Conni, Merete og Christina - og masser af rosette og præmier
I dag kom den endelige besked fra Erhvervsstyrelsen: Lysholdt Consulting A/S er opløst ved erklæring, som det hedder så romantisk. Stiftet 30.06.2000 og opløst 16.02.2015. Det er lidt vemodigt, men samtidig udtryk for en vigtig og god forandring i mit liv, da opløsningen blev sat i gang i forbindelse med at jeg blev ansat i Nets 1. juni 2014.
Lysholdt Consulting har – mest i lille skala – været sponsor for diverse aktiviteter. I nyere tid mest hundeaktiviteter bl.a. flere LP- og rallyprøver.
Lukningen af A/S betyder at firmastrukturen nu består af PLR Holding ApS og mit personligt ejede selskab lysh – sidstnævnte rummer dels aktiviteter i relation til IPMA-certificering, dels hundeaktiviteter. Mon ikke der fortsat vil komme sponsorbidrag til hundeaktiviteter?
Der var flere ting der faldt på plads i løbet af weekenden. Først og fremmest at det endelig gik op for mig, at Megan stort set intet kan høre. Jeg ville ønske jeg kunne sige at jeg havde haft det på fornemmelsen, men det har jeg ikke. Kirsten har haft mistanke om det længe, og flere hundevenner har også reageret lidt nå-så-er-det-derfor-agtigt.
Ja, pludselig faldt en masse ting på plads. Jeg synes Megan generelt har været godt til fremadsendelser, med jeg husker stadig tilbage på 14.9.2014, hvor næstsidste øvelse var fremsending til kegle og Megan løb rundt og …
Ja, gad vide hvad hun har tænkt, jeg har sikkert givet et håndtegn og en verbal kommando, hun har ikke kunnet høre noget og er bare løbet rundt og kigget på mig, og jeg har sikkert sagt felt, som hun ikke kunne høre.
Jamen, jamen, jamen.
Ved de to prøver i går sagde jeg ikke ret meget under banegennemgangene med Megan.
Til dagens første prøve gik det rigtigt fint med håndtegn og vi endte med 90 (1 x 3 og 7 x1). Til den en anden gik det slet ikke; hun var træt og jeg måtte erkende at det at stoppe ved kegle og i felt er svært, når hunden ikke kan høre. Vi endte med 77 point (1 x 3 og 20 x 1).
I dag ser jeg meget lysere på det. Det er jo en fantastisk mulighed for at arbejde med en veltrænet (!) hund, som bare ikke kan høre. Vi er i gang med belønningssignal og massiv belønning for at holde øjenkontakt – som er det eneste jeg kan bruge til noget. Enten øje til øje eller øje til fx hånd som target.
Max burde være på hjemmebane i hallen. Men det var han ikke mentalt. Han var ikke glad for den meget aktivitet i hallen og han var meget lidt fokuseret på mig under den første prøve. Det gav nogle dumme ommere, og vi endte med 90 point (2 x 3 og 4 x 1).
Anden runde gik han til gengæld superflot, men vi fik en 10’er fordi jeg havde overset, at han ikke satte sig ved fremsending til felt. Og vi mistede yderligere 10 på ærespladsen, som blev sat i gang, inden vi var klar. Så vi endte med 78 point (2 x 1 og 2 x 10).
Jeg havde som mål at komme i top 3 med Max til begge prøver, så resultatmæssigt var det en skuffelse. Men han gik superflot i anden runde så i virkeligheden er jeg ret tilfreds.
Megans første runde var også meget fin, og jeg tror erkendelsen af, at hun ikke kan høre, vil være en fordel for os. Jeg kunne blive irriteret på hende, fordi jeg troede hun ignorerede mig, men jeg kan ikke blive irriteret på en døv hund.
Så ingen mål for 2015 er ændret pga. dette. Kalenderen er en anelse ændret, for nu er der ikke noget med to prøver på samme dag – med mindre vi kommer til DM :-) For så skal vi i finalen, og så skal vi gå to gange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar