Den dejlige nye hal
I dag havde jeg første undervisningstime og første træningstime i den nye hal.
Den første gik fint, jeg havde to meget dygtige champions til en rallyspecialtime, hvor der blev arbejdet med detaljer på højt niveau.
Derefter skulle Lille Bjørn og jeg op til generalprøve på Susannes LP-hold. Det var virkelig en prøve som skal glemmes hurtigst muligt.
Lille Bjørn var totalt veloplagt, så jeg burde have kunnet gøre det meget bedre. Jeg blev irriteret over at jeg var nødt til at bruge nogle for store apporter til dirigeret apport, og den irritation tog jeg med til første del af fri ved foden. Lille Bjørn hang en del og var helt væk i snus på et tidspunkt. 0.
Stillingsskift, han tog de første skifter fint, men ville ikke dække og rykkede frem. 0.
Dirigeret apport. Tog den forkerte 0. Jeg havde besluttet ikke at korrigere, så derfor lod jeg det være.
Springapport. Han gik for hurtigt, og da han ramte springet på vejen tilbage valgte jeg at afbryde. 0. Jeg havde glemt at bede om et lavere spring.
Positioner. Han mistede stå, hvor han drejede, og tog ikke sit. 0.
Han løb for langt i indkald, som ovenikøbet ikke var på fuld længde. 0.
I felt løb han flot helt ud i feltet på første kommando (yes!!!), men blev ikke liggende i dæk og gik ført jeg kaldte. 0.
Næseprøve, flot søg og flot plads i afslutning, hvor han så smed den. 8.
Helhedsindtryk. 5.
Det er en tangering af det laveste helhedsindtryk, jeg nogensinde har fået. Jeg har prøvet det en gang til en rigtig prøve, den 26. maj 2013, hvor Lille Bjørn var oppe til en meget våd prøve og fik 7 nuller og 5 i helhed, og samlet 68 point.
Jeg havde ikke drømt om at jeg skulle få det igen, og da slet ikke til en uofficiel prøve, men det gjorde vi så i dag. Virkelig en prøve til glemmebogen.
Det positive: Lille Bjørn arbejdede virkelig godt. Han var ikke påvirket af en højløbsk tæve. Og hallen er virkelig dejlig. Masser af plads, fint ridehusunderlag. Det støver, og det gør det jo på sådan et underlag.
Lille Bjørn og Max skal til træning i hallen på torsdag, det bliver godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar