Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster

Lea

 

Vi kender alle talemåden ”Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster”. Og véd alle, at det ikke er rigtigt. En gammel hund kan sagtens lære nyt. Faktisk tror jeg, det er meget sværere at lære en om ikke gammel, så dog garvet fører nye kunster, men sørme om det ikke lykkedes for Lea Nor i dag.

Sydkystens Hundeskole har inviteret Lea Nor til at holde 4 1-dages kurser i januar, og de to første afvikles i denne weekend specielt for vores egne instruktører samt to gæster. Det er en dejlig måde at starte året på med en fælles kursusoplevelse, jeg havde i dag ovenikøbet fornøjelsen at være på hold med Anita, Amanda, Charlotte, Merete og Susanne, og så bliver det altså ikke meget bedre.

Lea er et nyt men absolut positivt bekendtskab for mig. Kurset var disponeret med en runde gensidig præsentation, et oplæg om træningsfilosofi mv. samt i alt 5 individuelle runder, så alle deltagere havde cirka 50 minutter med individuel træning, superluksus.

Jeg havde valgt at tage både Max og Lille Bjørn med. I præsentationsrunden lavede jeg et hurtigt stunt, så jeg fik Susanne til at præsentere mine udfordringer med Max og Anita mine udfordringer med Lille Bjørn. Det blev kort og koncist, meget kortere end jeg selv kunne have sagt det.

Træningsfilosofien er der ikke så meget at sige til, en fornuftig opdeling i grundtræning, øvelsestræning, helhedstræning (inkl. overgange/transport mellem øvelser) samt konkurrencetræning. Fokus er at det skal være sjovt at træne og sjovt at konkurrere; man skal glæde sig til konkurrencen og man skal glæde sig under konkurrencen. Tjek!

Anita, Susanne, Amanda og Charlotte

Der er ikke så varmt i hallen, så påklædningen var naturligvis i overensstemmelse hermed. Man kan måske ikke umiddelbart gætte det, men billedet viser fire af deltagerne på kurset i dag :-)

Mine 5 træningsrunder var anstrengende, jeg skulle virkelig arbejde for sagen, og det synes jeg bestemt også jeg gjorde.

1. runde. Jeg havde fokus på Max og kontakt i starten. Vi fik arbejdet med at han holder fokus også efter klik, og at kunne gå ½-1 skridt med fokus. Desuden fik vi arbejdet med indarbejdelse af startsignal (mellem at hunden sidder i plads og bevægelse påbegyndes), for at skabe energi og forventning i hunden. Plads, startsignal, bevægelse og så belønning. Jeg fik omarbejdet min anvendelse af legetøj, hvor jeg har byttet med godbid – det udvander værdien af legetøjet. I stedet bytter jeg nu med at vi igangsætter igen, og derved skaber ny mulighed for belønning. Hold da op, hvor det tændte Max! Sikken vi kunne lege. Pointe: Hvis der ikke er 100 % intensitet i legen er der heller ikke 100 % intensitet i træningen. Tjek og forstået!

2. runde. Jeg arbejdede med Lille Bjørn og afslutning af apportering, hvor jeg har to problemer, dels det at komme ind i plads, når man holder noget i munden, dels at fastholde apport til der afleveres. Det sidste fortsætter jeg at træne ved at bukke mig ned, berøre apport mv., men ikke tage den. Så klik for fastholdelse.

Vedrørende det at komme i plads skal jeg ikke tillade korrektioner, når han er kommet ind, så jeg må hjælpe, fx med et lille skridt, så Lille Bjørn ikke kommer til at fejle. Da jeg bemærkede, at jeg kunne se at han ikke ville komme lige ind på grund af det langsomme tempo, fik jeg også fokus på at træne indløbet med fart: Sætte hund af, lægge apport ved siden af eller bagved, gå et stykke væk med front mod hund, give apport kommando, bakke væk når hunden kommer, klikke for tempoet og belønne bagud i forhold til fører. Hold da op, der kom fart på.

3. runde. Jeg havde talt om at vi skulle se på, hvad der får Max til at slå fra og pibe meget hurtigt. Diagnosen var forholdsvis simpel: Max er lille og forsigtig og har brug for hurtig og kraftig bekræftelse af at det han gør, er fantastisk. Så superkorte momenter, vild leg som belønning osv.

 Og så skal jeg ikke acceptere at han melder fra, som han gjorde lige da træningspasset var slut. Max blev ked af det, og hans legetøj var uinteressant – jeg insisterede (tak for opfordringerne!) på at vi skulle lege, og fandt et bedre legetøj, så den kedelige situation blev vendt til en fest. Med en forpustet fører.

4. runde. Her arbejdede jeg med Lille Bjørn og stillingsskift. En kort sekvens fri ved fod (op i energi) og derefter overgang til stillingsskift, hvor han hoppede frem i hvert skifte. Vi talte om strategi med at låse forben (skal overvejes).

Efter passet kommenterede Susanne, Charlotte og Merete mine håndtegn og kommandoer, og sjovt nok: Når jeg laver rolige bevægelser og siger rolige og stille kommandoer ,så bevæger Lille Bjørn sig roligt og stille og præcist. Hmmmm.

5. runde. Jeg ville arbejde med næseprøve og havde aftalt at vi skulle slutte med en øvelse med fart, som Max synes er sjov (jeg valgte felt). Han lavede to superflotte hele næseprøver og vi sluttede med flot fremsending, alle dele afsluttet med masser af leg.

Konklusion: Ikke noget epokegørende nyt, men flot læst af Lea og hun kom virkelig med gode forslag til håndtering af de forskellige problemstillinger. Jeg har flere konkrete tiltag til ændring af træningen, specielt det med leg og motivation af Max. Jeg er bestemt ikke for gammel til at lære nye kunster :-)

Amanda og Dumle

Og så synes jeg i øvrigt at dagens bedste oplevelse var at se Amanda og Dumle; det er et fantastisk samarbejde de to har, og den glæde de har ved at træne sammen er smittende og inspirerende. Godt Amanda!!!