På det sidste er The Mothers of Inventions sang "What's the Ugliest Part of Your Body?" dukket op i min erindring et par gange. Den er fra 1968 - albummet ”We're Only in It for the Money” - så det er ok, hvis der er mange der ikke lige har nummeret frisk i erindring. Sangen er skrevet af Frank Zappa og svaret på spørgsmålet er: I think it’s your mind …
Grunden til, at sangen er poppet op i mit hoved, er, at jeg har tænkt en masse ukonstruktive tanker i forhold til at det at træne og gå til prøve.
Senest da jeg i dagene op til lørdagens 3-dobbelte rallyprøve tænkte lidt for meget over, hvorfor jeg lige havde valgt at tilmelde alle tre hunde.
Ok, det hørere til sjældenhederne at jeg går til prøve med alle tre hunde samme dag, men det er sket tidligere.
3. juni 2012 hvor Max debuterede i rally og Lille Bjørn blev DKRLCH. 29. juni 2012 bestod alle tre igen i rally i Ølstykke. 22. september 2012 var Megan og Max oppe i rally og Lille Bjørn og Max oppe i LP – det var den prøve hvor Max forlod ringen i begge discipliner. 18. maj i år bestod alle hundene Færdighedsprøve 1 samme dag. 28. juni i år var jeg oppe med Megan og Max i rally og Lille Bjørn i LP. Og så var der prøven i går, hvor alle var oppe i rally.
Det er faktisk generelt gået godt, så jeg fik vendt mine bekymringer til noget konstruktivt. Med 2 ud af 5 hunde i ekspertklasse kunne jeg forestille mig alle mulige mærkelige konflikter. Den konstruktive tilgang var at skrive til arrangøren og fortælle om problemet, og så blev det som jeg helst ville have det.
Så var det problem løst.
Jeg havde gennemtænkt præcis, hvornår hundene skulle hentes i bilen og hvordan de skulle varmes op. Jeg var ved at falde i, da jeg under banegennemgangen i Ekspertklasse bekymrede mig om springhøjden i forhold til Lille Bjørn, men dommeren fik mig på andre og bedre tanker.
Strategien var at Max og Lille Bjørn begge kom ud inden præmieoverrækkelsen for begynder og øvet, blev luftet, var bundet af til banegennemgangen i Ekspert, hvorefter jeg varmede Max op cirka 5 minutter inden vi skulle på. Så snart Max var færdig i æresplads og belønnet godt, skiftede jeg til Lille Bjørn (som ikke kræver så meget opvarmning), og da han var færdig i æresplads (og vi havde fået feedback) røg begge drengene ud i bilen.
Megan blev hentet og varmet op. Jeg var faktisk den eneste på græsarealet på det tidpunkt, for det regnede og alle andre stod i skjul. Men jeg var jo nødt til at varme Megan op, hun havde jo siddet et par timer i bilen …
De andre mente, at det bare understregede min status som nørd ;-)
Det er ganske banalt i min professionelle verden: Hvad er de største risici for at noget ikke lykkes? Find ud af, hvad der kan gøres for at imødegå risiciene (mitigerende handlinger), iværksæt dem, og hav en plan B og eventuelt flere, hvis der alligevel opstår problemer.
Jeg benyttede lejligheden til at tænke videre på 2015.
Megan fortsætter jeg med i rally så længe hun er på – jeg skal bare øve mig i starterne. Jeg arbejder videre med hende med færdighedsprøver, næste mål er FP3.
Lille Bjørn: Fokus er kun på lydighed. Hvis/når han bliver DKLPCH overvejer jeg situationen. Men pt. er den eneste grund til rallytræningen DM på lørdag,
Max. Vi træner det hele, og drømmen er noget stort i LP. Men med lyden, som jeg ikke har fået has på endnu, er fokus pt. mest på rally, og færdighedsprøverne har vi bestemt ikke opgivet.
Hvis Max bliver DKRLCH inden alt for længe, så går jeg helt klart efter at både han og Megan skal være med i konkurrencen om årets rallyhund i championklasse og deltage i DM 2015 i rallyklasse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar