torsdag den 5. marts 2015

No, you can't always get what you want

Torsdag morgen

No, you can't always get what you want
You can't always get what you want
You can't always get what you want
But if you try sometime you find
You get what you need

(Jagger & Richards)

Banegennemgang hos Lone

Mandag var den normale rallychampiontræning erstattet af en uofficiel rallyprøve, hvor hver deltager skulle gå to x åben klasse bedømt af hhv. Lone og undertegnede.

Christina var sekretær og Lone og jeg tidtagere for hinanden (host!*).

Vi gik også op hos hinanden, så hos Lone startede Megan, Tempo og Max udenfor konkurrence.

Både Megan og Max havde gået banerne som opvarmning. Megan havde åbenbart brugt al kapaciteten, det blev i hvert fald noget værre rod da vi gik op og vi fik IB. Jeg sagde intet overhovedet, hvilket var en fejl, det vender jeg tilbage til.

Bl.a. fik vi 10’ere på synkronvending og fremsending til kegle.

Max gik en drøm af en bane, der var to ommere og tre ettere og dermed 91 point. Lone sagde det var det bedste hun havde set ham gå og halen var oppe hele tiden. Perfekt.

Han blev hentet i bilen da Tempo startede, så der var ikke så meget opvarmning og dermed heller ikke tid til at blive bekymret over de mange hunde i hallen – godt Max!

Der var flere af mine onsdagskursister med til de uofficielle prøver, og inden aftenen sluttede var bestillingerne klar til onsdagsholdene: fristende 8-taller og fremsending til kegle måtte godt være fokusøvelser.

Onsdagsrally med masser af forstyrrelser
 
Det blev de så. Fristende 8-taller kombineret med spring, spiraler med fristelser, dobbeltslalom, hvor den femte kegle, som man ikke skulle omkring, var en madskål med mad, balje bag spring mv. Masser af fristelser.

Og så diverse kegler, felt og madskål/fristelser i skøn forening til træning af fremsendelser.

Fornøjeligt og med masser af træning i at få hunden til at vælge fører til.

I dag havde Anita og jeg aftalt selvtræning. Ren luksus med hele hallen for os selv i små to timer. Jeg havde ladet hundene bestemme, hvem der skulle med og det så Megan og Max.

Vi har nu testet Megan i forskellige forbindelser hjemme, og hun kan altså høre lidt. Hvis der er rolige omgivelser kan hun faktisk høre os ret tydeligt, tror vi.

Så jeg ville i dag under ret optimale forhold støjmæssigt arbejde med fremsending til kegle, felt og dobbeltspring med hende: Uden at hæve stemmen ret meget fik jeg reaktion og hun udførte alle øvelserne fint. Så jeg skal nok ikke helt undlade verbale kommandoer.

Derefter skiftedes Anita & Osseau og jeg & Max til at arbejde med forskellige øvelser og få feedback af den anden.

Jeg arbejdede med fremsending til kegle og felt samt dobbeltspring ro fra stor afstand, samt først felt derfra til kegle; det sidste var lidt svært, men ellers gik det strygende.

Jeg har fundet på at jeg går i gang med at arbejde med Færdighedsprøver med Max igen. Vi gennemførte uden problemer en FP2. Jeg skal have læst de opdaterede regler og have styr på FP3 også.

Så blev jeg "locket" til nogle LP3-øvelser og Max lavede en superflot dirigeret apport, perfekt stop i indkald og 2 perfekte positioner i positioner under gang (dæk drillede).

Dejligt med en alsidig og superlærenem hund.

Det kan godt være vi ikke kan få en LP3, men vi kan så meget andet som Mick Jagger synger.

Det samme kan man bestemt også sige om Osseau, som nu udover at gå rally championklasse med Amanda og LP3 med Anita er gået i gang med en HTM-karriere med Anita, det ser bare rigtigt godt ud som man kan se i Anitas blog.

* Christina skrev sødt til Lone og mig bagefter ”Godt at I begge to normalt fungerer som dommere og ikke tidstagere”. Jeg må indrømme - som det åbenbart også skete for Lone - at hyggelig snak med Christina og de omkringstående deltagere en enkelt gang (måske to …) gjorde, at vi missede starten af tidtagningen. Tsk tsk.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som om det fungerer for hunde som med mennesker....jo mere støj der er omkring en, jo dårligere hører man, og er der stille omkring en, jo bedre fungerer hørelsen. Knus til Megan fra Oldfruen.

    SvarSlet
  2. Tak Conni, jeg skal hilse tilbage :-) Det var Kirsten der tænkte på det, hun lider af tinnitus og har det på samme måde som Megan tror vi (eller også er det omvendt).

    SvarSlet