Livet er en morgengave

Forleden skrev Conni aka Oldfruen at hun og Peia var udtaget til DKKs DM i rally i championklasse. Det var en rigtig dejlig nyhed, først og fremmest for Conni (til lykke igen!), men også for Megan og mig: For det betyder at vi nu står som nr. 1 på reservelisten. Det er besluttet, at der i tilfælde af afbud inden eller på selve dagen (den 30. august) suppleres med eventuelt tilstedeværende ekvipager fra reservelisten. Så Megan kommer med til DM og håber på at en af de 20 tilmeldte i championklasse har glemt en bryllupsdag eller lignende, og derfor må melde afbud :-)

Lille Bjørn er allerede tilmeldt i ekspertklasse, han stod også fra starten som reserve.

Titlen på blogindlægget? I min HK-tid (først i 1980’erne) lærte jeg den røde sangbog at kende, herunder Halfdan Rasmussens ”Noget om helte”, hvor der naturligvis er en masse herlige sproglige finurligheder, herunder ”Jeg reserven blandt reserver …”. Den kom jeg til at tænke på i forbindelse med at jeg rykkede op på reservelisterne. ”Noget om helte” starter med ”Livet er en morgengave …”. Det er nogle dejlige ord: at tænke på livet som en morgengave, en helt speciel gave, hver dag, det er da livsbekræftende!

Ferien er slut, første arbejdsdag var i mandags, og hundeaktiviteterne er gået i gang igen. Jeg synes det har været i overkanten varmt for mig, men en kombination af lækre godbidder og favoritlegetøj har bestemt motiveret hundene, så vi har fået nogle fantastiske træningssessioner – og min skepsis gjort til skamme.

Jeg har den herlige luksus at træne og konkurrere med alle tre hunde, så “udfordringen” har været at vælge de rigtige hunde til de rigtige træningsseancer, et virkeligt luksusproblem.

Sol og vind er blevet fordelt lige, så hver hund er kommet med to gange til de tre træningsomgange hos tre af mine yndlingsinstruktører:

• Tirsdag Lille Bjørn og Max hos Susanne
• Onsdag Megan og Lille Bjørn hos Anita
• Torsdag Megan og Max hos Johanna

Tirsdag var der primært fokus på Lille Bjørns stillingsskift. Susanne og jeg talte først om strategi og vi var ganske enige: starte forfra, succesrate i top. Med luksuskyllingegodbidder & favoritpibedyr gik vi i gang med dæk-stå. Efter lidt eksperimenter fik vi flow i: dække af (også med belønning), variabel afstand, stå (verbal & håndtegn) og belønning kastet henover ham (primært godbidder, indimellem legetøj). Det fungerede fint med det skifte, så eksperimenterede vi med dæk-sit og der kom lidt usikkerhed i starten. Pointen er at han skal have fuldt fokus på mig, og hvis han lytter og gør det rigtige: belønning hver gang. Når det fungerer for alle 6 skifter sætter vi sammen i sekvenser af 2 osv.

Indimellem fik jeg trænet lidt fremsending, fællesdæk og rallymomenter med ham.

Max lavede nogle fantastiske positioner og indkald, lavede et fuldt og flot FP2 program og diverse rallymomenter. Han havde i øvrigt været lånehund til Sjov Sommer i Solrød 9-14, men det kunne man bestemt ikke mærke på ham. Fuldt fokus også fra ham og ingen træthed at spore.

I går havde Anita og jeg 90 minutters rallytime i Osted, og Amanda og jeg havde aftalt at træne bagefter. Da der ikke var så mange deltagere på holdet, havde jeg aftalt at tage både Megan og Lille Bjørn med, så de kunne være med den sidste del af holdet.

Megan var mest med for hyggens skyld, men vi skal naturligvis også holde træningen ved lige – og så skulle jeg teste hende i varmen. Det gik rigtigt godt alt sammen. Vi fik gået en opvarmningsbane med fuld højrehandling, trænede lidt vendinger og gik til sidst en fuld bane, som gik næsten godt - bortset fra at hun reagerede på nogle fristelser, og jeg havde nogle tilbagefald med at vende mig efter hende, når hun hang. Jeg tænkte ikke over det, men Anita bemærkede det naturligvis.

En af fristelserne (et trækkelegetøj) snuppede hun efter banegennemgangen, det skal jeg huske selv at bruge, jeg har det liggende, men troede faktisk ikke at hun synes det er sjovt …

Lille Bjørn trænede vendinger med sideskift, snur rundt og cirkel om fører. Det går ret godt, bortset fra at det med at gå på højre side kun fungerer ret kort tid.

Den fulde bane til sidst gik forrygende. Jeg havde afsat 6 godbidder til den samlede bane, og fik kun brugt 4, fordi vi havde så fint et flow. Jeg skal arbejde med ståen, men ellers synes jeg han gik virkelig superflot og med dejlig energi. Ærespladsen gik også fint, jeg valgte selv den ”sværeste” (for os), sit foran.

Det var varmt og begge hunde stønnede en del, men de arbejdede begge med god energi. Også da de kom hjem, hvor nogle ”gamle” kødben fik en ordentlig tur.

I dag stod den så en time hos Johanna, officielt noget LP, men jeg havde taget Megan og Max med for at arbejde med FP2, det er på lørdag de begge skal op til officiel prøve.

Jeg kom 10 minutter før start og der var ikke nogen. Meget usædvanligt. Jeg kunne hurtigt konstatere at jeg havde skrevet forkert i kalenderen og var kommet en time for tidligt. Jeg meldte pænt afbud (jeg ville ikke vente en time på at træne) og gennemførte som planlagt to fulde FP2’er med henholdsvis Megan og Max. Megan måtte jeg holde pause med flere gange, for hold da op hvor hun døjede med varmen. Max gik som en drøm.

Bortset fra at det er de samme øvelser, de to skal udføre (på nær 2), så varierer jeg rækkefølgen for begge hver gang vi træner, så der bliver ingen fast sekvens.

Jeg fik talt med nogle af dem, der kom på ”mit” hold inden turen gik til Dagli'brugsen Ll. Skensved, hvor jeg købte lidt vin, og så var det bare at komme hjem og starte grillen.

Jeg er sikker på at jeg ville have haft noget fantastisk træning hos Johanna – jeg havde planlagt at arbejde med Megan og to øvelser, der driller i FP2 – så jeg vil alligevel godt sige tak til alle tre trænere og ikke mindst tak til tre skønne hunde for fantastisk træning :-)