fredag den 5. december 2014

Årets sidste blog

Et dejligt minde: Max blev DKRLCH

Jeg kom under morgenturen, hvor der tit popper idéer op, til at tænke på, hvad årets sidste blog skulle handle om. Der var en masse, jeg bare ville have med, så til aften har jeg skrevet stikord. Og så tænkte jeg at jeg ligeså godt kan skrive bloggen. Det bliver forhåbentlig ikke den sidste i år, men navnet vil jeg ikke ændre!

Årets helt store begivenhed har naturligvis været, at jeg blev farfar, men det skal jeg ikke udbrede mig om her, det er (først og fremmest) en hundeblog.

Så her kommer noget om tre hunde, en forening og seks personer, som alle betyder meget for mig.

De tre hunde er naturligvis Megan, Lille Bjørn og Max.

Megan er netop blevet 11½ år, jeg har ved et par lejligheder overvejet at pensionere hende, men hun vender stærkt tilbage hver gang. Årets har budt på 17 officielle prøver, bedste resultat i Bramsnæs 28. juni, hvor hun vandt en championklasse med 10 hunde med 93 point. Et resultat hun tangerede i søndags ved en konkurrence, som talte både til DM-kvalifikation og til årets hund, to begivenheder jeg begge går efter med alle tre hunde. Vi har været oppe hos 9 forskellige dommere, flest gange (5) hos Anita. Vi var til DM for fjerde år i træk, hvor 87 point rakte til en 13. plads. Et dejligt år med Megan.

Lille Bjørn har rundet de 7½ år. Vi arbejder stadig på at få DKLPCH-titlen, men det er ikke så nemt. 9 LP3-prøver i år med 4 3.præmier og 5 uden præmiering taler deres tydelige sprog. Højst overraskende kvalificerede han sig til DM i rally, så vi gik til en prøve inden og jeg fik lidt blod på tanden, så vi prøver også at kvalificere os til næste DM. DM gik ikke særligt godt, vi blev IB’et, men glæden ved at være med overstrålede helt resultatet. 5 officielle prøver er det blevet til hos 4 forskellige dommer, heraf 2 gange hos Anita.

Max er 3½ år. Han går det mest fantastiske LP, men han er meget utryg i fællesdækken og piber og det har fået mig til at vælge LP fra. Vi træner dog LP og han kan gå superskarpt, så han har været oppe to gange i år. På Samsø gik han fantastisk og vi fik 180 point med 3 nuller. Jeg har som kompensation kastet mig over rally med ham, det er blevet til 18 prøver og han er blevet DKRLCH. Han har været oppe hos 9 forskellige dommere, flest gange hos Anita (6). Han er den skarpeste rallyhund af de tre og målet er, udover at kommer til DM og årets hund finale, at han skal være stjerne i championklassen.

Foreningen, jeg vil nævne, er til sikkert ingens overraskelse, Sydkystens Hundeskole. Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: det er en drømmebestyrelse, der får Sydkystens Hundeskole til at fungere på topniveau. 9 instruktører, 4 udendørs træningspladser, 1 træningshal, Hundedagene, 2 årlige LP-prøver, mange årlige rallyprøver, mange 100’ere kursister. Vi har det sjovt sammen og vi får ting til at ske. Tak til Christina, Connie, Lonni, Merete og Tina for dejligt samarbejde.

Så er der de seks personer. Det er seks, fordi der så er ti punkter på denne liste. Men der kunne have været mange flere, for der er rigtigt mange hundefolk, der betyder meget for mig.

Amanda Jakobsson, Anita og jeg har tilbragt rigtigt mange timer sammen til LP- og ikke mindst rallyprøver. Amanda går på LP- og rallyhold hos mig, og jeg er vildt imponeret af hvordan hun udvikler sig ikke mindst med Dumle. Hun kommer til at nå rigtigt langt med ham, hun skal bare have lidt mere tid til træning. Vi havde en dejlig tur sammen til Esbjerg 29. maj, hvor vi gjorde et sidste forsøg på at kvalificere os til DM. Det mislykkedes :-( Jeg husker at vi ringede til Anita da vi kørte hjem og jeg spurgte hvad det modsatte af et triumftog hedder … Det viste sig at vi trods alt kom til DM selvom vi stod langt nede på reservelisten. Men det er en anden sag.

Merete Marx Stenaae er med i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole, og hende vil jeg nævne fordi vi i år har gennemført Sydkystens Hundeskole første Rallyinstruktøruddannelse sammen. At udvikle det kursusforløb og gennemføre det har været meget inspirerende, det har slået gnister flere gange, men vi har gennemført et kursus, som vi ubeskedent synes er ret godt. Merete lægger også ofte ører til, når jeg på vej hjem fra arbejde hænger i en trafikkø. Så får vi lige talt om alt muligt (hunderelateret).

Susanne Bach træner jeg LP hos. Hun er måske den skarpeste og skrappeste (=krævende) LP-instruktør i Sydkystens Hundeskole, og vi har haft vores ture. Jeg har været unfair overfor hende flere gange, men er blevet tilgivet (tak!) og jeg elsker at træne hos hende. Hun har så mange spændende ideer, kan hele tiden trække nye teknikker frem og inspirere. Og hun véd lige præcis hvor hver eneste kursist har brug for hjælp. Så dér får vi fokus.

Christina Ulrich Pedersen. Det er ikke altid lige smart at indrømme, hvis man har svage punkter, men jeg har et svagt punkt i forhold til Christina. I Sydkystens Hundeskole er hun næstformand, og vi har et fantastisk samarbejde, selvom jeg nogle gange kan være pisseirriterende – for nu at være ærlig – fordi jeg er så ambitiøs (bilder jeg mig ind). Christina kan bringe mig ned på jorden, når ideerne bliver for flyvske, på en rigtigt god måde. Hun kan udfordre og være skarp, men altid med et smil, så det hele ender godt. Christina sætter sig mål og træner målrettet for at nå dem. Hun og Tempo er også dejlige at træne med. Og så er hun virkelig en jeg under at nå ALLE sine mål.

Johanna Allanach. Hun er ikke til at komme uden om. Vi sidder i DKK’s rallyudvalg sammen med Pia Hansen-Schwartz. Og sikken et samarbejde vi har. Johanna sprudler af ideer, og hun er om nogen den person, der har betydet mest for, at rallylydighed er løftet op fra at være sådan en lidt spøjs lillebror til ”rigtig” lydighed, til en seriøs, selvstændig disciplin indenfor hundesporten i Danmark. Jeg træner også hos Johanna, og hun er uden diskussion den mest kreative og inspirerende instruktør, jeg har trænet hos. Hun kan ALTID finde en udvej, hun kan altid udfordre, hun kan altid hæve barren – og hun kan altid forstærke føreren positivt, uanset hvor håbløst man selv kan føle det går.

Anita Jakobsson. Vi kender hinanden, både hundemæssigt og efterhånden også menneskeligt. For det første træner vi en del sammen og kender hinandens svage og stærke sider ret godt. Vi har undervist rigtigt meget sammen, både på rallyhold i almindelighed og i forbindelse med Hundedagene 2014, hvor vi fik rigtig flot feedback for vores halvdagskurser. Vi var sammen til Sverige for at dømme den første uofficielle landskamp mellem Sverige og Danmark. Vi har tilbragt mange hyggelige timer sammen til LP- og rallyprøver. Vi kan ikke lade være med at stå og dømme sammen, når vi ser en, der går en rallybane, og det er meget inspirerende og lærerigt at diskutere de nørdende detaljer med Anita. Jeg nyder at træne og undervise med Anita, og vide at vi kender hinanden så godt, så vi kan klare rigtigt meget pr. intuition.. Og så får jeg garanteret ærlig kritik fra Anita … når jeg er klar til at modtage den.

Det skulle være årets sidste blog, fordi den skulle skue tilbage på 2014 og fremhæve en række højdepunkter. Nu blev det ”bare” til en masse gode minder og en boblende følelse indeni over at være en del af en dejlig Hundeskole, have tre skønne hunde og kende en masse fantastiske hundemennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar