Hvor længe var Jeppe i Paradis?

Mandag gik årets træning for alvor i gang, 1½ times rally med andre championnørder, det var virkelig godt og lærerigt. Christina, Lone, Lonni, Ingrid (som var kørt fra Stockholm for at være med!) og jeg selv har aftalt noget regelmæssig træning, og det har Megan og jeg bestemt brug for.

Vi designede på stedet tre baner – Tip: Det kan kræve korrektioner, når tre personer bygger tre baner simultant.

Der var fokus på fristelser, bl.a. fristende 8-tal med en åben dåse hundemad. Konceptet er at vi skal blive udfordret og få ordentlig feedback, og det er et fantastisk enkelt og velfungerende concept med de rette deltagere.

Superhyggelig og lærerig træning, hvor jeg bl.a. blev mindet om nogle basale ting, jeg skulle huske med Megan.

1. Mindre animering i fristende 8-tal - det kan være signal om at der er noget spændende jeg prøver at aflede fra!!!
2. Bedre godbidder (underlaget trak meget mere)
3. Animering i vendinger, hvor hun er på ydersiden
4. Træn kortere pas med en 11½ år gammel hund

Intet af dette burde være vanskeligt at gøre umiddelbart.

Max kom ind det sidste kvarter, men han var trykket og ked af det. Lidt pæne momenter, men slet ikke den glade og ivrige Max. Øv.

Men så kom der lige en besked fra Lonni samme aften: om vi ikke skulle arbejde med Max i dag inden hendes hold kl. 18. Naturligvis sagde jeg ja tak! Fortsættelse følger længere nede.

Onsdag startede mine tre hold og det var godt at komme i gang igen. Mange hunde på sædvanligt højt niveau og flere der tydeligt havde haft godt af en julepause og pludselig var helt på igen. Dejligt.

Fotoet viser de tre baner, som rallyholdene skulle igennem, ca. 99 % inspireret af banerne fra mandag :-) For svære for øvede/eksperter, for nemme til eksperter/champion, og det skal man ikke sige, for så overgår de alle sammen sig selv! Fx kunne alle på det første hold højrehandle flot!!

I dag mødtes jeg så kl. 17 med Lonni, og det gik overraskende hurtigt med at konstatere at Lonnis mistanke om, at Max reagerede negativt på gøen, var korrekt.

Jeg varmede Max op, han gik som han altid superopmærksomt og arbejdede præcist. Så snart Columbo gav sit første bjæf (på commando fra Lonni), dæmpede han og halen røg ned. Vi arbejdede med det et lille kvarter og sluttede med en sekvens, hvor jeg knoklede løs med Max i hallen, belønnede ihærdigt, og hver gang der kom et bjæf udenfor hallen, klik/godbid og leg og fortsætte træningen. Det gik fint, men der skulle arbejdes ihærdigt efter hvert eneste bjæf.

Halen røg ned, da Lonni og Columbo kom ind igen, så for at slutte med en ekstra god oplevelse kom Morgan ind i stedet. Efter en intensiv indsats fra hendes side kom Max' hale endelig op og de løb rundt for alvor og legede.

Jeg må indrømme at jeg var lidt vemodig på hjemturen, for nok var problemet tydeligvis diagnosticeret og der var en måske tidskrævende, men dog afprøvet måde, at arbejde med det på, men uh hvor var det synd for mig.

Hvor længe var Jeppe i Paradis?

Først skulle Anita have en opdatering, og lidt frit opsummeret sagde hun: Det er et almindeligt problem, det er bare noget, der skal arbejdes med og bare se at komme i gang.

Så skrev jeg til Johanna, om et hold Max er tilmeldt, hvor jeg ville have Megan med som backup, hvis Max nu slog fra. Hvorefter Johanna, beskrev hvordan hun arbejdede med præcis den problemstilling – og i øvrigt på helt samme  måde, som Lonni havde beskrevet: Hundegøen - klik - godbid. Først via cd/YouTube, så live med kontrolleret hund, og så til sidst, hvor miljøet ikke kan kontrolleres.

Johanna skrev også: ”Har aldrig tænkt tanken med Max. Men når du beskriver det er mit bud at din anti lyd træning har han opfattet som aversiv og nu bliver han "straffet" hver gang han hører en hundevokalisering.”

Der var virkelig en masse brikker der faldt på plads.

Med Lonni, Anita og Johanna som heppekor er det bare at klø på og det blev så afslutningen på den potentielt selvmedlidende jammer.

Det var ikke længe, jeg fik lov at blive i hullet og have ondt af mig selv.