En skøn start på en dag, som sluttede med fantastisk træning
Naturligvis skal man gå fra træning i højt humør, ellers har man grebet træningen forkert an. I dag gik jeg fra træningen i ekstra højt humør!
I håndbold havde vi for en del år siden verdens bedste Anja, i HTM har vi aktuelt verdens bedste Anja, og jeg har en plads på hendes luksus HTM & Freestyle sommer kursus! I dag var vi kun 3 ud af 4, så vi fik godt ½ time hver, og sikken en masse Max og jeg fik arbejdet med.
Ud over at holde pauser indimellem på den dejligt lune aften, fik vi – ind imellem den ”officielle” HTM-træning - arbejdet med gearing (energifyldt start), dirigeret apport, stillingsskift og fik også gået både Walking the Dog og Main Street til musik.
Den officielle træning bestod i første runde af position (jeg med P2) og trick (beg/bamse). Begge dele har drillet, jeg har haft nogle hurdler, jeg simpelthen ikke kunne komme over. Og vupti var begge dele løst.
I P2 har jeg ikke kunnet få bagpartsbevægelse, når jeg bevægede mit venstre ben, men med strategisk belønning, kom der pludselig gang i den. I beg har jeg haft svært ved at få Max til at holde balancen; Anja så straks, at det var måden hans bagben var placeret på – når de er i frøstilling, kan han ikke, når han sidder ”korrekt”, så kan han. Og pludselig rykkede han virkeligt langt i øvelsen.
I anden runde skulle vi først arbejde med vores nummer (Walking the Dog for mit vedkommende) uden hund, og Anja udfordrede ved at spole frem og tilbage, og vi skulle løbe det rigtige sted hen og falde ind igen; vi skal bare være 110 % sikre i nummeret.
Derefter gennemgik vi Main Street, og jeg fik ideer til tempi, positioner og overgange – til det som jeg regner med bliver mit HTM2 og muligvis HTM3 nummer.
Endelig skulle jeg demonstrere hjemmeopgaven, overgange uden håndtegn, og det ser altså ret fornuftigt ud :-) Fra P1 til P5 (sløjfe) og P1 til P9 (upset) er rigtigt gode, og jeg fik ideer til at gøre fra P9 til P1 (move on + plads) skarpere og fra P1 til P2 (intet navn endnu, men er nok spin + front) fungerer fint, når jeg holder en kort pause, så Max kan nå i positionen.
Udfordringen til næste gang er at kunne gå hele programmet uden håndtegn. Hvilket gerne skulle resultere i en sikker performance, så der bliver overskud til det kunstneriske udtryk.
Anja er knivskarp og kompromisser indgår ikke i træningen. Hun vil have – og det vil jeg også!! - skarpe positioner, som hunden kan indtage uden håndtegn. Hun udfordrer og presser os – og det elsker jeg.
Tak for en fantastisk træningsaften Anja!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar