, og vi kom til at se rigtigt meget på babyting i dag, selvom det egentlig var Sandra, vi skulle købe gave til :-)
Det har også på andre punkter, om end i noget mindre skala, været en spændende uge.
Mandag mødte jeg, som jeg har gjort i flere år, i Nets – men for første gang var det som ansat. 15 fantastiske og dejlige år som selvstændig i Lysholdt Consulting A/S bliver erstattet af en ansættelse som Programme & Project Office specialist i Nets, et drømmejob i en ualmindeligt spændende virksomhed. Selvom det ikke umiddelbart betyder den store forskel er det selvfølgelig anderledes at være ansat. Jeg glæder mig rigtigt meget til at være med til at udvikle Nets.
Tirsdag startede med en lille fotosession efter morgenmaden, Megan fyldte 11 år og er heldigvis i super god form. Hendes syn og hørelse fejler ikke noget, og hun kan både til træning og rallykonkurrencer gå fantastisk.
Hun bliver naturligvis hurtigere træt end i gamle dage, men bortset fra det er det gode gamle Megan. Jeg glæder mig til at hun og jeg kan få flere gode år sammen. Så længe hun virker glad for at træne og gå til prøver fortsætter vi, så der er stadig mange rallyprøver at se frem til, og vi træner naturligvis også mod Færdighedsprøve 2.
Jeg var assessor hele dagen ved certificering af projektledere og måtte desværre melde afbud til LP-træningen hos Susanne.
Onsdag havde Anita og jeg anden runde af vores rallyhold i Osted. Hos Amanda og mig blev der arbejdet med præcision i vendinger (90, 180 og 270 grader). Det var interessant at se, hvor mange hunde der hang i starten, og det blev på stedet gjort til temaet næste onsdag.
Torsdag traf jeg en simpel beslutning, som dog har været længe undervejs. Jeg trak Max fra LP3 den 28. juni. Det gjorde den næste på ventelisten (en nordmand) glad og var en lettelse for mig. Max kan (bortset fra fællesdæk) alle LP3-øvelserne flot, men vi arbejder til tider meget usikkert og ukoncentreret sammen. Så den dag bliver det Megan og Max i rally og Lille Bjørn i LP3, hvilket også i sig selv er rigeligt at se til.
Torsdag aften – efter det første besøg hos barnebarnet – stod den på første runde sommertræning hos Johanna. Det var dejligt at være tilbage, ikke helt planlagt er det over et ½ år siden jeg har trænet LP hos Johanna. Jeg havde Max og Lille Bjørn med, og var meget heldig med et luksushold, hvor vi kun var to førere.
Max var en fornøjelse at arbejde med det meste af tiden, men der var også nogle ting der gik helt i kage. 3 springture, hvor han straks kom tilbage. Og en næseprøve, som var totalt stresset og i praksis uanvendelig.
Jeg havde som fokus valgt felt + overgang til næseprøve + næseprøve. Der skete, ganske forudsigeligt, det, at jeg efter en korrektion ikke fik nær nok energi i hans udløb. Han er fantastisk til at markere feltet, kigge væk, og jeg forventer han skal melde ind, inden han sendes. Det behøver jeg ikke, hvis han har markeret, jeg giver klartegn og sender, så er han præcis.
Oveni er jeg startet HELT foran med stillingsskift, der er 0 energi i hans skifter, og hvis han ikke synes det er sjovt, har jeg ikke trænet det ordentligt.
Lille >Bjørn var som altid en fornøjelse at arbejde med. Jeg havde også fokus på felt + overgang til næseprøve + næseprøve. Det eneste der ikke var ok var at han smed næseprøven til sidst - Johanna og jeg diskuterede om det er værd at kæmpe med i forhold til mit mål, og det er det nok ikke.
Jeg har også ændret en del i stillingsskiftet, bl.a. nyt håndtegn til sit.
Lækkert at arbejde med ham og han er så arbejdsivrig, så det er en fornøjelse hver eneste gang.
Weekenden står endnu engang i hundenes tegn. I morgen skal jeg dømme ved Islandsk Fårehundeklubs dobbelt rallyprøve i Jægerspris, og søndag er det eksamensdag i forbindelse med Sydkystens Hundeskoles Rallyinstruktøruddanelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar