fredag den 4. juli 2014

Trænings-hi

Jeg kunne godt mærke, at jeg virkelig trængte til ferie. Vi har taget det stille og roligt herhjemme, lidt ude at spise, et enkelt besøg i Malmø, indretning af gæsteværelse til Sandra, Christian og Frasse (stadig ikke navngivet barnebarn) og lidt hundetræning er det også blevet til.

Anita skrev og spurgte om jeg var gået i trænings-hi og naturligvis ikke, så vi trænede sammen i Jersie i går.

Meget disciplineret trænede jeg stillingsskift, indkald og fremsending med Lille Bjørn. Jeg skal bare tre skridt tilbage i stillingsskiftet, for at få succes hver gang, så det er fokus den næste måned eller to - kortere afstand.

Det samme i fremsending, hvor der er kommet et mønster med at han skal have tre kommandoer for at komme i felt, så tilbage på kort afstand og shape felt-adfærd.

Indkaldet er super, bare jeg får den rigtige forkommando på, så det skal jeg også arbejde med.

Max kom igennem det meste af FP2-programmet, herunder en fri øvelse. Og når der nu var stillet op til LP så tog jeg lige en fremsending og et indkald med ham. Superskarpt begge dele (kun første del af begge øvelser).

Anita havde stillet en rallybane op med nogle af de ”nye” øvede/ekspertskilte, og med Lille Bjørn så tæt på en DM-kvalifikation, måtte jeg naturligvis arbejde med nogle af de skilte. I dag hørte jeg fra meget pålidelig kilde, at der er et par sikre afbud til ekspertklasse ved DM, og det betyder at Lille Bjørn – som er på en delt 1. plads på reservelisten – skulle være sikker på at komme med. Jeg vil se en indbydelse inden jeg tror 100 % på det, men jeg er alligevel så sikker at træningsplanen er klar, og Lille Bjørn og jeg skal helt sikkert til nogle rallyprøver inden DM.

De seneste 4 rallyprøver Lille Bjørn har været til er:
  • 3. juni 2012 i Sydkystens Hundeskole i Osted, hvor han blev DKRLCH med 96 point,
  • 29. juni 2012 i DKK Kreds 1i Ølstykke, hvor vi fik 88 point (det var et forsøg på en DM-kvalifikation),
  • 9. september 2012 i DTK Kreds 11 i Vilhelmsborg, DM for terriere, hvor han fik 92 point og blev 3. vinder,
  • 10. november 2013 i DKK Kreds 3 i Årslev, hvor han med 96 point blev 2. vinder ud af 18 hunde.
Han var kun med, fordi Max var sygemeldt. Det gav en DM-kvalifikation :-)

Megan har jeg kæmpet for at kvalificere til DM uden held, Max har jeg også forsøgt at kvalificere til DM (også uden held). Lille Bjørn har bare været oppe til en rallyprøve i 22 måneder, det var tilfældigvis en kvalifikationsprøve og han blev kvalificeret (regner jeg med). Sådan kan det gå.

Vi har naturligvis tænkt os at være helt klar til DM, så der er nogle sideskift, noget højrehandling og nogle andre finurligheder, vi skal have arbejdet med. Jeg er sikker på at Lizzie følger med og er bragende stolt af Lille Bjørn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar