mandag den 28. juli 2014

Rally: Sverige-Danmark 0-1

Vindere og dommer i ekspertklasse

I går blev den første uofficielle landskamp mellem Sverige og Danmark i rallylydighed afholdt. Med Ingrid Dahlqvist som initiativer og drivkraft var der fredag-søndag arrangeret Rallycamp 2014 i Eslövs Brukshundklubb. Søndag blev afholdt en stribe officielle svenske prøver samt landskampen.

Der var åben tilmelding til landskampen hvor alle ekvipager skulle tilmelde sig to klasseer: en svensk og en dansk. De svenske klasser var officielle (Nybörjar, Fortsättning, Avancerad og Mäster) og blev bedømt af Gitte Hansson og Eva Hansson. De danske var uofficielle (Begynder, Øvet, Ekspert og Champion) og blev bedømt af Anita og mig. Anita havde designet begynder og øvet baner, jeg ekspert og champion.

De danske dommerne ved starten af en meget varm dag

Anita og jeg kende ikke r ret meget til de svenske regler, men vi fik da styr på nogle væsentlige forhold inden banegennemgangen i Begynderklasse, herunder at svenskerne er vant til at starte, når de er klar (intet Fremad fra dommeren), at de ikke har ommere og at dommerne til svenske konkurrencer står et fast sted udenfor ringen.

I de højere klasser var det specielt vigtigt at nævne, at man i Danmark ikke må klappe mv., det må man i alle svenske klasser.

Da de svenske klasser var officielle skulle de danske deltagere, starte forfra og det betød at Nybörjarklass blev domineret af garvede danske hunde, som måtte ud i omkamp da alle fik 2 x 100 point i første gennemløb.

Vindere og dommere i Nybörjarklass

2 x 100 point? Alle ekvipager i både den svenske del og den danske blev bedømt at to dommere, som gav point uafhængigt af hinanden og summen af de to bedømmelser talte i konkurrencen. Det var en spændende mulighed for at afprøve om Anita og jeg dømte ens, og det gjorde vi - synes vi selv :-) - i imponerende grad.

Vi bedømte 27 ekvipager, vi havde én 10'er i forskel, den største pointafvigelse var vist 8 point, de fleste 0-2 point og vi var enige om alle IB'er.

Vi talte om, at det, at blive en god rallydommer, svarer til at blive en god bilist. Når man bliver autoriseret som dommer/får sit kørekort, MÅ man dømme/køre, men det er kun den praktiske erfaring der gør, at man (forhåbentlig) bliver rigtigt god til det.

Specielt i championklasse kan jeg mærke at jeg pr. automatik stiller mig ”de rigtige steder” og kender de ”typiske” fejl – jeg tjekkede mit nørdede statistikark i går og kunne se at erfaringen i denne klasse består i at have bedømt næsten 100 champions til officielle prøver (nr. 100 bliver på Bornholm den 17. august) og have været oppe med Megan 60 gange.

Vinder og dommere i øvede klasse
 
Vindere og dommere i championklasse
 
Ingrid, ildsjælen bag arrangementet

Udover alt det andet Ingrid tog sig af, var hun også sekretær, tidtager og holdt øje med æresplads ved de danske prøver.

Det vil være synd at sige at der var overrendt af danskere. Der var syv danske ekvipager tilmeldt landskampen, nemlig tre førere (Ditte Wolsted, Lynette Frederiksson og Lene Søndberg) med i alt syv hunde.

Som man kan få indtryk af ud fra ovenstående, så dominerede de ret pænt, og det endte da også med at Danmark fik første aktie i vandrepokalen.


Endelig blev bedste dansker og bedste svensker kåret.

Bedste dansker og bedste svensker. Ditte blev fortjent bedste dansker

Danmark skal stå for næste års landskamp og pt. er der INTET planlagt, men jeg sætter gerne et eller andet i gang. Det kunne være sjovt at slå svenskerne igen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar